Af Emma Kollerup Kold, JOUR 3. Semester

Da jeg bestemte mig for, at jeg ville på udveksling til Sydkorea, var jeg rædselsslagen. Jeg var så bange for, om jeg ville kunne klare det. Om jeg ville have lyst til at tage hjem, så snart jeg ankom. Om jeg ikke ville få nogle venner. Men heldigvis viste det sig at blive det mest lærerige og sjoveste semester, jeg kunne ønske mig.

Seoul er en vanvittig by, som blev ved med at overraske mig. Med skyskrabere, snørklede gader, neonskilte og musik fra hver butik – alt sammen omringet af tårnhøje bjerge. Det var en vild kontrast, men virkelig rart hele tiden at blive mindet om naturen midt i alt betonen.

Skolen og det faglige

Kyung Hee University har to campuser: Seoul Campus og Global Campus. Jeg havde kun fag på Seoul Campus, da Global lå cirka to timer væk med bus fra, hvor jeg boede, og det var jeg ikke helt frisk på.

Seoul Campus var et virkelig smukt sted og lå i et klassisk universitetsområde med en masse gode restauranter og caféer. Campus ligger cirka 15 minutter til fods fra nærmeste metrostation, så der var nem adgang til resten af byen.

Da jeg valgte fag, var det noget af et puslespil. Man skal selv administrere sit skema og sørge for, at fagene ikke overlapper eller tilfældigvis ligger på to forskellige campuser. Det er en kompleks proces med mange runder, ønskelister, IT-systemer, koreanske hjemmesider og en masse mails. Det er lidt besværligt, men det kan godt lade sig gøre.

Jeg fik de fleste af mine ønskede fag, som alle var på engelsk, og jeg var generelt tilfreds med dem.
Jeg havde fagene:

• Understanding Korean Society
• Intercultural Analysis
• Global Tradition
• Literature and Environment
• Film and Literature

Universitetet i Sydkorea var meget anderledes end i Danmark og mindede mest af alt om en amerikansk high school eller et dansk gymnasium. De andre studerende var meget unge, typisk 18-21 år, og fagene bestod af små hold, som mindede om klasser. Der var ofte tavleundervisning og gruppearbejde, som man kender det fra gymnasiet.

Fravær var en stor ting – måske lidt for stor. Hvis man havde over en vis grænse, dumpede man hele faget.

Generelt var det faglige niveau ikke særlig højt sammenlignet med danske universiteter, og derfor var udbyttet heller ikke så stort for mig personligt. Dog har jeg lært en masse spændende ting hen ad vejen, som jeg ikke troede, jeg havde brug for.

Bolig

En del på universitetet boede på dorms tæt på skolen. Det var meget billigt, men mindede om et efterskoleværelse. Der var udgangsforbud på bestemte tidspunkter, og man måtte ikke have gæster på besøg.

Det skulle jeg ikke bede om, så jeg allierede mig med en fellow DMJX’er og fandt noget community housing i et område, der hedder Sinchon. Jeg boede i en treværelses lejlighed med min DMJX-veninde og en pige fra Norge. Community housing var en god måde at få et netværk på og møde andre udvekslingsstuderende, og det kan jeg klart anbefale, hvis man ikke vil begive sig ud i dorm rooms.

Det var selvfølgelig den dyre løsning, jeg valgte, men personligt syntes jeg, det var det hele værd. Jeg gav cirka 4.300 kr. per måned, hvilket er rimelig standard.

Gode råd og anbefalinger

Tag ud af Seoul i ny og næ. Nogle af de bedste oplevelser, jeg havde, mens jeg boede i Seoul, var at tage ud af byen (lol). Der er så meget af Sydkorea, som man ikke oplever i Seoul, og det er virkelig værd at se. Jeg kan anbefale et tempelophold uden for byen eller en guidet gruppetur (@koreatravelmate har sindssygt billige ture til udlændinge). Eller bare find en by på Google Maps og tag bussen derhen!

Bestig et af bjergene. Bukhansan er det smukkeste efter min mening. Find en rute på Naver Maps, tag en madpakke med, og spis den på toppen med en vanvittig udsigt. Hils på alle de 70-årige koreanske damer på vejen op, og overvej, hvordan du selv bliver sådan, når du bliver gammel.

Brug alle dine penge. Det er så dumt et sted at spare. Du er ikke taget til Sydkorea for at spise kopnudler og toast. Tag ud og spis med dine venner, og drik en masse øl.

Lær en smule koreansk, inden du tager afsted. Det gør seriøst underværker at kunne alfabetet og et par gloser.

Allier dig med nogen, der har været der før, og få dem til at sende alle deres anbefalinger. Det kan være svært at overskue alle de restauranter, caféer, barer og klubber, så det er rart at have et udgangspunkt. Og hvis ikke du kender nogen, så skriver du bare til mig;)

Vær åben. Det er hårdt at gå forvildet rundt og ikke vide, hvilken restaurant man skal spise på, og det er hårdt at tage til et arrangement med 20 mennesker, man ikke kender – men gør det. Tag dine big-girl pants på og prøv dig frem. Udbyttet er 100 gange større.

Jeg er så taknemmelig for at have fået muligheden for at opleve Sydkorea og alt dets smukke mærkelighed. Jeg er også så heldig, at jeg har fået en masse nye venner med i købet! Så hvis du sidder med samme klump i halsen, som jeg gjorde, og frygter, om du kan finde ud af det – så spring ud i det. Du kan godt finde ud af det!

Hvis du skulle sidde med spørgsmål eller andet, er du meget velkommen til at skrive til mig!
📩 55730@dmjx.dk

Af Olivia Rørne, journalistik 4. semester

For mig har Sydney været helt genial, fordi jeg både har følt mig så langt væk og samtidig så tæt på det vante. Australiere har langt hen ad vejen en rimelig europæisk kultur, og man føler sig hurtigt tilpas i byen. Du kan stadig checke ind med deres svar på rejsekort i undergrunden, få dig en flat white på hvert eneste gadehjørne og koble fra i en af byens mange parker. Dog er byen stor og uoverskuelig, og selv da jeg tog afsted efter et helt semester, følte jeg ikke, jeg havde et overblik over den. Dens størrelse og diversitet giver samtidig mulighed for at finde sig sine yndlingsområder – om man er til bubble tea og autentisk gademad i Chinatown, chikke barer og genbrugsbutikker i Surry Hills eller foretrækker surfer- og kystby-stemningen i Manly. Der er frit valg på alle hylder. Du kan både komme lidt væk fra den danske sky tilgang til fremmede, men samtidig være så tæt på noget hjemligt, at du kan tale og forstå sproget.

Selvom jeg nu fik sagt, at jeg intet overblik har over Sydney, har jeg alligevel fået skrabet nogle yndlingssteder sammen. Jeg synes egentlig, de beskriver meget fint, hvad Sydney kan:

Natur:

• Sydneygensere er glade for deres gåture og i kombination med at være en havneby, er der et væld af coastal walks, man kan begive sig ud på. Mine yndlings er Manly-Spit Walk og Rose Bay-Watson Bay Walk.
• Det er også fedt at se byen fra vandet af – enten ved at hoppe på en af de mange færger, tage på en kajaktur eller fra en partyboat.

Kultur:

• En af mine yndlingsting ved Sydney og Australien generelt er alle deres markeder. Dem kan man finde overalt, men nogle af de bedste er Gleep Markets og Kirribilli Markets.
• Der foregår ofte en masse ting i og omkring Operahuset; både koncerter, foredrag, dansekonkurrencer. Arkitekturrundvisningen er mega fed!
• Ritz Cinemas holder nogle sjove film-marathon og festivaler, og er også et besøg værd. Og så er biografen bare flot og viser altid en blanding af både nye og gamle film.
• Om sommeren har Sydney også en del Open Air Cinemas forskellige steder.
• Vil man have et skud kulturhistorie, laver Botanisk Have nogle rundvisninger, og så hædrer filmfestivalen Winda og dansekonkurrencen DanceRites de indfødtes kultur.

Studieliv:

• Man skal selvfølgelig også gå lidt i skole, imens man er afsted. Jeg gik på UTS, som er moderne og praktisk anlagt, og der er mere fokus på samarbejde og selvstændige, kreative projekter end min opfattelse har været af de ældre universiteter.
• Der er en del mere læsestof, end jeg var vant til fra Journalisthøjskolen, og dér bliver gode læsespots din bedste ven. Jeg var selv stor fan af UTS’ læsesal, som er en stor, flot glassal. State Library har også en gammel, smuk læsesal, som er kanon.
• Sydney er megadyr, så man skal spare, hvor man kan. Hver tirsdag er der gratis kaffe i Conversation Café på UTS, og misser man den er der kaffe for 2$ hver dag mellem 14-15 på The Cornerstone Café. Skolen kører også gratis morgenmad og aftensmad to gange om ugen.
• UTS har også en helt masse forskellige foreninger og klubber, og det virker ret overvældende i starten, men jeg vil virkelig anbefale det. Nogle af mine tætteste venskaber, fik jeg igennem foreninger.

Jeg skulle søge praktik som journalist, imens jeg var afsted. Det skal man helt klart have med i sine overvejelser, for det ændrer lidt på processen på godt og ondt. Man skal i højere grad selv sætte sig ind i, hvad der er op og ned og hvilke medier, man gerne vil søge. Det er dog også en fordel, da man kan få noget 1:1 tid med dem ved at ringe dem op med undskyldningen om, at man ikke kan være der til messen. Man skal passe et pensum sideløbende med, og har jo ikke fri for undervisningen i den tid, man søger, som dem derhjemme har. Dog oplevede jeg det klart som et punkt, der skilte mig ud fra mængden, og at mange af medierne så det som positivt, at man var taget afsted. Jeg ville klart sige: tag afsted! Men forbered dig i god tid og spørg, spørg, spørg – alle som kan hjælpe dig.

Forbered dig på mullets alle vegne, du kigger, fugle i konstant skrigekonkurrence og et utroligt venligt folkefærd. Pak alt dit tøj, for vejret er slet ikke til at regne med – og husk solcremen! Når solen først er fremme, er den ikke for sjov. 

 Det var alt fra mig! Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til mig på oliviarorne@gmail.com 🙂