UDVEKSLING I BRISBANE PÅ QUEENSLAND UNIVERSITY OF TECHNOLOGY, AUSTRALIEN

Af Amalie Roost Mikkelsen, kommunikationsstuderende på DMJX

Overvejer du blot en lille tiny smule at pakke kufferten og tage på udveksling? Do it! Hvor end du ønsker at tage hen, så garanterer jeg dig, at et mindeværdigt eventyr venter forude. Og går du med Australien i tankerne, er du uden tvivl landet ved det rette blogindlæg.

Din ekstra sabbatårsrejse:

En vigtig del af at tage på udveksling er naturligvis også de oplevelser, der venter uden for studietiden. QUT ligger i millionbyen Brisbane ((Brissie blandt de lokale)) og i staten Queensland, der af gode grunde er bedre kendt som Australiens ”Sunshine State”. UV-strålerne er intense og varer stort set hele året rundt. Ikke langt fra byen finder du kænguruer, vild natur og smukke sandstrande. Men enough talk. Her får du bucket-listen, der sælger sig selv:

  • Tag en to timers køretur til Byron Bay – en charmerende surferby i New South Wales med udsigt til lange strande, outstanding solopgange og en ægte laid-back aussie vibe.
  • Da Brissie ligger ikke superlangt fra kysten, kan du nemt tage en smuttur til Sunshine og/eller Gold Coast – det kan bare noget andet end Streets Beach, der ligger på South Bank. 
  • Ikke langt fra byen finder du North Stradbroke Island – eller Straddie, som australierne kalder den. På øen er de flotteste oceanviews, kameravenlige kænguruer og er du heldig, spotter du måske også én koala eller to. Gorge Walken er et absolut must-do!
  • Sydney og Melbourne er kun et par timer væk med en indenrigsflyvning.
  • Det er ikke billigt, men gør dig selv den tjeneste at tage til outbacken. Der er ikke meget, hvilket er en stor del af oplevelsen, og det, der så endelig er, glemmer man ikke lige igen.
  • En sejltur i Whitsunday Islands, der er indbegrebet af eksotiske strande med kridhvidt sand, turkisblåt hav, skildpadder, hvaler, koraller og farverige fisk.
  • En cruisetur på verdens største sandø, Fraser Island.
  • *fortsæt selv resten af listen*

Og et kæmpe plus: Takket være det all-time gode vejr, behøver du ikke pakke meget andet end togs og tongs – get used to the australien slang 😉

Nice (og måske også need) to know før afrejse:

Lad os lige tage et kig på det knap så sjove = alt det praktiske.

Visum – Søg så tidligt som muligt. Gå i gang så snart du har de nødvendige papirer fra universitet og forbered dig på, at det tager et par timer at udfylde ansøgningen. Men det er selvfølgelig all worth it.

OSCH (obligatorisk sundhedsforsikring) – Når du rejser til Australien, er det et krav, at du skal have en OSHC-forsikring. Det nemmeste er at købe den gennem universitet. Men vær opmærksom på, at den ikke dækker alt. Derfor er det en god idé at helgardere sig med en personlig rejseforsikring.

Flybilletter – Køb dine flybilletter i god tid. De bliver kun dyrere og dyrere, jo tættere afrejsedatoen nærmer sig.

Økonomi – Forbered dig på, at Australien ikke er et billigt land at leve i. Men i grunden er det helt op til dig selv, hvor ofte du vil lade dalerne rulle. Hvis det kniber, kan du snildt søge et studiejob på den nærmeste coffeeshop eller pub i byen. Derudover vil jeg også anbefale dig at søge legater. Det tager tid, og er en kæmpe orker. Men det kan hurtigt blive en riiigtig fin timeløn at få skrevet og sendt de ansøgninger afsted.

Queensland University of Technology – the university for the real world:

Hånden på hjertet: Det var ikke fagene, der fik mig overtalt til at tage til Australien. Med det sagt så er QUT uden tvivl et nice universitet. Godt nok var niveauet var ikke suuuper prangende, men fagene var helt okay:

Newsroom: En varm anbefaling herfra. Og især underviseren, Jason Sternberg er for sej. I faget lærer du en masse om journalistikkens verden, mens du også får lov til at lege nyhedsvært foran en green screen med teleprompter. Så cool.

Managing Projects for Performance: Hvis du gerne vil træne dine projektleder-skills, så skal du uden tvivl gå efter dette fag. Du lærer en masse om, hvordan man faciliterer projekter og events gennem programmet Project Libre. That’s it.

Marketing Communications: I grupper med andre studerende skal du analysere og udvikle kampagner, der løser de dersens ’real world problems’. Det var egentlig spændende nok, men mange af teorierne kendte jeg allerede fra DMJX.

Fælles for alle fag er, at arbejdsbyrden er rimelig overkommelig. Du afleverer to-tre assessments i løbet af semesteret – og der er ingen eksaminer. Kæmpe bonus. Derudover kan du skræddersy dit skema og planlægge din undervisning, så du kun møder fysisk i skole tre dage om ugen. Også en kæmpe bonus, hvis du er fan af forlængede weekender. 

Summa summarum: Søg, søg, søg! For dælen. Du er garanteret en oplevelse, du aldrig nogensinde vil glemme.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *