Af Emma Amalie Oxenbøll

Har du overvejet at tage nordpå til det isolerede islandske ø-samfund med en befolkning på ikke flere end 350.000 mennesker? Til saga-landet med den smukke natur og en det-skal-nok-gå tilgang til livet? Det havde jeg ikke. Men jeg fortryder ikke et sekund, at jeg endte der. Især fordi det er et dejligt sted at isolere sig, mens Covid raser i verden.

Med undtagelse af storslået natur fik jeg præcis det modsatte af, hvad jeg ledte efter. Jeg kom til en af verdens mindste hovedstæder, til et universitet uden journalistiske fag til udvekslingsstuderende og hvor folk (næsten) taler lige så meget dansk, som de taler engelsk.

Island er nem at komme til som dansker. Reykjavík er en lille by, der til tider kan føles som en provins (men med masser af charme). Fordi byen er så lille, kommer de fleste, du møder, til at være inden for meget kort afstand. Bo derfor så centralt som muligt – det forstærker følelsen af at være i en ny, hjemlig bobbel med alle dine venner lige om hjørnet. Det er en lidt speciel følelse at være i så lille et samfund, der rent faktisk har en app, hvor islændinge kan tjekke, hvor tæt relaterede de er med deres næste Tinderdate, fordi… Alle er relaterede.

Island har masser af bjerge, vandfald, vulkaner, gletsjere, geotermiske pools og en stor litterær tradition. Fyld derfor kufferten med praktisk, varmt tøj, vandrestøvler og efterlad lidt plads til at tage en masse bøger med hjem. Det bliver rigtig koldt efter oktober, men det betyder også, at hele byen bliver dækket af sne og Tjörnin fryser til is og forvandler sig til skøjtebane. Hvis du skal afsted på efterårssemestret, vil jeg anbefale at rejse derop i god tid før semestret starter. Så har du masser af tid til at tage på roadtrip, mens alle veje stadig er åbne. Jeg vil anbefale, at du først går på jagt efter et sted at bo, når du er kommet derop. Jeg fandt selv housing gennem Facebook, men har hørt gode erfaringer med HousingAnywhere. Der er også mulighed for Student Housing gennem universitetet.

Udvekslingsstuderende finder hurtigt hinanden, og der er både WhatsApp og Facebook-grupper til formålet. Skolen er også god til at arrangere og informere undervejs. Og så vil jeg anbefale dig at købe et klippekort til alle Reykjavíks svømmehaller, som de fleste islændinge bruger som socialt omdrejningspunkt efter skole og arbejde.

I forhold til undervisningen skal mine erfaringer tages med forbehold for Covid og for, at jeg kun skulle læse to fag. Det meste af tiden var restriktionerne i Island færre end i Danmark, men det betød stadig online undervisning og et forsamlingsforbud på 10 personer. Derfor er det svært at sige noget generelt om universitetet, der var lukket det meste af tiden. Jeg havde kun to kulturfag, fordi jeg var afsted på 8. semester og kun skulle have merit for 15 ECTS. Jeg kan klart anbefale faget Icelandic Culture, hvor man får lov at læse en masse islandsk litteratur og komme på ekskursioner (når omstændighederne tillader det). Faget er et godt sted at møde andre internationale studerende, som der er ret mange af i Reykjavík.

Fagudbuddet er ret begrænset, når det kommer til journalistiske fag. Derfor endte jeg med at tage et helt andet – og feministisk teorifag – Angry Male, hvor underviseren underviste i sin ph.d. om vrede mænd på internettet. Mit indtryk er, at der er flere af denne type fag, men fagudbuddet varierer meget fra semester til semester. Semestret varer kun fire måneder, men er til gengæld intenst med mindre afleveringer løbende og en uge med midterm eksaminer i efterårsferien. Det betyder dog ikke, at du ikke har tid til forlængede weekendture ud i naturen eller til at tage til filmfestival, Airwaves eller i universitets-biografen, når corona ikke er allestedsnærværende. Háskóli Íslands i Reykjavík er altså en kæmpe anbefaling!