Af: Lærke Thams Nord Hansen

Selvom Syracuse er hundekold og snedækket det meste af året, fandt jeg en masse varme i den lille by i Upstate New York.

Jeg tog afsted i august 2019 til en varm og sommerlig amerikansk by. Jeg kendte ikke til Syracuse før jeg søgte om udveksling på Syracuse University. Jeg ville gerne prøve kræfter med andre dele af formidling og valgte SU fordi afdelingen ’Visuel Communication’ havde et godt ry fra tidligere dmjx’ere.

Jeg er rigtig glad for at jeg valgte Syracuse. Det gode ry var velfortjent og Newhouse’s vejledere var gode til at finde fag, som var interessante og passende for en dansk journaliststuderende godt inde i uddannelsen. Mit indtryk er, at Newhouse giver gode muligheder for at udvikle sig som journalist, men også rigtig gode muligheder, hvis man ønsker at udvide sin horisont og sine kompetencer lidt mere.

Engagerede professorer og unge elever
Selvom jeg blev opmærksom på SU gennem ’Visual Communication’ valgte jeg faktisk kun ét fag på afdelingen; Intro to Photo for Multimedia med Gregory Heisler. Professor Heisler var en enormt inspirerende fotograf, som tog sine begynde-studerende meget seriøst. Er du foto-interesseret, eller  fotojournalist vil jeg i høj grad anbefale at gå efter fag med enten Gregory Heisler eller Rafael Concepción. Jeg lærte flere fotojournalister at kende, som priste prof. Heisler til skyerne og forgudede prof. Concepcion.

Udover fotografi valgte jeg at fokusere på film i form af både historie, filmanalyse, produktion og skuespil. Alle dele kan jeg hjerteligt anbefale – men man skal helt sikkert gide give en masse kræfter og tålmodighed, hvis man ønsker at ’dyppe tåe’ i filmens verden. Det var hårdt og tidskrævende arbejde, og jeg var med de fleste fag jeg vlgte nødt til at tage ”introfag” eller fag på lavt niveau. Det betød at mine medstuderende var meget yngre end mig og mange lige begyndt på universitet og flyttet hjemmefra og ind på skolekollegiet. Det var af og til temmelig anstrengende, og det skal man være forberedt på.

Af journalistiske fag valgte jeg to mindre fag: Art of Podcast, Performance in Broadcast Journalism og (til dels) Art of Editing. Sidstnævnte var et weekend-fag, som en klipper fra LA afholdt. Det var nærmere et langt foredrag om pitching af dokumentarfilm-ideer. Vi skulle alle sammen pitche en idé, så hvis man går med drømme om at lave dokumentare eller andre film, er det et givende fag med rigtig god feedback og intense snakke med en branchemand.
    Jeg var enormt glad for Elizabeth Ayers, som underviste i oplæsning og studieværtteknik i faget Performance. Hun var en stjerne for alle på holdet, og det var en enormt anbefaldelseværdig oplevelse. Vi fik lov at lave mange øvelser i live stand-ups og jeg fik en præsentationsvideo med af én af mine tv-nyhedsoplæsninger.
     Podcast-faget var til gengæld skuffende, og underviseren desværre mere optaget af sig selv end sine elever. Jeg er i forvejen radioglad og havde haft radio som mediespeciale på 3. sem., så jeg følte jeg havde lært lige så meget ved bare at lave min egen podcast, da underviserens feedback alligevel var temmelig tynd.

Et boligråd
Jeg lærte ret hurtigt, at dét at jeg fandt min ’landlord’ – udlejer – på Facebook, og ikke gennem universitetet, var en meget dårlig idé. Da jeg ankom til det faldefærdige hus temmelig sent den første aften, så taxichaufføren bekymret på mig. Han var ikke sikker på, han havde lyst til at sætte mig af her. Dagen efter bad den internationale afdeling på SU mig flytte asap – området var alt for farligt. Mit største råd er derfor: vælg bolig med omhu! Som én af mine medstuderende sagde ”Syracuse er ikke ligefrem Amerikas perle”. Nej, byen er meget fattig, og ret farlig at rende rundt i alene. Jeg vil anbefale at gå igennem kontakten fra den internationale afdeling på Syracuse University – måske er det stadig Debra Goddard. Det er muligt at bo på South Campus’ kollegier. Jeg er lidt usikker på boligforholdene dér, hvor jeg kun kendte én anden studerende der boede. Mit indtryk var dog, at mange var glad for at bo der. Det er dog dyrere end at bo ”off campus” i en lejlighed, og det er med obligatorisk madplan. Det vil sige, du ikke selv kan lave mad, men skal spise i skolens cafeteria. Det valgte jeg fra, fordi jeg synes det var for dyrt, og fordi jeg var ræd for, at jeg ikke ville kunne lide skole-cafeteriets mad. Du kan tilkøbe en delvis madplan senere, men det er også dyrt. I stedet satte jeg lidt penge ind på mit studiekort, så jeg kunne købe mad i universitetets små cafeer skattefrit. Det kan godt betale sig.

Amerikanske kontakter
Min betændte boligsituation gjorde imidlertid, at jeg hurtigt fandt mig nogle kontakter i en lokal kirke, Reformed Presbyterian Church, hvor mange af medlemmerne tog mig under deres vinger og bød mig velkommen. De lod mig bo i deres hjem og hjalp mig videre til en lejlighed. Den lå i Univeristy Neighborhood og jeg boede med jævnaldrende amerikanske studerende, som var det, jeg ønskede mig. Det var en stor hjælp at kende amerikanere fra starten af. Både hvis man ønsker at lære den amerikanske kultur at kende, men også bare for at købe ind. Byerne er indrettet til biler – så du kommer ikke sådan lige ud til et supermarked uden en bil!

Jeg var også glad for at komme i universitets kristne sociale gruppe, Syracuse Cru. Den søde gruppe inviterede alle de europæiske internationale studerende med til at Appelpicking og natløb i en Corn Maze, samt Halloweenfest og julehygge. Det var meget berigende at kende nogle lokale, som kunne tage os med og give et godt indblik i, hvordan amerikanerne tænker og lever. Jeg opsøgte især mennesker, som var på hver sin side af det amerikanske politiske spektra, for at få en masse forskellige holdninger og input til at nuancere mit syn på USA og amerikansk politik.