Af Rikke Baltzer, Journalist

Jeg har boet i Nuuk i foråret 2017 og haft min daglige gang på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik. Der gik ikke mange dage, fra jeg satte mine ben i byen, til jeg kunne genkende mange af de ansigter, jeg mødte på gaden. De samme mennesker dukkede op alle steder, og det er ikke så mærkeligt, eftersom der kun bor 17.000 mennesker. Man kan ikke forlade byen – eller nogle af Grønlands andre byer eller bygder for den sags skyld – uden at have en båd eller et fly, for der er ingen veje, der forbinder dem. Det skal man holde sig for øje, hvis man overvejer et udvekslingsophold i Grønland. Får man klaustrofobi eller keder sig ved at befinde sig i Danmarks provinsbyer, er det nok en dårlig idé at tage til Nuuk. Jeg blev personligt hverken ramt hverken af klaustrofobi eller kedsomhed. Jeg tror, det skyldes to ting:

• Jeg befinder mig godt i mindre samfund, hvor folk smiler til hinanden og hilser, uden at de nødvendigvis kender hinanden. Det gør man i Nuuk, og fordelen ved at være i en by med så få indbyggere er, at man ikke er ligegyldig. Det betyder noget, hvordan man agerer og opfører sig, og det har en mærkbar positiv indflydelse, hvis man er initiativrig og udadvendt. Man får hurtigt følelsen af at være en del af et fællesskab.
• Jeg er et rendyrket naturmenneske. Nuuk er omgivet af fjelde med rensdyr og fjord med sæler og hvaler. Naturen så utroligt smuk, og den har en kæmpe betydning for det grønlandske folk. Det leder mig til en vigtigt pointe: Du kommer til at kede dig i Nuuk, hvis du ikke holder af naturen og ikke kan lide at bruge den i din fritid. Kan du det, er Nuuk til gengæld et slaraffenland. Om vinteren er der skiløjper med skilift, langrendsklub, hvor man gratis kan låne ski, mulighed for at tage på snescootertur, man kan gå til vandpolo og kajakpolo i svømmehallen og så danser nordlyset henover himlen de fleste aftenener. Om sommeren er der tonsvis af turudbydere, som arrangerer sejlture, hvalerne bevæger sig ind i fjorden, og kommer ofte tæt på land, man kan sejle i havkajak i fjorden og tage med klatreklubben på tur. Dertil kommer, at det selvfølgelig er oplagt at tage på både éndags og flerdages vandreture i fjeldet. Der ligger shelters rundt omkring, som man frit kan benytte, hvis bare man har en god sovepose og et myggenet.

Det sociale i Nuuk bliver ikke serveret på et sølvfad, som det måske gør, hvis man drager til f.eks. USA. Fra universitets side bliver der ikke gjort meget i forhold til sociale ryste-sammen arrangementer, og der bliver ikke rigtig holdt nogle fester. Dertil kommer, at mange grønlændere er meget generte, og de får børn i en meget tidlig alder. 80 pct. af de studerende på Ilisimatusarfik er kvinder, og langt de fleste af dem har børn. Man må ikke tage fejl af grønlænderne, for de vil meget gerne både fortælle om deres eget liv og lytte til dig, men det er en stor fordel, hvis du tør tage initiativet, og det kræver en vis indsats at knytte bånd. De bånd, man til gengæld knytter, bliver rigtig stærke og oprigtige.

Det faglige udbytte ligger langt over mine forventninger. Undervisningen er virkelig god og med gode undervisere, der typisk er fløjet ind fra KU, CBS, AU etc. Det er ikke klassiske forelæsninger, men obligatorisk klasseundervisning i små, intime klasser. Der var nok 10 studerende på det største hold, jeg gik på. Det giver rigtig gode faglige diskussioner. Jeg valgte en række fag, som meget konkret beskæftigede sig med grønlandske forhold, og det har gjort, at jeg nu ved virkelig meget om landet og har fået øjnene op for de oceaner af historier, der gemmer sig i Grønland og Arktis.

Det er utroligt nemt at komme på udveksling i Nuuk. Typisk bliver man tilbudt en studiebolig til 850 kr. om måneden (takker man nej til den, er det til gengæld rigtig svært og meget dyrt at finde noget selv). Derudover har Ilisimatusarfik alle tiders internationale koordinator ved navn Per Arnfjord. Han kan stort set svare på alt og svarer lynhurtigt både før, under og efter opholdet.

Tips:

• Køb en gigantisk kuffert. Skibukser, vinterjakke, halstørklæder, vandrestøvler og striktøjer fylder helt vildt, men det er nødvendigt for at overleve Nuuk.
• Hold fest på Daddys og Takuss. Der er altid proppet i weekenden og det er især poplært blandt ølglade danskere, færinge og islændinge. Er du til livemusik og dans, foregår det på Nuuks ældste beværtning, Kristinemut.
• Spis lokalt! Mejeriprodukter og grøntsager er vanvittig dyrt. Gå derfor all ind på rensdyrkød, fisk, moskuskød, hvalkød osv. Det er billigt og sindssygt lækkert.
• Køb et buskort i Pisiffik eller Brugseni. 11 klip koster 120 kr., og selvom jeg klart har foretrukket at komme rundt by legs, er det rart at kunne tage bussen, hvis der f.eks. er snestorm. Busforbindelserne i Nuuk er overraskende gode!
• Alle virksomheder, organisationer, foreninger, fritidsklubber etc. bruger Facebook. Facebookgrupper er derfor langt den nemmeste måde at blive orienteret om livet i byen på. Stort set alle Nuuks indbyggere er medlem af KØB – SALG – BYTTE – Nuuk!, og her skifter mange gode ting hænder. Led f.eks. her først, hvis du skal købe et telt, et par ski eller en sovepose.
• Spar op! Hundeslædetur, sejltur langs den grønlandske vestkyst, hyttetur og hvalsafari er enestående oplevelser, men de koster kassen.