Af Amalie Marie Dahl-Hansen (journalist)

Udfordrende semester på New Zealand

Jeg er så heldig at have tilbragt en del tid på New Zealand, før jeg overhovedet begyndte på journalistuddannelsen. Da jeg hørte om muligheden for at søge udveksling på University of Canterbury som en del af det EU-fondede Inclusive Journalism Initiative-semester, var jeg derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle forsøge at få en plads.

New Zealand er nemlig uden tvivl det mest fantastiske land i verden. Naturen, menneskene, humoren – det hele. Der er bare noget helt særligt over Kiwierne på den anden side af kloden. Jeg kan simpelthen ikke anbefale landet nok.

Som udvekslingsstudent på IJI-programmet var jeg så heldig at få et stipendium med i bagagen, hvilket i den grad har været nødvendigt, for at jeg kunne finansiere min tid hernede. For New Zealand er dyrt. Ikke kun fordi man som besøgende bliver tiltrukket af dyre aktiviteter som bungyjump, skydive og alverdens Ringenes Herre-attraktioner. Leveomkostningerne er forholdsvis høje på New Zealand, og ganske almindelig grocery shopping kan være en dyr fornøjelse.

Det har været en stor omvæltning for mig at gå direkte fra praktik og hands-on arbejde til en utrolig akademisk tilgang til journalistik. For det skal man være forberedt på, hvis man søger IJI-programmet på University of Canterbury. Det er meget akademisk, hvis man – som mig – kun er vant til professionstilgangen i Bunkeren derhjemme. Med IJI-programmet bliver man del af en ”COMS Honours class”, og det er derfor kommunikationsfag og ikke direkte journalistik, man beskæftiger sig med i løbet af opholdet.

Vores Honours class bestod af kun ni studerende, hvilket jeg klart har oplevet som en fordel. Både fordi man lærer hinanden bedre at kende, end hvis man er 100 mennesker i en lecture hall, men også fordi de new zealandske studerende allerede har færdiggjort deres bachelor og derfor er en del ældre end de 18-19-årige studerende, man ellers kunne ende i klasse med. Men fordi fagene er tilrettelagt til post-grad studerende, forventes der også en del af en, og man skal ikke søge IJI-programmet, hvis man planlægger at sove igennem sit udvekslingsophold. Det er udfordrende, til tider frustrerende, men også super lærerigt. Og derudover har jeg i den grad nydt at sidde og knokle, drikke for meget kaffe, se mærkelige Youtube-videoer og være overtrætte og stressede i vores lille Honours Class kontor med mine medstuderende.

Gode råd, hvis du University of Canterbury:

• Når du søger University of Canterbury er det vigtigt at være obs på, at du kommer til at bo i Christchurch, der stadig lider massivt efter jordskælvene i 2010 og 2011. Selvom Christchurch er den største by på Sydøen, er der så godt som ingen bymidte, nattelivet er utrolig sparsommeligt, og man skal lede længe efter noget, der bare ligner en ”storby-vibe”. Når det er sagt, så er det et spændende tidspunkt at opleve Christchurch på. Der er interessante urbane tiltag som Gapfillers, der forsøger at benytte det ødelagte byrum til seje kunstinstallationer. De få barer og restauranter, der efterhånden popper op rundt omkring i CBD (Central Business District), er super nytænkende og fede – men selve genopbygningen har store udsigter.
• DERFOR: Sørg for at arrangere ture ud af Christchurch. Både i weekender, i løbet af den næsten månedlange midterm break, og når det kan passe med undervisningen. Der er så meget at se i resten af landet, så der er ingen grund til at sidde og vente på, at byrådet i Christchurch får taget sig sammen og får sat fut i byggeriet. Kom ud og oplev verdens mest fantastiske land.
• Som dansk udvekslingsstuderende oplevede jeg hurtigt, at jeg var en del ældre end de fleste både new zealandske studerende og de andre udvekslingsstuderende (særligt de utrolig mange amerikanere). Derfor benyttede jeg mig hurtigt af websitet of app’en Meetup, hvor jeg mødte en masse fede både expats og indfødte Kiwier, der også var tilflyttere til Christchurch eller bare ledte efter nye bekendtskaber. På Meetup kan man tilmelde sig en masse spændende arrangementer og møde andre mennesker, end de andre studerende, du alligevel går op og ned af hver dag.