Monthly Archives: June 2015

London College of Communication

London College of Communication

Leave a comment

Af Simone Fjord Skouby, Kommunikation

Selvom du ikke er den største London-fan, bliver du det efter seks måneder som udvekslingsstuderende i byen. Mit ophold i London har givet mig undervisning fra et innovativt og kreativt universitet, men også en forståelse og kærlighed til den hektiske hovedstad.

 

Bolig:

Det kan være svært at lure, hvor der er fedt at bo som ung i London, medmindre man har været der et par gange i forvejen. Personligt havde jeg kort besøgt London to gange før, hvilket ikke gav mig et særlig godt overblik. Da mit universitet lå i Sydlondon, besluttede jeg at kigge ”dernede” af og fandt et boligbureau (Finddigs.co.uk), som udlejede studieboliger nær Brixton. Af to årsager var jeg glad for jeg endte hos dem. For det første boede jeg sammen med to britiske piger og lærte en anden kultur at kende. For det andet fandt jeg ud af, hvor skønt det sydlige London er. De fleste studerende jeg kender, vil gerne bo i den østlige del i områder som Hackney og Shoreditch, og det kan jeg også sagtens forstå, for der er fyldt med lækre spisesteder, gode barer og flotte mennesker. Men hvis man gerne vil prøve en anden del af London, som stadig ikke koster alt for meget at bo i (endnu), kan jeg varmt anbefale områderne Clapham, Brixton eller Peckham. De er måske ikke lige så kendte som det østlige London, men der sker rigtig mange fede ting – især i Peckham, hvor det blomstrer med gallerier, god mad og charmerende barer.

 

London College of Communication (LCC):

London College of Communication er nok ikke den smukkeste bygning set udefra, men ignorer det – for indvendigt er deres faciliteter helt i top. Der er bl.a. små gallerier, gratis kurser til Adobe-programmerne og IMAC’s til rådighed. Vi var to udvekslingsstuderende fra Kommunikationslinjen i København, hvilket var rart, da vi kunne følges ad og lære skolen at kende sammen. Vi havde fag fra to forskellige linjer, PR og Promotional Media Communication, hvilket godt kunne være lidt forvirrende i starten, men det kom vi hurtigt efter. Idet vi var på to forskellige linjer, lærte vi også flere studerende at kende. Generelt vil jeg sige, at London College of Communication har udviklet mine praktiske kompetencer inden for kommunikationsfeltet, men har også gjort mig bedre til at studere og udnytte de faciliteter, som tilbydes på egen hånd.

Transport:

Kan man cykle i London? Ja, men skal bare være ekstra opmærksom. Jeg købte en cykel på Gumtree.co.uk, som jeg brugte til cykle i skole på. Der er ikke særlig mange officielle cykelstier i London, men der findes én, som går fra Clapham til Elephant & Castle, hvor LCC ligger. Så det er perfekt at cykle, hvis man bor i Syd, har lidt mod og gerne vil spare penge (det er desuden også hurtigere end offentlig transport). Så hvis cykelafstanden er til at overskue, og man kan finde en god rute, vil jeg klart anbefale det. Derudover kan man selvfølgelig få et Student Oystercard månedskort til 800 kroner. Det kan bruges til både busser og Underground ligesom Rejsekortet.

 

Socialisering:

Personligt synes jeg, det var svært at komme ind på de andre studerende på LCC. Det skyldtes nok, at vi netop gik på to forskellige linjer, at mange i forvejen havde dannet vennegrupper, og at min kom.partner og jeg holdt meget sammen. London er en travl by, og ligesom os, bor mange kun en kort periode i byen, så man skal være forberedt på at møde mange mennesker, men nødvendigvis ikke at se dem igen. Jeg fik et job som receptionist hver weekend i Peckham, hvilket jeg fik meget socialt ud af. Så hvis man føler, at man har tid til at arbejde, er det en god måde at få nye venner på og øve sit engelske.

Jeg håber, mine råd er brugbare. Hvis I har flere spørgsmål, kan I skrive til simoneskouby@gmail.com

God udveksling,

 

Simone

University of Canterbury

University of Canterbury (IJI)

Leave a comment

Af Amalie Marie Dahl-Hansen (journalist)

Udfordrende semester på New Zealand

Jeg er så heldig at have tilbragt en del tid på New Zealand, før jeg overhovedet begyndte på journalistuddannelsen. Da jeg hørte om muligheden for at søge udveksling på University of Canterbury som en del af det EU-fondede Inclusive Journalism Initiative-semester, var jeg derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle forsøge at få en plads.

New Zealand er nemlig uden tvivl det mest fantastiske land i verden. Naturen, menneskene, humoren – det hele. Der er bare noget helt særligt over Kiwierne på den anden side af kloden. Jeg kan simpelthen ikke anbefale landet nok.

Som udvekslingsstudent på IJI-programmet var jeg så heldig at få et stipendium med i bagagen, hvilket i den grad har været nødvendigt, for at jeg kunne finansiere min tid hernede. For New Zealand er dyrt. Ikke kun fordi man som besøgende bliver tiltrukket af dyre aktiviteter som bungyjump, skydive og alverdens Ringenes Herre-attraktioner. Leveomkostningerne er forholdsvis høje på New Zealand, og ganske almindelig grocery shopping kan være en dyr fornøjelse.

Det har været en stor omvæltning for mig at gå direkte fra praktik og hands-on arbejde til en utrolig akademisk tilgang til journalistik. For det skal man være forberedt på, hvis man søger IJI-programmet på University of Canterbury. Det er meget akademisk, hvis man – som mig – kun er vant til professionstilgangen i Bunkeren derhjemme. Med IJI-programmet bliver man del af en ”COMS Honours class”, og det er derfor kommunikationsfag og ikke direkte journalistik, man beskæftiger sig med i løbet af opholdet.

Vores Honours class bestod af kun ni studerende, hvilket jeg klart har oplevet som en fordel. Både fordi man lærer hinanden bedre at kende, end hvis man er 100 mennesker i en lecture hall, men også fordi de new zealandske studerende allerede har færdiggjort deres bachelor og derfor er en del ældre end de 18-19-årige studerende, man ellers kunne ende i klasse med. Men fordi fagene er tilrettelagt til post-grad studerende, forventes der også en del af en, og man skal ikke søge IJI-programmet, hvis man planlægger at sove igennem sit udvekslingsophold. Det er udfordrende, til tider frustrerende, men også super lærerigt. Og derudover har jeg i den grad nydt at sidde og knokle, drikke for meget kaffe, se mærkelige Youtube-videoer og være overtrætte og stressede i vores lille Honours Class kontor med mine medstuderende.

Gode råd, hvis du University of Canterbury:

  • Når du søger University of Canterbury er det vigtigt at være obs på, at du kommer til at bo i Christchurch, der stadig lider massivt efter jordskælvene i 2010 og 2011. Selvom Christchurch er den største by på Sydøen, er der så godt som ingen bymidte, nattelivet er utrolig sparsommeligt, og man skal lede længe efter noget, der bare ligner en ”storby-vibe”. Når det er sagt, så er det et spændende tidspunkt at opleve Christchurch på. Der er interessante urbane tiltag som Gapfillers, der forsøger at benytte det ødelagte byrum til seje kunstinstallationer. De få barer og restauranter, der efterhånden popper op rundt omkring i CBD (Central Business District), er super nytænkende og fede – men selve genopbygningen har store udsigter.
  • DERFOR: Sørg for at arrangere ture ud af Christchurch. Både i weekender, i løbet af den næsten månedlange midterm break, og når det kan passe med undervisningen. Der er så meget at se i resten af landet, så der er ingen grund til at sidde og vente på, at byrådet i Christchurch får taget sig sammen og får sat fut i byggeriet. Kom ud og oplev verdens mest fantastiske land.
  • Som dansk udvekslingsstuderende oplevede jeg hurtigt, at jeg var en del ældre end de fleste både new zealandske studerende og de andre udvekslingsstuderende (særligt de utrolig mange amerikanere). Derfor benyttede jeg mig hurtigt af websitet of app’en Meetup, hvor jeg mødte en masse fede både expats og indfødte Kiwier, der også var tilflyttere til Christchurch eller bare ledte efter nye bekendtskaber. På Meetup kan man tilmelde sig en masse spændende arrangementer og møde andre mennesker, end de andre studerende, du alligevel går op og ned af hver dag.
University of Canterbury

University of Canterbury (IJI)

Leave a comment

Af Peter Pishai Storgaard (journalist)

Udfordrende, sjovt og smukt

…de tre ord opsummerer meget godt, hvad det vil sige at vælge IJI-programmet på University of Canterbury i New Zealand.

Inden jeg går alt for meget i detaljer, vil jeg komme med et enkelt råd: Tag af sted! Uanset hvor du vælger at tage hen, er du garanteret en oplevelse for livet. Men hvorfor skal du så vælge at tage til Christchurch, når valgmulighederne er så mange?

Du skal vælge IJI-programmet i Christchurch, hvis du…

…elsker natur og elsker vandreture i bjergrige terræner.

…er stor fan af Ringenes Herre.

…altid har drømt om at besøge øer som Fiji, Hawaii, Tonga eller Cook Islands.

…er interesseret i en akademisk udfordring, som kan supplere din uddannelse på DMJX.

…har lyst til at være omgivet af det venligste folkefærd i hele verden.

…vil udskifte den danske vinter med den newzealandske sommer.

…vil have et stipendium på €5000 i hånden.

…synes, at tre ugers påskeferie er en god idé.

Lad mig sige det med det samme: Du kommer til at bruge en del tid på universitet, for IJI-programmet kræver, at du arbejder, og fagene er på et relativt højt akademisk niveau. Du kommer til at blive en del af en lille gruppe af studerende, som består af dig og en anden studerende fra DMJX, to studerende fra University of Helsinki og så en 6-8 lokale studerende. Niveauet er honors, hvilket er fjerde år i det newzealandske skolesystem og en slags mellemår mellem undergrad og postgrad. Den lille klasse giver et rigtig godt sammenhold, som man ikke får på undergrad-niveau, hvor klasserne typisk er meget større.

Kort om de to fag, som er en del af IJI-programmet:

Det første fag er COMS 401: A Media Research Project, som kort sagt går ud på, at du skal lave en større akademisk research opgave inden for journalistik, medier og kommunikation. Der bliver lagt op til, at dit projekt inddrager nye medieformer såsom sociale medier, men det er ikke et krav, så du kan vælge efter interesse. Hvis du overvejer at læse eksempelvis en cand. public i Danmark på et senere tidspunkt, så er 401 en god mulighed for at prøve kræfter med et mini-speciale.

Det andet fag er COMS 408: Communication Ethics. Faget er bygget op om klasseundervisning, hvor omdrejningspunktet er diskussioner af forskellige emner i klassen. Alle skal lave en fremlæggelse af en etik-teori i løbet af semestret, og der skal derudover afleveres to mindre case study essays og et større projekt til sidst. Faget kan godt virke meget akademisk, fordi det indeholder en masse teori, men den daglige undervisning gør brug af konkrete cases, så det er nemt at biddrage i klassediskussionerne.

Til sidst vil jeg bare komme med lidt gode råd, så dit ophold bliver så lækkert som muligt:

  • Bo i Ilam Apartments. Det er smådyrt, men til gengæld bor du sammen med alle de andre udvekslingsstuderende, og du får lynhurtigt et godt netværk og et godt socialt liv, hvis du har lyst til det.
  • Tag til New Zealand tidligt. Undervisningen starter i midten af februar, men tag allerede til New Zealand i januar, hvis du har muligheden. Så har du nemlig en hel sommermåned til at udforske landet i.
  • Mange biludlejere tilbyder (næsten) gratis lejebiler, hvis du hjælper dem med at returnere bilen til en bestemt større by. Det er en ekstremt billig og praktisk måde at komme rundt på. Se transfercar.co.nz.
  • Tag til en af Stillehavsøerne. Air New Zealand har konstant tilbud på rejser dertil, og det vil være dumt ikke at benytte sig af muligheden, når du er så relativt tæt på. Jeg kan personligt anbefale Rarotonga i Cook Islands.

Hvis du vil vide mere, så send en mail til peter@regnsky.dk eller find mig på Facebook. Og tag så af sted!

Bilgi University

Bilgi University, Istanbul

Leave a comment

Af Morten Bjerregaard (journalist)

Siden jeg startede på journalisthøjskolen, har jeg vidst, at jeg ville på udveksling. Jeg ser det som en pligt, at man som journalist kommer ud i verden og får udvidet ens perspektiv. Så da muligheden bød sig på 7. semester, slog jeg til.

Jeg tog til Istanbul, hvor jeg studerede på det private universitet Bilgi. Først og fremmest er det en stor mundfuld og lande i kæmpebyen Istanbul. Jeg havde aldrig været der, og jeg blev overvældet af hvor mange mennesker, biler og kaos der var. Men efter nogle uger blev det hverdag, og jeg kom til at elske den fart, byen har.

Universitetet ligger 30 minutter væk fra centrum, men skolen stiller gratis busser til rådighed, så det er nemt at komme til campus.

Jeg havde fire fag, som tilsammen gav mig de nødvendige 25 ECTS point.

Politics and Media: Et politisk fag, hvor læsedelen var tung, men arbejdsbyrden var overkommelig.

Islam and The West: Bridging the Gap: Et meget interessant fag, der forsøger at mindske gabet mellem vesten og islam via en historisk og teoretisk gennemgang.

Sport and Media: Også et interessant fag, der hver uge tog udgangspunkt i store emner såsom hooliganisme, køn, homoseksuelle osv. Ud fra sportens verden.

Social Media: Niveauet var rystende lavt, dels på grund af de tyrkiske elever. Jeg vil ikke anbefale faget.

Generelt var undervisningsniveauet meget svingende. Nogle fag var meget interessante, og hvor professoren engageret, mens det modsatte også var tilfældet. Det kommer meget an på, hvilke fag man har.

Jeg var overrasket over, hvor dårlige tyrkerne er til engelsk. Mange af dem sagde aldrig noget til forelæsningerne, eller slog over i tyrkisk. Det kan være meget forstyrrende for undervisningen.

Istanbul: Jeg blev fuldstændig forelsket i byen. Den er så stor og kompleks, at det eneste rigtige at gøre, er at udforske. Den rummer en ufattelig mængde historie og fantastiske kvarterer. Krydret med et vanvittigt natteliv tog Istanbul mig med storm.

Morten Bjerregaard

mortenbh@mail.dmjx.dk

 

Ludwig Maximilians Universität

Ludwig Maximilians Universität

Leave a comment

Af Marianne Hjort Bøgh Poulsen (journalist)

Tyskland har i mange år ikke været favoritdestinationen for danskere, når det gjaldt feriemål eller sprogvalg på gymnasiet, Det kan man undre sig over, når vores nabo er et af de mest indflydelsesrige nationer i verden og vores største handelspartner.

Jeg valgte at tilbringe mit ophold i München, der frem for tyske storbyer som Berlin og Hamborg, kan tilbyde alperne, finkultur, traditioner, sol og sne og selvfølgelig Oktoberfest.

Universitetet: München ligger i Bayern-regionen, som er den rigeste i hele Tyskland. Det er ikke til at tage fejl af, når man kaster et blik på bygningerne, bilerne og arbejdsløshedstallene. Hernede går det godt. Og universitetet er ingen undtagelse. Bygningen vidner om velstand og storhedstanker fra dengang kong Maximillian var konge af Bayern. Den hvide store hovedbygning er mindst ligeså smuk indeni, hvor man bliver mødt af store statuer, marmorsøjler og enorme auditorier.

Det er svært at blive andet end inspireret ved at være studere på Tysklands smukkeste, ældste og højest rangerede universitet.

En af grundene til, at jeg søgte mod Tyskland, var for at forbedre mit tyske, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. På universitetet kan man tage fag på tysk og engelsk. Jeg valgte at tage mine fag på tysk, hvilket jeg i dag er glad for, at jeg gjorde. Den første måned var dog hård, fordi man virkelig skal koncentrere sig hele tiden. Heldigvis er de tyske studerende tålmodige og imponerede over, at man forsøger – og det samme er gældende for professorerne.

Sprogkursus: Når man er blevet optaget på universitetet får man information om, at man kan tilmelde sig et sprogkursus for en beskeden sum. Så jeg tog til München en måned før universitetsstart for at tage på sprogkursus, og det kan jeg kun anbefale. Det er ikke bare et sprogkursus, men også en indføring i Bayersk kultur, rundvisning på campus og information om det tyske system. Her mødte jeg ligeledes masser af andre udvekslingsstuderende, der var i samme båd som mig, som blev nogle af mine bedste venner dernede.

Og det er rart at få noget information om det tyske system og kulturen i Sydtyskland, for den er anderledes, end hvad vi er vant til i Danmark. Man skal gøre sig klart, at computerarbejde som regel foregår i computerrummet – de tyske studerende bruger pen og papir, og du bliver tiltalt ved dit efternavn. Biblioteket, posthuset og kommunen er glade for deres stempler og foretrækker, at du møder personligt op. Her er der ingen digitalisering. Og nogle gange kan man fristes til at sige, at grundighed går lidt frem for effektivitet.

Det sociale: Som udvekslingsstuderende i München bliver man taget rigtig godt i mod. Der bliver planlagt masser af udflugter og fester. Selv var jeg på skitur, i Prag, på alpevandring og på slotsbesøg. Og er man i München i efteråret er Oktoberfest et must. Seks millioner liter øl og seks millioner gæster. Hvert bryggeri i München har et par telte, der er på størrelse med sportshaller. I teltene er der bænke fra ende til anden og et tyrolerband i midten. Der er dømt folkefest og alle er inviterede. Desuden er december også enormt fantastisk og stemningsfuldt i byen.

Man skal være opmærksom på, at semestret i Tyskland ligger lidt forskudt fra det danske semester. Er man afsted i efteråret, som jeg var, så starter semestret i starten af oktober og slutter officielt i slut februar, jeg valgte dog nogle fag, der havde tidlig eksamen, så jeg havde sidste eksamen den 30. januar. Jeg sørgede for, at DMJX var bevidste om det, og lavede en aftale med underviseren derhjemme om, at jeg kunne komme lidt senere hjem og så få noget af undervisningen på et andet tidspunkt.

Jeg kan kun anbefale München. En fantastisk storby i de smukkeste omgivelser, der er stolt af sine traditioner.

Monash University

MONASH UNIVERSITY

Leave a comment

Af Marie-Louise Halmø (kommunikatør)
World’s Most Liveable City 2014

På grund af den europæiske vibe og et utroligt hjælpsomt folkefærd følte jeg mig med det samme hjemme i Melbourne. Jeg rejste til byen 14 dage før studiestart, fordi jeg skulle finde en lejlighed, da jeg havde hørt, at lejlighederne på campus lå for langt væk i forhold til centrum (central business district eller bare CBD). Australiens unge flytter oftest ikke hjemmefra før, at de er færdige med deres studier, så derfor er der kun to primære hjemmesider til leje af værelser: Flatmates.com.au og Gumtree.com.au. Dog er de begge meget populære, så der er et godt udvalg, men sørg for at være selektiv og se værelset inden, at du siger ja, for standarden er oftest ikke ligeså god som i Danmark, medmindre du har plads i økonomien til at betale en høj husleje på omkring 3000 kr. om ugen. Jeg endte med at leje et værelse i et lille rækkehus til 1200 kr. ($240) om ugen, hvor to andre australske par også boede, hvilket var en perfekt mulighed for at få et indblik i ægte australsk kultur, så det kan varmt anbefales. Melbourne er bygget således op, at alle forstæderne har deres egen identitet med hver deres charme. Richmond, hvor jeg boede, er kendt som Little Vietnam på grund af de mange vietnamesiske spisesteder, Fitzroy er kendt for dens vintage butikker og alternative typer, hvorimod Prahran og South Yarra er de dyreste kvarterer med shopping gader, der er fyldt med butikker med eksklusive brands. Det er dog vigtigst, at du vælger at bo et sted, som er tæt på en togstation, fordi Melbourne spreder sig over rigtig mange kilometer, så det næsten ikke kan undgås at skulle benytte offentlige transport dagligt.

Da jeg startede på Monash University var jeg overvældet over størrelsen på universitet, som strækker sig udover mange forskellige campusser. De to primære er dog dem i Caulfield og Clayton. Caulfield er kun tyve minutter i tog fra CBD, hvorimod Clayton er omtrent en time derfra, så sørg for at have Caulfield i tankerne, når du vælger fag, hvis du vil undgå lang transporttid. Jeg havde fået forhåndsgodkendt seks fag, hvoraf jeg så udvalgte mine fire endelige fag i en af de første introuger. Generelt fungerer deres interne systemer upåklageligt, så længe man er tålmodig.

Jeg endte med at få de fire fag, som var mine førsteprioriteter:
– Exploring contemporary Australia (ATS1259)
– Communications and cultures in the global era (ATS2250)
– Communications and media studies: Contemporary debates (ATS3732)
– Introduction to social behaviour (ATS1262)
Især psykologifaget – Introduction to social behaviour var en spændende og ny vinkel til min kommunikationsuddannelse, og det er forholdsvist ligetil, så det kræver ikke et stort forhåndskendskab til psykologi, idet det er første års fag, så det kan jeg varmt anbefale. Skolen har også mange tiltag til udvekslingsstuderende, hvilket gør, at man aldrig føler sig alene. I den første introuge bliver du via sociale arrangementer rystet godt sammen med mange af de andre udvekslingsstuderende fra nær og fjern. Du kan også få en buddy, som kan lokale tips og tricks, samtidig med, at du kan vælge at få en PAL, der kan hjælpe dig med dine lektier, hvis du har behov for det. Så selvom, at det hele kan virke overvældende og stort, er der altid hjælp at hente, og arrangementer som man kan vælge at deltage i. Et godt råd er at blive medlem i en af Monashs klubber, hvor du kan dyrke din interesse sammen med andre. Jeg var selv medlem af udvekslingsklubben MOVE, men der er også klubber, hvor du kan lære at surfe, danse hip hop eller se Disney film.

Med en god base og nogle spændende fag skal du til sidst huske, at give dig selv noget fritid i weekenderne, da de fire måneder går rigtig hurtigt. Der sker altid en masse i Melbourne, så det er nemt at gå glip af noget. Derfor benyttede jeg hver uge hjemmesiden thatsmelbourne.com.au, som på overskuelig vis lister alle de kulturelle, og ofte gratis, tilbud, der er at finde i Melbourne. Tilværelsen i den australske storby er jeg faldet pladask for, og det overrasker mig ikke, at Melbourne i 2014 blev kåret til verdens dejligste sted at bo for fjerde år i træk.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology (IJI)

Leave a comment

Af Mads Anneberg (journalist)

Experiences You cannot Google

Every travel guide and Google search will tell you that New Zealand in many ways is an extraordinary country. Filled with rich and puzzling nature, beautiful scenery, adrenalin-provoking adventures and hospitable people.

I will unconditionally agree, concur and confirm that New Zealand is worthwhile – just for being New Zealand. But having said that, I will move on and tell you the stuff that’s not so easily googled.

First of all, the IJI programme. It is nothing short of what it is made out to be; a luxurious possibility of going across the globe to new opportunities, and a programme with a high level of engagement from the professors in Auckland.

Second of all; the studies. My impression is that this specific programme has a higher level than you will find many other places when going on exchange from Denmark. The curse of the Danish education system is that we are slow starters, meaning that even though you are 25, your official level might match that of a 21-year old abroad. In IJI, you will be in class with students who are already done with their bachelor’s, who are your age and your actual level.

But then again, what kind of pitch is it to say that the level is high. That must mean more studying and less looking at nice mountains. But not in this case. It means less work that reminds you of first semesters of DMJX and still loads of time to explore New Zealand and its surroundings. Both during and after your studies.

pic1-1

The big jokers subject-wise are the courses Asia-Pacific Journalism and Public Affairs Reporting. They both provide you with excellent professors and unique insights into fascinating stuff you would not learn in Denmark.

For me, an even bigger experience unfolded in a Special Topics course, where I was selected to go to Fiji to report on the elections. After hundreds of times trying to put these life-changing two weeks into words for family, friends, reporters and others interested, words have come to do the entire experience less and less justice. But it will suffice to say here that the level of ambitions at AUT seems endlessly high, which also shines through in simply talking to the teachers who are a great source of inspiration – short term and long term.

pic 2-2

In other words, there are great experiences awaiting you just inside the walls of the university. Not to mention the country and the region at large. Because only few people would want to settle for New Zealand once they’re in the area.

And this is the third thing; the country’s great location. To the east, you have Australia, which is pretty lucky if you’re the urban type. The truth is that even though Auckland often is named as one of the most liveable cities in the world, that is pretty much the only thing people do there. Live. The vibrancy that you know so well from Copenhagen and even Aarhus is strictly limited to summertime in Auckland and will have to be pursued in Australia or even the smaller capital city, Wellington.

And to the north, you have an indefinite number of exotic and at the same time journalistically interesting island nations such as Fiji. Places that in some regards are third world-ish and in others delightfully joyful and optimistic.

Lastly I was going to comment on the single biggest shortcoming of the stay in Auckland, which was the recommended student accommodation, but that seems to be in the process of being solved.

Instead I will just wholeheartedly recommend the programme and suggest that you – in case of doubt – contact me, Inger Munk or the curriculum leader at AUT, Verica Rupar.

Skt. Petersborg State University

Saint Petersburg State University

Leave a comment

Af Jakob Chor (journalist)

Den russiske udfordring

Fra mit værelse på kollegie nr. 19 i Sankt Petersborg kunne jeg spejde ud over den Finske Golf. Vestvendt men med dårlig sigt kunne jeg kun ane fem kilometer ud i horisonten. Det var mit ”Vindue til Vesten”. Ikke et udtryk jeg har fundet på, men bundlinjen for en by, der i århundreder har været nærmere Vesteuropa end de fleste andre russiske byer. I alle sine krummelurer og kroge gemmer den på kulturelle skatte og skæve bekendtskaber, der har gjort det til et uforglemmeligt ophold for mig. Det kom dog ikke uden kamp. Rusland er stadig et bureaukrati, hvor tingene kan føles besværlige og kræver udelt langmodighed. Eksempelvis kan et ophold på registreringskontoret eller i kollegieadministrationen grundet ”tekniske pauser” sagtens tage en stor bid af en ellers dejlig dag. Det kræver også is i maven, og selv om det fra tid til anden føles som om, man har oddsene imod sig, ordner det sig næsten altid.

Skolen ”Fakultet Journalistiki” er ganske hyggelig og kompakt, man lærer hurtigt ansigterne at kende. Den er proppet ind mellem et par gamle beboelsesejendomme på Vasilij Ostrov, der er den samme ø hvorpå statsuniversitetets ikoniske hovedbygning ligger. Undervisningen vil variere alt efter hvilket program, man har valgt. Jeg vil foreslå og på det kraftigste anbefale, at selve undervisningen og dit program er lagt fast før ankomst. Og med fast mener jeg helt fast!

Selv om administrationen kæmper alt, hvad de kan, for at hjælpe dig, vil du opleve at ting kan ændre sig hurtigt i Rusland. Derfor er det godt at have aftalerne på plads inden ankomst. Undervisningen er i særdeleshed god, når det gælder at tilegne sig viden om Ruslands historie og mediemæssige udvikling. På det mere journalistiske plan er undervisningen i bedste fald nogenlunde. Du vil formentlig opleve en del gentagelser af ting, du har hørt. Men det opvejes af, at der en diskussion om journalistikken på et mere teoretisk niveau. Noget der kan savnes på Journalisthøjskolen, der som bekendt er mere praktisk orienteret.

// Jakob Chor, København 2015

Göteborgs Universitet

Göteborgs universitet, Sverige

Leave a comment

Af Kia Riedel Jensen, Kommunikation

Når jeg fortæller, at jeg har været på udveksling i Göteborg, kigger folk underligt på mig. I deres øjne kunne jeg lige så godt være blevet hjemme, for Göteborg er jo ”bare” Sverige. Men der tager de fejl, Göteborg er den fedeste by at være på udveksling i som dansker! Af en eller anden grund elsker de danskere, og jeg har flere gange oplevet at få ting gratis, blot fordi jeg er dansker. Det har været alt fra kaffe, plaster, fribilletter til en fodboldkamp og et par bukser i H&M. Derudover flager de med dansk flag på mærkedage som f.eks. dronningens fødselsdag og grundlovsdag.

Ud over at elske danskere er Göteborg også et sted der virkelig kærer sig om internationale studerende. I den første uge inviterede byen på gratis mad, drikke og velkomsttale fra borgmesteren, ligesom al information over hele byen gives på både svensk og engelsk. Med et studiekort får du ydermere rabat på stort set alt i hele byen.

Selvom jeg vidste, at jeg skulle have fag på engelsk, var sproget, noget af det der bekymrede mig mest. Jeg forstod ikke et kvæk svensk, inden jeg tog afsted. Men i Göteborg taler de mere skandinavisk end svensk, og jeg har uden problemer kunne forstå, hvad de har sagt, ligesom det ikke var noget problem for dem at forstå mig.

Som nævnt havde jeg udelukkende fag på engelsk. Systemet i Sverige er lidt anderledes, så her har man kun ét fag af gangen, som så løber over en måned eller to. Det giver mulighed for virkelig at fordybe sig, fordi man kun skal koncentrere sig om én ting. Derudover har man sjældent mere end 6-8 undervisningstimer om ugen (fordelt over 2-3 dage), så man har masser af fritid til at lave andet. Fagene, jeg havde, var:

  • Global studies: Key Concepts
  • Opinions in a Mediatized Society
  • Local and Global Social Movements

Alle fag har på en eller anden måde været fagligt relevante, og samtlige undervisere benyttede sig af ugentlige seminarer, hvor der var mødepligt. Dette var en god måde at få opsummeret og diskuteret ugens emne. Derudover har jeg også haft masser af gæsteforelæsere fra den ”virkelige” verden, som har kunnet give en mere praktik viden frem for den meget teori, der trods alt er i undervisningen. Den eneste ulempe ved at have fag på engelsk er, at de er forbeholdt internationale studerende, og chancen for at møde svenskere er altså meget lille. Til gengæld gør de meget for, at de internationale studerende får et godt forhold til hinanden, og for mig har det været guld værd at møde mennesker fra hele verden.

Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst kan beskrive landskabet og naturen, men hvis du synes, der er flot på Bornholm, bliver du i hvert fald ikke skuffet, hvis du tager til Göteborg. Vi har hiket og klatret i klipperne, nydt forårsolen ved de mange smukke søer og gået lange ture langs huse, der mest af alt minder om noget fra en historie af Astrid Lindgren. Sverige har også et helt særligt forhold til kaffe og kage, og der går ikke en dag, hvor du ikke bliver spurgt, om du vil med til ”fika”. Deres transportsystem er også helt eminent. De har sporvogne og busser der dækker hele Göteborg, og med et månedskort kan du bare hoppe af og på, som du lyster. Da Göteborg er en forholdsvis lille by, tager det ikke lang tid at komme fra et sted til et andet, og mange sporvogne overlapper hinanden, så du altid kan komme frem og tilbage.

Alt i alt er Göteborg en helt fantastisk by at være på udveksling i, og det får mine varmeste anbefalinger. Menneskerne er imødekommende, naturen er fantastisk, undervisningen er faglig relevant, der er masser af fritid, og deres transportsystem er fantastisk.