Af Nanna Apergis.

Jeg har set verdens flotteste solopgang, mens en pukkelhval legede så tæt på kysten, at jeg kunne høre den trække vejret. Jeg har oplevet et temperaturspænd på 70 grader, set udendørs film mellem stjerner og skyskrabere, fodret egern på min altan, og jeg har spist pomfritter med ost og sovs så mange gange, at jeg skammer mig en lille smule. Montreal er fyldt med oplevelser og mærkelige fænomener, og den største udfordring er egentlig at nå så mange af dem som muligt.

Man skal selvfølgelig også gå i skole, og på Concordia University er man bare en af flere tusinde udvekslingsstuderende, der læser på universitetet hvert eneste semester. Derfor skulle man tro, at de havde styr på procedurerne. Det har de ikke. Så kom i god tid før semesterstart og vær forberedt på at bruge en hel del tid på at skaffe din sygesikring, dit studiekort og tilladelser til at tilmelde dig de fag, du gerne vil have.

Mit eneste journalistiske fag var Copy-Editing and Layout, som jeg kan anbefale til alle, der godt kan lide grammatik, men ikke kan lide at lave lektier. Man bliver virkelig god til skriftlig engelsk, hvilket kan bruges i de andre fag, når der skal afleveres opgaver.

Derudover havde jeg et sociologifag, Quebec Society, og et historiefag, Film in History. Undervisningen i Quebec Society består mest af en gennemgang af powerpoints, og hvis man har læst pensum, er der ikke meget nyt. Men jeg er glad for at have haft faget, for det var en god måde at lære om Montreal’s historie på, og så får man et rigtig godt indblik i hele den engelsk-franske konflikt og kultur. Det gør det også meget sjovere at tage til Quebec City og at møde canadierne, for begge dele bekræfter, altså uden at vide det, alt det, du lærer i undervisningen.

Om Film in History har jeg kun en ting at sige: Hold dig langt væk! Læreren var helt absurd dårligt forberedt, filmene var uforståelige, og halvdelen af holdet holdt simpelthen op med at dukke op til timerne, fordi udbyttet var så elendigt.

Concordia har masser af gode tilbud. For eksempel Cinema Politica, der hver uge viser dokumentarfilm fra hele verden, og People’s Potato, der serverer gratis vegetarfrokost på toppen af universitetets hovedbygning.

Universitetet har også en forening for de internationale studerende. Den hedder CISA, og hvis du er typen, der aldrig kom på ferie til Sunny Beach, men stadig drømmer om en tur, så kan du og CISA blive de allerbedste venner. Sammen kan I tage på udflugter og til fester fyldt med røgmaskiner, DJ’s der synger med på alle Rihanna’s største hits, spande med alkohol, bræk på toiletterne og lumre scorereplikker. Jeg satsede mere på canadierne, der er verdens sødeste og mest hjælpsomme mennesker, og på de udlændinge, der har boet i byen i et par år. Det er dem, der kender alle Montreals hyggelige steder. For eksempel Casa del Popolo, der har billige øl og bløde sofaer, Parc la Fontaine, hvor du kan se træerne skifte farve, og Le Depanneur Café, hvor du kan skrive dine opgaver, mens Montreal’s upcoming musikere giver intimkoncert. Der er nye festivaller hele tiden, og hvis man ikke synes, man har råd til at tage i Centre Bell og se hockey hver eneste gang, les Canadiens spiller på hjemmebane, så kan man sætte sig på en af de mange sportscafeer (prøv Bruno Sportsbar i Little Italy) og heppe på Lars Eller sammen med resten af byen.

Derudover ligger Montreal rigtig godt i forhold til andre storbyer. New York og Toronto er kun en bustur væk, og jeg vil helt sikkert anbefale, at man kombinerer et besøg i Quebec City med en tur til Tadoussac, der lever op til alt, hvad man forbinder med canadisk natur og også byder på en hval eller to.

Kort sagt er Montreal helt fantastisk, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage. Så tag af sted! Jeg misunder dig allerede.