Af Kristian Fredslund Andersen

Jeg søgte slet ikke om at komme på udveksling i Montreal i første omgang. Men nøj, hvor er jeg glad for, at jeg endte netop der… Et ophold, jeg aldrig vil glemme og som gik alt for stærkt. Ville ønske, at det havde varet et semester mere.

Det er dog ikke så meget den faglige del, der gjorde at opholdet i Montreal var en succes. For der var det en blandet oplevelse. Men udenfor skolen var det fantastisk.

Hvis vi starter med det faglige, så havde jeg jo fire fag. Det skal man have for at blive registreret som fuldtidsstuderende og dermed få Quebec-sygesikring. At man så vist nok kun behøver at bestå tre af fagene er en helt anden sag.

Jeg fuldførte alle fire fag med tilfredsstillende karakterer, til trods for at min arbejdsindsats i alle fagene ikke var koloenorm.

De fire fag var:

Video Journalism. Et fint fag, hvis man ikke har haft meget tv inden udveksling. Jeg havde god tv-ballast inden, så udfordringen bestod først og fremmest i at begå sig journalistisk på engelsk og at lave historier fra et sted, hvor du ikke har meget baggrundsviden. Undervisen Jacques Grenier var en dygtig og sjov én af slagsen, men kørte til tider lidt for meget på autopilot. Kan dog anbefale klassen, da den også sørger for, at du får interaktion med canadiske journaliststuderende, da man skal arbejde i hold á fire personer.

Opgaverne består i journalistiske tv-indslag af forskellig sværhedsgrad og varighed samt skriveøvelser. Forholdsvist nemt at få en god karakter.

Copy-Editing og Layout. Hyggeligt lille fag, der lærte mig en del om canadisk/engelsk grammatik. Faget er perfekt, hvis man godt kan lide at læse korrektur og ser sig selv som redaktionssekretær i fremtiden. Lidt triviel undervisning til tider, men til gengæld ikke så omfattende rent lektiemæssigt. Layoutdelen fylder de sidste par uger, hvor man får kendskab til, hvordan man skal layoute en avisside. Et fint lille fag, der har gjort mig mere selvsikker på, at jeg kan begå mig professionelt på engelsk i fremtiden.

Mass Communication. Jeg vil ikke skrive meget om dette fag, da jeg mildest talt ikke var begejstret for det. Oplægget til faget lød spændende, men det var godt nok kedeligt. Uinspirerende auditorieundervisning fra en phd-studerende underviser. Flink og lun fyr, men undervisningen var ikke særlig spændende. Den bestod af, at man skulle læse et eller flere kapitler, som han så gennemgik på klassen efterfølgende. Der var ikke rigtig en rød tråd igennem forløbet, og jeg mistede hurtigt interessen. Karakteren baseres på deltagelse i timerne, to Media Journals, en gruppefremlæggelse samt en Take Home Exam.

Sociology of Sport. Interessant emne. Interessant læsning. Kedelig undervisning. Nordamerikansk fag, når det er bedst med en underviser, der opsummerer læsningen til dagen samt supplerer med ekstra materiale. Ikke meget interaktivitet, men hvis man er sportsinteresseret, er der meget spændende læsning i det. Karakter gives ud fra en midterm, en kritisk boganmeldelse samt en eksamen til slut (multiple choice).

Jeg er utrolig glad for, at jeg fik muligheden for at komme udenlands. Ville sågar ønske, at det var muligt at få et semester mere derovre. Jeg lærte en masse om mig selv ved at være så langt væk hjemmefra. Kulturelt kan man næsten ikke finde et meget mere spændende sted end Montreal med dens franske historie taget i betragtning. Jeg oplevede en masse og opholdet har i den grad givet mig mod på at forsøge mig i mit fag udenlands, hvis chancen byder sig.
Montreal er en spændende by med mange interessante kvarterer. De fleste tiltrækkes af at bo på Plateau eller i Mile End, der er et meget hipsteragtigt-miljø. Jeg boede på Lower Plateau lige ved den store gade St. Laurent, hvor der altid skete noget. Det er fint at bo lidt udenfor Downtown, men hvis man har fag på det journalistiske fakultet på Loyola, skal man lige have i baghovedet, at man skal med en shuttlebus fra universitetsafdelingen downtown – en tur på små 25 minutter.

Der er mange ting at se og prøve i og omkring Montreal. Når vejret bliver godt og træerne får farver (eller den anden vej rundt om efteråret), så tag et smut til Mount Tremblant, der om vinteren fungerer som skisportssted. Eller tag på ski selvsamme sted.

Besøg udkigsstedet på bjerget i Montreal, Mont Royal. Tag et smut forbi det olympiske stadion og Biodomen lige ved siden af.

Der var desværre lockout i NHL, da jeg var af sted, men hvis muligheden opstår så tag ind og se en kamp i Bell Center, hvor der også er mange koncerter med store artister.

Derudover er der noget for smagsløgene. “Nationalretten” poutine skal prøves. Pomfritter, ost og sovs kan man da ikke sige nej til. Find ud af, hvor det bedste poutinested i nærheden af dig er. God tømmermandsmad. Smoked meat hos Schwartz’ er også et must. Og så kan man slutte af med noget dyr kage og chokolade hos Juliette & Chocolat.

Giv endelig lyd, hvis jeg på nogen måde kan jeg hjælpe.

Mail: kristianfandersen@gmail.com

Tlf.: 28574694

Af Michael Wibe

Når man tager af sted på udveksling med en forventning om at vælte sig i ahornsirup, rockmusik, ishockey, indie-hår og nye bekendtskaber, kan det næsten ikke blive andet end fantastisk. Det gjorde jeg, og bortset set fra en uheldig lockout i NHL levede Canada, Montreal og Concordia University fuldt op til alt, hvad jeg havde håbet på. Jeg kan derfor varmt anbefale alle at tage på udveksling i Det Lille Hvide Nords kulturelle hovedstad!
Denne klumme er en rodet blanding af tips og erfaringer fra mine 4 måneder på Concordia University, fordelt mellem fagligt og socialt udbytte.

Først og fremmest var hele proceduren omkring at tilmelde sig fag på Universitet lettere kaotisk, da man som udvekslingsstuderende først kan vælge fag langt senere end de andre. Mit bedste råd er at vælge omkring 7-8 fag, du synes lyder spændende. Mød op til undervisningen de første par uger (også selvom faget er fyldt) og vurder, om det var det, du havde håbet på, og vælg så herefter de fire fag, du gerne vil følge. Det lyder ret simpelt, men det lykkedes højst sandsynligt ikke for dig at få de fag, du havde håbet. Vedholdende klagesang overfor fagets professor kan være en løsning på dette (Det virkede for mig), men ellers må du igennem listen med fag igen. Hav tålmodighed.

Det journalistiske fakultet Loyola ligger omkring 20 minutters buskørsel udenfor Downtown, hvor de fleste andre fakulteter ligger side om side i store ucharmerende betonklodser. Jeg havde bevidst kun valgt et enkelt journalistisk fag, da niveauet efter sigende skulle være ret let og fordi jeg gerne ville prøve lidt andre genre af. Det lykkedes mig at få et TV-forløb med den lettere eksalterede CNN-legende Jaqeus Grenier, og faget var som sådan både lærerigt og sjovt for en fyr som mig, der kun havde 3 ugers erfaring i dette medie med fra cementjunglen i Aarhus under kyndig vejledning af biker-koryfæet Viggo.

De øvrige fag var to sociologi fag og et enkelt politisk fag. Alle tre var ret interessante og meget uni-agtige i form af lange forelæsninger med meget lidt dialog. Eftersom vi kun kan vælge undergraduate fag, bliver niveauet aldrig uoverskueligt højt, men vælger du fag, som du har en yderst begrænset viden om, at det bestemt muligt af få en række faglige udfordringer.

Der findes en usandsynlig flittig international forening på Concordia University ved navn CISA, der forsøger at gøre livet til en fest for hver eneste udvekslingsstuderende. Det kan jeg som sådan kun hylde, men til trods for deres evige arrangementer var det begrænset, hvad jeg deltog i. De fleste af de andre internationale var ret unge, og det betød at meget af det sociale samvær som oftest involverede spandevis af alkohol og larmende partyguides. Langt de fleste bekendtskaber vi fik foregik derfor som oftest væk fra disse fester – enten i timerne, til en eller anden mærkelig sportsgren eller i Parc Jeanne-Mance, hvor folk mødes til Tam Tam over en slag bongotrommer hver søndag. Når det så er sagt, så fungerede nogle af CISA lidt mere uformelle arrangementer ret godt til at ryste folk sammen og skabe nogle gode kontakter. Det er en god ide at tilmelde sig deres facebook-gruppe for at danne sig et overblik over deres mange arrangementer og for at stalke dine nye venner.

Personligt fik jeg mest ud af mine lokale bekendtskaber – canadiske som internationale, der har været i byen længe. For det første gav det anderledes spændende indgange til den canadiske kultur og for det andet kunne jeg drage nytte af deres kendskab til Montreal, der indeholder så meget, at det kan være svært at overskue. Desuden kunne de vise steder, der ikke står nævnt nogle steder i hverken Lonely Planet eller CISAs guide til byen.

Som by er Montreal en smeltedigel af både europæisk og nordamerikansk kultur og det har skabt en bastard af en multikulturel by indenfor både musik, mode, arkitektur og gastronomi. Der er altid en eller anden festival under opsejling, og hvis ikke er de fleste i byen altid frisk på at nappe en fad uanset ugedagen  – jeg havde en uforglemmelig tid.

I øvrigt findes der flere tvivlsomme data om turen + billeder på denne blog, som jeg oprettede med Mathias Hagemann-Nielsen: www.mattogmickey.tumblr.com