Kyung Hee University, Seoul

Gymnasium, venner og Gangnam Style

Af Kasper Søby

Det må vist være overskriften for mit ophold i Sydkorea og på Kyung Hee University. Jeg var så heldig, eller måske uheldig, at lande i Korea lige midt i det største internetfænomen nogensinde: Gangnam Style. Og hvis I troede, at PSY og Gangnam Style var stor i Danmark, så tro om igen. PSY er gigantisk herovre! Forleden dag så jeg koreansk tv, og i reklameblokken var der tre PSY-reklamer i streg, hvor PSY reklamerede for henholdsvis øl, et tømmermændsmiddel og et køleskab, der åbenbart er god til at opbevare kimchi. Og stort set enhver bytur har indeholdt minimum ti gange Gangnam Style, hvoraf der er blevet danset til cirka det halve.

Så på den måde er Gangnam Style soundtracket til mit ophold herovre, og det er jeg glad for. For lige så glad og skør, som sangen er, lige så glade og skøre dage har jeg haft herovre. Der gik ikke mange minutter på orienteringsdagen, før jeg snakkede gladelig med en masse forskellige mennesker. Og sjovt nok, så var de første mennesker, jeg mødte, også dem, jeg endte med at hænge mest ud med. Allerede ugen efter tog vi en mellemstor gruppe af sted på tværs af landet til den næststørste by Busan på sydøstkysten. En fantastisk tur der bestod af en jævnt stor del af den lokale øl Cass og den koreanske spiritus Soju. Vi så ikke så meget af området, men det var vist heller ikke planen. Turen blev dog sidenhen fulgt op med en tur til Sokcho og Seoroksan National Park, hvor alkoholen blev skiftet ud med hiking op ad de høje bjerge.

Seoroksan

Så der er plads til det hele herovre. Jeg siger herovre, fordi jeg i skrivende stund stadig er her. Jeg skal lave min bachelor, så jeg får tiden til at gå med at udforske den enorme by Seoul på egen hånd, da alle er taget hjem igen. Det er sørgeligt, men det hører jo med.

Men så er der jo heldigvis minderne. Og dem er der nok af. Minder om fester, beer-pong, mærkelig koreansk mad, fantastisk koreansk mad, vandreture, og så videre og så videre.

Beer-pong

Og så er der også minderne om en tur tilbage i gymnasiet. For i Sydkorea er universitetet ikke som i – ja, stort set resten af verden. Her er der mødepligt til hver eneste time. Og får du over 10% fravær, får du et automatisk F. Uanset om du så faktisk ved mere om emnet end din professor. Viden er sådan set også ret ligegyldig på et koreansk universitet. Hukommelse og røvslikkeri er nøglerne til de gode karakterer. Professorerne bedømmer dig nemlig på, hvor god du er til at gengive det, de har har sagt, og hvor godt de kan lide dig. På de koreanske universiteter er selvstændige tanker og objektivitet ikke noget, man bruger tid på.

Sådan noget som fremlæggelser, er også en stor ting. Og minder om gymnasiet skyllede da også ind over mig, som jeg stod der med min ilde-udseende Powerpoint og skulle til at kloge mig på samfundet i Danmark over for en flok koreanere, der på grund af deres dårlige eller helt manglende  engelskkundskaber alligevel ikke ville forstå, hvad det var, jeg talte om.

Koreanerne er ultra konservative, den ældste har altid ret, manden er bedre end kvinden og professoren er gud, hvis ord man bør og skal følge. Men alt det lærer man at grine af i flokken af udenlandske venner. For Sydkorea er et rart sted at være, især når Gangnam Style spiller, dansen går med alle vennerne, og gymnasiet kan vente til på mandag.

Me and Koreans

Og så er der templerne, naturen og det koreanske alfabet, men det må du selv tage hertil for at opleve.

Leave a Reply

Your email address will not be published.