Af Lisa van der Maat, Journalistik, 4. semester
Jeg havde muligvis en antagelse om, at jeg ville blive forelsket i Tbilisi, inden jeg tog afsted, men at jeg skulle komme til at holde så meget af det, som jeg er endt med at gøre, havde jeg alligevel ikke forestillet mig. Det stjal vitterligt mit hjerte. At jeg dertil skulle befinde mig dernede, mens landet var udsat for et falskt valg og jeg pludselig stod midt i store, nationale protester var en oplevelse, som jeg for evigt vil bære med mig.
For mig var Tbilisi en parring lavet i himlen, for georgierne formår om nogen at leve. Vinen stammer efter sigende fra Georgien og generelt kan det siges, at landet er Kaukasus’ svar på Italien. Så hvis der er noget de holder af, så er det store middage hvor vinen flyder og festen holder til den lyse morgen. Byen lever om natten og er dvask om morgen, så hvis du også er sådan (også mig), så er her byen for dig.
Smukkere og mere alsidigt land findes desuden heller ikke. Det har de mest betagende bjergkæder, hvor man kan bl.a. kan stå på ski om vinteren, en Sortehavskyst man kan flygte til om sommeren og et tredje, fjerde og femte slags forskelligt slags landskab. Det har det hele!
Det økonomiske
Georgien er ikke just det dyreste land at bosætte sig i – om end det sommetider var dyrere end jeg havde forventet. Men igen, jeg skal lige slappe af, man vænner sig bare så utrolig hurtigt til at en kop kaffe koster 18 kr. frem for 48 kr.
Jeg kunne ingen Erasmus søge, da Georgien ikke er en del af EU, så jeg kunne ikke få snoller-penge med den vej. Dog burde det gå nok så fint på SU og med SU-lån. Det var i hvert fald sådan jeg rullede!
Boligsituationen
Jeg lader mig fortælle, at det godt kan være lidt svært at finde bolig i Tbilisi, men det skulle vise sig, at jeg var svineheldig at få fat fingrene i den første smukke lejlighed jeg fandt på Facebook. Det kostede 4.000 kr. i måneden, men det var til gengæld også et georgisk palads midt inde i centrum på 170 kvm. Det kan derfor gøres til den halve pris hvis man klar på at bo lidt længere ude og på lidt færre kvm. Jeg aner ikke om der findes noget studiebolig, det gør der sikkert, men det er ikke just en studieby og personligt var det ikke sådan, jeg ønskede at bo. Jeg boede sammen med praktikanten på den danske ambassade, så man kan prøve at støve vedkommende op, hvis man vil have en anden dansker at læne sig op ad. Som dansker med en ret fyldt pengepung til sammenligning, ville jeg dog ikke gøre mig de store bekymringer omkring bolig i Tbilisi.
Socialt
Jeg fik ikke så mange venner gennem universitetet. Vi var også kun nogle og 15 udvekslingsstuderende på mit universitet. Der fandtes fint med ESN-arrangementer (Erasmus Students Network) med andre universiteter, men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke rigtig magtede rød, gul, grøn-fester på det her stadie i mit liv, så jeg fandt primært venner og bekendte ad andre veje.
Det faglige
Ilia State University var et ganske fint universitet og niveauet en del højere end jeg havde forventet, men jeg havde også taget munden for fuld ved at kaste mig ud i fem masterfag. Først og fremmest var undervisningsformen en del anderledes end fra det vi kender fra DMJX. Som regel snakkede underviserne på den gode side af halvanden ud af to timers lektioner – og det uden PowerPoint eller noget andet stimulerende at kigge på imens. I de fleste af mine fag var vi også kun 5-7 studerende i klassen. Jeg vil dog sige, at de fleste af mine fag langt hen ad vejen var utrolig spændende. Særligt var jeg glad for Foreign Policy og Protest Movements. Fagene var af yderst kompetente undervisere, hvor af mange tidligere havde arbejdet i embedsværket og som er/var førende eksperter på deres respektive områder.
Jeg havde de her fem fag:
– Protest Movements
– Citizenship from Below in Post-Soviet Societies
– Foreign Policy of the States of the South Caucasus: Comparative Perspective
– Security and Geopolitics of the Caucasus
– Forms and Consequences of Europeanization in the Caucasus: Introduction to the Concept and its Application
Det skal nævnes, at jeg var afsted på 4. semester og derfor skulle søge praktik mens jeg var afsted. Det var sgu ikke helt optimalt, for at sige det lige ud. Det var nogle meget stressende uger for mit vedkommende, da undervisningen på universitetet naturligvis bare fortsatte og hele ansøgnings-sagaen faktisk var ret svær at oversætte til venner og undervisere hernede.
Tag til Tbilisi, hvis:
- Det kribler i maven for at prøve noget anderledes, og du ønsker at opleve et land, som kæmper for basale menneskerettigheder og friheder, som mange af os tager for givet.
- Du er klar på uforudsigelighed og ikke lader dig slå ud af en smule utryghed. Georgien befinder sig midt i en dyb politisk krise, og de håndterer det på lidt andre måder end vi er vant til. Det vil sige, at der de sidste par måneder har været en del politivold, arrestationer uden hold i og kampe i gaderne.
- Du er interesseret i undergrundskultur. Tbilisi har for mig at se den vildeste. De unge er rå, har kant og modstanden en integreret del af deres væsen. Klub-scenen er stor og diverse, så hvis man er til den slags, så er Tbilisi en slags haven. Det var også her jeg primært fandt venner og bekendte.
Tbilisi er helt speciel og utrolig svær at indkapsle. Jeg hjælper derfor glædeligt, hvis du kan mærke det kilder lidt i maven eller du står og mangler små 200 pins på Maps. Jeg har allerede fattet mig i langhed, så fang mig et af de her steder, hvis du vil høre (endnu) mere, så vil jeg gøre alt for at hjælpe dig:
- 42 66 12 05
- lisavandermaat@gmail.com
- Instagram: lisavdmaat