Kia Ora.
Hvorfor skal du læse i New Zealand? Jeg har oplistet en række gode grunde her samt fifs og de bedste oplevelser, jeg har taget med derfra.
Bolig.
Wellesley Student Apartments (WSA) er nok et af de dyreste studieboliger, du kan finde, og det var der, jeg valgte at bo. Det lå klods op af universitetet i Campus C, så beliggenheden var kanon, og det var også her hele mit sociale liv fandt sted. Det jeg fik ud af det, var et fedt netværk bestående af primært internationale studerende, hvilket også var hensigten, men ser man på, hvad jeg fik igen af ”materiel værdi”, så var det nok ikke alle 28.000 værd. Det var fire måneders dyr husleje. Desværre havde vi problemer med rørene i flere måneder før der blev gjort noget ved det, og deres lyd holdt alle vågne i lejligheden. En af mine venner havde både vandskade og skimmelsvamp i stuen. Det var meget koldt om vinteren, og vi havde ingen radiator på værelserne, så husk endelig din varmeste striktrøje! Når det så er sagt, så synes jeg stadig, du kan vælge WSA udelukkende for det sociale udbytte.
Roomies.
Vi boede fire mennesker i en lejlighed, og jeg havde ønsket ikke at bo med danskere, så jeg kunne møde så mange internationale som muligt. To lidt underlige fyre boede ved siden af mig. Anthony fra New Zealand, som havde en utrolig grim kropslugt og Johnny fra Kina. Mit første rigtige møde med nogen fra WSA var Johnny. Jeg satte mine tasker på gulvet, og ud fra sin dør kommer en høj, rund skikkelse iført et meget lille badehåndklæde og klipklapper. Så er man ligesom startet på semesteret.
Både Johnny og Anothny var begge nogle stille typer, som primært holdte til bag deres private, fire vægge på små 9 kvadratmeter. Det gjorde min sidste roomie til gengæld ikke. Hun var så modsat dem, som man kunne blive. Energisk, sprælsk og livlig beskriver hende godt. Hun snakker uafbrudt og griner højlydt med sin skingre hekselatter. Sophie fra England er i dag en af mine bedste venner.
Socialt.
Som sagt startede mit sociale liv i studielejlighederne. Jeg opdagede hurtigt, at det bare handler om at tage initiativ til at ses med folk. Sig hej, når du kender en persons navn eller bare ved, at I har et fag sammen. Når du har gjort det, er der altid én at hilse på, tage med ud at handle eller drikke en øl sammen med. Selvom det kan virke lidt angstprovokerende og udmattende i starten, så er det helt sikkert det værd! En social investering.
Jeg har fået venner fra alle kontinenter, men jeg talte stadig meget med ”min egen slags” – danskere og nordmænd. De mennesker var jo så søde, så i starten bevægede jeg mig ikke langt fra tryghedszonen, og derfor mødte jeg ikke helt så mange fra resten af verden, som jeg kunne have gjort. Set i bakspejlet, så skulle jeg måske have presset mig selv til at gøre det lidt tidligere.
Udover WSA fik jeg specielt internationale og maori venner fra mit maori-fag, Te Ara Pou – Leadership. Det faglige omkring faget vender jeg tilbage til. Min lære, Jason, er en maori legende, en dygtig underviser og en særlig ven. Han tog det meste af holdet (internationale studerende) med på surfertur til Ragland – en hel weekend med hans egen familie og venner. De er også maori. Vi har været ude og spise dumblings og har holdt ”hygge-kultur-weekend” i deres Marae på skolen. Hvis du er interesseret i maoriernes kultur, historie og nuværende situation i samfundet (de lever i et slags parallelsamfund med kiwierne), så vil jeg klart anbefale faget eller et andet maori-fag.
Udover maorierne, så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg primært fik venner, som selv var rejst ”overseas”, som de lokale siger. Altså andre udvekslingsstuderende.
Jeg vil sige, at det kræver en indsats, hvis man vil ind på livet af kiwierne. De er nok lidt ligesom os danskere. En smule reserverede, men enormt søde, så snart isen er brudt, og så kan ingen facade holde smilehullerne tilbage. Det handler selvfølgelig også om, at de har en fast rutinehverdag, en fast omgangskreds fra klassen og generelt et etableret liv. Der skal lidt mere til end bare at kunne et fornavn, hvis man sådan rigtig skal under huden på dem. Det de andre udvekslingsstuderende og jeg havde til fælles i starten var, at vi søgte et nyt netværk – vi var alle i samme båd og desperate efter at lære nye mennesker at kende. Derfor gik det stærkt med at udvikle venskaber med de internationale.
Jeg opsøgte heller ikke kiwiernes opmærksomhed meget efter jeg havde fået en god håndfuld andre venner. Havde jeg ikke gjort det, ville jeg uden tvivl have gjort en større indsats for at lære kiwierne at kende. Jeg blev dog rigtig gode venner med én kiwi, der hedder Hayley. Jeg tilmeldte mig et ”buddie program” inden jeg rejste, som sørgede for at parre en udvekslingsstuderende med en lokal inden studiestart. Jeg var så heldig at det blev Hayley, for hun er et af de sødeste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Det var meget tilfældigt, at jeg meldte mig til programmet. På en Facebook-side for udvekslingsstuderende skrev en kvinde ved navn Melinda, at vi kunne tilmelde os det her program. Jeg skrev, at jeg var interesseret, og kort efter matchede hun os to. Hayley viste mig rundt i byen på min første dag, tog mig senere med hjem til sine forældre og til sine veninder, og vi drak kaffe så ofte tiden tillod det. Nu har jeg en ven for livet, som bor på den anden side af kloden. Hun har lovet at besøge mig i Danmark til næste år. Så ser du et ”buddie program”? – Tilmeld dig!
Byen og weekendture.
Auckland er en hyggelig storby og New Zealands største. Hele byen huser omkring 1,6 millioner indbyggere, men centrum synes faktisk ikke stor, når du trasker rundt i gaderne. Måske du kan krydse hele hovedgaden, Queenstreet, på 20 minutter. Havnen er ret charmerende og minder på en måde om Aarhus havn.
Ca. hver tredje weekend har jeg taget på ture rundt i landet, har lejet en bil med nogle venner, og gået på opdagelse i New Zealands smukke naturskatte. Det var super fedt. Jeg vidste dog ikke hvor meget camping-gear, telt, trangia, støvler og skiundertøj, jeg ville få brug for. Havde jeg vidst det tilbage i Danmark, havde jeg taget mit eget med og sparet de penge. Det er altid skønt at rejse ud, men jeg vil ikke anbefale at gøre det hver eneste weekend. Der er nemlig noget dejligt ved at lære byen at kende, ikke at føle sig som en gæst eller en turist, når man går rundt i gaderne. Hvis man altid rejser ud, får man ikke følelsen af at høre til på samme måde. Du skal nok nå at opleve en masse natur alligevel – det er New Zealand, du bor i, og det kræver kun små 45 minutters bilkørsel fra Auckland før du rammer palmebeklædte bjerge og blanke floder.
Byen er beliggende på 48 vulkaner (TIP! Få udsyn over byen fra Mt. Eden, en stor, gammel vulkan), så alle gader er bakkede og egner sig ikke til cykling. Du kan dog leje et elektrisk løbehjul, der hedder Lime, ved at downloade deres app. Det kom lige på markedet, da jeg var dernede, og blev hurtigt vildt populært. Forretningsmænd i jakkesæt, børn og studerende – alle kører på dem. Bare husk hjelmen, for de kan køre ret stærkt gennem lyskrydsene!
Når du rejser rundt for at opleve landet, så overvej om du har en ven i Christchurch. Måske en anden studerende fra DMJX? Jeg besøgte min veninde Line, og oplevede studielivet dernede. Hun hev mig med på den sjoveste ”tour de chambre” aften, hvor man holder fest i alle vennernes lejligheder, som er dekoreret efter et tema. Vi pyntede Lines lejlighed med tamponer…
Økonomi.
Nu til det alvorlige emne. Det kan godt blive en hård slankekur for pengepungen, når den skal tabe sig i fire måneder. Derfor forsøgte jeg så vidt muligt at lave mad i lejligheden i alle hverdagene (når jeg altså ikke købte sushi på hjørnet, ups) og så spise ude i nogle af weekenderne. Der var ikke en ovn, hvor jeg boede, men så bliver man bare ekstra kreativ med panderetterne. Sammenlagt har jeg brugt omkring 70.000 kroner på fire måneders udveksling, rejsen rundt i New Zealand i min ferie og en måneds rejse ned langs Australiens østkyst bagefter. Jeg har både set livet ”down under” med alle fiskene (dykning), set landet fra oven (faldskærmsudspring), gynget over en kløft og købt dyre drinks. Hvis du bare sparer lidt i hverdagene, skal der nok være råd til alt det sjove i weekenderne og på rejseturene. I min ferie rejste jeg til Sydøen og tog en to ugers rundtur i en campervan med min kæreste, som kom og besøgte mig fra Danmark. Den lejede jeg fra Escape Rentals, og det kan varmt anbefales.
Fagligt.
Generelt er jeg blevet meget klog på de fag, jeg har valgt. Jeg har muligvis ikke lært meget om kommunikationsstrategier, PR-redskaber eller SoMe-opslag, men jeg har fået så megen anden nyttig viden i bagagen. Lidt mere til ”livserfaringskartoteket”.
Det mest læsetunge, kommunikationsfaglige fag hed Persuasive Communication. Det var ikke teoretisk svært, men der var en del tekster at komme igennem. Når det er sagt, så var det et super spændende fag. Det træner dig i at holde præsentationer foran et publikum og samtidig lærer det dig om psykologien bag overtalelseskommunikation – om hvordan du kan overbevise andre mennesker og om hvordan du ubevidst overbeviser dig selv.
Jeg havde et kulturelt, maori fag, som jeg tidligere har berørt, Te Ara Pou – Leadership, som lærer dig om lederskab set fra et maorikulturelt perspektiv. Det har været mit yndlingsfag ind til videre. Inden du bliver undervist i teorierne bag lederskab, skal du udfordre din viden om dig selv og din personligheds styrker og svagheder. Undervisningen foregik på en meget utraditionel måde, langt fra de foredragssale og klasselokaler, vi er vandt til. Vi sad på madrasser i en halvcirkel inde i skolens Marae (maori-templet), hvor en projekter lyser op i midten.
Studio Production er et filmfag, hvor du lærer at stå bag kameraet i et studie samtidig med, at du får kompetencer i kontrolrummet. Det er teknisk udfordrende, men hvis du har lyst til at prøve kræfter af med det, så handler det bare om at sætte dig ind i stoffet!
Til sidst havde jeg faget, Event Design Experience. Det var et meget ”chill” fag. Det var hyggeligt, men vi lærte ikke meget om den strategiske planlægning af events eller om den praktiske udformning af dem.
Universitetet generelt.
Der er kun gode ting at sige om universitetet, AUT. Kontoret havde styr på alting, underviserne var dygtige og bygningerne var i et moderne og flot design. Lige et tip inden du vælger fag: Planlæg dit time table (skema) således at du har fredagene fri. Det giver dig god fleksibilitet i forhold til at rejse ud i weekenderne og opleve noget. Jeg havde alle fredage fri og skulle først møde kl. 16 om mandagen, så jeg fik altid lange weekender. Det betyder selvfølgelig også at der vil være mere selvstudie, men så længe du kan strukturere din egen tid, er det jo fint!
Highlights du ikke må gå glip af.
På Nordøen: Frodig regnskov, bjerge, floder og vandfald.
- Cape Reinga lighthouse. Det er toppen af Nordøen. Gå ruten langs bjergkanten før eller efter du er henne ved fyrtårnet. Det er den smukkeste tur.
- The sand dunes. Det ligger tæt på Cape Reinga, så der kan du lige så godt tage hen, når nu du allerede er deroppe! Det ligner Sahara og du kan sandboarde ned ad bakkerne. Bered dig på skiftende vejr – Du ved hvad man siger om New Zealands vejr – (four seasons in a day!)
- Whangarei området og bay of islands (også nord på)
- Hot water beach – grav i sandet og sæt dig i en pøl af varmt vand. Coromandel Coastal Walkway og Cathedral Cove.
- Mount Taranaki og New Plymouth
- Toupo og Rutorua for termisk underground, termiske bade, store, varme vandfald, man kan svømme i og faldskærmsudspring.
- Auckland Skytower og Mt. Eden for to forskellige men smukke udsyn over byen
- Wahekee and Rangitoto – to smukke øer lige udenfor Auckland. Du kan tage en hurtig færge for ingen penge. Fedt når du gerne vil have en flot naturoplevelse, men ikke vil krydse hele landet for at få den.
- Ragland for store bølger – Surfing!
- Waitomo Caves for glow worms. Du kan finde glow worms mange steder gratis, specielt i grotter oppe nord på, men jeg tror ikke du finder så mange, som du gør i Waitomo. Det er som at kigge op i en stjernehimmel inde i grotten, hvor du sejler rundt i stilhed. En meget speciel og smuk oplevelse.
På Sydøen: Mere rå natur, højere bjerge, der strækker halsen op i skyerne, snevejr og gletchere.
- Arthur´s Pass. En smuk passage med tårnhøje bjerge på begge sider af bilen.
- Milford Sound! Det er et af mine yndlingssteder. Specielt når vejret er klart og solrigt. Du kan sejle mellem bjergene, se vandfald og sæler og pingviner, hvis du er heldig. Jeg mener, det var en sjælden art pingviner vi så.
- Hooker Valley og Mount Cook Hike. Det må siges at være mit favorit natursted i New Zealand. Du hiker gennem gletchere og bjerge fyldt med is (specielt i vintersæsonen) og krydser floder i farver, jeg ikke vidste fandtes. Hiken belønnes med et godt udsyn til Mt. Cook som i virkeligheden hedder Aoraki eller Aorangi på maori.
- Queenstown er en skisport- og ekstremsportsby. Udover alle aktiviterne er det bare en utrolig flot by – også med mange snebeklædte bjergtoppe. (Tip: Hvis du gerne vil skydive er det 100 dollars billigere i Taupo på Nordøen)
- Abel Tasman Nationalpark. Det er beliggende i den nordlige del af sydøen. En flot park med mange ruter, du kan gå. Vi sov i en slags hytte med pejs og et lille køkken sammen med andre rejsende.
- Nugget Lighthouse. Bare et flot fyrtårn og udsigten derfra er spektakulær.
- Lake Punakaki. Det er en sø i en klar, lyseblå farve som for alvor bliver tydeligt, når solens stråler rammer overfladen.
- Blue Pools. Det nåede vi desværre aldrig, men jeg har hørt, at de skulle være flotte.
Jeg sov i telt en uge med to venner inden jeg kørte rundt i campervan med min kæreste. Sydøen er generelt koldere end Nordøen og specielt om vinteren. Vi sov i -5 grader og kunne ikke åbne teltlynlåsen, da den var frosset fast. Det var måske en smule til den kolde side. Hvis du vil telt campe, så foreslår jeg at vente til det bliver lidt varmere, tjekke vejrudsigterne, vær sikker på at alle i gruppen har råd til at overnatte på et hostel, hvis det bliver for koldt og vigtigst af alt – skaf dig en meget varm sovepose! En pandelampe er også guld værd.
Jeg håber, du glæder dig til at tage af sted og at min indlæg kan forberede dig lidt på, hvad du (måske) kan forvente. Selv har jeg tænkt på at rejse til New Zealand siden folkeskolen, så mine forventninger er vokset gevaldigt med tiden. Jeg kan kun sige, at New Zealand er gået langt over alle forventninger – det er bare et land, der ikke skuffer.
