All posts by eb

University of Hong Kong

934 meter.

Lige op i vejret .

Af Cecilie Skøtt, Danmarks Medie og Journalisthøjskole

934 meter lige op i vejret. Så langt op er der til Hong Kongs næsthøjeste punkt, Lantau Peak. ”Der må virkelig være en smuk udsigt”, tænker du nok? Det tror jeg gerne – men nærmest som starten på en dårlig joke valgte en finne, en svensker og jeg at bestige det på en skyet dag og endte med at gå inde i en sky i 1 ½ time.  På trods af en dårlig udsigt og en efterfølgende halsbetændelse var det en af de fedeste vandreture i Hong Kong – og dem var der mange af.

Jeg ved ikke, om det er luftforureningen, der har gjort et eller andet ved min hjerne, men nøj hvor er jeg blevet vild med at vandre – og især i Hong Kong.

Faktisk er jeg bare blevet vild med Hong Kong, tror jeg. Det er et sindssyg spændende sted, der har alt, hvad hjertet begærer.

Du kan den ene dag blive forelsket i at fare vild i skyskraberjunglen, gå på jagt på kilometer lange markeder at spise ”dim sum” i små lokale bikse og dernæst føle et det største frirum, fordi du har bare på en time enten med metro, tog eller færge har bevæget dig til en strand, en vandretur eller en gåtur langs havnen for at kigge på halvdårlige karaokesangere og superhelte-cosplayere.

Nu skal jeg jo ikke lyde som en reklamesøjle for hverken eventyrsport eller spejdersport, for Hong Kong er også alt muligt andet en vandreture og natur. Hong Kong er en international metropol i et af de mest spændende politiske områder i verden, hvis du spørger mig.

Der er kun 28 år til Hong Kong bliver helt officielt administreret af Kina, men de er så småt ved at byde indpas på byen med en lyntogsforbindelse og en havbro, der forbinder landene, alt imens man en intern konflikt helt ned på studerende på universiteterne (også i tvivl om hvad der menes her) – niveau, hvor de Hong Kongske studerende ikke altid er kæmpe fans af kinesiske. I den korte periode jeg befandt mig i Hong Kong, fik jeg et stort indblik i både den kinesisk og Hong Kongske kultur, politisk såvel som kulturelt, og er så småt ved at forstå, hvorfor en Hong Kongeser ikke mener, at de er kinesere, og at de bestemt ikke er imponeret over, at du er 1.80 og blond.

 

University of Hong Kong

En stor del af den førnævnte viden fik jeg tilegnet på University of Hong Kong, som jeg var tilknyttet på min udveksling. Jeg havde valgt at give mig selv et ”journalistisk”-åndehul, og forsøge mig med helt andre fag end normalt. Hvilket også er en af de gode grunde til at tage på udveksling – du vælger selv dine fag.

Jeg havde fire kurser i alt – Introduction to Photography, Introduction to Strategic Communication, Greater China, ”Will the real China please stand up?”.

Jeg kan især anbefale kurset ”Introduction to Strategic Communication” med Patric Yu. Patrick er ikke en fastansat underviser, men er derimod højt på strå i kommunikationsbureauet FleishmanHillard, hvor han til dagligt arbejder med strategisk kommunikation indenfor FinTech genren. Patrick er rigtig god til både at formidle og tage nye relevante emner, fejlslagne kampagner og kommunikationsskandaler op til revision i undervisningen. Derudover er sidste opgaven på semesteret, at man skal lave et pitch på en kommunikationsstrategi til en af FleishmanHillards klienter på baggrund af deres behov, hvilket både er nervepirrende og rigtig sjovt.

Derudover vil jeg rigtig gerne anbefale ”Greater China” kurset, hvor underviserne Dr. Kim og Dr. Zhu giver et grundigt kursus i Kina. I løbet af 12 undervisningsgange kommer man igennem alt fra Kinas politiske opbygning, Huku-kulturen til madkultur over hele Kina. Det er et meget lærerrigt fag, og man får et helt andet indblik i Kinesisk kultur, end det man som måske lidt fordomsfuld dansker render rundt med.

Generelt vil jeg sige, at University of Hong Kong er et ret velfungerende universitet, hvor du selv vælger, hvor svært du vil have det. Der er en masse spændende fag, nogle mere læsetunge end andre, men heldigvis har du mulighed for at få en fornemmelse af det i løbet af de to første ugers ”add-and-drop” – periode, hvor du har mulighed for at prøve en masse forskellige fag af.

 

Bolig

Jeg var så heldig at få tilbudt en kollegieplads på universitets nyeste kollegiebygninger i Jockey Village III, og hvis du får den mulighed så sig JA! Du skal godt nok lige vænne dig til tanke om, at du helt højskoleagtigt måske skal dele værelse med en anden, men det er jo en oplevelse i sig selv. Min roomie Anna kom fra Hong Kong og introducerede mig til ”asiatiske-studerendes-manglende-sovevaner”, hendes virkelig søde families hjemmelavede Hotpot og hun var min ultimative oversætter, når vi besøgte små lokale ”dim sum” spisesteder, hvor ejerne ikke snakkede et ord engelsk.

Derudover er kollegierne i Jockey Village III fyldt med andre udvekslingsstuderende og internationale studerende, som er i præcis samme situation som dig, så du ender med at få venner fra hele verdenen. Desværre ender man, som mange udvekslingsstuderende, hurtigt i en international boble, og da Hong Kongeserne er ret svære at komme ind på livet af, fik jeg primært internationale venner. Derfor var det også ret fedt at dele værelse med en lokal – så var hun ligesom tvunget til at hænge ud med mig 😉

Generelt vil jeg sige – sig ja til kollegieplads eller bolig gennem universitetet. Alt andet kan ikke betale sig. Jeg havde en veninde, der betalte 13000 HKD, tæt på 11000 kr. om måneden, hvor jeg kom af med omkring 8500 kr. for hele opholdet.

Jeg kunne skrive flere sider om min kærlighed til Hong Kong, og jeg er ret imponeret, hvis du er nået så langt her – så hvis du gerne vil høre mere, så tøv ikke med at finde mig på facebook eller sende mig en mail, så skal jeg nok give dig gode tips til Dim Sum-restauranter

😀

 

 

 

 

 

 

Hogeschool Utrecht, Holland

Af Signe Bram, Kommunikation

Kære udlandssøgende

Jeg har samlet mine erfaringer fra mit udvekslingsophold på Hogeschool Utrecht (HU) i Holland og har delt indholdet op, så du kan læse det, efterhånden som du får brug for det.

Godt at vide før du vælger HU

Utrecht er miniatureversionen af Amsterdam. I tog ligger byerne kun omkring en halv time fra hinanden, og de ligner hinanden på mange måder. Her er kanaler og smalle huse for alle pengene, og er du lun på Amsterdam, men knap så vild med turister er Utrecht et godt sted at tjekke ud. Byen er cirka på størrelse med Aarhus og har desuden det fællestræk med Danmarks andenstørste by, at rigtig mange af byens indbyggere er studerende. Folk er desuden rigtig gode til at tale engelsk, både på studiet og rundt i byen.

Godt at vide når du er optaget på HU

Mit bedste råd, når du er optaget, er SØG BOLIG!!! Boligmarkedet i Utrecht er presset og præget af mange desperate studerende. Du bør være opmærksom på, at der er mulighed for at leje et værelse gennem skolen (SSH), men man skal være hurtig. Her vil man typiske kunne få værelser på kollegier med andre udvekslingsstuderende. Jeg udskød boligsøgningen og var meget, meget heldig at finde et privatudlejet værelse gennem en hollandsk ven i Danmark – men det var på et hængende hår, og vejen dertil vil jeg ikke anbefale andre.

Godt at vide om fagvalg på HU

Der er relativt mange fag at vælge imellem, og jeg fandt mange af fagene relevante for min kommunikationsuddannelse. Undervisningen adskiller sig fra, hvad jeg har oplevet på DMJX, ved, at der er færre undervisningstimer, og at motivationen blandt de andre studerende ikke var så høj som hos mine medstuderende på DMJX. Det gav nogle udfordringer i forhold til gruppearbejde (som der er meget af), men hvis man insisterer på at gå derfra med et fornuftigt fagligt udbytte, så handler det bare om at holde selvdisciplins-fanen højt.

Generelt skal du vide, at du som udvekslingsstuderende kan vælge fag fra mange forskellige årgange og minor-programmer. Det betyder, at du typisk ikke hører til i en bestemt klasse (med mindre du vælger at tage tre fag, der hører til samme årgang, i samme blok). Du skal vælge seks fag, der fordeler sig over to blokke med tre fag i hver blok. Her følger en kort beskrivelse og vurdering af de fag, jeg har haft.

Humanities

Et førsteårsfag, der stiller spørgsmålstegn ved de bias, der påvirker menneskers måde at indrette samfundet og vores hverdag på. Jeg fulgte faget i første blok og var derfor lige så ny som de øvrige studerende. Det var meget rart, da man derved har en chance for at blive dus med bygninger, digitale platforme og printere. Et udemærket fag med letforståeligt pensum.

Digital storytelling in theory and practice

Et fjerdeårsfag, der for mig var lidt ude af kontekst. Faget koncentrer sig meget om teoretikere og modeller med lidt for stor interesse for fiktionsgenren efter min smag. Hvis jeg kunne vælge om, havde jeg taget et nærmere kig på det fag, der hedder Digital Storytelling in Practice.

Mass media and mass persuasion

Et fag, der hører til under den minor, der hedder Media Psychology. Dette fags pensum var overordnet set interessant og relevant. Faget koncentrerer sig meget om teknikker i forhold til reklamestrategier, men det materiale, der bliver gennemgået, kan sagtens overføres til andre overtaleses genrer.

Psychology of social media

Også et fag under Media Psychology. Jeg opfattede det faglige niveau i dette fag som meget højt. Jeg vurderer dog at det hænger sammen med den meget ambitiøse underviser, jeg havde til dette fag. Faget koncentrerer sig om, hvordan og hvorfor vi bruger sociale medier og forsøger at finde svar i psykologien. Et fag, der udfordrede mig, og som jeg i sidste ende er glad for, jeg har taget.

Cyberpsychology

Endnu et fag under Media Psychology, der ligner Psychology of Social Media meget. Her fandt jeg aldrig rigtig ud af, hvad pointen var.

Digital Media Design

Det mest brugbare fag jeg har haft på HU. Faget introducerer dig til basis designprincipper og du lærer at forstå og designe visuelle identiteter for et brand. Selvom faget var et første års fag, fik jeg meget ud af det, da det jeg har lært her, var noget jeg har manglet i min kommunikative værktøjskasse.

Generelle tips og tricks

Du får brug for en cykel

Busserne kører fint i byen, men hollænderne cykler og det er næsten forventeligt, at du også gør. Den nemmeste måde at skaffe en cykel er ved at leje den hos Swapfiets. Jeg betalte 12€ i måneden for min cykel, hvilket inkluderer gratis reparation, hvis du skulle få brug for det. Desuden siger rygtet, at disse cykler sjældent bliver stjålet – win-win!

Finanserne

Jeg oprettede en bankkonto hos ABN AMRO. Mange supermarkeder tager ikke imod VISA, og jeg oprettede derfor en bankkonto for at få et Maestro kort. Du skal være opmærksom på, at de fleste banker forlanger at du er registreret ved kommunen og har en BSN-nummer, før de vil oprette en konto til dig. Du kan dog også klare dig uden bankkonto i landet da de fleste forretninger, barer og restauranter tager imod VISA, mens du kan klare dine indkøb i supermarkederne med kontanter.

Buddy Go Dutch

Hvis du er interesseret i at blive dus med de lokale er Buddy Go Dutch et godt sted at starte. Jeg oplevede det som svært, at opbygge relationer til hollænderne på skolen og synes derfor det var svært at finde venner udover de andre internationale studerende. Buddy Go Dutch er en frivillig organisation, der matcher internationale studerende med hollandske studerende. Jeg var så heldig at møde en sød hollandsk pige til det matching event, der blev afholdt og har haft meget ud af at mødes med hende en gang i mellem. Selve matching eventet var lidt overvældende, med lidt for mange internationale studerende, men generelt synes jeg organisationen gør et godt stykke arbejde for at bygge bro mellem hollændere og internationale.

ESN – Erasmus student network

For at opbygge sociale relationer, kan du også melde dig ind i ESN. Jeg havde mulighed for at deltage i både en introdag (en hel lørdag) og en intro uge, hvor der var arrangeret forskellige aktiviteter for os internationale studerende, hvilket var en nem måde at møde nye mennesker på. Derudover arrangerer ESN aktiviteter og fester i løbet af semesteret.

Jeg tog desuden et ti-ugers begynderkursus i hollandsk gennem ESN. Du skal ikke forvente at blive flydende på disse ti uger, men jeg kan klart anbefale kurset, da du møder andre internationale studerende og samtidig får et indblik i det hollandske sprog og deres kultur. Kurset undervises af hollandske studerende og var billigt!

Generelt var udbuddet af sociale tilbud lidt overvældende i starten, men jeg kan kun anbefale at du kaster dig selv ud i så meget som muligt i starten, da det er den absolut nemmeste måde at finde andre venskabssøgende på.

Når du har fri

Så skal du ud i det blå! Holland har en perfekt placering i forhold til at besøge andre europæiske lande og imponerende hovedstæder. Tognettet i Holland virker rigtig godt, og du kan rejse relativt langt på kort tid. Det er eksempelvis ingen sag at begive dig på lørdagsudflugt til Den Haag eller Amsterdam. Derudover tilbyder Wanderlust Studentrips mange udemærkede busture til lidt fjernere destinationer – eksempelvis var jeg med bus til og fra Paris for 50€.

Jeg ønsker dig et rigtig godt ophold, hvor end du finder hen!

London College of Communication (LCC), England

Af Søs Emily Staal Smed Andersen, journalist

 

Et globalt knudepunkt

Med undervisning på fire timer af tre omgange i løbet af en uge, så var der rig mulighed for at udforske London og byens mange muligheder. London er en global by med stort ’G’. Om man er til kunst, koncerter eller køkkener, så er der altid noget nyt, man skal introduceres for.

 

Transporten frem og tilbage i London er let at gå til, og der er ikke langt til noget; jeg anbefaler stærkt busserne, så man både sparer lidt penge og får set byen fra toppen af en dobbeltdækker. I princippet kan man komme langt på sine ben, og man bliver aldrig skuffet over, hvad en gåtur i London kan tilbyde.

 

I forhold til bolig, så kan det godt virke lidt vanskeligt. Desværre er London kendt for at have en del svindlere på boligmarkedet, men jeg vil stærkt anbefale både at kigge på appen SpareRoom og Airbnb, da det tit er muligt at finde pålidelige udlejere til en rimelig pris; i forhold til hvad det ellers koster i byen.

 

Universitetet og de dertilhørende fag

Som en del af University of the Arts London, så er London College of Communication af naturlige årsager meget fokuserede på den kreative industri. Som den eneste journaliststuderende på min linje, contemporary media cultures, så var det tæt på umuligt ikke at føle sig lige-knap-tilstrækkelig i forhold til kreativitet. Omgivet af medstuderende med forhåbninger om blandt andet at gøre sig i film, mode og musik, så kunne man måske frygte, at man ikke ville føle sig hjemme i fagene. Dét var ikke tilfældet. Trods nogle potentielle kreative udfordringer, så var den udfordring mere end velkommen. Forløbet gav generelt et fantastisk indblik i både den nutidige og fremtidige kreative industri. Underviserne var generelt dygtige, og som journaliststuderende følte jeg mig klædt på til at deltage i fagene uden problem.

 

Working in the Media and the Creative Industries

Mit absolutte yndlingsfag på forløbet. Underviseren er enormt kompetent og materialet spændende. Man opnår en stor forståelse for, hvordan man eventuelt skal til at finde arbejde, når man arbejder i enten den kreative industri eller i medierne. Desuden tilbød underviseren at gennemgå ens CV’er og ansøgninger, hvis man havde brug for det. Det gjorde faget særligt jordnært og det kunne mærkes på hele klassen, at underviseren var utroligt dygtig.

 

Audiences, Publics and Networks

Dette var faget på forløbet, som relaterede sig mest direkte til journalistik. Vi kom i dybden med emner som digital kultur, sociale medier, etnografi og ’social journalism’. Underviserne var dygtige, og jeg fik særligt meget ud af diskussionerne i klasselokalet. Man bliver præsenteret for værktøjer og tendenser som i ingen eller i minimal grad endnu foregår i Danmark, og det er enormt spændende at lære om grundlaget for, hvordan medier og kommunikation i dag bliver skabt.

 

Contemporary Cinema

Umiddelbart det mindst relevante fag i forhold til journalistik. Underviseren var ny, og det var vanskeligt for hende at præsentere filmteori for studerende, som ingen kendskab havde til film på forhånd. Faget beskæftigede sig med emner som visuel nydelse, forskellige filmiske teknikker og feministisk film. For mig var det et fag, hvor jeg helt klart var på udebane. Man skal holde tungen lige i munden for at følge undervisningen, men har man en mere end gennemsnittet passion for film, så er det alligevel et spændende fag.

 

På udveksling i charmerende Utrecht

Af Anna Birch Schmidt, Journaliststuderende på 4.semester

Utrecht er på mange områder en fantastisk dejlig by. Det er Hollands fjerdestørste by, og så minder den lidt om Aarhus. Der er marked flere gange om ugen, hvor man kan købe hollandske specialiteter, såsom ’bitterballen’ og ’kaasstengeln’. Og så er det vigtigt at nævne, at Utrecht er en universitetsby, så der ligger hyggelige caféer og barer omkring et hvert gadehjørne. Utrecht minder på mange måder om Amsterdam, blandt andet med de hyggelige og insta-venlige kanaler, men Utrecht er ikke på samme måde overrendt af turister.

Socialt og boligsituation  

Som nævnt er Utrecht en universitetsby, hvor både hollandske studerende og internationale studerende dominerer gaderne. Af den grund er det nærmest umuligt ikke at møde en masse mennesker. Og hold nu fast, hvor har jeg mødt nogle fantastiske mennesker!

Først og fremmest valgte jeg at søge en bolig gennem SSH, hvilke er boliger tilknyttet universiteterne i Utrecht. Jeg fik et værelse i lejlighedskomplekset Pythagoraslaan (’De Sterren’), og jeg kan kun anbefale jer også at søge derigennem. Jeg boede sammen med 11 mennesker med forskellige nationaliteter, men hvis 11 mennesker lyder som en lidt for stor mundfuld, kan man blandt andet søge Johanna- eller Cambridgelaan-lejlighederne, hvor man bor færre mennesker sammen. Jeg har dog nydt af have mange mennesker omkring mig!

Fagligt

Jeg ville ønske, at jeg kunne blive ved med at rose Utrecht til skyerne, men i forhold til mit faglige udbytte af mit udvekslingsophold, kunne jeg godt have ønsket mig noget lidt andet. Det skyldes både min manglende interesse i fagene, men i særdeleshed den ustrukturerede undervisning. De fleste af underviserne var rigtig kompetente og interessante, men der var bare ikke rigtig styr på det. Men det er jeg sikker på, at de nok skal få fikset til jeres ophold!

Undervisningen på Hogeschool Utrecht er delt op i to blokke, henholdsvis blok A og B i efteråret og C og D i foråret. Når man skal vælge fag, kan man altså kun vælge de fag, der bliver udbudt i de blokke, man går på skolen. Desuden kan man kun vælge fag fra ’Creative Business’, hvor Media Psychology, og Creative Business hører ind under. De fleste af fagene er allerede blevet bedømt af tidligere udvekslingsstuderende, så jeg vil ikke gå i dybden med dem.

I blok A havde jeg valgt ’Humanities’, ’Digital Media Design’ og ’Psychological Effects of the Media’, og i blok B ’Psychology of Social Media’, ’Psychology of News Framing’ og ’Cyberpsychology’. Jeg kan i princippet anbefale alle fag, men underviseren i ’Cyberpsychology’ var – i mine øjne – forfærdelig, så lad os håbe, at hun ikke skal undervise det igen.

Gode tips (og de ting, der altså ikke er nødvendige)

Hollandsk konto

Selvom der flere af de andre blog posts står, at det er en god ide at oprette en hollandsk bankkonto, ville jeg understrege, at det sagtens kan lade sig gøre at leve i Utrecht uden. Det er selvfølgelig træls, at man betaler et gebyr, når man hæver, men jeg erfarede, at hvis man bare hæver nok penge hver gang, skal det hele nok flaske sig. Der er desuden mange steder, hvor man kan betale med kort.

OV chipcard aka hollansk rejsekort

Desuden er det en rigtig god ide at købe et OV chipcard. Selvom jeg for det meste cyklede rundt i Utrecht, brugte jeg det, når jeg skulle på tur til andre byer, da man ligesom med rejsekort sparer penge på billetten, når man bruger det i stedet for automaterne.

Cykel

JA, en cykel er altså livsnødvendig. Det er bare så meget nemmere, og der er jo ingen bakker (til forskel fra Aarhus), så det tager ingen tid at komme rundt. Jeg – og de fleste andre – lejede en cykel via Swapfiets for 12 euro om måneden. De yder desuden den service, at hvis der sker noget med cyklen, såsom et punkteret dæk eller lignende, kommer de og reparerer den eller bytter den ud med en ny. SÅ lej eller køb en cykel.

Rejser

Det er bare super nemt at komme rundt i Holland med offentlig transport, så jeg kan kun anbefale at få set sig lidt omkring, når man nu alligevel befinder sig midt i landet. Amsterdam er kun en halv time væk med tog, og ligeså er både Rotterdam og Den Haag. Jeg kan også anbefale at tage til Maastrict, Gronningen, Eindhoven og de mindre byer såsom Gouda (hvor den traditionelle Gouda ost og stroopwafel er fra). Det er desuden forholdsvist billigt at rejse rundt i Belgien, hvor jeg kan anbefale at besøge Gent, Brugge og Bruxelles. Og så er Paris kun en 7 timers kørsel væk med Flixbus og koster kun 20 euro per vej!

Jeg vil slutte af med at sige, at selvom skolen på flere punkter skuffede, har Holland og Utrecht virkelig været det værd, og jeg kan kun anbefale alle at tage af sted, fordi det vil I absolut ikke fortryde.

Jeg kunne blive ved med at fortælle om Utrecht, men denne smøre er i forvejen blevet alt for lang. Hvis du overvejer at tage på udveksling til Utrecht, er du selvfølgelig velkommen til at skrive en mail til mig (eller finde mig på Facebook): anbisc@mail.dmjx.dk

Carleton University, Ottawa

Af Mathias Lilholt (journalist)

Sidder du med tanker om at tage på udveksling, så vil jeg på det kraftigste anbefale dig at tage Carleton University med i dine overvejelser. For jeg har ikke særlig meget dårligt at sige om hverken Carleton eller Ottawa – andet end, at det kan blive modbydeligt koldt, når vinteren nærmer sig.

Jeg ankom til Ottawa i slutningen af august, med en kuffert fyldt med striktrøjer. Men dem gik der længe før jeg fik brug for, for den første måned var der 30 grader varmt. Og det er Canada i en nøddeskal. Jeg startede med 30 grader, og da jeg tog hjem var der -20 grader. Så du skal være klar til lidt af hvert.

Men Canada er så meget mere end omskifteligt vejr. For både landet og befolkningen er helt fantastisk. Alle er virkelig søde og hjælpsomme – og fordommene om, at Canadiere siger undskyld til dig, selvom det er dig der går ind i dem, ja de passer faktisk.

Ottawa er ikke verdens største by, og da jeg først kom dertil, syntes jeg ikke, at den var særligt charmerende. Men jo mere jeg lærte den at kende, desto mere endte jeg også med at holde af den. At den er så forholdsvis lille gør nemlig, at man hurtig kan finde rundt i hele byen uden at bruge Google Maps.

I centrum finder du både parlamentet og Byward Market, der er de helt store turistattraktioner i byen. Især Byward Market kommer du til at lære at kende – for det er her, at der er gang i den i weekenderne.

Og så skylder du også dig selv at gå en tur over Alexandra Bridge og besøge Gatineau, som faktisk er i staten Quebec. Her finder du også Canada Museum of History, der er gratis hver torsdag eftermiddag fra 17-20 (det er de fleste museer i Ottawa btw). Og når du alligevel har taget turen over broen, så tag lige hele vejen til Gatineau Park, hvor du finder den smukkeste natur i nærområdet.

Fra Ottawa er det også nemt at tage på ture – jeg tog selv til Montreal, som jeg var helt vild med. Men også Quebec City og Toronto er værd at overveje. Organisationen CUEX kommer nok til at arrangere nogle ture til nogle af de store nabobyer, som klart er værd at tage med på. Og ellers kan du nå de fleste steder med bus eller tog.

Og så skal du selvfølgelig også tage ind og se en ishockeykamp med de lokale helte fra Ottawa Senators. Stadion ligger lidt udenfor byen, men kan nemt findes med bus – og så er biletterne som regel til at betale afhængigt af, hvem de spiller mod.

Kulinarisk er der mange steder at prøve. Elgin Street Diner er en klassikker, fordi de har åbent 24 timer i døgnet. Her kan du også prøve den canadiske nationalret Poutine, der reelt set bare er fritter, ost og sovs. Jeg var ikke kæmpe fan, men du er nødt til at prøve det. Og ellers kan du finde gode steder i chinatown, hvor du kan få en Pho, der virkelig kan give dig varmen på en kold dag.

Lidt om hvor jeg boede og hvordan du finder et sted:

Jeg søgte egentlig om at bo på campus, hvilket mange gør. Men jeg endte i sidste ende med at bo off-campus, hvilket langt størstedelen af de studerende faktisk gør – og jeg var godt tilfreds med mit valg. Jeg fik i hvert fald fornemmelsen af, at jeg brugte byen mere end de af mine venner, der boede på campus gjorde. Dog får dem der bor på campus et helt unikt sammenhold, fordi de vitterligt er sammen 24/7. Så det er op til dig at vurdere, hvad der passer bedst til dig.

Jeg boede kun 10 minutter fra parlamentet, hvilket er virkelig centralt – men jeg gav også lige omkring 5000 kroner om måneden for mit værelse. Det kan du sagtens gøre billigere, hvis du er ude i god tid. Kig umiddelbart efter områder som The Glebe, Sunnyside eller Sandy Hill, der alle ligger ret centralt.

Selv fandt jeg mit værelse gennem denne Facebook-gruppe: https://www.facebook.com/groups/524220117678841/?ref=group_browse_new

Lidt om fag og studiemiljø:

Jeg tog en beslutning om, at jeg ikke ville have nogle journalistiske fag mens jeg var i Canada, og den beslutning var jeg egentlig godt tilfreds med. Men universitetet tilbyder forskellige fag i både kommunikation og journalistik, og skolen er faktisk kendt i Canada for deres journalistuddannelse. Selv tog jeg fag i ”Political Science” og ”Canadian Studies” – især mine to fag i ’Canadian Studies’ var jeg glade for, fordi de gav mig en indsigt i, hvad Canada er for et land – både kulturelt, politisk og historisk.

Mine fire fag var:

CDNS 2210 – Introduction to study of Canadian Culture

CDNS 2200 – Debating Canada

PSCI 1200 – World Politics

PSCI 1501 – Politics of Migration

Det sværeste af fagene var klart CDNS 2210, fordi stoffet var tungt og undervisningen egentlig krævede en vis grundforståelse af Canada. Men jeg kom igennem, så det kan du også. Derudover var der ingen eksamen i Politics of Migration, hvilket var lækkert, da vi nåede eksamensperioden i december.

Generelt kan det siges om mine fag, at de jo er 1. og 2. års fag, hvilket især i PSCI-fag kan mærkes på fagligheden. Men et godt råd er ikke at påtage dig for mange tunge fag, for så ender du med at sidde med næsen for meget i bøgerne – og det fede ved udveksling er jo også at møde en masse mennesker og få en masse oplevelser.

Vær derudover opmærksom på, at du skal have fire fag for at opnå det påkrævede antal ECTS-point for at du kan få merit for dit udvekslingsophold. Du kan selvfølgelig godt have fem, hvis du kan overskue det, men fire er minimum.

Lidt ekstra praktisk info der er godt at vide:

Mit bedste tip er at bruge lidt tid på at gå rundt på campus, så du lærer det at kende inden du starter. Der er mange bygninger og mange tunneller, du kan bruge. Jo hurtigere du lærer stedet at kende, jo hurtigere falder du til ro, når undervisningen starter.

Du skal altid lægge ’tax’ oveni den pris, der står. Og så skal du huske drikkepenge – ellers bliver tjenere og baristaer ret sure.

I-start orientation, der ligger inden semesterstart, er okay at tage til, men det vigtige er at opsøge CUEX, der er organisationen, der passer på de udvekslingsstuderende. De har en Facebook-gruppe, som er rigtig gode at melde sig ind i – gerne hurtigst muligt. Her får du informationer om sociale arrangementer, som hjælper dig med at finde venner. Blandt andet har de pub-night en gang om ugen, hvilket er en rigtig god måde at møde mennesker på.

Du skal med til et af det store rivalopgør mellem Carleton og Ottawa U. Er du på udveksling i efteråret skal du til Panda Game, som er i Canadisk fodbold. Og er du der i foråret, så står den på Capital Hoops Classic, der selvfølgelig er i basketball. Her oplever du ægte universitetssammenhold!

Den nemmeste måde at komme rundt i byen er med bus –  også selvom OCTranspo ikke er særligt pålidelige med deres tidsplaner. Du får et buskort, som er obligatorisk fra universitetet. Og med det kan du tage rundt i hele Ottawa. Derudover er der også en ’letbane’ som også går hele vejen til uni – men spornettet er ikke vildt udviklet endnu. Jeg brugte appen ”Transit”, der fungerer præcis ligesom Rejseplanen, til at finde ud af, hvordan jeg kom rundt.

Du kan med fordel også downloade Carletons app. Her er der en kortfunktion, som kan hjælpe dig med at finde rundt på universitetet det første stykke tid. Derudover kan du se dit skema – men dobbelttjek lige Carleton Central, så du ikke går forgæves.

Er du af sted på 7. semester, så vil jeg klart anbefale dig at starte på ’Medieteori’ opgaverne tidligt på semestret. Det er et obligatorisk e-lærings forløb på DMJX, som alle skal have. Men de sidste to måneder på Carleton, bliver du presset med både opgaver og eksamener – så hvis du har fået medieteori (måske udover selve eksamenen i medieteori) ud af verden inden da, så bliver du ikke så stresset.

Dit campus card giver dig gratis adgang til det store fitness center og svømmehallen. Der er som regel altid mange mennesker, men jeg brugte det flittigt alligevel.

Sidste råd er, at hvis du ankommer i vinteren, så skal du have et par støvler og en solid jakke med – for du gode gud det bliver koldt. Vi snakker -30 (endda -40) grader. Så det gælder også om at blive rutineret i, hvordan man udnytter forskellige lag. Tykke trøjer, hue og vanter er et must i den canadiske vinter.

Hvis du har flere spørgsmål, eller bare har brug for at vide, hvor du får den bedste burger eller kaffe i Ottawa, så skriv til mig på min mail: mathiaslilholt@gmail.com – jeg lover at vende hurtigt tilbage.

Auckland University of Technology

Kia Ora.

Hvorfor skal du læse i New Zealand? Jeg har oplistet en række gode grunde her samt fifs og de bedste oplevelser, jeg har taget med derfra.

Bolig.

Wellesley Student Apartments (WSA) er nok et af de dyreste studieboliger, du kan finde, og det var der, jeg valgte at bo. Det lå klods op af universitetet i Campus C, så beliggenheden var kanon, og det var også her hele mit sociale liv fandt sted. Det jeg fik ud af det, var et fedt netværk bestående af primært internationale studerende, hvilket også var hensigten, men ser man på, hvad jeg fik igen af ”materiel værdi”, så var det nok ikke alle 28.000 værd. Det var fire måneders dyr husleje. Desværre havde vi problemer med rørene i flere måneder før der blev gjort noget ved det, og deres lyd holdt alle vågne i lejligheden. En af mine venner havde både vandskade og skimmelsvamp i stuen. Det var meget koldt om vinteren, og vi havde ingen radiator på værelserne, så husk endelig din varmeste striktrøje! Når det så er sagt, så synes jeg stadig, du kan vælge WSA udelukkende for det sociale udbytte.

 

Roomies.

Vi boede fire mennesker i en lejlighed, og jeg havde ønsket ikke at bo med danskere, så jeg kunne møde så mange internationale som muligt. To lidt underlige fyre boede ved siden af mig. Anthony fra New Zealand, som havde en utrolig grim kropslugt og Johnny fra Kina. Mit første rigtige møde med nogen fra WSA var Johnny. Jeg satte mine tasker på gulvet, og ud fra sin dør kommer en høj, rund skikkelse iført et meget lille badehåndklæde og klipklapper. Så er man ligesom startet på semesteret.

Både Johnny og Anothny var begge nogle stille typer, som primært holdte til bag deres private, fire vægge på små 9 kvadratmeter. Det gjorde min sidste roomie til gengæld ikke. Hun var så modsat dem, som man kunne blive. Energisk, sprælsk og livlig beskriver hende godt. Hun snakker uafbrudt og griner højlydt med sin skingre hekselatter. Sophie fra England er i dag en af mine bedste venner.

Socialt.

Som sagt startede mit sociale liv i studielejlighederne. Jeg opdagede hurtigt, at det bare handler om at tage initiativ til at ses med folk. Sig hej, når du kender en persons navn eller bare ved, at I har et fag sammen. Når du har gjort det, er der altid én at hilse på, tage med ud at handle eller drikke en øl sammen med. Selvom det kan virke lidt angstprovokerende og udmattende i starten, så er det helt sikkert det værd! En social investering.

Jeg har fået venner fra alle kontinenter, men jeg talte stadig meget med ”min egen slags” – danskere og nordmænd. De mennesker var jo så søde, så i starten bevægede jeg mig ikke langt fra tryghedszonen, og derfor mødte jeg ikke helt så mange fra resten af verden, som jeg kunne have gjort. Set i bakspejlet, så skulle jeg måske have presset mig selv til at gøre det lidt tidligere.

Udover WSA fik jeg specielt internationale og maori venner fra mit maori-fag, Te Ara Pou – Leadership. Det faglige omkring faget vender jeg tilbage til. Min lære, Jason, er en maori legende, en dygtig underviser og en særlig ven. Han tog det meste af holdet (internationale studerende) med på surfertur til Ragland – en hel weekend med hans egen familie og venner. De er også maori. Vi har været ude og spise dumblings og har holdt ”hygge-kultur-weekend” i deres Marae på skolen. Hvis du er interesseret i maoriernes kultur, historie og nuværende situation i samfundet (de lever i et slags parallelsamfund med kiwierne), så vil jeg klart anbefale faget eller et andet maori-fag.

Udover maorierne, så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg primært fik venner, som selv var rejst ”overseas”, som de lokale siger. Altså andre udvekslingsstuderende.

Jeg vil sige, at det kræver en indsats, hvis man vil ind på livet af kiwierne. De er nok lidt ligesom os danskere. En smule reserverede, men enormt søde, så snart isen er brudt, og så kan ingen facade holde smilehullerne tilbage. Det handler selvfølgelig også om, at de har en fast rutinehverdag, en fast omgangskreds fra klassen og generelt et etableret liv. Der skal lidt mere til end bare at kunne et fornavn, hvis man sådan rigtig skal under huden på dem. Det de andre udvekslingsstuderende og jeg havde til fælles i starten var, at vi søgte et nyt netværk – vi var alle i samme båd og desperate efter at lære nye mennesker at kende. Derfor gik det stærkt med at udvikle venskaber med de internationale.

Jeg opsøgte heller ikke kiwiernes opmærksomhed meget efter jeg havde fået en god håndfuld andre venner. Havde jeg ikke gjort det, ville jeg uden tvivl have gjort en større indsats for at lære kiwierne at kende. Jeg blev dog rigtig gode venner med én kiwi, der hedder Hayley. Jeg tilmeldte mig et ”buddie program” inden jeg rejste, som sørgede for at parre en udvekslingsstuderende med en lokal inden studiestart. Jeg var så heldig at det blev Hayley, for hun er et af de sødeste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Det var meget tilfældigt, at jeg meldte mig til programmet. På en Facebook-side for udvekslingsstuderende skrev en kvinde ved navn Melinda, at vi kunne tilmelde os det her program. Jeg skrev, at jeg var interesseret, og kort efter matchede hun os to. Hayley viste mig rundt i byen på min første dag, tog mig senere med hjem til sine forældre og til sine veninder, og vi drak kaffe så ofte tiden tillod det. Nu har jeg en ven for livet, som bor på den anden side af kloden. Hun har lovet at besøge mig i Danmark til næste år. Så ser du et ”buddie program”? – Tilmeld dig!

Byen og weekendture.

Auckland er en hyggelig storby og New Zealands største. Hele byen huser omkring 1,6 millioner indbyggere, men centrum synes faktisk ikke stor, når du trasker rundt i gaderne. Måske du kan krydse hele hovedgaden, Queenstreet, på 20 minutter. Havnen er ret charmerende og minder på en måde om Aarhus havn.

Ca. hver tredje weekend har jeg taget på ture rundt i landet, har lejet en bil med nogle venner, og gået på opdagelse i New Zealands smukke naturskatte. Det var super fedt. Jeg vidste dog ikke hvor meget camping-gear, telt, trangia, støvler og skiundertøj, jeg ville få brug for. Havde jeg vidst det tilbage i Danmark, havde jeg taget mit eget med og sparet de penge. Det er altid skønt at rejse ud, men jeg vil ikke anbefale at gøre det hver eneste weekend. Der er nemlig noget dejligt ved at lære byen at kende, ikke at føle sig som en gæst eller en turist, når man går rundt i gaderne. Hvis man altid rejser ud, får man ikke følelsen af at høre til på samme måde. Du skal nok nå at opleve en masse natur alligevel – det er New Zealand, du bor i, og det kræver kun små 45 minutters bilkørsel fra Auckland før du rammer palmebeklædte bjerge og blanke floder.

Byen er beliggende på 48 vulkaner (TIP! Få udsyn over byen fra Mt. Eden, en stor, gammel vulkan), så alle gader er bakkede og egner sig ikke til cykling. Du kan dog leje et elektrisk løbehjul, der hedder Lime, ved at downloade deres app. Det kom lige på markedet, da jeg var dernede, og blev hurtigt vildt populært. Forretningsmænd i jakkesæt, børn og studerende – alle kører på dem. Bare husk hjelmen, for de kan køre ret stærkt gennem lyskrydsene!

Når du rejser rundt for at opleve landet, så overvej om du har en ven i Christchurch. Måske en anden studerende fra DMJX? Jeg besøgte min veninde Line, og oplevede studielivet dernede. Hun hev mig med på den sjoveste ”tour de chambre” aften, hvor man holder fest i alle vennernes lejligheder, som er dekoreret efter et tema. Vi pyntede Lines lejlighed med tamponer…

 

Økonomi.

Nu til det alvorlige emne. Det kan godt blive en hård slankekur for pengepungen, når den skal tabe sig i fire måneder. Derfor forsøgte jeg så vidt muligt at lave mad i lejligheden i alle hverdagene (når jeg altså ikke købte sushi på hjørnet, ups) og så spise ude i nogle af weekenderne. Der var ikke en ovn, hvor jeg boede, men så bliver man bare ekstra kreativ med panderetterne. Sammenlagt har jeg brugt omkring 70.000 kroner på fire måneders udveksling, rejsen rundt i New Zealand i min ferie og en måneds rejse ned langs Australiens østkyst bagefter. Jeg har både set livet ”down under” med alle fiskene (dykning), set landet fra oven (faldskærmsudspring), gynget over en kløft og købt dyre drinks. Hvis du bare sparer lidt i hverdagene, skal der nok være råd til alt det sjove i weekenderne og på rejseturene. I min ferie rejste jeg til Sydøen og tog en to ugers rundtur i en campervan med min kæreste, som kom og besøgte mig fra Danmark. Den lejede jeg fra Escape Rentals, og det kan varmt anbefales.

 

Fagligt.

Generelt er jeg blevet meget klog på de fag, jeg har valgt. Jeg har muligvis ikke lært meget om kommunikationsstrategier, PR-redskaber eller SoMe-opslag, men jeg har fået så megen anden nyttig viden i bagagen. Lidt mere til ”livserfaringskartoteket”.

Det mest læsetunge, kommunikationsfaglige fag hed Persuasive Communication. Det var ikke teoretisk svært, men der var en del tekster at komme igennem. Når det er sagt, så var det et super spændende fag. Det træner dig i at holde præsentationer foran et publikum og samtidig lærer det dig om psykologien bag overtalelseskommunikation – om hvordan du kan overbevise andre mennesker og om hvordan du ubevidst overbeviser dig selv.

Jeg havde et kulturelt, maori fag, som jeg tidligere har berørt, Te Ara Pou – Leadership, som lærer dig om lederskab set fra et maorikulturelt perspektiv. Det har været mit yndlingsfag ind til videre. Inden du bliver undervist i teorierne bag lederskab, skal du udfordre din viden om dig selv og din personligheds styrker og svagheder. Undervisningen foregik på en meget utraditionel måde, langt fra de foredragssale og klasselokaler, vi er vandt til. Vi sad på madrasser i en halvcirkel inde i skolens Marae (maori-templet), hvor en projekter lyser op i midten.

Studio Production er et filmfag, hvor du lærer at stå bag kameraet i et studie samtidig med, at du får kompetencer i kontrolrummet. Det er teknisk udfordrende, men hvis du har lyst til at prøve kræfter af med det, så handler det bare om at sætte dig ind i stoffet!

Til sidst havde jeg faget, Event Design Experience. Det var et meget ”chill” fag. Det var hyggeligt, men vi lærte ikke meget om den strategiske planlægning af events eller om den praktiske udformning af dem.

Universitetet generelt.

Der er kun gode ting at sige om universitetet, AUT. Kontoret havde styr på alting, underviserne var dygtige og bygningerne var i et moderne og flot design. Lige et tip inden du vælger fag: Planlæg dit time table (skema) således at du har fredagene fri. Det giver dig god fleksibilitet i forhold til at rejse ud i weekenderne og opleve noget. Jeg havde alle fredage fri og skulle først møde kl. 16 om mandagen, så jeg fik altid lange weekender. Det betyder selvfølgelig også at der vil være mere selvstudie, men så længe du kan strukturere din egen tid, er det jo fint!

 

Highlights du ikke må gå glip af.

 

På Nordøen: Frodig regnskov, bjerge, floder og vandfald.

 

  • Cape Reinga lighthouse. Det er toppen af Nordøen. Gå ruten langs bjergkanten før eller efter du er henne ved fyrtårnet. Det er den smukkeste tur.

 

  • The sand dunes. Det ligger tæt på Cape Reinga, så der kan du lige så godt tage hen, når nu du allerede er deroppe! Det ligner Sahara og du kan sandboarde ned ad bakkerne. Bered dig på skiftende vejr – Du ved hvad man siger om New Zealands vejr – (four seasons in a day!)

 

  • Whangarei området og bay of islands (også nord på)

 

  • Hot water beach – grav i sandet og sæt dig i en pøl af varmt vand. Coromandel Coastal Walkway og Cathedral Cove.

 

  • Mount Taranaki og New Plymouth

 

  • Toupo og Rutorua for termisk underground, termiske bade, store, varme vandfald, man kan svømme i og faldskærmsudspring.

 

  • Auckland Skytower og Mt. Eden for to forskellige men smukke udsyn over byen

 

  • Wahekee and Rangitoto – to smukke øer lige udenfor Auckland. Du kan tage en hurtig færge for ingen penge. Fedt når du gerne vil have en flot naturoplevelse, men ikke vil krydse hele landet for at få den.

 

  • Ragland for store bølger – Surfing!

 

  • Waitomo Caves for glow worms. Du kan finde glow worms mange steder gratis, specielt i grotter oppe nord på, men jeg tror ikke du finder så mange, som du gør i Waitomo. Det er som at kigge op i en stjernehimmel inde i grotten, hvor du sejler rundt i stilhed. En meget speciel og smuk oplevelse.

 

På Sydøen: Mere rå natur, højere bjerge, der strækker halsen op i skyerne, snevejr og gletchere.

 

  • Arthur´s Pass. En smuk passage med tårnhøje bjerge på begge sider af bilen.
  • Milford Sound! Det er et af mine yndlingssteder. Specielt når vejret er klart og solrigt. Du kan sejle mellem bjergene, se vandfald og sæler og pingviner, hvis du er heldig. Jeg mener, det var en sjælden art pingviner vi så.

 

  • Hooker Valley og Mount Cook Hike. Det må siges at være mit favorit natursted i New Zealand. Du hiker gennem gletchere og bjerge fyldt med is (specielt i vintersæsonen) og krydser floder i farver, jeg ikke vidste fandtes. Hiken belønnes med et godt udsyn til Mt. Cook som i virkeligheden hedder Aoraki eller Aorangi på maori.

 

  • Queenstown er en skisport- og ekstremsportsby. Udover alle aktiviterne er det bare en utrolig flot by – også med mange snebeklædte bjergtoppe. (Tip: Hvis du gerne vil skydive er det 100 dollars billigere i Taupo på Nordøen)

 

  • Abel Tasman Nationalpark. Det er beliggende i den nordlige del af sydøen. En flot park med mange ruter, du kan gå. Vi sov i en slags hytte med pejs og et lille køkken sammen med andre rejsende.

 

  • Nugget Lighthouse. Bare et flot fyrtårn og udsigten derfra er spektakulær.

 

  • Lake Punakaki. Det er en sø i en klar, lyseblå farve som for alvor bliver tydeligt, når solens stråler rammer overfladen.

 

  • Blue Pools. Det nåede vi desværre aldrig, men jeg har hørt, at de skulle være flotte.

Jeg sov i telt en uge med to venner inden jeg kørte rundt i campervan med min kæreste. Sydøen er generelt koldere end Nordøen og specielt om vinteren. Vi sov i -5 grader og kunne ikke åbne teltlynlåsen, da den var frosset fast. Det var måske en smule til den kolde side. Hvis du vil telt campe, så foreslår jeg at vente til det bliver lidt varmere, tjekke vejrudsigterne, vær sikker på at alle i gruppen har råd til at overnatte på et hostel, hvis det bliver for koldt og vigtigst af alt – skaf dig en meget varm sovepose! En pandelampe er også guld værd.

Jeg håber, du glæder dig til at tage af sted og at min indlæg kan forberede dig lidt på, hvad du (måske) kan forvente. Selv har jeg tænkt på at rejse til New Zealand siden folkeskolen, så mine forventninger er vokset gevaldigt med tiden. Jeg kan kun sige, at New Zealand er gået langt over alle forventninger – det er bare et land, der ikke skuffer.

Robert Gordon University (RGU), Aberdeen, Scotland

Af Mille Baun Frederiksen, Kommunikatør

 

 

“Hvorfor Aberdeen?” har de fleste spurgt, når jeg har fortalt dem om mine udvekslingsplaner – og det er et fint spørgsmål. Den relativt ukendte by i Skotland er hverken berømt for sin størrelse, skønhed eller solskinsrige dage, så hvorfor vælge at tage et udvekslingsophold netop dér? For mig var det vigtigt at komme til et engelsktalende land, og Storbritannien har jeg altid fundet spændende. Storbyer siger mig ikke så meget, så Aberdeen med sine godt 200.000 indbyggere virkede tillokkende frem for Londons travle stræder. For mig har opholdet i Aberdeen været meget givende og jeg er super glad for at have lært den charmerende havneby at kende.

Universitetet

Robert Gordon University er et moderne universitet, der har et erhvervsrettet fokus, som jeg i hvert fald kender det fra DMJX. Undervisningen er delt op i lectures, tutorials og workshops og jeg oplevede en hel del praktisk arbejde. Jeg gik på journalistlinjen og havde følgende fag:

 

  • Principles and Practice of Reporting
  • Features Writing
  • Media Semiotics and Discourse

 

Jeg synes, der var mange spændende dage, og jeg kan sagtens anbefale disse fag, hvis man er interesseret i journalistik – for mig var det i hvert fald fint at snuse lidt til journalistikken. Niveauet er ikke voldsomt højt, hvilket passede mig fint, da jeg også gerne ville have tid og energi til andre slags oplevelser end undervisning.

RGU har en velfungerende Student Union, hvor der er en masse klubber, man kan melde sig til. Jeg var i grupperne Creative Writing and Poetry, RGU:Radio og Erasmus Society. Jeg kan klart anbefale at melde sig til noget, da der er mange fede tilbud. Der er også alverdens sportsklubber med blandt andet fodbold, løb og roning, hvis man er til den slags.

Landet

Skotland er smuk med sine bløde bakker, grønne græs og seværdige slotte. Selvom himlen er lige så ofte grå som den er blå er naturen virkelig skøn, så hvis du er til skovudflugter og vandreture, kan jeg klart anbefale Skotland. Jeg var selv på en del ture, blandt andet til den berygtede sø Loch Ness, der ligger utrolig smukt.

Også de skotske byer er anbefalelsesværdige, udover Aberdeen besøgte jeg blandt andet Glasgow og Edinburgh som begge er charmerende og rummer en masse spændende aktiviteter.

Skotterne er svære ikke at holde af med deres jordnære udstråling og landlige accent. Kulturen er en smule mere åben end I Danmark, og folk vil indimellem gerne sludre. Man kan godt forvente at møde en masse venlighed i Skotland.

Byen

Aberdeen by er i mine øjne smuk. Den er bygget i grå granit, som glitrer i solen. Det er en lille overskuelig by, som minder størrelsesmæssigt om Ålborg, så man kan godt nå at lære byen at kende i løbet af det korte semester. Kulturelt er byen efter min mening en anelse provinsiel, og jeg havde blandt andet regnet med mere livemusik og mindre club – men det er jo smag og behag. Energien i byen er ung og bærer præg af at Aberdeen er en studieby med to Universiteter.

Sammenholdet

Jeg var lidt spændt på, hvordan opholdet ville blive socialt – det er nervepirrende at efterlade alle sine venner derhjemme. Det gik heldigvis godt især med at få relationer til de andre udvekslingsstuderende. Der var “freshers week”, der minder en smule om vores rusforløb, den første uge, jeg var der, i den tid var der en masse arrangementer og ture, som jeg var rigtig glad for at deltage i. Senere på året blev der også arrangeret forskellige udflugter, som man kunne melde sig på, og det var fedt at være rundt og opleve en masse sammen med de andre studerende.

I modsætning til de “voksne” skotters venlighed, så er de skotske studerende lidt svære at komme ind på. Jeg droppede lidt den udfordring det var at lære dem at kende, hvilket muligvis er ærgerligt, men samtidig ikke noget stort problem fordi sammenholdet blandt de udvekslingsstuderende var godt.

Boligsituationen og økonomien

Jeg valgte den nemme løsning og ansøgte om en bolig gennem universitetet, som har forskellige studieboliger tilknyttet. Jeg valgte den afdeling, der hedder Woolmanhill, fordi den var billigst og mest central. Jeg betalte omkring 3300 kr. i husleje om måneden, så det var til at overkomme. Jeg delte køkken og bad med fem andre piger – én fra Tyrkiet, én fra Zambia, én fra Nigeria og to fra Tyskland, hvilket var hyggeligt.

Det var fedt at bo tæt ved byen, så den blev en del af min hverdag, men til gengæld er der en smule rejsetid ud til RGU fra Woolmanhill. Det tog mig ca. 30 minutter at komme til universitetet med bussen – jeg kan i øvrigt anbefale at sætte lidt penge af i budgettet til et buskort, der koster omkring 400 kr. om måneden med studierabat.

De andre studieboliger i byen var noget dyrere, men også lidt mere lækre end Woolmanhill, så det handler om, hvad man prioriterer. Generelt set er prisniveauet på alting nogenlunde tilsvarende Danmark bare en smule billigere.

Jeg håber, denne lille klumme har gjort dig klogere på Skotland, Aberdeen og RGU. Uanset hvad vil jeg varmt anbefale at tage på udveksling. Jeg synes det var skønt at få et afbræk i hverdagen og få udvidet min horisont.

Oslo Metropolitan University

I løbet af mit udvekslingsophold i Oslo formåede jeg at blive fuldstændig forelsket i alt, hvad jeg så, oplevede, mødte, lærte, drak og smagte. På trods af at have boet i efterhånden et par storbyer rundt omkring i verden, har jeg endnu ikke oplevet en lignede by. Det helt unikke ved Oslo er nemlig kombinationen af storby og natur, som for mig har vist sig at være det helt ultimative.

Oslo by
Selve Oslo føles en tand større end Århus, men ikke vanvittig stor. Groft sagt er øst-Oslo rigt og vest-delen fattigere, mens Majorstuen, St. Hanshaugen og Grünerløkka lige udenfor centrum er de hyggelige, hipster-kvarterer. Her er der specialforretninger, caféer, restauranter, parker, genbrugsbutikker og barer. Det er her, de fleste unge oslogutter og jenter bor og hænger ud. Og med god grund, for det er klart i disse kvarterer, der er hyggeligst og mest personlighed og særligt Grünerløkka er spækket med hidden gems.

Udvekslingsuniversitet og fag
Oslo Met ligger i centrum af byen. I stedet for at være med folk fra ens uddannelse, er RUS-ugen for udvekslingsstuderende alle internationale sammen. Det var en kæmpe fordel at deltage i arrangerementerne (som i øvrigt slet ikke var alkohol-relaterede), da det er her man kommer til at møde andre internationale.
Jeg havde valgt at tage fag på norsk og var lidt nervøs for både sproget og mine klassekammerater, som jo havde læst sammen to år inden. Jeg valgte Featurejournalistikk og Bildeteori for fotojournalister og begge fag var jeg virkelig glad for. Featurejournalistikk mindede meget om JM hjemme i Bunkeren, hvor vi havde få forelæsninger og ellers primært brugte tiden på at interviewe, skrive artikler og give feedback til hinanden i vores studiegrupper. Det fungerede rigtig godt og var en god måde at komme til at snakke med de norske studerende, som for det første var super nemme at kommunikere med, men også var helt vildt søde og velkomne. Featurejournalistikk var for mig klart det bedste, jeg har haft i løbet af hele uddannelsen. Bildeteori var også spændende og gav mange nye perspektiver på hele foto-delen af journalistikken.
Afleveringer var der en del af i løbet af begge fag (skrev dem alle på dansk), men i featurejournalistikk havde vi skrivedage, mens der i bildeteori kun var undervisning to dage hver anden uge. Det gik dermed fint med at nå det hele. Begge fag vil jeg klart anbefale, hvis man gerne vil udfordres og lære nyt, mens man er afsted. Samtidig er de på Oslo Met ekstremt gode til at lægge tekster og hele bøger online, så jeg måtte kun investere i én bog på hele semestret.

Bolig
Jeg boede i Sogn Studentby, som er et kæmpe kollegie cirka tre km fra skolen. Der bor rigtig mange (internationale) studerende i denne ende af byen, da det er billigt og stadig kun tager 20 min at komme ind til skolen. Jeg delte køkken og bad med fem andre piger og havde et stort værelse med virkelig god udsigt over Oslo og var rigtig glad for at bo der. Det var samtidig kun 15 min gågang fra Sognsvann og Nordmarka, som er der, hvor Oslo slutter og skoven starter. Og skoven er ikke blot sindssyg smuk – den slutter heller aldrig, så man kan vandre timevis op til søer og hytter og udsigtspunkter. Nordmarka er også meget populær for nordmændene, som bader i søerne om sommeren og tager skiene med i t-banen og står på langrend i skoven om vinteren.
Vil man bo i centrum af byen er man naturligvis tættere på alting, men kommer også snildt til at betale det dobbelte i husleje. For mig var det slet ikke det værd, da den offentlige transport også fungerer langt, langt bedre end i Århus, og det derfor ikke føltes så langt væk.

Penge
Jeg troede, jeg skulle bruge halvdelen af min opsparing under mit udvekslingsophold, men endte med at kunne klare mig fint på min SU og mit Erasmus stipendium (ca. 5500 + 2150 dkr. pr. måned). Min husleje var lav (2800 dkr. pr. måned), men det gjorde også, at jeg for det første ikke skulle spare i hverdagene, men også havde råd til at tur til Tromsø og en tur til Stockholm. Lever man nogenlunde fornuftigt, er det altså fint muligt at klare sig på SU og stipendium.

Vil man på udveksling et sted, hvor man hurtigt falder til og rent faktisk kan se sig selv flytte hen senere, er Oslo et virkelig godt bud. Jeg kunne virkelig ikke havde ønsket mig et bedre udvekslingsophold, og Oslo er i mine øjne et af de mest undervurderede steder, og derfor vil jeg klart anbefale at tage af sted!

Tips og tricks
Grønland (lidt Bazar Vest-agtigt område med alt frugt og grønt og krydderier billigt)
30-dages Ruter billet (til busser, t-baner og trikken. Koster ca. 400 dkr.)
Medbring vandrestøvler (seriøst. Gå ture)
Tag til Tromsø og se nordlys (ALLE pengene værd. Husk Norwegian kode til billige billetter ’under26’)
Check loftet og find guld (i hvert fald hvis du bor i Sogn, kan man finde så mange nyttige ting på loftet)

Must go to steder
Kulturhuset (perfekt sted at chille eller studere i løbet af dagen og drikke drinks og boogie lidt om aftenen)
Godt Brød (her er der … godt brød)
Erlik Kaffe (cute café, som hænger sammen med Erlik Oslo (Oslos svar på Hus Forbi) og har udsatte folk ansat)
Peloton (cykelsmed eller pizzarestaurant? Ingen ved det. Men pizzaerne er herre gode)
Kverneriet (BurgerBoom, BurgerShack, Gasoline Grill – ses. Kverneriet har next level burgere. Absurd gode)

Et kulturmekka af et storbysparadis

Jeg har kun en ting at sige, og anbefale til alle andre efter, at jeg selv har tilbragt et semester i den canadiske by Montreal – nemlig, ”tag afsted!”

På trods af total mangel på franske kundskaber og ingen kendskab til storbyen Montreal, var der ingen problemer, da jeg en varm sommeraften ankom til byen, alene og med en kæmpe og u-handy kuffert ved siden. Et enkelt, dyrt, opslag på google maps og jeg var på vej mod det hostel, jeg skulle bo på, indtil jeg kunne flytte ind i min lejlighed. Det var også hurtigt, at jeg fandt ud af at rygtet om, at canadiere er de mest flinke og hjælpsomme mennesker, rent faktisk er sandt. Spørger du om noget, f.eks. vejvisning, tager de sig tid til at fortælle dig, hvor du skal hen. Finder du et bykort frem på åben gade, går der mindre end 30 sekunder, før der kommer en hen og spørger, hvor du skal hen. Finder du ud af, at bussen ud til dit hiking-spot ikke går om søndagen, når du nærmest ikke at stikke tommeltotten ud for at tomle, før du bliver samlet op. Alt i alt er Canadiere de sødeste mennesker, og det gælder bestemt også i fransk/engelsktalende Montreal, også selvom du ikke kan et ord fransk. Det gode er nemlig, at de fleste alligevel også snakker engelsk, og når de har snakket til dig nogle sekunder på fransk og man svare med et forvirret ansigtsudtryk, så slår de bare over i engelsk. Jeg oplevede i hvert fald slet ingen problemer med mine ikkeeksisterende franskkundskaber.

Jeg ankom til Montreal et par uger inden semestret startede og boede netop på et hostel, og det er virkelig noget, jeg kan anbefale alle at gøre. På hostlet var der fyldt med folk, der rejste alene eller var kommet til byen alene, hvilket betød at alle var mega klar på at være sociale og opleve byen sammen. Nogen af de folk jeg mødte der, var jeg sammen med al min tid i Montreal og de blev nogen af mine nærmeste venner.

Lige inden semestret startede flyttede jeg så fra hostlet og ind i min lejlighed. Jeg var så heldig, at jeg hjemmefra havde fundet et værelse i en lejlighed med 5 andre piger, som jeg ikke kendte på forhånd. Men hvis man ikke har fundet noget hjemmefra, skal man ikke gå i panik. På mit hostel var der eksempelvis også en masse, der søgte bolig, og så vidt jeg ved, var der en masse boliger og værelser.
Min lejlighed vat alle tiders, og det passede mig super godt at bo med en masse mennesker. Der skete altid noget og der var nogen at opleve alle byens herlige steder, byliv og natteliv med. Jeg boede lige ved siden af det område der hedder Westmount, meget centralt og 1 km fra downtown campus. Men ellers byder Montreal på mange hyggelige kvarterer, f.eks. Mile-End eller Plateau, hvor der er meget fransk stemning og hyggelige huse i forskellige flotte farver med vindeltrapper.

Alt i alt er Montreal virkelig en by, hvor der altid er noget sjovt og spændende at tage sig til. Du støder konstant på nye hyggelige cafeer eller udendørs barområder. Jeg kan blandt andet anbefale baren/øl-destilleriet ”Dieu du Ciel!” i Plateau, hvor de har en masse forskellige og særdeles gode øl. På musikstedet ”l’escalier” spiller der en masse forskellige bands og kunstnere, det er placeret i Gay Village, og er bestemt også et besøg værd. Jeg kunne blive ved med at ryste anbefalinger ud af ærmet, men pointen er nok mest af alt, at man faktisk selv er nødt til at stå midt i det og opleve byen selv, så man kan opnå fuld forståelse for, hvor herlig en by Montreal er.

Hvis man kører bare 1 time udenfor Montreal, rammer man ind i smuk natur og diverse nationalparker. Der er flere muligheder for hiking og ture i hytter, hvilket var noget jeg gjorde brug af og virkelig nød. Både i solskin og 28 graders varme og i sne til knæene og minusgrader. For man skal ikke lade sig afskrække af at det fra oktober begynder at blive noget koldere, det er bare en del af charmen. Om end man skal huske en del flere lag når termometeret pludselig rammer minus 22 grader i midten af december. På mine 4-5 måneder i Montreal nåede jeg igennem sommer, efterår og vinter, og jeg synes det i sig selv, var en kæmpe oplevelse at se landet forandre sig så meget som det gør. Men igen, det er noget der skal opleves.

Jeg kunne blive ved for evigt, men det eneste der virkelig er at sige, er, at hvis du går rundt og overvejer, om Montreal skal være lokationen for dit næste eventyr – så er svaret helt klart ja. Det er en by, og et land, som skal opleves!

Communication University of China

Af Daniel Vestergaard Kolstrup (journaliststuderende)

 

Fagligt indhold

I Kina er undervisningsformen meget anderledes sammenlignet med hjemme i Danmark. Det meste af undervisningen foregår med en underviser oppe foran tavlen, som mere eller mindre har ordet fra timens start til timens slut. CUC er selvfølgelig også et klassisk universitet, så undervisningen er helt naturligt teoretisk orienteret.

Gennem en udveksling fra DMJX til CUC bliver der fra CUC’s vedkommende officielt udbudt journalistiske fag, som tidligere udvekslingsstuderende også har kunnet følge, men af udvise årsager var dette ikke tilfældet for mit vedkommende. Derfor endte jeg med at følge næsten alle de udbudte fag, som CUC endte med at udbyde, hvilke alle mere eller mindre var kommunikationsfag. Fagene var:

Theories of Communication.

  • Fint fag med relevant indhold.

Chinese Language & Culture

  • Rigtig godt fag hvor man faktisk lærte at tale det mest basale kinesisk. Skilte jeg ud fra de resterende fag ved næsten udelukkende at være praktisk orienteret.

New Media Studies

  • Mit faglige udbytte var relativt begrænset ved dette fag.

International Communication

  • Det faglige indhold var udmærket, men underviseren var meget monoton, og så var hans udtale dårlig, hvilket gjorde det svært at forstå.

Media Literacy

  • Fint fag med relevant indhold.

 

Socialt udbytte

Selvom jeg har brugt ét semester på udveksling i Beijing, er det faktisk meget begrænset, hvor mange kinesiske relationer, jeg har fået. Der er to årsager til dette. For det første er det meget få kinesere, som taler eller er villige til at tale et nogenlunde engelsk. Dernæst er mit generelle indtryk, at kineserne godt kan være en anelse reserverede, når det kommer til udlændinge. Vil man som udlænding i kontakt med de kinesiske studerende, kræver det i de fleste tilfælde, at man selv tager initiativ.

Campus inkluderer hele universitetet lige fra studieboliger til universitet med bibliotek og undervisningslokaler. I campus er der et supermarked, flere kantiner, restauranter, en bar, et sportsstadium og studiecaféer. På mange måder er campus en lille by i Beijing. Næsten alle studerende bor i Campus, hvorfor det er utroligt svært ikke at møde nogle, som man kender på den ene eller anden måde. Hvis man ikke allerede kender hinanden, så kommer man i hvert fald til det.

Der er to bygninger, som huser bolig til udenlandske studerende. De to bygninger ligger relativt tæt på hinanden i campus, og det var mennesker herfra, som endte med at være dem, som jeg primært havde med at gøre. De studerende bor på tomandsværelser, og enten bor man i bygningen med fællesbad og fællestoilet, eller også bor man i bygningen med eget bad og toilet. Jeg boede i Bygning 21, som var bygningen med eget bad og eget toilet. Måske fordi jeg var heldig, men måske også fordi jeg specifikt spurgte efter dette ved ankomst.

 

Praktiske tips

Kathrine og Nicoline, fra tidligere udvekslingsophold på CUC, har begge lavet gode lister med praktiske oplysninger, som er gode at have in mente ved et udvekslingsophold i Beijing. Hvad, de skriver i deres klummer, er mere eller mindre, hvad jeg ville skrive her. Så tag et kig på, hvad de skriver her:

http://udlandsredaktionen.mediajungle.dk/2016/01/11/communication-university-of-china-3/

http://udlandsredaktionen.mediajungle.dk/2015/01/14/communication-university-of-china/

Som afslutning på denne klumme vil jeg nævne to ting: For det første endte jeg med at bruge 34.000 kr. inkl. alt. Alt. Flybilletter, kost, logi, rejser, shopping, øvrige fornøjelser, osv. Alt. For det andet vil jeg blot opfordre til at være ude i god tid med bestilling af visum og generelt alting i Kina. Kulturen er anderledes, og tingene tager typisk længere tid, end hvad de ville gøre hjemme i Danmark. Nogle gange bliver tingene gjort på en måde, som ikke altid giver logisk mening, men så må man bare erkende den anderledes og spændende fremmedkultur og knytte sig til det brugte udtryk ”This Is China”.

Hvis du efter at have læst denne klumme skulle sidde med spørgsmål eller andet vedr. CUC eller Beijing generelt, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig på: daveko@mail.dmjx.dk.

 

Politik, fodbold og kultur i miraklernes by – men ingen journalistik

Af Tim Søgaard

Et trimester på Universitat Pompeu Fabra er noget ganske anderledes end et semester på DMJX. Det vidste jeg nok godt på forhånd, da jeg skrev min ansøgning om at komme på udveksling i den by, jeg mange gange har besøgt og befundet mig godt i. Men at bo i Barcelona er ikke det samme som at besøge Barcelona. De mange finurligheder, som byen har at byde på, bliver på et eller andet tidspunkt hverdag. Ramblaen, der for mange er noget af det mest seværdige, livsbekræftende og pulserende sted at befinde sig, rangerer nu højest på listen over steder, jeg hader mest. Det er jo bare min oplevelse. Og Barcelona har så sandelig mange fantastiske ting at byde på. Hvis man er til fodbold, som jeg tilfældigvis er, så er det bare med at snige sig på stadion, så ofte man kan. Og ellers er stemningen på en af de mange sportsbarer også helt fænomenal. Hvis man er til traditionsrige, kulturelle oplevelser, så er der nærmest altid en festival eller et event, man kan gejle sine udvekslingskammerater op til.

For man kommer ikke til at mingle ret meget med de lokale. Jeg var ret opsat på, at jeg skulle forbedre mit spanske ordforråd, men så skal man virkelig gøre en indsats for det og tilmelde sig et sprogkursus, hvilket man ikke får nogen ECTS point ud af. Man kommer dog ikke til at mangle nye bekendtskaber, og noget af det jeg personligt savner mest, er de mange andre udvekslingsstuderende, som jeg har tilbragt så mange gode stunder med.

Skolen er nemlig ikke noget at råbe hurra for. Hverken fagligt eller socialt. Jeg vil godt gå så langt at sige, at man virkelig skal jokke i spinaten for at dumpe et fag på UPF. Jeg scorede selv topkarakterer i samtlige fag, og det var mildt sagt uden at overanstrenge mine frontallapper nævneværdigt. Man skal heller ikke forvente at udvikle sine journalistiske kernekompetencer. Ikke medmindre du kan snakke flydende spansk eller catalansk i al fald. Jeg tog et enkelt fag på spansk. Et meget praktisk fag, hvor mine spanskevner (ca. C1) tillod mig at forstå det meste af, hvad der foregik. Udover når læreren slog over i catalansk. Men jeg har ikke lavet et eneste interview eller skrevet en eneste artikel ifm. skolearbejdet. Så hvis man gerne vil det, så skal man gøre det i sin fritid. Det kan man også sagtens, der er masser at skrive om, men de lokale er hverken snakkesalige eller velargumenterede. Derudover skal man være klar over, at man kommer til at gå på universitetet. Det vil sige, at du tager i skole et par timer om dagen, nogle gange flere og tager hjem igen. Nogen kan godt lide at spendere en hel dag på biblioteket, der i øvrigt altid er overrendt, men du sidder ikke i kantinen og spiser frokost med dine klassekammerater, som man gør på DMJX.

Når det så er sagt, er det ikke fordi, at man ikke får noget som helst ud af at tage af sted. Når jeg tænker tilbage på mit ophold, fortryder jeg det ikke. Det var en super spændende tid, hvor politiske spændinger prægede hvert et arrangement og fodbolden var i topklasse. Men mine forventninger til det hele var nok for høje i forvejen, og det skal man jo altid passe på med.

Noget andet man skal passe på med, er at havne i en jammerlig boligsituation. Det kræver ufattelige mængder af energi, hvis man skal rode med udlejere, roomies etc. Sørg for at vide, hvem udlejer er, hvis du booker noget gennem en boligportal som eksempelvis Uniplaces eller Spotahome. Hjemmesiderne er troværdige, men det er udlejerne på de enkelte boliger ikke altid. Jeg fandt det også meget tiltrækkende i begyndelsen at finde et sted, hvor jeg kunne bo med mange andre, for jeg skulle saftsuseme være social på mit udvekslingsophold, men det er faktisk ikke så fedt at bo med seks franskmænd, der ikke ved, at der skal sæbe i opvaskemaskinen. Vær også opmærksom på, at du hovedsageligt kommer til at have din daglige gang på den campus, der hedder Poblenou, som ikke ligger så tæt på centrum. Og det er faktisk her eller i de omkringliggende kvarterer, jeg vil anbefale at bosætte sig. Centrum er både dyrt, støjende og fyldt med sære typer.

Ryerson University, Toronto, Canada

Et udvekslingsophold er i den grad alt det umiddelbare besvær værd, så kom af sted!
Jeg er meget taknemmelig for min tid i Toronto som studerende på Ryerson University.

Canadas bedste

Universitetet ligger i midten af byen og er en integreret del af Downtown-området, hvor man kan få god kaffe, billig eller dyr, alsidig mad og shoppe, hvad end man synes at mangle.

Canadier starter tidligt på universitetet, og de studerende var derfor en del år yngre og et helt andet YOLO-sted i livet end jeg, som fyldte 25 undervejs og kom fra praktik og arbejde, hvor man vænner sig til at sniksnakke om lån, barns første sygedag og loftrumsregler.

Lærerne på School of Journalism er imødekommende og skarpe. Størstedelen underviser samtidig med, at de stadig arbejder som journalister, dokumentarproducerende, NFL-analytiker, CBC News producer osv. Det kan mærkes i undervisningen.

Ryerson har en ambitiøs profil og bliver omtalt som den bedste journalistuddannelse i Canada, blandt andet fordi de lægger vægt på praktisk undervisning, som vi kender det fra DMJX.

Prøv noget nyt

Ligesom ens medstuderende er et par år yngre, så er niveau’et generelt nogle år lettere. Det er ikke ensbetydende med, at undervisningen ikke er god og lærerig. Tværtimod betød den overskuelige arbejdsbyrde for mig, at det var nemmere at være fuldt engageret i alle timerne. Jeg var af sted på ottende semester og kunne nøjes med tre fag:

Journalism’s Best. Det fag krævede mindst. Timerne var todelt. I første del læser man eksempler på god journalistisk fra gang til gang og diskuterer, hvorfor det er godt. Anden del snakkede vi om brede, generelle issues i branchen.

Sports Journalism. Det var mit indtryk, at de praktiske journalistfag generelt er på et lavere niveau, end hvor vi er på 7.-8. semester (selvom jeg dog nu vil sige, at det er en udfordring i sig selv at opsøge kilder i et nyt land og producere på engelsk). Derfor tog jeg et sportsspecifik fag, som jeg ikke har nogen forudsætninger for. Det var super fedt! Læren er sjov og dygtig, og undervisningen er relevant for alle genrer af journalistik. Sport er en stor del af den canadiske kultur, så det blev også en slags kulturstudie at lave små historier fra universitetets basket ball elller hockey kampe.

Literature/Film: Middle East & North Africa. Faget krævede et par mails til engelskafdelingen, fordi det hører under et andet fakultet og egentlig kræver, at man har haft nogle andre bestemte fag inden. Det var mit favoritfag, og selvom det var “advanced”, var det overhovedet ikke svært, som jeg havde frygtet. Vi læste romaner og så film fra Mellemøsten og Nordafrika og snakkede om, hvordan Vesten historisk har formidlet regionen. Det var fedt at have et akademisk fag og beskæftige sig med et bestemt emne, der ikke direkte drejer sig om journalistik.

Location is still everything

De fleste udvekslingsstuderende (der generelt er i start tyverne) boede på Niell-Wycik, et kollegie lige ved universitetet, og de fik et stærkt fællesskab med hinanden. Jeg betalte det dobbelte for at leje et værelse, og det fortrød jeg på intet tidspunkt. Jeg boede med en international studerende og en anden exchange student fra Ryerson, og jeg fik de fleste af mine venner gennem dem. Lejligheden lå tæt på universitetet, og det er en kæmpe luksus i forhold til at bruge den alligevel korte tid, man har, på at opleve byen, frem for at sidde i et tog og pendle frem og tilbage til skolen.

The 6ix

Toronto har charme, men det er ved første øjekast ikke en pæn, idyllisk by. I downtown-området, hvor Ryerson ligger, er der grimme, store højhuse, ingen grønne områder, ingen gågader, store veje. Toronto ligger ved great lake of Ontario, men vandet er meget skærmet af en stor motorvej. Alligevel er det en helt fantastisk by at bo i. Det er nemt at komme rundt, der er mange hyggelige nabolag (også flere med parker), og Kensington Market skal man komme tilbage til mange gange, for for alvor at opdage de gode barer og hyggelige caféer. Når vejret er til det, tager det kun 10 minutter at sejle til Toronto Islands, der har gode badestrande!

Over halvdelen af indbyggerne er født uden for Canada. Når størstedelen har baggrund i hele verden, så det er meget nemt at blive optaget som Totonto’aner. Folk er vant til (og er i høj grad ligeglad med), at alle har forskellige dialekter, hudfarver, religioner osv. Det er i virkeligheden noget af det bedste ved byen.

P.S.-liste

  • Prioritér økonomisk en hockey eller basket ball-kamp med Torontos lokale hold – det er en fantastisk oplevelse.
  • Dollorama er en billig ALT-mulig-butik, jeg opdagede alt for sent.
  • Sørg for at komme hurtigt af sted til naturparker, Niagara Falls, Montreal osv., mens vejret er til det!
  • Toronto er en dyr by, også når man køber ind i supermarkederne.
  • Absolute Comedy på Yonge/Eglington er absolut en aften værd.

“The G-Spot of Europe”

Skrevet af: Anja Ruder Christensen

”Hvorfor har du valgt Vilnius?” er et spørgsmål, jeg er blevet spurgt om rigtig mange gange. Både af dem derhjemme, de andre udvekslingsstuderende og måske især fra de lokale litauere. Jeg valgte Litauen, fordi jeg mere eller mindre ikke kendte noget til landet. Det er tæt på Danmark geografisk, men meget anderledes kulturelt. Det er billigt at leve og bo, Vilnius Universitet er godt, og så er det en god historie at fortælle videre. Det er ikke så mange, der kan fortælle, de har boet et halvt år i et Baltisk land. Jeg har lært rigtig meget af mit ophold i Vilnius, fået en masse fantastiske oplevelser og har på intet tidspunkt fortrudt, at jeg tog afsted.

Først og fremmest skulle jeg vælge fagene, jeg ville have. Vilnius Universitet har, efter min mening, mange fag, der udbydes på engelsk. Mine første valg havnede på fem fag ved fem forskellige fakulteter. Det er dog ens eget ansvar at timerne ikke overlapper, og da jeg kom derned fik jeg tidsplanerne fra de forskellige fakulteter og valgte derefter ét nyt fag. Det gik rigtig nemt, og jeg føler, at jeg er blevet godt informeret om, hvordan den proces skulle foregå. Det eneste, der var problemer med i forhold til de praktiske forhold, var et lokalt studiekort. Det tog lang tid og var en bøvlet proces med at få kortet, LSP, men det lykkedes efter halvanden måned med primært ventetid. Udover det, har adgang til deres systemer, valg af fag, spørgsmål til koordinatorer fungeret rigtig fint. I forhold til selve studierne har jeg helt sikkert fået noget ud af det – dog har niveauet været meget svingende. Nogle fag har der været tungere lektier for, mens andre er det nok bare at møde op. Egentlig en rigtig fin blanding til et udvekslingsforløb, hvor der også er meget fokus på det sociale og kulturelle aspekt, og der er tid til også at nyde landet.

Holdet, der står for introforløb og hjælp til Erasmus-studerende, er rigtig dedikerede og dygtige. Introforløbet fungerede rigtig godt, og der var mange aktiviteter, der hjalp en til at møde andre Erasmus-studerende. Jeg har fået nogle rigtig gode venner, som jeg stærkt regner med at holde kontakten til. Der har løbende været arrangementer eller ture, som man selv kunne vælge om man ville deltage i eller ej, så som gokart, trampolinpark eller vandreture. Jeg mener, at Litauen har meget at byde på, og der er mange muligheder for at bruge den gamle by i Vilnius, hvor flere af fakulteterne er, men også gode restaurant muligheder, barer og hyggelige parker. Hvis man skal shoppe har de nogle store indkøbscentre, der ligger klods op af hinanden i den nye bydel. Derudover er der gode muligheder for at rejse rundt. Jeg har været i Letland, Estland, Finland og Polen. Flere jeg kender tog også til Rusland, Hviderusland og Lapland.

Det sidste, jeg vil fremhæve ved mit ophold, er kulturen og historien, der har gjort et indtryk på mig. Før jeg tog afsted vidste jeg ikke rigtig noget om landet. Jeg vidste, det har været en del af Sovjetunionen og ligger ved de andre Baltiske lande, men stort set ikke andet. Det har helt sikkert overrasket mig, hvor lidt jeg vidste om Sovjetunionens rolle i 2. verdenskrig, og hvordan de senere hen besatte landene mod deres vilje. Massedeporteringer til Sibirien, uretfærdig fængsling, indskrænkede rettigheder og meget andet, der har været en del af litauernes dagligdag indtil for snart 30 år siden, synes jeg er værd at vide mere om. Alle de Baltiske lande er meget tæt på geografisk, men så anderledes kulturelle og historiske, og jeg er rigtig taknemlig for, at jeg nu har fået et tæt kendskab til den del af Europa, og jeg føler også, jeg vil kunne bruge det videre i mit liv. For resten, hvis du undrer dig over overskriften, så kan du google det.

Pontificia Universidad Católica, Santiago, Chile

Tøv endelig ikke med at pakke kufferten og tag af sted!

I Santiago lever det smukke og det grimme side om side, og der er store kontraster mellem rig og fattig.  Bjergene udgør en dramatisk bymur, der får smog til at hænge tungt over Santiagos gader. Der bor mere end seks millioner mennesker i byen, så danske storbyer blegner i sammenligning.

PUC er et godt universitet, hvor forelæserne typisk går mere teoretisk til undervisningen, end de gør på DMJX. Der er flere campusser i byen, men du vil formentlig primært have forelæsninger på Casa Central, hvor Kommunikations Fakultetet ligger eller San Joaquín, hvor Litteratur og Historie Fakulteterne ligger.

Du bliver inviteret til en introdag nogle dage før semesterstart, hvor der gives mange praktiske informationer. Her får du også anledning til at spørge PUCs studerende om professoranbefalinger, arbejdsbyrde etc. på forskellige fag.
Derefter har du to uger til at gå til forskellige forelæsninger. Flere kurser blev dog fyldt op i løbet af de første to dage, så træk ikke tiden for længe, hvis du vil have et bestemt fag. Du kan se en oversigt over fag her: buscacursos.uc.cl, men vær opmærksom på, at ikke alle fag udbydes til udvekslingsstuderende.

Jeg endte med at læse følgende fem fag:

Navn: Semiologia, Maria Mujica

Faget er læsetungt, og du skal kunne forstå abstrakte begreber på spansk. Jeg syntes, faget var spændende, og professoren er en dygtig formidler, der inddrager mange eksempler.

Navn: Literary Linguistics, Eric Rundquist

Det var et spændende fag, hvor vi blev indført i, hvordan stilistiske virkemidler fører til bestemte fortolkninger. Eric Rundquist er dygtig, og han havde i løbet af semestret inviteret flere gæsteforelæsere.

Navn: Comportamiento del Consumidor, Juan Benítez og Vicente Valjalo

Faget veksler mellem teori og praksis. Professorerne er psykologer og inddrager mange eksempler fra chilenske reklamekampagner. De var desværre ofte dårligt forberedte og kom tit for sent.

Navn: Taller de Fotografia Periodistica, Juan Marinello

Forelæsningerne er kedelige, og der er intet pensum. Til gengæld frigiver du noget tid ved at vælge kurset. Du bliver bedømt ud fra tre billedserier, der belyser et selvvalgt emne.

Navn: Seminario de Cultura Chilena

Jeg vil varmt anbefale seminaret, hvis du er interesseret i at lære noget om det land, du bor i. Vi blev præsenteret for Chile i sociologisk, økonomisk, historisk og politisk perspektiv.

Når du ikke studerer, er der mange aktiviteter, du kan kaste dig over. CAUC er universitetets studenterorganisation, og de planlægger arrangementer for udvekslingsstudenter i løbet af semestret. Det er en god måde at møde både chilenere og andre udvekslingsstuderende på. Derudover kan du gå til dans, til yoga, i teateret eller udforske de mange hyggelige bydele med barer, restauranter og cafeer. En ting er sikker, du når ikke at se det hele.

Du er velkommen til at kontakte mig på petra.bak@hotmail.com, hvis du har nogle spørgsmål.

American University of Beirut

Du skal glæde dig til at komme til Beirut. Det er et sindssygt spændende sted at være, og både Beirut og Libanon generelt har så meget at byde på.

Beirut er et kulturelt centrum i Mellemøsten. Der sker rigtig meget indenfor kunst, poesi, natteliv, museer, og samfundskritik generelt. Der er altid noget at lave, og byen er så kontrastfyldt både i dens bydele og i dens indbyggere, at man aldrig keder sig, når man går rundt i kvarterene.

Udenfor Beirut er Libanon også fuld af fine steder at opleve – bjerge, dale, ruiner, templer, basarer, strande og Libanons berømte cederskove. Du kan komme frem og tilbage fra Beirut til alle steder i landet på én dag.

Fag

Jeg gik på AUB i efteråret 2018. Universitetet er en oase i hektiske Beirut, så nyd at have adgang til området. Jeg tog fem fag, som hver udgjorde 6 ECTS-point.

SOAN 237 Arab Culture and Society, underviser: Lea Bou Khater

Vi læste virkelig spændende tekster i dette fag, og kom omkring rigtig mange forskellige aspekter af arabisk kultur. Underviseren var dog virkelig ubehagelig. Hun talte uforskammet til eleverne og udstillede dem unødvendigt, og jeg kan ikke anbefale hende.

MCOM 203 Arab Media and Society, underviser: Zeina Tarraf

Et fag med spændende tekster og diskussioner om mediernes udvikling i Mellemøsten. Underviseren er virkelig virkelig dygtig og passioneret. Faget er meget grundlæggende og nemt at følge med i.

MEST 210C / SOAN 290AB Gender and Society in the Middle East, underviser: Nadya Jeanne Sbaiti

Mit yndlingsfag. Virkelig dygtig(!) og passioneret underviser. Vi kom omkring rigtig mange aspekter af køn og seksualitet i Mellemøsten, og jeg lærte så meget. Helt klart det af mine fag, der havde den største arbejdsmængde.

MCOM 245 Broadcast Media, underviser: George Azar
Her lærer du et rigtigt filmkamera at kende, og det grundlæggende i at filme og klippe i Premier Pro. Vi talte også en del om, hvordan man skriver til TV modsat til tryk. Desværre var læreren ofte ikke forberedt og undervisningen var rimelig sløv sammenlignet med på DMJX (hvilket indimellem var dejligt J).

ENGL 252 Creative Non-Fiction, underviser: Roseanne Khalaf

Et virkelig spændende og anderledes fag, hvor vi skulle skrive vores eget memoir. Til hver undervisning læste vi hinandens nye episoder og gav feedback. Underviseren er rigtig dygtig. Jeg savnede lidt fagligt input ift. skriveteknik og feedback, men jeg var dog virkelig vild med faget alligevel, og kan virkelig anbefale det.

Generelt havde fagene et højt niveau, der var en del læsning, de studerende var aktive i timerne og det faglige udbytte var stort.

AUB har en ’drop and add’-uge i semesterets første uge. Her kan man prøve fagene af, inden man tilmelder sig dem. I praksis var mange fag dog allerede fyldte, og det var svært at få plads på dem. Du kan med fordel tilmelde dig fag hjemmefra (indenfor et bestemt tidsrum, som du får en mail om), hvis du har en idé om, hvad du vil have – du kan altid ændre det i ’drop and add’-ugen.

Bolig

Du behøver ikke stresse over at have et sted at bo hjemmefra. Beirut er fuld af ledige værelser og lejligheder, og du kan sagtens finde et sted at bo på et par dage, når du først er ankommet. Den nemmeste måde er at melde dig ind i lejligheds-Facebookgrupperne (Fx: ”Apartments for Renters and Rentees in Beirut,” ”Apartment/Shared flat in Beirut (for Renters and Rentees)” og ”AUB Off Campus Housing and Rommate Search”) og skrive et opslag om, hvad du søger. Jeg gav 500 $/md for et værelse i en lejlighed i Hamra med tre andre piger.

Budget

Beirut er dyrere end mange andre steder i Mellemøsten. Som tommelfingerregel koster det meste 2/3 af hvad det koster i Danmark, mens husleje stort set er det samme som i en by som Aarhus.

Visum

I lufthavnen får du et visum, som på papiret gælder en måned, men i praksis gælder tre måneder. Nogle rejser ud inden de tre måneder er gået, for så at rejse ind igen og få et nyt visum. Andre bliver og overskrider grænsen på tre måneder. Det er ikke noget problem, og det eneste, der sker, er, at man skal betale en bøde på 50.000 LL (ca. 220 kr.) i lufthavnen, når man forlader landet.

Nu skal du bare nyde Beirut og Libanon 🙂

Hvis du har spørgsmål, svarer jeg meget gerne på dem. Min mail er soheer@mail.dmjx.dk