Af: Malika Gaya Astrid Ida Ferot – MPL
Der er ikke nogen tvivl om, at det skal understreges hvor voldsom en by Cairo er.
For en person med lidt eller ingen erfaring i Afrika og/eller den tredje verden kan Cairo være et slag i ansigtet af ren af skær indtryk, menneskemylder og lyd.
Den Egyptiske hjælpsomhed og gæstfrihed kan være svær at gennemskue – der er klart tider hvor man som turist skal vare klar på at blive hustlet, men langt de fleste gange er det bare venlighed.
Som kvinde skal du være forberedt på særligt meget opmærksomhed, og at der kan være områder hvor dit tøjvalg betyder noget. Når det er sagt, er der intet der forhindrer hverken crop tops eller lårkort, men personligt regulerede jeg selv meget ud fra, hvor meget overskud jeg havde til at deale med den opmærksomhed det resulterede i.
Som udvekslingsstuderende i Cairo, tror jeg der er enormt mange ting der har afgørende indflydelse på hvilket slags ophold man ender med at have. Først og fremmest tror jeg, det kræver mere som udvekslingsstuderende at integrere sig socialt når man ikke studerer mellemøstlige studier, arabisk eller noget andet mere “oplagt” ligesom alle de andre internationale studerende, hvis det er dem, man gerne vil hænge ud med.
Personligt var jeg ikke super tiltrukket af de internationale studerende. De var for det meste mellem 18 og 22 år og kørte en skøn og hyggelig efterskolestemning – som jeg bare personligt ikke længere rigtig kunne se mig selv være en del af.
Med undtagelse af graduate students, er langt de fleste studerende meget unge, og da AUC ikke er en billig omgang, også forholdsvis priviligerede. Det er derfor sjældent at AUC studerende er vokset op langt fra Campus, og derfor heller ikke begår sig særlig langt derfra. Det er derfor i min mening ikke i nærheden af en sand repræsentation af hverken Cairo, eller det Egyptiske folk.
Jeg valgte at flytte ud af dorms, og ind i en lejlighed i et område kaldet Al Rehab 15-20 minutter fra campus. Jeg tog beslutningen baseret på, at det ville tage for lang tid at pendle fra Downtown de fleste dage, hvor turen nemt kan tage 45 minutter, alt efter trafikken. Retrospektivt ville jeg ønske jeg havde taget den lidt længere tur på mig, og flyttet til downtown – Al rehab er nemt, trygt og tæt på, og i min mening, intet mindre end helt ufatteligt kedeligt. Alt hvad jeg personligt havde lyst til at være en del af, foregik i Downtown, og jeg endte derfor med konstant at pendle alligevel.
Fagligt er der fænomenal forskel på hvilke fag man ender med at tage, de mere praktiske eller teoretiske, men som DMJX studerende, eller en person der ikke har tidligere erfaring med et “rigtigt” universitet, som mig selv, skal man være forberedt på en helt anden dagsorden med læsning, lektier, opgaver mm. Man skal også være forberedt på at alle projekter/ eksamener tit foregår samtidigt. Det har personligt været en udfordring for mig, der bedst arbejder 100% på én ting ad gangen.
På trods af, at jeg tvivler på at det bliver en mulighed, vil jeg mere end anbefale alle at tage courses med særligt underviser og filminstruktør Tamer El Said, der uden tvivl er den mest kompetente og inspirerende underviser jeg nogensinde har haft.