Af Tobias Lassen, Fotografisk Kommunikation

I januar-maj 2017 var jeg på udveksling i Toronto, hvor jeg studerede Photography Studies på Ryerson University.

 

Jeg var så heldig at finde et værelse hjemmefra gennem en ven, der tidligere selv havde været på udveksling i Toronto. Jeg delte et lille byhus sammen med to canadiere i kvarteret Little Portugal. Det er på alle måder noget, jeg kan anbefale. Det er en god måde at opleve det ”lokale” Toronto på og få nogle canadiske bekendtskaber og tips. Downtown Toronto er et meget lidt hyggeligt, skyskraber-Times Square-agtigt shopping område, som er sjovt at besøge, men knap så fedt at opholde sig i hele tiden (det er også her, man studerer). Hvis man ikke lige har en ven magen til min, kan man prøve de mange Facebook-grupper eller sider som torontoroommates.ca, kijiji.ca og selvfølgelig AirBnB.

Det fede ved Toronto er, at byen har vildt mange forskellige kvarterer med hver sine personligheder at gå på opdagelse i. Det er især kvartererne nord og vest for downtown som Little Portugal, West Queen West, Little Italy, Kensington Market og Parkdale, som jeg helt klart synes er fedest at bo og opholde sig i med charmerende, sjove små butikker og kaffebarer (og så lige LGBTQ-kvarteret The Village ved Church St øst for downtown). Jeg vil anbefale at prøve at bo indenfor Bloor St mod nord / Lansdowne Ave mod vest / Sherbourne St mod øst, for ikke at få bruge for meget tid på offentlig transport (der fungerer meget bedre end de lokale elsker at brokke sig over 🙂 Der er bus, metro og sporvogne, og man finder hurtigt ud af, hvad der kører hvor. Jo, der er trængt i myldretiden, men det må næsten forventes, når en by næsten har et indbyggertal på størrelse med Danmarks).

 

At der er masser at opdage i Toronto er også fedt, fordi semestret er ret kort og intenst og der ikke er meget tid til at rejse rundt i landet. Vi havde én uges ferie, mens jeg var der, og da afstandene er store og indenrigsfly dyrt, nåede jeg kun nogle små ture nær Toronto. I weekenderne kan man fx nå til Niagara Falls og Scarborough Bluffs. I ferien besøgte jeg Montreal og Quebec. Har man tid og råd tror jeg, det er ret fantastisk at flyve over og opleve Vancouver og nationalparkerne vestpå.

 

Man bliver tilbudt et par Skype-samtaler med Ryersons udvekslingskoordinator inden man ankommer. Det er ret fedt. Han kommer både med generelle tips og oplysninger, men også specifikt med hensyn til bolig. Han spørger, om man er interesseret i at få et klubværelse tæt på campus. Jeg svarede nej, da jeg var helt sikker på, jeg hellere ville finde noget ude i byen og få nogle lokale bekendtskaber frem for at bo med de andre udvekslingsstuderende, som man alligevel møder til en masse exchange-arrangementer. Dem, jeg talte med, som boede der, sagde at det var fint nok, men lidt beskidt, spartansk og dyrt til prisen. Og downtown er som nævnt ikke det mest hyggelige kvarter i Toronto.
Downtown er også området, hvor Ryerson University holder til, spredt ud over en del, for det meste ret nye, store bygninger. Som fotografistuderende kommer man mest til at være på School of Image Arts, der er en stor bygning kun dedikeret til studier for fotografi og film (!). Rigtig fine forhold i forhold til leje af udstyr, print, computere etc. Skolen ligger belejligt 5 minutters gang fra ”Torontos Times Square” og centrale knudepunkt, Yonge-Dundas Square. Skolen har sin egen kaffebar, Balzac’s, der serverer rigtig god kaffe. Overfor skolen ligger endnu en stor bygning, Ryerson Student Centre, med bl.a. bibliotek, læsesale og en Starbucks.

 

Som fotografistuderende vælger man først fag, når man er ankommet. Søg derfor om forhåndsgodkendelse på alle de fag, der står listet på Ryersons hjemmeside. Ryerson anbefaler, at udvekslingsstuderende vælger 4 fag. Som fotografistuderende er det vigtigt, at du alligevel vælger 5 – med mindre du, som jeg, hellere vil erfare bittert, at du må tage et ekstra fag hjemme senere. Ryersons udvekslingskoordinator præsenterer dig for en fagpakke, hvor du skal vælge 2 eller 3 fag fra en lille obligatoriske gruppe, og det samme fra en stor gruppe af valgfrie fag. Jeg valgte følgende fag:

Visual Studies III

Fag fra den valgfrie blok af fag, undervist af kunstneren Max Dean. Uformel rundkreds-/klasseundervisning med ca. 25 studerende på holdet.

Max bad os om at lave 4 kunstneriske værker i løbet af semestret ud fra fire meget åbne briefs: en fortolkning af ordet ‘selfie’, et performanceværk, et værk hvor vi skulle ændre formatet midtvejs men beholde samme idé, og et “Mount Everest”-værk, dvs. et stort finaleprojekt.

Max er rigtig god til at skabe et trygt, hyggeligt og inspirerende rum, hvor han bruger de studerendes værker til at starte samtaler og diskussioner om værkerne og kunst generelt. Det er meget spændende og givende. De canadiske studerende er dygtige til at tænke udover fotografiet som format og jeg fik selv afprøvet formater og genrer, jeg ikke havde kastet mig ud i før, hvilket var meget inspirerende.

 

Photography Production

Et fag fra den gruppe af fag, som var obligatorisk at vælge fra. Undervist af fotojournalisten Christopher Manson. Klasseundervisning med ca. 20 studerende.

I dette fag skulle vi i løbet af semestret lave to større kunst-projekter. Det første projekt var en iscenesat fotoserie med et filmisk udtryk og et valgfrit tema med gennemgang i klassen. Det andet var et hybrid-projekt, hvor vi skulle enten integrere eller helt erstatte fotografiet med andre formater/elementer, og udstille til sidst. Tema var igen valgfrit.

Undervejs i projekterne viser man ‘work in progress’, snakker om temaer med underviseren og de andre studerende og udvikler en skriftlig ‘artist statement’, der er en refleksion over ens værk og koncept.

Christopher er en meget engageret underviser, der præsenterer de studerende for en masse fotografer, kunstnere, værker og projekter som inspiration. Han interesserer sig for de studerendes projekter og kommer hele tiden med inputs, både i og udenfor undervisningen.

 

The Expanded Image

Endnu et fag fra den obligatoriske gruppe af fag. Klasseundervisning med ca. 20 studerende.

Faget er et videofag. Det er mit indtryk, at de fotografistuderende på Ryerson arbejder en del mindre med levende billeder end vi gør på Fotografisk Kommunikation. De studerende var gode til at udvikle koncepter og underviseren kommer med gode inputs, feedback og inspirationskilder. Men selve produktionen er på et lavere niveau end herhjemme.

Vi havde to projekter i løbet af semestret, hvor man selv kunne bestemme om udtrykket skulle være kunstnerisk eller kommercielt. Et videoprojekt med temaet ‘bevægelse’ og et udstillingsprojekt, hvor man skulle bruge videomateriale som en del af en fysisk installation. Jeg synes, begge projekter var givende i forhold til at udforske levende billeder som kunst fremfor noget kommercielt kommunikerende.

 

Advanced Topics in Film History and Theory – Queer Cinema

Fra gruppen af valgfag. Akademiske forelæsninger og skriftlige essays. Undervist af forskeren Ger Zielinski.

Jeg valgte dette fag, da jeg selv interesserer mig meget for queer kultur, LGBTQ-historie og art house cinema. Det var ret fantastisk og vildt spændende at have muligheden for deltage i dette fag, der ligger langt fra den mere praktiske og konkrete måde at tænke fotografi på Fotografisk Kommunikation.

Gennem forelæsninger, filmvisninger og essays behandlede og analyserede man LGBTQ-historie, -cinema og -æstetik.

Ger var super dygtig til at skabe en uformel stemning i forelæsningsformatet og til at formidle det tunge, akademiske stof for os, der ikke er så vant til det.

 

Jeg tror, der var omkring 30 forskellige fag at vælge mellem i fagpakken, så der er stor mulighed for selv at forme det faglige på udvekslingen, hvilket er vildt fedt. Ulempen er, at man, fremfor at have en stamklasse, hele tiden er sammen med nye studerende, hvilket gør, at det sociale kræver en ekstra indsats. Til gengæld bliver man meget tætte med de andre udvekslingsstuderende på fotografi, da Ryerson modtager en del færre af disse om foråret. Endnu en grund til at prøve at finde nogle canadiske roommates. Generelt er alle fag med en meget mere kunstnerisk og akademisk tilgang til fotografiet end på DMJX, hvorfor de canadiske studerende måske også er på et lavere teknisk niveau. Undervisningen fejler dog intet overhovedet.

 

Tips:

* Alkohol – lidt ligesom Sverige har Systembolaget, har staten Ontario ’LCBO’ der står for langt det meste salg af alkohol (ret dyrt og lidt besværligt)

* Tag en billig kasinobus til Niagara

* Husk, at der ofte kommer tax og/eller drikkepenge oven i beløbet

* ’No Frills’ er det billigste supermarked, ’FreshCo’ lidt lækrere og lidt dyrere, og ’Loblaws’ det dyreste med flest specialvarer

* Chinatown er dit sted, hvis du leder efter dumplings, billige ting og grønthandlere

* Husk at tage en transfer eller POP (proof of payment) ticket, når du bruger offentlig transport

* Regn med københavnske priser på transport, husly, mad etc.

* ’Dollarstore’ = canadisk Tiger-butik (ligesom Chinatown også et godt sted til diverse billige ting)

* Husk at drikke masser af billig kaffe (og savner du dansk-ish kage, så besøg ’FIKA Café’ i Kensington Market)
* Spis ude ofte! Torontos mega mangfoldige befolkning har betydet, at der er en fantastisk madscene fra hele verden!

Af Nanna Jakobsgaard (journalist)

Jeg er så glad for, at jeg valgte Canada, Toronto og Ryerson University og tilmed fik pladsen. Det har været fire helt vildt spændende måneder, og jeg har lovet mig selv, at jeg helt sikkert skal tilbage til byen en dag.

Toronto er lige så spraglet og mangfoldig, som man hører. Samtidig er den super alsidig, og jeg nød at opleve total sommeragtig LA-stemning i september, et meget smukt efterår og til sidst snehvid vinter og nætter med ned til -20 graders frost. Jeg var også overrasket over, hvor nemt det var at finde rundt – og på den måde følte jeg mig rigtig hurtigt hjemme.

Jeg havde ikke nerver til først at finde et sted at bo, da jeg landede i Toronto. Derfor søgte jeg på nogle af de forskellige student residents i byen, og jeg var heldig at få et værelse på Tartu College som ligger på Bloor Street West. Det er en god placering på en ret hip gade! Centralt, men stadig roligt, lige ved en subway-station (man kan også gå til Ryerson på 25 min) og alligevel noget andet end Downtowns blinkende lys og glasfacader med små træer, gode restauranter og små sjove butikker.
Man deler køkken med fem andre, og de kan godt være unge og går højst sandsynligt på University of Toronto, som ligger lige overfor Tartu. Men jeg var nu ret heldig med mine suitmates og var rigtig glad for at bo der.

Jeg mødte hurtigt en masse gode Ryerson-folk i samme situation som mig selv, da universitetet holder en god introdag for udvekslingsstuderende (generelt er de ret gode til at tage imod os – der er fx også skypemøder med en koordinator, inden man rejser derover).

Jeg fik både venner, der var yngre end mig, på alder med mig og ældre end mig – så skrønen om unge labaner er meget, hvad du selv gør den til.

Jeg valgte at følge fire fag, selvom jeg som 8. semester-studerende egentlig kun behøvede at følge tre. Det var mest, fordi jeg fandt så mange spændende fag, jeg gerne ville udforske. Men jeg ville også gerne have muligheden for at droppe et fag, hvis jeg fandt ud af, at det ikke var mig alligevel (det kan man nemlig, helt frem til november) – og så stadig være sikker på, at jeg havde ECTS-point nok med hjem. Jeg droppede dog aldrig nogle af fagene og har været rigtig glad for dem alle.

Mit eneste journalistiske fag var det nyoprettede ”Queer Media”, som var en blanding af et journalistfag og historiefag, der gik helt i dybden med LGBT-historien helt fra Stonewall og op til i dag. Det har virkelig været en øjenåbner for mig, og læreren Andrea Houston er så entusiastisk og vidende. Hun formåede at hive nye, relevante guestspeakers fra LGBT-miljøet ind i klassen hver uge, og jeg gik berørt derfra efter hver time.

Jeg valgte at prioritere fag fra andre fakulteter over flere journalistfag, fordi jeg havde læst mig til, at niveauet ikke var det højeste i journalistfagene. Det passer sikkert i nogle fag, da man som udvekslingsstuderende er registreret som undergraduate og kan komme til at gå på et ”begynderagtigt” hold. Men jeg tror nu også, der er nogle fag, der er gode nok. Fx fotojournalistik-faget for begyndere, som jeg også gerne ville have haft.

I stedet havde jeg et sociologifag om populærkultur, hvor vi diskuterede alt fra Barbie-dukker til culture jamming. Et fag med fokus på life-writing kaldet ”Auto/Biography”, som sikrede, at jeg fik læst fire selvbiografier på engelsk i løbet af tre måneder og gav mig en meget mere kritisk tilgang til min læsning. Sidst men ikke mindst havde jeg ”Visual Storytelling on the Web”. Jeg troede, jeg ville lære mere teoretisk om mange digitale fortællinger, men i stedet lå fokus hele tiden på mit eget projekt. Jeg vidste ikke, at det var et fotofag, da jeg valgte det, og derfor var jeg udfordret på skills og kreativitet – men takket være en del sparring med min dygtige lærer blev det et superfedt og lærerigt forløb.

Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte fag ud fra, hvad jeg havde lyst til at lære noget om i stedet for at lade min fornuft styre. Der er så meget fedt og anderledes at vælge imellem, og det gjorde mit udvekslingsophold det mest kreative semester, jeg har haft i min tid på DMJX.

Ud over at studere brugte jeg min tid på at udforske Torontos mange forskellige kvarterer, gå til koncerter, spise på gode restauranter, se mine Toronto-venner, gå til ishockey, basket ball og baseball-kampe og besøge lidt steder tæt på Toronto. Jeg var i nationalparken Algonquin i min reading week og i Montreal en weekend – og jeg havde også tid til at have besøg af min kæreste i to uger og en veninde fra USA. Jeg behøvede ikke meget mere rejseri end selve opholdet i Toronto. Det var stort nok for mig,  men mange rejste en masse – til New York, Chicago, Mexico, Cuba og Canadas vestkyst, som skulle være ufattelig smuk. Det er alt sammen ikke mange timer væk i fly.

Hvis du overvejer det, så tag af sted. Det var virkelig en stor oplevelse at finde fodfæste i en helt fremmed by og få skabt sig et lille liv der.

Af Mads Hollesen Nørtoft (TVM-studerende)

Da jeg gik på på Ryerson University i Toronto, Ontario, Canada i efterårssemesteret 2014, gik jeg målrettet efter fag, som kunne supplere min uddannelse til tilrettelægger på DMJX i Emdrup. Dvs. jeg søgte fag, som kunne udvide min faglige horisont, med fag som DMJX ikke tilbyder. Det foregår ved, at Ryerson udbyder en række fag, jeg som udvekslingsstuderende kunne vælge imellem i prioriteret rækkefølge. Det var dog ikke før jeg ankom til Ryerson, at jeg fik at vide, hvilke fag jeg havde fået. Heldigvis fik jeg de fag, jeg havde ønsket mig, men den sene tilbagemelding gav nogle udfordringer, som er beskrevet i gennemgangen af fagene. De første to uger har man mulighed for at skifte fag, hvis man efter at have været til introduktionstimer, vurderer, at det ikke er det rette for en.

Grundlæggende foregår det på Ryerson således, at man har undervisning, hvor teori gennemgås, og så er der ellers assignments, dvs. opgaver, der bygger på teorien. Summen af resultaterne af disse assignments ligger til grund for den endelige karakter. Det fremgår af kursusbeskrivelserne, hvor meget hver enkel opgave tæller i procent til den endelige karakter.

Jeg havde i alt tre fag, som jeg i det følgende vil forsøge at beskrive og vurdere:

1. Intermediate Audio Production.
2. Writing for Factual and reality Programs
3. Independent Production

1. Yderst givtigt for mig som kommende VJ. På DMJX er der minimal fokus på lyd. Både teoretisk og praktisk. Jeg har nu en meget større forståelse for, hvad lyd er på et teoretisk og endda filosofisk plan. Samtidig har jeg lært hands on teknikker. Både ift. lydoptagelse og redigering i Pro Tools, som er professionel software til lyd. Det skal siges, at det var lidt svært i starten, da det ikke er begynderkurset, men mellemtrinskurset jeg havnede i, jf. intermediate. Det har til tider været frustrerende ikke at kunne håndtere softwaren, men i det store billede har kurset været en øjenåbner, og jeg har lært meget anvendelige metoder til at forbedre lydoptagelser, ligesom jeg har større forståelse for selve lydoptagelsen i forskellige situationer. Kurset har stor fokus på optagelse af musik i et studiemiljø, så det har været lidt en Dr.Dre agtig oplevelse, med en masse knapper at dreje på. Herudover er der fokus på diverse mikrofontyper og deres egenskaber. En af opgaverne lød på at lave lyd til video, som var specielt interessant.

2. Skrivekurset er det mindst givende af de tre fag. Meget af det, vi lavede og lærte, kendte jeg i forvejen til fra DMJX. En del af forklaringen er nok, at jeg var på udveksling på 7. semester og altså havde været igennem grunduddannelsen og halvandet års praktik. Der var stor fokus på opsætningen, valg af font (Courier) og forkortelser til angivelse af eksempelvis Narration (NARR). Man lærer således international anerkendt formalistisk opstilling til manus skrivning. Delopgaverne bestod i at skrive manuskripter til korte indslag i faktagenren. De skulle være skrevet på baggrund af research og interviews af selvvalgte emner. Til den afsluttende opgave fik vi udleveret transskriberinger af interviews fra virkelige episoder af realityserier. Opgaven bestod i at udvælge stumper og stykker og sætte dem sammen, så det til sidst var et helt program på ca. 30 minutter (inkl. reklamer).

Kurset gav indblik i Nordamerikansk etik. De har ikke noget imod at lægge ordene i munden på folk. Specielt i reality genren. Herudover kan det siges, at deres definition af fakta på nogle områder svarer til, hvad vi i Danmark vil kalde reality.

3. Rigtig fedt fag, hvor man kan lave lige, hvad man vil (fiktion, fakta, musikvideo, performance you name it). Jeg endte med at lave en 10 minutters dokumentar på egen hånd. I starten var det svært at skulle finde på en ide. Jeg vidste ikke, hvilke fag jeg ville få, inden jeg kom på skolen. I første undervisningstimer blev det fra undervisernes side sagt, at vi nu var havnet i det fag, vi havde brugt hele sommerferien på at forberede, så jeg var overrumplet til at starte med. Men da jeg først var kommet i gang, var det hårdt og tidskrævende, men ekstremt lærerigt på adskillige punkter. Også i forbindelse med mit kommende BA projekt, som vil minde om dette fag, bare med længere længde. Niveauet på holdet var meget svingende. Enkelte havde lavet noget super flot og lækkert, mens andre producerede noget, der lignede mediefag på HF-niveau. Feedbackkulturen er langt fra DMJX, hvilket nok hænger sammen med, at det er et universitet, og eleverne på den måde er mere ansvarlige for egen læring. Jeg må dog sige, at underviserne tager fløjlshandsker på og ikke fortæller deres elever, når noget er for ringe. Dette kan hænge sammen med, at eleverne betaler temmelig store summer for at gå på skolen. Bedømmelsesniveauet svarer ikke til DMJX. Det er langt nemmere at score høje karakterer her end på DMJX. En forklaring herpå kan dog være, at dette er mit 7. semester, og jeg således har været igennem tre semestre samt praktik inden.

Der bliver gjort rigtig meget fra universitets side for at hjælpe udvekslingsstuderende på vej. Der bliver arrangeret ture til Niagara Falls, et gigantisk tivoli uden for Toronto, byture og en masse andet. Det er frivilligt at deltage, så det er, hvad man gør det til. På introduktionsdagen blev der udleveret pjecer med alverdens tænkelig info om byen og steder til at få hjælp til alt fra engelsk hjælp til hjemve. Personligt boede jeg i en bolig jeg selv fandt i Little Italy. Her boede jeg sammen med adskillige nationaliteter, som alle var i arbejde. Italienere, spaniere, franskmænd, canadiere. Et meget godt billede af hvad Toronto er: Mega multikulturelt. Da jeg blev 30 år herovre, var det nok meget godt, taget i betragtning at mange af eleverne på Ryerson er under 25 og enkelte 19 og dermed lige har fået lov til at købe øl lovligt.

En aktivitet, jeg nød at deltage i, var indendørs fodbold en gang om ugen. Jeg spillede på et hold bestående af udvekslingsstuderende, som var en fed måde at lære folk at kende på. Samtidig kunne vi vise canadierne, hvordan man spiller fodbold :). I finalen i vores gruppe mødte vi det andet hold bestående af udvekslingsstuderende- enough said! Samlet set har det været spændende at bo i Nordamerika. Canadierne er meget høflige, grænsende til det komiske. De synes selv, at de adskiller sig fra USA, men kommende fra Europa, virker her temmelig amerikansk.

Af Kristoffer Lottrup.

Fire en halv måned i Canadas største by var lige, hvad jeg havde brug for. Det mærkede jeg igen og igen, mens jeg var derovre, og det mærker jeg nu. Opholdet var et afbræk på den gode måde, en mulighed for at lave noget helt andet end journalistik et helt andet sted end på Journalisthøjskolen.

Det var sådan, jeg tænkte, det skulle være, og det var sådan, det blev.

Selvfølgelig giver det god mening at tage på udveksling for at følge journalistiske fag, og jeg havde da også valgt ét, der skulle handle om litterær journalistik – det blev bare aldrig oprettet. Jeg fulgte så et andet journalistisk fag, Journalism’s Best, men det viste sig hurtigt at være alt for introducerende og basalt, så det droppede jeg igen. For eksempel blev begrebet feature introduceret i en af de første lektioner til stor overraskelse for mine medstuderende, der aldrig havde hørt om den form før, ligesom det viste sig, at langt størstedelen heller ikke rigtig havde prøvet at lave et interview.

At man kun kan følge undergraduate fag betyder, i hvert fald på Ryerson, at indholdet i de journalistiske fag umiddelbart ikke er voldsomt udfordrende for en studerende med tre og et halvt års journalistuddannelse bag sig. Måske forholder det sig anderledes på andre semestre, så undersøg det lige selv, men min oplevelse var i hvert fald, at udvalget ikke var det bedste.

Det var det derimod på nogle af de andre fakulteter. Som nævnt havde jeg fra start tænkt mit udvekslingsophold som en mulighed for at snuse til andre fag end de journalistiske, og jeg skal love for, at der var nok at snuse til. Jeg har en stor interesse for politik – især når det handler om

udvikling og tredjeverdensforhold – og jeg valgte derfor at følge fagene Contemporary African Politics og Issues in Third World Politics, som begge var upper level, men stadig på undergraduate niveau. Derudover valgte jeg Politics of the Environment, som var et introfag om verdens miljøproblemer.

I alle fag oplevede jeg rigtig gode og ambitiøse undervisere, der formåede at involvere eleverne og gøre kompliceret stof spændende. Jeg oplevede ikke overraskende en stor forskel på undervisningsformen i forhold til det, jeg har været vant til på Journalisthøjskolen, men det kom jeg nu hurtigt efter. Om alle tre fag kan siges, at læsebyrden er noget større end på DMJX, ligesom man lige skal vænne sig til at skrive akademiske essays og ikke artikler. Mine undervisere var imidlertid meget imødekommende og hjælpsomme, hver gang jeg havde spørgsmål.

Det skal dog også siges, at det godt kan blive lidt ensformigt med tre halvtunge politik-fag, og skulle jeg gøre det om, ville jeg nok bytte et af dem ud med noget helt andet.

Jeg vil dog ikke tøve med at anbefale alle fagene – især Contemporaty African Politics, der har givet mig et helt nyt syn på og indsigt i kontinentet Afrika.

Med blot 10 undervisningstimer om ugen var der heldigvis også tid til at lave mange andre ting, og Toronto er heldigvis en meget spændende by. Helt inde centralt, hvor Ryerson ligger, er byen præget af at være Canadas forretningscentrum, men man skal ikke køre mange stop med sporvognen, før man befinder sig i et af byens mange, spraglede kvarterer, som giver den megen glas og stål masser af modstand. Toronto er ikke fyldt med en masse oplagte turistattraktioner, men er derimod rig på forskellighed. Byen er meget multikulturel og nyt og gammelt er blandet sammen i en herlig pærevælling. Der er mange gallerier, rigtig gode museer, og restauranterne er billigere end herhjemme. Og så er folk simpelthen så venlige og lever i den grad op til rygtet om en særlig canadisk imødekommenhed!

Jeg vil desuden helt klart anbefale, at man selv prøver at finde et sted at bo. Dels virker kollegieboligerne omkring campus både halvdyre og små, og dels virker gennemsnitsalderen på disse til at være noget lavere, end den er på Journalisthøjskolen.

Jeg var af sted med min kæreste, og for os var det ikke svært at finde et sted. Vi brugte airbnb.com og fandt hurtigt en delelejlighed med to jævnaldrende canadiere, der som en yderligere bonus nu er vores nære venner. Det kan helt sikkert godt betale sig at finde bolig selv!

Alt i alt var Toronto det helt rigtige for mig, og jeg kan kun anbefale både byen og universitetet.

Tag af sted!

Af Liv Collatz.

Åh, Toronto, jeg savner dig allerede!

At tage til denne by er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort. På både den faglige og sociale front. Jeg havde aldrig været i Canada før, men det blev hurtigt mit nye hjem. Aldrig har jeg mødt så venlige og hjælpsomme mennesker som her! Alle fra grønthandleren til frisøren til ens professor vil hjælpe med ALT. Og det var en af grundene til, at Toronto så hurtigt og smertefrit blev et sted, hvor jeg fik et nyt liv og nye venner, jeg ikke ville hjem fra igen.

Jeg begyndte på Ryerson i september 2013 og gik der frem til december. Efteråret i Toronto er helt sikkert en glimrende periode at studere i, da der er dejligt varmt langt ind i oktober og altså ikke minus 100 grader som om vinteren.

Det blev mig hurtigt klart, at der både er ulemper og fordele ved at være udvekslingsstuderende på universitetet. Fx kan vi fra Journalisthøjskolen kun tage undergraduate-fag, selvom vi er på et højere niveau på vores sidste semester. Dette var en kende frustrerende, men for mig endte det ud i, at jeg simpelthen droppede alle journalistiske fag undtagen fotojournalistik for begyndere (et af de bedste fag nogensinde!). Jeg nægtede at bruge mit semester på at være i klasser, hvor folk aldrig har prøvet at interviewe et menneske før eller ved, hvad en feature er. Derfor søgte jeg mod andre fakulteter, og det blev fantastisk.

Mine tre fag var Introduction to Photojournalism (journalistik), Design and Cultural Diversity (fashion) og Inventing Popular Culture (historie). Alle tre fag var noget af det bedste, jeg længe er blevet lært. Og jeg kan ikke understrege nok, hvor dejligt det var at komme i dybden med noget, der virkelig interesserer en. Så søg nogle andre fag end journalistik! Man kan snildt følge med i alle fagene, selvom man lige skal vende sin tankegang om, når der skal skrives et akademisk essays. Og ellers er underviserne virkelig gode til at tage sig tid til en som udefrakommende.

Med ikke mere end tre fag og tolv timer i skole om ugen er det selvsagt, at der er en hel del fritid at bruge i Toronto. Byen bliver ofte sammenlignet med en lille New York-udgave, og det er heller ikke forkert, men Toronto har ikke de store turistattraktioner (og let’s face it: Ingen byer er som New York). Der er derimod virkelig fede og skramlede kvarterer, caféer, museer, drikke øl-steder og dansesteder at bruge tiden på. Der er en vidunderlig kæmpe sø, Niagara Falls (selvom her er ret Las Vegas-agtigt) tæt på og pæn, pæn natur uden for byen. For mig var det tid til mig selv – hvornår har man sidst haft tid til bare at sidde og læse noget ikke praktik/studie/job-relevant ved vandet?

Jeg ville ikke have fået det samme ud af opholdet, hvis jeg ikke havde mødt de canadiske mennesker, jeg boede hos. Campus-boligerne er små og halvdyre, og beboerne er utrolig unge – jeg var selv 23 år på udvekslingen, og det var gammelt for de andre på Ryerson. Derfor delte min kæreste og jeg en gammel lejlighed i et victoriansk hus med to jævnaldrende lokale i bydelen Parkdale. Igennem dem fandt vi flere venner og fik en stor omgangskreds, mens vi lærte det bedste om byen. Det var enormt lærerigt at komme ind i en anden kultur med dem som indgangsbilletter. Og fantastisk at møde nye mennesker og få stablet en hel ny tilværelse på benene – det var svært at sige farvel.

Der er kun gode anbefalinger af Toronto og Ryerson herfra! Det er let at finde en bolig – vi havde ikke fundet den endnu, da vi tog af sted. Der er masser af tid til at lære byen at kende, have det sjovt og komme helt i dybden med nogle fede fag og den canadiske kultur. Byen er stor og rodet og spændende. Og lektionerne er helt igennem interessante. Jeg kan ikke sige andet end: Tag af sted!

Af Marie Sæhl Sørensen

Allerede længe inden jeg besluttede mig for at søge om at komme på udveksling i Toronto, vidste jeg, at jeg ville komme til at være en del ældre end de andre studerende. Både fordi studerende på de canadiske universiteter generelt er end del yngre. Og fordi vi på DMJX først har muligheden for at komme af sted på uddannelsens sidste semester, men alligevel bliver indskrevet på første del af journalistuddannelsen på Ryerson University. Jeg tror, det er vigtigt, at man gør sig aldersforskellen klar, inden man tager af sted. Både i forhold til skolearbejdet, hvor ens medstuderende er en del mere uerfarne – de har f.eks. ikke været i praktik. Men også i fritiden, hvor det kan være svært at finde begejstringen frem, når man for tredje gang på en uge er inviteret til udklædningsfest med obligatorisk stærkt alkoholindtag på et af kollegierne eller en af de evindelige irish pubs.

Jeg valgte alligevel at tage på udveksling. Mest af faglige grunde. Jeg vidste, hvor stor en fordel det senere ville blive for mig, at jeg et halvt år ville blive tvunget til at læse, tale og skrive længere opgaver og journalistik på engelsk. Canadierne har meget tætte journalistiske bånd til USA, og tekster og eksempler i undervisningen er oftere hentet fra den anden side af grænsen. Fordi båndene til USA er så tætte, betyder det også, at Canada er meget langt fremme på en række journalistiske punkter, vi stadig ikke er helt så gode til herhjemme.

Blandt andet inden for den fortællende journalistik, hvor Canada er med helt fremme. Det gav mig meget at have faget Literary Journalism, hvor jeg fik mulighed for at få et stort overblik i den fortællende journalistik gennem historien, fik diskuteret en masse etiske dilemmaer i konkrete fortællende historier og gennem de store mængder læsestof fik en masse inspiration og redskaber til selv at lave fortællende journalistik senere. Ligesom amerikanerne er canadierne også en del bedre i forhold til nye måder at lave journalistik på. I mit ene fag Advanced Research Methods fik jeg et godt overblik over de mange nye måder at lave kvalitetsjournalistik på i web-æraen, hvor gratis nyheder på nettet truer med at udrydde avisen. Jeg lærte om nye måder at finansiere journalistik på og nye måder at udkomme på.

Jeg valgte helt fra starten, at jeg ikke ville bo på de kollegier, der er knyttet til skolen. De ligger tæt på skolen i downtown Toronto, som er et temmelig åndsforladt sted med store grå shopping-centre og dårlige kæderestauranter. Der er selvfølgelig fordele ved at bo så tæt på skolen, men Toronto er fyldt af fede kvarteret, hvor det efter min mening er en del sjovere at bo. Jeg endte med at bo i en lejlighed i et lille træhus i et af de victorianske kvarterer (Queen West), som var rigtig hyggeligt med små cafeer og sjove butikker. Af andre lidt hyggeligere kvarterer kan jeg nævne the Annex, Kensington Market, Cabbagetown og Riverdale. Det kan måske godt virke uoverskueligt at rejse af sted uden at have noget at bo i, når man kommer frem. Men jeg tror, at man ofte ender med at finde noget bedre, end det skolen tilbyder en. Desuden skal jeg udsende en decideret advarsel mod at lade sig indkvartere på kollegiet Primrose, som er noget af det, skolen foreslår. Det er et ombygget hotel med bittesmå skotøjsæske-værelser og en ret dårlig madordning, som tvinger en til at indtage alle måltider på stedet til temmelig høje priser.

Ud over selve skolen er der nok at tage sig til i Toronto. Der er masser af hyggelige kvarterer, gode museer og smukke steder til løbeture. Og så er der rig mulighed for billigt at komme ud og se andre steder i Canada eller tage over grænsen til USA.

Af Jeppe Kondrup Adelborg

Fire måneder varede mit semester på Ryerson University i Toronto, Canada. Fra starten af januar 2012 til slutningen af april. Med andre ord – jeg var der i de grå måneder, mens vinter blev til forår, og sne blev til regn. Det bør man have med i sine overvejelser, inden man vælger at tage til Toronto i den periode. Kan jeg holde det ud? Bliver det for vådt og trist? For mig gjorde det ikke. Måske var det fordi, at vinteren var den mildeste i lang tid. Måske kan jeg bare godt lide det lidt koldt og gråt. Måske er det fordi, at når solen endeligt skinnede, så lever byen virkelig og er uovertruffen. Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg for første gang nogensinde lagde mærke til det, da træerne og buskene sprang ud og blomstrede. For, for en gangs skyld havde jeg tid til det. Og det var en af de ting, jeg satte mest pris på ved udveksling og Toronto. Tiden. Aldrig har jeg haft så meget tid. Til mig selv og de ting, jeg kan lide.

Den primære årsag til det var, at jeg kun havde 12 timer ugentligt fordelt på tre fag. På den måde var det meget mere akademisk og universitetsagtigt end Journalisthøjskolen i Århus. To af fagene var journalistiske, mens et var et rent historiefag.

Det faglige niveau på Ryerson er ikke videre imponerende. I hvert fald ikke i de journalistiske fag. Grunden er, at man som udvekslingsstuderende kommer ind som ’undergraduate’, selv om man burde være ’graduate’, da dette er svarende til det niveau, man kommer fra i Danmark. Det betyder, at man ofte sidder og føler, at man bliver undervist i noget, man allerede ved. Det betyder også, at de studerende, man har timer sammen med, ofte er yngre end en selv og flere er endnu ikke flyttet hjemmefra. Det kan godt være en smule komisk, at pigen ved siden af dig sidder og brokker sig over sin mor, fordi hun har givet hende spegepølse med på madpakken igen. Selv var jeg 25 år og aldersspændet var medvirkende til, at jeg ikke rigtigt fik den store kontakt med mine medstuderende. Kontakt havde jeg med nogle af de andre udvekslingsstuderende – som dog også er yngre gennemsnitligt – og så med et par lokale canadiere, der tit er noget mere åbne end den gennemsnitlige dansker. Om de journalistiske fag skal det dog siges, at de var spændende, fordi de varierede meget fra de fag, Journalisthøjskolen tilbyder. Jeg havde et fag, hvor vi blev introduceret til fotojournalistik med masser af praktiske opgaver, og et fag om litterær journalistik, hvor det handlede om at læse en lang række legendariske journalistiske værker og så diskutere dem på klassen. Begge kan anbefales.

Grundet det journalistfaglige niveau vil jeg opfordre til, at man prøver at kombinere fagene således, at man også får andre fag end de rent journalistiske. Således havde jeg et fag om spionagens historie, som er et af de mest interessante fag, jeg nogensinde er blevet undervist i. Det skyldes også fagets professor, Arne Kislenko, der var en eminent underviser og noget af en karakter. Forholdet mellem underviser og elev er desuden også værd at fremhæve. Det er utrolig let at komme i kontakt og oprette et forhold til underviserne, og det kan være behjælpeligt.

Boligmæssigt kan jeg kun anbefale, at man forsøger at finde noget selv og dermed holder sig langt væk fra de boliger, som skolen tilbyder. Det er dyre hotelagtige kollegieværelser, der ikke er særligt tiltalende. De serverer sørgelig mad og er beliggende i Downtown Toronto, som er et rent kønsløst sted, om end det er placeret ganske tæt på universitetet. Områder som Queen West, Kensington Market og The Annex er derimod meget mere charmerende, og skolen er indenfor cykel- og sporvognsafstand.

Byen Toronto er formentlig den canadiske by, der minder mest om og er mest påvirket af USA. Toronto er en slags miniature udgave af New York, hvilket både er godt og skidt. Den er placeret tæt på vandet, der er dejlige parker, masser af taxaer, byen er repræsenteret i næsten alle ligaerne i de store nordamerikanske sportsgrene, der er gode kulturelle muligheder med museer og koncertsteder, og så er Toronto helt ekstrem rig på forskellige kulturer med Chinatown, Little Italy, Greektown, Little Portugal og Koreatown, således mener man, at næsten halvdelen af byens befolkning er født uden for Canada. Og det er en rigtig god ting.

Samtidig er den placeret tæt på andre interessante byer og storslået natur, som er værd at besøge, når man trænger til et afbræk. New York, Boston, Detroit, Montreal, Niagara Falls, Chicago er alle inden for bustursafstand.

Jeg er glad for, jeg tog til Toronto. Det var rart at starte på nul og være på fremmed grund ved det meste, man foretog sig. Det var dejligt at tale, skrive, læse og tænke på engelsk, og leve i og opleve en anden kultur på klods hold. De erfaringer, jeg har gjort mig om Canada, kunne jeg ikke have fået på andre måder. Og det er jeg glad for.