Af Alberte Bang (kommunikatør)

Jeg hedder Alberte Bang, jeg læser kommunikation i Emdrup og var på udveksling i Prag på mit 5. semester i 2017. Jeg vil helt klart anbefale alle at tage til Prag og studere et semester.

SKOLEN:

Charles University er en ”urban campus” spredt ud over centrum af Prag. Der er ikke mange journalistiske eller kommunikations fag, men til gengæld er der mange sociologiske- og samfundsfaglige fag med et medie tvist. Jeg har haft seks fag i alt: Media Sociology, Popular Culture, Political Marketing, Intercultural Communication Management, Current Issues in Public Policy og Future Media Experiences (i alt 30 ects). Fagene svinger meget i niveau.

Media Sociology og Popular Culture har krævet læsning af akademiske tekster til hver uge, hvorimod det til forelæsningerne i Political Marketing og Intercultural Communication Management har været tilstrækkeligt at møde op til timerne og tage en forholdsvis let eksamen. Det har for mig ikke været noget problem at bestå fagene; naturligvis har jeg skulle læse op til eksamenerne og skrive opgaverne, men underviserne er klar over, at man er udvekslingsstudent og hovedsagelig er i Prag for ”kulturel udveksling”, Aka øl og fest.

BYEN OG BOLIG:

Prag er et mix af Paris og Berlin. Arkitekturen er pompøs og smuk, bylivet er præget af undergrundsklubber og techno raves. Da jeg ankom i februar var det -12 grader, morgenvækningen bestod af bippene fra sneryddere og ophold udendørs blev helt naturligt reduceret til et minimum. Til gengæld havde de hyggelige barer og cafeer en magnetisk effekt og fungerede som varmestue imens man lærte en masse nye mennesker at kende. Når jeg drager mod Danmark i juli ligger gennemsnitstemperaturen på +27 grader. Jeg bruger det meste af tiden på at drikke øl i beergardens og danse natten væk til open air fester.

Leveomkostningerne er betydelige lavere end i København. Mit værelse på omkring 20 m i Prag 3 (område 3) koster 2200 DKK, en udmærket frokost kan indtages ude for omkring 30 DKK og en fadøl koster allerhøjest 11,50 DKK (hvis man er heldig kun 7,50). Men jeg kom hurtig til at bruge mange penge, for jeg spiser mere ude, drikker 10 gange mere og tager på mange flere ture end hjemme i Danmark. Offentlig transport fungerer upåklagelig godt i Prag, – og så er det rørende billigt. 5 månedskort hvor jeg kan kører ubegrænset døgnet rundt koster ca. 500DKK.

Jeg boede i området Zizkov (Prag 3), det minder lidt om Vesterbro i København. Jeg kan varmt anbefale at finde et sted at bo i dette område. Hvis du ikke er så meget til Vesterbro stemningen, ville jeg prøve at finde noget Vinohradská (Prag 2), som minder mere om Frederiksberg/Østerbro. Hvis man vælger at bo på kollegie, skal man være opmærksom på, at de ligger et godt stykke udenfor byen og at man skal bruge ca 30 minutter på transport hver vej. Så man skal tænke sig godt om, inden man beslutter, om man har lyst til at leve med det.

 

DET SOCIALT LIV:

Min intention med opholdet i Prag var, at møde og skabe venskaber med de lokale og integrere mig i den tjekkiske kultur. Dette skete desværre ikke, jeg har ikke én tjekkisk ven. Det skyldes formentlig, at der er absurd mange internationale mennesker i Prag. Jeg bor i en lejlighed med 1 mexicaner, 1 russer, 1 amerikaner og 1 peruaner. Der er næsten ingen tjekkere på mine kurser på universitet. Til gengæld har jeg fået tætte venner fra hele verden. Hvis du ønsker at integrere dig, ville jeg anbefale at finde en lejlighed, hvor du kan bo sammen med tjekkere.

Hvis du gerne vil have et sikkerhedsnet og møde mennesker med det samme, når du ankommer, ville jeg anbefale at du tilmelder dig det intensive tjekkisk kursus. Alle mine tætteste venner fik jeg fra mine 3 første uger på det intensive tjekkiske kursus. Kurset foregår inden universitetsundervisning starter, men er arrangeret af universitetet. Derudover giver det tjekkiske kursus en god forståelse af den tjekkiske kultur, historie og sprog.

Af Mads Westermann, journalist

Prag er Østeuropas Paris og er både en hyggelig og en udfordrende by, at være på udveksling i.

Hyggelig, fordi den ikke er særlig stor og fordi her, ud over gamle smukke bygninger, rustikke værtshuse og korte afstande mellem alt, er masser af parker og grønne områder, hvor man kan hænge ud med øl og grill.

Udfordrende, fordi alting kun foregår på tjekkisk, og fordi kun få tjekker kan og vil tale et forståeligt engelsk eller tysk. Tjekkerne er generelt ikke særligt venligt stemte over for fremmede, og hvis du ikke taler tjekkisk, så ”tough luck – det er dit problem”. Derfor bliver Google Translate meget hurtigt din helt uundværlige ven, specielt når du skal købe ind, for tjekkisk ligner ikke andre sprog, og der er ingen sammenhæng mellem, hvordan et ord staves og hvordan det udtales.

Det er nemt at finde et billigt sted at bo i Prag. Firmaet Erasmus in Prague (http://www.erasmusinprague.com/) har specialiseret sig i at hjælpe Erasmus-studerende med bolig, og de taler både engelsk og er reelle og effektive. De har både værelser i delelejligheder og møblerede lejligheder, hvor man kan bo for sig selv. Det koster typisk 66% af første måneds leje i provision.

Det typiske lejeniveau for et 20 kvadratmeter møbleret værelse i en delelejlighed i rimelig afstand fra universitetet er 7-9.000 CZK (ca. 1.900 – 2.500 DKK) inkl. vand, varme, el og internet. En etværelses lejlighed koster fra 13.500 til 20.000 CZK (3.700 til 5.500 DKK) alt inkl. og alt efter stand og beliggenhed. Typisk betaler man en måneds leje forud og en måneds leje i depositum. Nogle af de lejligheder jeg blev præsenteret for i starten var temmelig østeuropæiske i stand og indretning, så det er godt at være vedholdende og kritisk.

Jeg bor for mig selv i en moderne 1½ værelses lejlighed i bydelen Žižkov. Den ligner noget fra et IKEA-katalog og har alt hvad jeg skal bruge. Her er seng, dyner og sengetøj, håndklæder, skrivebord, sofa, alt køkkenudstyr og mikroovn. Jeg har til og med min egen vaskemaskine.

Lejligheden ligger ca. 3½ km fra det socialvidenskabelige fakultet, som journalistik hører under, og det betaler jeg 13.500 CZK (3.700 DKK) om måneden for – alt inklusive.

De gode områder at bo i er Prag 3, 7, 2 og 5 i den nævnte rækkefølge. Her er priserne overkommelige og her er god transport og grønne områder. Glem alt om at bo i Prag 1. Selvom du kan finde et værelse eller en lejlighed, så man hurtigt ufattelig træt af alle turisterne, der pakker gaderne, driver husleje og øl-priserne op og slår dig ned med deres selfie-stænger.

Prag har et helt fantastisk velfungerende sporvognsnet og det er urimeligt billigt når man køber et månedskort. Et rejsekort, der gælder i fem måneder som dækker hele Prag koster 1.200 CZK (330 DKK) for studerende under 26 år, for hele perioden. Er man ældre end 26 år, stiger prisen til det dobbelte. Med det kan man køre frit i alle busser, sporvogne og metrolinjer. Fra jeg går hjemmefra tager det kun 17 minutter til fods og med sporvogn, før jeg kan sidde klar til forelæsning.

De almindelige leveomkostninger i Prag er meget SU-venlige. Prisniveauet på dagligvarer er ca. en tredjedel af, hvad det er i Danmark, så man kan leve temmelig luksuriøst på SU + Erasmus-stipendiet. En halv liter fadøl på et værtshus koster 40-50 CZK (10 – 15 DKK), et stort Big Mac meal på Den Gyldne Måge koster 75 CZK (ca. 20 DKK). Når jeg virkelig slår mig løs med røget laks, store bøffer og købepizzaer, kan mit madbudget snige sig op på 1.200 CZK. (330 DKK) om ugen, men så har jeg også spist ude mindst en gang den uge. Supermarkedskæderne Tesco, Billa og Globus er de bedste steder at købe ind.

Selve Charles University har været en blandet fornøjelse.

Selve indskrivningen og introduktionen fungerer godt, og ifølge mine medstuderende er universitetets buddy-ordning god. Jeg har ikke selv benyttet mig af den, så jeg kan ikke sige, om det er rigtigt.

Fagvalg var det rene kaos. Kun et enkelt af de fag, jeg havde valgt hjemmefra blev oprettet og selvom man har valgt fra hjemmefra, så bliver man ikke automatisk indskrevet på faget. Her skal

man sidde klar med sin computer den dag, der åbnes for fagvalg og håbe på, at man når at få plads på de fag man gerne vil have.

Charles University har ikke nogen journalistfag, hvor der undervises på engelsk. Derfor er man henvist til at vælge fag fra kommunikation og sociologi. 25 procent af ens ECTS-point kan hentes på et andet fakultet, men her kommer man dog bagerst i køen, når der skal vælges fag, og det er op til den enkelte underviser at bestemme, om man bliver optaget på faget.

Fagbeskrivelserne er enten meget kortfattede eller ikke-eksisterende, så derfor er det en god strategi at melde sig på alle de flag, man har blot den mindste interesse for, gå til de første par forelæsninger for at vurdere indhold og underviser og så melde fra til dem, man alligevel ikke gider. Jeg endte med at melde mig på 11 forskellige fag til 65 ECTS point, som jeg i løbet af de første tre uger skar ned til fem fag med de krævede 25 ECTS point.

Generelt har det akademiske niveau, med en enkelt undtagelse, været meget lavt på de fag jeg endte med at følge. Charles University har ikke, som vi er vant til i Danmark, studieordninger, der definerer fagindhold og krav til eksamen. Det er overladt til den enkelte underviser, som for nogles vedkommende improviserer i løbet af semestret. Det samme med eksamen. Jeg oplevede at en underviser 3 uger før semester slut blev enig med sig selv om, at vi skulle til skriftlig eksamen, men ikke kunne redegøre for hvad pensum indeholdt og hvordan eksamen ville blive bedømt. ”Det bliver min subjektive bedømmelse,” var hendes svar.

Det er generelt min oplevelse, at de hold, hvor der er mange Erasmus-studerende underprioriteres fra undervisernes og universitetets side.

I det ene fag, hvor jeg oplevede at underviseren tog sin opgave alvorligt og havde faglige ambitioner på de studerendes vegne, var niveauet højt, arbejdsindsatsen moderat og jeg synes jeg lærte rigtig meget.

Fra medstuderende der har fulgt fag på det økonomiske fakultet har jeg hørt, at de i nogle fag har haft et meget højt fagligt niveau, stopprøver undervejs, eksamen og en stor arbejdsbyrde.

Hvis jeg skulle vælge udvekslingssted i dag, så ville jeg, hvis det er oplevelserne der tæller, vælge Prag igen. Jeg synes først lige jeg har lært byen at kende og kunne sagtens blive boende et år eller to mere. Hvis jeg skulle vælge ud fra det faglige udbytte, så blev det nok ikke Prag.

Af Kim Basse.

At fortælle en tjekkisk frisør, der ikke taler engelsk, hvordan man gerne vil klippes, kan være udfordrende, og resultatet kan være overraskende. Lige så overraskende, som hvis man rent faktisk møder en tjekke, der taler engelsk.

Prag er en smuk by. Det er en by med mange muligheder, seværdigheder og tilbud. Men det er også en by med mange udfordringer, og det er vel det, der gør den mest interessant.

Ofte er det kun omkring universiteterne, at tjekkerne taler engelsk, og selv her kan niveauet ofte være overraskende lavt og til tider decideret uforståeligt – også blandt underviserne. Det kan derfor være en god ide at tilmelde sig en masse fag til at starte på, for at se hvordan niveauet er. Efterfølgende kan man altid framelde sig de overflødige fag igen og tage dem, man synes bedst om.

Af den årsag kan det også være til stor hjælp at tilmelde sig Charles Universitys budy-program. Med sin tjekkiske budy i hånden bliver alting generelt meget nemmere, og de udgør tit en guldgrube af tips og tricks, og frem for alt taler de tjekkisk, så man slipper for at få hovedet bidt af, når man møder skrankepaverne med sit gebrokne engelske og vil købe sit turkort til metroen.

Det er ikke fordi den tjekkiske folkeånd er fjendtlig. Den er bare heller ikke decideret venlig, og spørger man sig frem, får kommunismen oftest skylden. Selv et kvart århundrede efter jerntæppets fald, kaster fortiden stadig lange tunge skygger. Frygten for stikkere, hemmeligt politi og partistøtter har gjort tjekkerne forsigtige, og selvom den unge generation er mere åbne, er der lang vej endnu.

Tjekkiet er i det henseende et interessant land. Ved parlamentsvalget i oktober erobrede kommunisterne 15% af stemmerne, hvilket gjorde dem til landets tredjestørste parti. Det kan virke paradoksalt, når man ser på historien, men korruption og politikerlede har fået mange, specielt ældre, til at søge tilbage til ‘de ordnede forhold’, som herskede under kommunismen.

Landet er et grænseland mellem Øst- og Vesteuropa og absolut et af de ”pænere lande”, når det kommer til korruption, men man skal ikke være i tvivl – de har lært alle fiduserne. Europas baggård ligger en spytklat fra Tjekkiet, og det er bestemt interessant at se, hvordan de fortolker friheden i EU.

Hvis man har et minimum af interesse for, hvad der sker på den politiske scene, er Tjekkiet derfor et rigtig godt sted at tage hen. Dels møder man mange nationaliteter, der er med til at udvide ens horisont, og dels ligger Tjekkiet rigtig godt placeret centrat i Europa, så det er nemt og billigt at komme rundt. En returbillet til Budapest kan eksempelvis købes for 250 kr. igennem busselskabet Student Agency, ligesom overnatning på hostels i byen også bare er et greb i lommen.

Gider man ikke det der politik, er der et hav af gode barer, hvor øllene ikke koster mere end 10-15 kroner for en halv liter fra fad. Tjekkiet er pilsnerens hjemland, og generelt har øllet en rigtig god kvalitet, og man bliver nemt plakatfuld. Søger man lidt væk fra centrum er barerne oftest bedre end på indre Nørrebro, og hvis man er til det kreative, rustikke og slidte, kan bydelen Zizkov klart anbefales.