Af Astrid Reuss Mikkelsen, journalist

Cardiff er, ud over at være en charmerende mini-storby med hyggelige victorianske butiksarkader og store grønne parker, også kirkegård for paraplyer. I hver eneste skraldespand titter en vrangvendt paraply, der har givet op for vintermånedernes kombination af blæst og regn.

Men på et tidspunkt kommer foråret også til Wales’ hovedstad. Landets nationalblomst, påskeliljen, blomstrer over alt, og man forstår, at regnen også er med til at skabe det smukke grønne og bakkede landskab, som omkranser Cardiff.

Lidt om universitetet
Den primære grund til at jeg søgte til Wales på mit udvekslingsophold var Cardiff University’s akademiske ”take” på journalistik – selv om det dog tog mig lidt tid at blive dus med at studere journalistik uden at skrive en eneste artikel. Alligevel vil jeg hævde, at den mere videnskabelige tilgang har givet mig en dybere forståelse for mit fag, som DMJX ikke kunne tilbyde.

Erasmusstuderende ved det journalistiske fakultet er frie til at vælge mellem alle fakultetets fag på andet og tredje år på bachelordelen. Jeg har indtryk af, at det godt kan lade sig gøre at vælge fag på andre fakulteter, hvis man vel at mærke kæmper lidt for det.

Faget ”Mediation of Political Violence” var en introduktion til mediernes rolle i forskellige politiske konflikter i nyere tid (fx folkemordet i Rwanda, det arabiske forår og Israel-Palæstina konflikten). Faget satte gang i gode overvejelser om propaganda og objektivitet i højspændte politiske situationer.

Mit andet fag på tredje år var ”Media, Racism and Conflict”, som handlede om multikulturalisme, racisme og integrationspolitik i britiske medier. Interessante emner med mange aktuelle eksempler, men halvdelen af undervisningen hver uge bestod i at se film, hvilket, jeg synes, var spild af tid.

Mit fag på andet år, ”Birth, Marriage and Death in the Media”, var en lidt spøjs blanding af forskellige etiske temaer (såsom aktiv dødshjælp og homoseksuelle ægteskaber), og hvordan disse emner bliver behandlet journalistisk og i fiktion. Undervisningen i dette fag var mere debatterende, og underviseren Jenny Kitzinger meget passioneret for sit felt.

Da undervisningsformen ellers var forelæsninger, seminarer og selvstudie var der ikke så mange muligheder for at lære sine medstuderende at kende.

Derimod huser Cardiff University over 6.000 internationale studerende, og mellem andre ”i samme båd” var det en del nemmere at få nye bekendtskaber. Desuden vil jeg anbefale at melde sig ind i nogle af universitetets over 200 foreninger som mødes om alt (og jeg mener ALT) fra badminton til Harry Potter. Jeg var selv med i vandreklubben (en god mulighed for at komme ud og se Wales’ flotte natur) og i et af korene.

Lidt om bolig
Jeg fandt selv et værelse via universitetets Erasmus gruppe på Facebook, og det er vist også ret ligetil at få en plads på et af universitetets kollegier. Dog skal man forberede sig på, at boligstandarden generelt er ringere end i Danmark.

Mange studerende, inklusiv mig selv, bor i rækkehuse i området Cathays, hvilket området bærer præg af på godt og ondt. Gåafstand til universitetet, hyggelige cafeer, gode indkøbsmuligheder, men også skrald i gaderne og udspekulerede udlejere.

Desuden er de britiske bachelorstuderende 18-21 år, og jeg fandt ud af, at det kan altså mærkes, når man som 25-årig bor sammen med seks 19-årige!

Set i bakspejlet ville jeg nok have ledt efter et værelse hos nogle master- eller PhD-studerende i naboområdet Roath, hvor husene virker til at være i bedre stand og købt en billig cykel til at komme frem og tilbage fra universitetet.

Alt i alt er Cardiff University et godt valg, hvis du leder efter et akademisk supplement til DMJX’s praktiske uddannelse. Udover det er Cardiff en hyggelig universitetsby, hvor man hurtigt kan føle sig hjemme, og Wales rummer både interessant historie og en enestående natur.

Af Klaus B. Videbæk (journalist)

Britisk hybrid

Cardiff er en finurlig størrelse. På én gang hovedstad og provinsby, moderne og traditionel, international og national. Og sådan kunne man blive ved.

Leder du efter lækkert vejr og eksotiske kulturer, ja så er det naturligvis ikke stedet at kigge hen. Men kunne du tænke dig et blik ind i hjertet af Storbritannien med den her særlige blanding af konservative værdier, gentlemanattitude, et fuldstændig fanatiske forhold til fodbold (og rugby!), det sådan småeventyrlige og mytiske billede man finder i landskab og litteratur, og har du lyst til at prøve dig af i mere akademiske baner og på et klassisk engelsk, så vil jeg sætte et kæmpe stort kryds ved Cardiff og Wales. En britisk hybrid af stort og småt.

Universitetet er et omdrejningspunkt for byen, og er her at sammenligne med Aarhus som en lille storby med en stor andel af studerende. Udvalget af uddannelser er mangfoldigt, og journalistik er er et af de områder, hvor Cardiff klarer sig rigtig godt sammenlignet med de øvrige universiteter i Storbritannien. Niveauet er er på den baggrund fornuftigt, lektorerne er engagerede, og research og rapporter der benyttes i lektioner og opgaver er i flere tilfælde foretaget inden for husets egne vægge. Det eneste minus, er her som andre steder, at de fleste medstuderende er noget yngre end en selv, omkring de 19-22 år.

Jeg valgte to fag på den journalistiske del og supplerede med et enkelt udenfor. De ser helst, at man dedikerer sig helt og holdent til journalistik og medier, men hvis man har en ide med det, er de også lydhør over for andre ønsker. ’Journalism, Media and the Public’ handlede primært om nye og gamle medier og udfordringer forbundet med demokrati og politisk deltagelse. Faget faldt lidt i intensitet hen ad vejen, men var generelt medrivende og beskæftigede sig både med britiske og europæiske medier og problemstillinger (lektoren er selv fra Barcelona). ’Reporting Science, the Environment and Health’ var desværre kun på andet år og kunne godt tåle et nøk mere på sværhedsgrad, men bortset fra det, var det suverænt godt. Som navnet antyder, handlede det om journalistik og videnskab, og om hvordan medierne behandler forskning og emner inden for miljø, klima og sundhed. Undervejs havde vi blandt andet besøg af en miljøredaktør fra The Guardian. Mit sidste fag var i filosofi, og passede fint ind. Du er lidt mere på egen hånd, hvis du bevæger dig uden for det journalistiske område, men overalt, hvor du færdes på universitetet, er folk glade for at hjælpe.

Hvad bylivet angår, er Cardiff ganske charmerende. Der er pubs på ethvert gadehjørne og mange grønne parker. Som hovedstad er byen ikke specielt gammel, men der er et godt mix af historiske bygninger, industrilevn fra velmagtsdagene som kuleksportør samt flot og moderne arkitektur. Studenterboligerne er af en lidt lavere standard, men for det meste i udmærket stand. På kulturtilbud er Cardiff ikke helt på højde med sin engelsk nabo Bristol, men der er bestemt noget at komme efter, hvis man ikke lige træder de mest betrådte stier, fx mikrobryggerier, små butiksarkader og klassisk musik. Derudover kan det stærkt anbefales at tage på en tur ud i de smukke walisiske nationalparker eller at besøge omkringliggende byer. Meget kan nås med tog og bus, men det er også muligt til at leje en bil for penge, hvilket er nødvendigt, hvis man vil op nord på. Det er i øvrigt her, man har bedst chance for at høre ægte walisisk, der efter sigende (og det er en rimelig opfattelse) skulle have været en kraftig inspirationskilde til elversproget i JRR Tolkiens eventyr.

Endelig er Wales og Cardiff en rigtig god mulighed, hvis du gerne vil skabe venskaber på tværs af Europa. Der er specielt mange franskmænd, tyskere, spaniere og italienere, men også tjekker, hollændere og belgiere. Ret mange danskere eller skandinaver skal du til gengæld ikke regne med at møde. Fordi Cardiff ikke er større, og fordi campus og studenterområdet ligger temmelig koncentreret, løber du ofte ind i folk du kender, og det er nemt og hurtigt at få et socialt netværk stablet på benene. Der er også fine betingelser for at dyrke interesser og sport i universitetets ’societies’, hvor du kan finde mere jævnaldrende britiske studerende fra kandidatdelen. Jeg fandt for eksempel et fodboldhold at spille på.

Alt i alt skal der lyde en kraftig opfordring til at søge mod Wales og Cardiff, hvis du ønsker et nærmere bekendtskab med britisk kultur og politik, et mere akademisk snit til studiet, og kunne tænke dig en dagligdag i et spændende og internationalt miljø.

Af Rasmus Lindkvist Bendtsen

Cardiff lyder måske ikke som verdens mest eksotiske destination. Og nej, det er det bestemt heller ikke. Hvis man vil have sol og strand, spændende arkitektur eller et rigt kulturliv med mange museer, er Cardiff ikke byen. Men hvis man til gengæld vil have en autentisk oplevelse af det britiske samfund, så er det et fremragende sted. Men inden jeg uddyber dette, er det måske på sin plads lige at få opridset de mest basale fakta om Cardiff.

Den walisiske hovedstad Cardiff er en mellemstor by i Storbritannien med ca. 350.000 indbyggere. Størrelsesmæssigt er det ikke helt forkert at sammenligne Cardiff med Aarhus.

Centralt i byen ligger Cardiff University. Som journaliststuderende er det på fakultetet for journalistik (Cardiff School of Journalism, Media and Cultural Studies – i daglig tale JOMEC), at du som udgangspunkt vil have din daglige gang.

Cardiff University er bestemt et af de mere toneangivende universiteter inden for forskning i journalistik og medier i Storbritannien, og det smitter af på uddannelsesmiljøet på fakultetet. Generelt virker det som om, at der blandt undervisere og studerende er en udpræget faglig stolthed over at komme fra Cardiff University.

De undervisere jeg stiftede bekendtskab med, var generelt også engagerede, vidende og inspirerende. Rammerne for at studere journalistik på Cardiff University fejler bestemt ikke noget.

Der er dog et par ting, man skal være opmærksom på, når man kommer som studerende fra DMJX. For det første er undervisningen markant anderledes. Den er meget teoretisk, og hvis man forventer, at man skal lave journalistik, så bliver man skuffet. Personligt synes jeg, at det var befriende at prøve en mere teoretisk og analytisk tilgang til journalistik, men det er en smagssag.

For det andet; du bliver som udgangspunkt bare smidt ind på de forskellige hold, du har valgt, og det kan godt være lidt af et chok. For hvordan er det lige man skriver et akademisk essay? Og så endda på engelsk. Det er learning by doing, og det kan godt være en skræmmende oplevelse, når man første gang afleverer en skriftlig opgave. Men brug dine klassekammerater, spørg din lærer eller se, om du kan få fat i nogle ældre opgaver, så du kan få en idé om, hvordan man skruer en akademiske opgave sammen. Jeg sad tit med en fornemmelse af, at det jeg lavede, var helt til rotterne, men jeg fik faktisk ganske udmærkede karakterer for mine skriftlige opgaver. Så tag det roligt, det skal nok gå.

Apropos karakterer. Det engelske karaktersystem er væsentligt anderledes og mere komplekst end det danske. Samtidig er det vigtigt, at du finder ud af, hvordan de afsluttende karakterer i dine fag bliver beregnet. Oftest vil de blive beregnet ud fra de skriftlige opgaver, du har lavet i løbet af semestret, samt din tilstedeværelse i timerne. Men gør dig selv den tjeneste at få et overblik over det – det kan godt betale sig i sidste ende.

Nok om universitetet. Lad os snakke lidt om de lidt mere sociale aspekter af turen. Jeg anbefaler, at du venter med at finde bolig, til du kommer til Cardiff. Der er en overflod af studieboliger i byen, så du har råd til at være kræsen. Meld dig eventuelt ind i facebook-gruppen for Erasmus-studerende (søg på Erasmus Cardiff), hvor der tit bliver slået ledige værelser op. Cathays er den bydel, som langt de fleste studerende bor i – hvilket jeg også gjorde – og jeg kan sagtens anbefale det. 80 pct. af bydelens 12.000 indbyggere er studerende, så der findes mange barer og billige indkøbsmuligheder. Kan du ikke finde noget i Cathays, kan Roath også være et alternativ.

Når du leder efter bolig, så sørg for at vægte det sociale (dvs. dine nye flatmates) højt. De vil i høj grad blive en del af din sociale omgangskreds derovre. Så pyt med at dit nye værelse måske ikke er verdens kønneste; det er langt vigtigere at have nogle at hænge ud med, gå i byen med osv.

Hvorfor Cardiff? Som jeg lovede i indledningen, vil jeg kort prøve at ridse det op. Det britiske samfund minder om det danske på 95 pct. af alle punkter. Måske er det også derfor, at de forskelle, der er, træder meget tydeligt frem. Som studerende i Cardiff får du derfor et autentisk indblik i, hvordan det britiske samfund fungerer. Du lærer briterne at kende under huden. Samtidig finder du også ud af, at Storbritannien er mere end bare London. I min tid i Cardiff besøgte jeg både Bristol, Manchester og Liverpool, hvilket klart kan anbefales.

Jeg er virkelig glad for det halve år, jeg havde i Cardiff. At studere i udlandet skærper dine evner på en lang række punkter. Dine faglige og sproglige egenskaber bliver udfordret og udviklet. Men dit møde med nye mennesker og nye kulturer udvikler dig også som menneske. Så tag af sted. Hvis du vil have et indblik i Storbritannien, kan jeg varmt anbefale Cardiff.

Et efterår i regnvåde, men charmerende Cardiff

Af Kasper Jørgensen

Man kommer ikke bare lige til den walisiske hovedstad på ferie, så det var et oplagt sted at tage på udveksling. Og jeg blev ikke skuffet. Med mig hjem i kufferten har jeg gode oplevelser, venskaber og viden fra undervisningen på Cardiff University.

Tiden på Cardiff University brugte jeg på to fag. De siger egentlig, at man skal have tre fag, men hvis man blot snakker med Rebecca Harris, så kan man nøjes med at tage to fag, som giver 20 ECTS point.

Jeg havde fagene ‘Tele-fictions’ og ‘British Comedy: Identity, Class and History’. Begge fag bestod af en tre timers forelæsning og en times klasseundervisning – fordelt over to dage om ugen. Derudover var der en del læsning især i British Comedy, hvor en uges læsning er omkring 50 sider. I Tele-fictions er niveauet omkring 20 sider om ugen. Det forventes ikke, at du har læst før forelæsningerne, men at du læser efter forelæsningerne og har læst ugens pensum inden klasseundervisningen.

Tele-fictions går ud på at analysere TV-serier, hvilket jeg synes giver en god ekstra vinkel på DMJX’s journalistuddannelse. Her bliver man i hvert fald opmærksom på nogle af de virkemidler, som TV-industrien bruger. Og man kan godt overføre noget af det til journalistikken. Hver forelæsning sluttede af med, at vi fik vist et afsnit af en serie. Det var alt fra ’The Sopranos’, ’The OC’ til ’South Park’ og ’Eastenders’. Underviseren Ross Garner var også en rigtig god underviser med masser af overskud til at hjælpe Erasmus-studerende både med svar på spørgsmål og at guide en igennem det at skrive essays.

British Comedy handler om udviklingen i det britiske samfund set gennem britisk komedie siden 1945. Dette fag var super godt for at få en forståelse af, hvordan briternes forhold er til hinanden afhængigt af social klasse og bopæl. Men samtidig kan det være et fag, der kan være svært at forstå helt, da det bygger på en viden, man som udlænding ikke er i besiddelse af. Også i dette fag sluttede vi af med at se en britisk komediefilm, et afsnit af en sitcom eller nogle standup shows. Underviseren John Jewell er super kompetent, sjov og hjælpsom.
Begge fag bliver bedømt igennem essays. Man skal aflevere to i hvert fag – et i november og et i januar – og omfanget er omkring 2.500 ord.

Igennem faget British Comedy lærte jeg en masse omkring britisk kultur, og især om englænderes syn på walisere. Ligesom at blot det at bo i Wales giver en masse nye kulturindtryk.
Cardiff University har et rigtig fint introduktionsprogram til erasmus-studerende, som også giver en kulturel introduktion, hvis man tager med på nogle af deres ture rundt i området omkring Cardiff. To uger inden semesterstart begynder de at tilbyde en masse sociale arrangementer, som er gode til at knytte lidt venskaber. Jeg var heldig, at en anden erasmus-studerende tilmed arrangerede en middag, hvor 50-60 erasmus-studerende deltog, og her er størstedelen af mine venskaber stiftet.
Derudover har universitet en masse forskellige sportsklubber og sociale foreninger, man kan melde sig til, hvilket jeg benyttede mig af og meldte mig ind i snooker klubben. Det gav et samvær med nogle andre end erasmus-studerende.
Og netop det kan være svært at få på andre måder på det journalistiske fakultet. Undervisningen er på blot fire timer om ugen i hvert fag, hvoraf tre af dem er en forelæsning. Derfor er det svært at komme i snak med de andre studerende. Især fordi fagene, man bliver tilknyttet, mest er for tredje års studerende. Derved har de selv allerede en omgangskreds, og det kan gøre det vanskeligt at få venskaber den vej rundt.

Jeg var herovre med min kæreste, og vi tog en tur herover fire uger inden, vi skulle starte på universitet. Der fandt vi en lejlighed, hvilket var rart. For hvis man ankommer tæt på semesterstart, så er det noget af en jungle at finde et sted at bo i. Der er rigtig mange udlejningsfirmaer i Cardiff, og hvis man lejer noget igennem dem, så skal man være indstillet på, at man kommer til at betale for minimum seks måneder. Vi lejede lejligheden i seks måneder og flyttede hjem halvanden måned før kontrakten udløb. Heldigvis var der en anden, der overtog lejemålet, men det kan man ikke regne med sker for alle.
Det bedste råd er derfor at bruge meget tid på at kigge hos udlejningsfirmaer (Du får tilsendt en liste fra Cardiff University) hjemmefra og så ringe til dem. Du skal forvente at skulle bevise med SU årsoversigt, at du har penge til at betale for huslejen, ligesom beviser på legater er gode at have med, selvom de er skrevet på dansk.

Vi boede i området Pontcanna, som ligger 25 minutters gang fra byen og universitet. Et lækkert område med små butikker og kæmpe parkområder. Men der bor ikke nogen studerende i dette område. De bor mere eller mindre alle sammen i Cathays eller Roath, som ligger 30-40 minutters gang fra Pontcanna. Så hvis du vil være tæt på de andre studerende, skal du kigge efter lejlighed/værelse der.
Derudover er der en Facebook-gruppe for erasmus-studerende, som er god at følge med på. Her kan man finde folk, man kan bo sammen med, ligesom der bliver arrangeret mange fester osv. herigennem.

Hvis du har spørgsmål omkring opholdet på Cardiff University, så er du velkommen til at kontakte mig på mail – kasperjorgensen88 at gmail.com