Af Anne Mathilde Friis Larsen (journalist)

Mit mål med udveksling var at komme så langt væk fra Danmark som muligt, og det lykkes – næsten. Jeg har været i Perth, Australien og læst på Murdoch University.

Jeg valgte slet ikke at beskæftige mig med journalistic og i stedet for læse Introduction to Forensic Science, Introduction to Criminology og Terrorism in a Globalized World. Det er tre fag med en god portion akademisk læsestof og særligt Forensics var tungt med meget videnskabeligt stof. Universitetet fremhæver, at man skal forvente at bruge minimum 10 timer om ugen på fag, der tæller 3 credits, og det måtte jeg sande var for lidt. Jeg har brugt utroligt meget tid på at læse. Især i starten, hvor jeg kæmpede med at forstå alle de akademiske udtryk på engelsk. Heldigvis er der hjælp at hente mange steder.

Både mine lektorer og tutorer har været meget hjælpsomme med ekstra hjælp, når det kneb. Jeg gav mig til kende tidligt på semesteret og fortalte, at jeg var på udveksling. Det er nødvendigt selv at tage teten, for undervisningen foregår i forelæsningssale med mange studerende. Nogle fag har tutorials, som ligner klasseundervisning i mindre grupper. Her har man mulighed for at få god kontakt til tutoren, og det var her jeg fandt nye bekendtskaber. Det kan absolut anbefales at vælge fag, der tilbyder tutorials.

Afleveringerne var essays eller critical essays, hvilket var et helt nyt bekendtskab for mig. Jeg var på herrens mark, da jeg skulle skrive den første, og jeg fortrød bitterligt, at jeg ikke havde taget imod tilbuddet om CUTL’s workshops i starten af semesteret. Heldigvis er de at finde på biblioteket, hvor man kan få individuel hjælp til opgaveskrivning hele semesteret.

Jeg boede på campus i University Village i en ét-værelseslejlighed til lidt over 8000 kroner om måneden med festende, larmende teenagere, der er flyttet hjemmefra for første gang, som nærmeste naboer. Det var til tider hændervridende frustrerende.

Det er således rasende dyrt at bo i Village, også hvis man vælger et værelse i en delelejlighed. Det er naturligvis billigere at bo sammen med andre, og der er mange forskellige prisklasser at vælge imellem, alt efter hvor mange roomies, man får. Endvidere er kontrakten bindende for hele semesteret, så man kan ikke vælge at flytte derfra underopholdet.

Jeg vil anbefale, at man holder hovedet koldt og finder noget at bo i, når man kommer herned. Der er masser at opslag rundt omkring med værelser til leje uden for campus, så det kan også lade sig gøre. Village er langt fra fyldt op, så hvis man vil bo der, kan man sagtens få en lejlighed eller et værelse, når man kommer herned. Men som sagt, det er dyrt, og standarden lever ikke op til prisen efter min mening.

Jeg vil dog sige, at det er dejligt at bo så tæt på uni som muligt. Jeg nød, at jeg lige kunne drøne hjem og få min frokost eller bare slappe af mellem forelæsningerne.

Vær opmærksom på, at du har lektier for til den første uges undervisning, så det er en god idé at komme lidt før studiestart og få købt bøger, som også er dyre. Jeg brugte næsten 2000 kroner på bøger til tre fag.

Perth er en virkelig lækker by med mange forskellige bydele. Inde i CBD er der storbyliv og shopping, i North Bridge er der barer, natteliv og små lækre butikker med andet end stangtøj. I Fremantle, som ligger ud til havet, er der en meget afslappet stemning, surfer dudes og gode restauranter. Området omkring universitet er villakvarterer og generelt ret dødt, men det er helt ok, for campus er til tider lidt for levende for min smag. Der er billige drinks på et af diskotekerne i Fremantle hver onsdag, så der er selvsagt fest hver onsdag på campus.

Bonusinfo: Man kan få rugbrød fra den tyske bager, der har en stand på universitetet hver torsdag eller man kan smutte forbi Ikea og købe en brødblanding. Der kan man også finde saltlakrids og tyrkisk peber.

En af helsekostforretningerne i det lokale indkøbscenter, Kardinya Park har rigtige – altså vaskeægte danske – Toms heksehyl. Det har reddet mangen en dårlig dag og gjort flere af de gode bedre.

Af Jakob Gyldenberg Steffensen.

Jeg læste på Murdoch University i vinterhalvåret 2013, og det var et godt ophold. Jeg har ikke hørt om nogen, som ikke kunne lide deres udvekslingsophold, så i stedet for at skrive side op og side ned med ros, følger her min liste over 10 gode råd/ting, man skal være opmærksom på.

1.Jeg havde på forhånd læst og fået af vide, at det var dyrt i Australien, men jeg tænkte, at det ikke kunne være så slemt. Det var slemt. Ofte når du kigger på priserne på ting, ser det ikke så slemt ud, men alligevel løber det hurtigt op. Især når man samtidig er på udveksling, hvor man bruger flere penge på at rejse og så videre, end man ville have gjort derhjemme. Det er især dyrt at gå i byen. Perth er efter sigende dyrere end Sydney og Melbourne, og efter at have været i de to byer en uges tid, vil jeg vurdere, at det godt kan passe. Det er ikke noget, der skal afskrække folk fra at tage til Perth, men jeg mener, at det er noget man skal være opmærksom på, inden man tager afsted.

2.McDonalds og Burger King (som hedder Hungry Jacks i Australien) er af en eller anden grund noget af det eneste, som er billigere end herhjemme, så det kan godt anbefales at besøge de steder.

3.Der er rigtig meget socialt for udvekslingsstuderende, og for at få mest ud af det, anbefaler jeg, at man bor i Murdoch University Village, så man er tæt på det hele. Godt nok er det noget dyrt og et godt stykke fra centrum, men jeg synes klart, det er det værd. Det er også rigtig rart at kunne gå til og fra undervisning, især hvis man har længere afbræk i løbet af en dag.

4.I forlængelse af dette er der også en masse introduktionsarrangementer for udvekslingsstuderende og arrangementer for beboere i Murdoch University Village. Jeg anbefaler, at man deltager i så meget af dette som muligt. Der bliver også arrangeret en uges tur ud i outbacken, som jeg helt klart mener, at man bør deltage i. Synes ikke selv det lød videre ophidsende på forhånd, men var helt klart et af højdepunkterne på turen, og jeg talte med flere, som syntes det samme.

5.Det er svært at sige noget generelt om det faglige. Jeg oplevede, at flere af de fag, jeg havde, var på et meget overkommeligt niveau, mens jeg talte med andre som havde oplevet det modsatte, så jeg tror, det kommer meget an på, hvad man vælger.

6.Aldersgennemsnittet virkede til generelt at være lavt. De fleste udvekslingsstuderende var i starten af tyverne, og i de klasser, jeg havde, var alderen endnu lavere. Det var ikke noget, jeg rigtig tænkte over, men kan måske være relevant, hvis man selv er oppe i 30erne.

7.Hvis man er dernede i vinterhalvåret, er det koldere end forventet. Jeg blev nødt til at købe flere trøjer og lange bukser, da jeg kom derned. Det blev dog hurtigt bedre, så man kunne gå i shorts og t-shirt, men badevandet nåede eksempelvis aldrig at blive helt behageligt, mens jeg var der. Også en god idé med en regnjakke.

8.Pizzaerne i Australien smager for det meste forfærdeligt og har en underlig sød smag. Der findes dog ok steder, man generelt skal man proceed with caution.

9.Jeg anbefaler klart, at man tager ind og ser en eller flere AFL-kampe, hvis man kan lide sport. Det er meget underholdende.

10.Hvis man går i byen i Australien, skal man være opmærksom på, at personalet er meget strikse. Der skal ikke meget til, at man bliver smidt ud eller bliver nægtet at komme ind, hvis de mener man er for fuld/ikke pænt nok påklædt. De fleste steder stopper også med at lukke folk ind efter kl. 24, så hvis du går udenfor efter midnat, kan du risikere ikke at kunne komme ind igen.

Af Simon Winther.

Perth – En oase i ødemarken

Når I – kommende udvekslingsstuderende – scroller gennem beretningerne fra os studerende, der har været på udvekslingsophold, er der helt sikkert mange af de samme oplevelser og erfaringer, som går igen: nye venskaber, horisonter der bliver udvidet, og grænser der bliver flyttet. Og sådan var det også i Perth, hvor jeg læste på Murdoch University.

Perth er på mange måder et vandhul i en ødemark – en oase i ørkenen. Der er ca. 5000 km til Sydney gennem tør, tør ødemark. Og også nordpå er Perth omringet af øde områder. Folk kalder ikke uden grund Perth for verdens mest isolerede storby. Den er så isoleret placeret, at det kan være svært at forestille sig.
Og det var lige præcis en af grundende til, at jeg søgte ind der. Det har været en stor oplevelse at bo i et af Australiens mest isolerede områder. Alt foregår i et lidt langsommere og hyggeligere tempo.

Vestaustralierne er et stolt folkefærd. De er stolte af, hvor de bor, og isolationen er da også tydelig i vestaustraliernes selvforståelse – de føler sig meget, meget langt fra regeringen og det politiske liv i Østaustralien, og jeg har efterhånden hørt mange vestaustraliere brokke sig over al den skat fra mineindustrien, som de betaler til bymenneskerne ‘ovre i øst’.

Perth er den største by på vestkysten. På mange måder er den en forvokset forstad, der bare fortsætter i endeløse rækker, hvilket kan gøre offentlig transport i byen til en frustrerende omgang. Det vender jeg tilbage til.

Universitet
Jeg læste på Murdoch University. Jeg havde tre fag; Photo and Video Journalism, Screen Production og Documentary.
Photo and Video Journalism var super fedt. Et dejligt praktisk fag, hvor vi VJ nørdede og producerede nyhedsindslag. I den sidste del af semesteret havde vi en fotografdel hvor jeg producerede et fotoessay. Helt klart anbefalelsesværdigt, og underviseren Andrew er en herlig fyr!

Mit dokumentarfag var også interessant. Det var et meget akademisk fag med et stort pensum og en del afleveringer. Faget er forholdsvis tungt, så jeg vil kun anbefale dig at tage det, hvis du er meget interesseret i dokumentarfilm og -genrer. Vores tutor Glenn Stasiuk fortalte mig, at de muligvis allerede fra næste semester vil koble en praktisk dokumentardel på – hvilket der i høj grad mangler nu.

Det sidste fag, Screen Production, var det, som skulle vise sig at blive en akilleshæl. Da jeg havde haft TV på 7. semester, blev jeg nødt til at tage det på kandidatniveau. I løbet af semesteret skulle vi producere en kortfilm og en kort dokumentar.
‘Fint nok’ tænkte jeg, hvor svært kan det være, det har jeg jo lavet masser af tidligere og jeg så frem til en sjov udfordring.
Men det skulle vise sig, at det var en tur på meget dybt vand med uendelige udkast til manuskripter, som vores professor kasserede, nørdede kunstfilmsstuderende, og generelt et hårdt studiemiljø med absurd meget konkurrence blandt de studerende, der har læst sammen i flere år, og nogle professorer der pacer hårdt.

En anden dansker og jeg stod der lidt palle alene i verden allerede fra første dag og følte os på ganske dybt vand, da vi skulle i gang med at nørde kameravinkler, dolly og grip, lyssætning og lyd, produktionsdesign, kostumer osv. Faget var vildt krævende, og jeg brugte hovedparten af min studietid på det.
Jeg vil alligevel varmt anbefale det, hvis du vil prøve dig selv af, og interesserer dig for at producere tv.
Det var ekstremt lærerigt, og jeg har taget rigtig meget med fra det.

Derudover er der – surprise, surprise – meget stor forskel på at gå på DJH, hvor der er masser af undervisningstimer, og på at være på et universitet med ca. ti forelæsningstimer/tutes om ugen – og absolut intet socialt fra universitetets side.
Når det så er sagt, har den internationale afdeling på Murdoch været aldeles fremragende til at arrangere hyggelige arrangementer gennem semesteret for os udvekslingsstuderende.

Kollegieliv
Jeg havde min kæreste med til Perth, og vi boede på universitets kollegium. Jeg er lidt ambivalent ift at bo der. Det er helt genialt tæt på skolen, vel højst fem minutters gang.
Men dem der bor der er altså meget unge, og der bor kun meget få ældre australiere der, hvilket også gør det til et dårligt sted at møde de lokale. Men det er nemt og bekvemt i forhold til skolen og også ret hyggeligt.
På den anden side ligger kollegiet ret skidt ift. Perth og den dejlige forstad Fremantle (som er helt fantastisk).

Jeg vil helt sikkert anbefale at finde et andet sted at bo, hvis du gerne vil bruge byen meget og møde jævnaldrende australiere. Især hvis du er lidt ældre – jeg er 27 – og min kæreste og jeg var totalt bedstefar og bedstemor på kollegiet.

Der er ret god offentlig transport i Perth, problemet er bare, at afgangene er sjældne om aftenen. Så at komme ud for at få en enkelt øl om aftenen, bliver til en større udflugt, når man bor på kollegiet.
Og bare rolig: der er masser af værelser, der bliver lejet ud i Perth og Fremantle. Og du kan være sikker på, at det ikke bliver dyrere end at bo på kollegiet.

Jeg har mødt rigtig mange dejlige mennesker i Perth: både udvekslingsstuderende fra andre lande og lokale australiere. Australien er et skønt land, og Vestaustralien er noget helt unikt, som jeg varmt vil anbefale!
Og når du nu er der, så grib den fantastiske oplevelse det er at køre nordpå gennem de øde, øde områder op til Denham, Kalbarri, og Exmouths strande.
Først der går det op for dig, hvor øde Vestaustralien er.

Alt det bedste,
Simon Winther

simonw@mail.dmjx.dk

Af Lasse Lindhardt

Jeg har tænkt en del over, hvad det egentlig er, der nu af to omgange har draget mig mod Australien. Først som backpacker op af østkysten i 2009.  Og denne gang som udvekslingsstudent på vestkysten i Perth.

Grundlæggende minder den australske befolkning en del om danskere. De kan godt lide øl, sport og deres natur. Og så har de ligesom os en tendens til hudkræft. I Australien er der bare varmere.

I forbindelse med intro-ugen indledte en oplægsholder med at sige:

”So … 35 degrees today, ey …. welcome to Austraaaalia! But tomorrow … 41 degrees! Welcome to Perth!”

Så i Perth føles øllene lidt koldere. Beachvolley er bare mere beach. Delfinerne i Coral Bay vinder over torsken i Århus Bugt. Og så slår australierne os i hudkræfttilfælde med en score på 36,7 mod Danmarks 18,5 ud af 100.000. Så tager du til Perth, så husk solcremen, fodboldstøvlerne og en appetit på naturoplevelser og Tooheys Extra Dry (god ”hverdags”-øl).

I forhold til det faglige valgte jeg at tage til Perth, fordi jeg her havde mulighed for at læse en blanding af et kommunikationsfag og noget mere kreativt, i et land hvor engelsk er modermålet.

Jeg læste Screen Production II, Media Relations og Photography and Digital Imaging. Alle sammen fag, jeg har været glad for at have og faktisk har lagt en del timer i, både af lyst og nød. Fordi man kommer ikke sovende til gode karakterer. Men hvis du bare ønsker at bestå dine fag og tage på Scarborough Beach for at surfe, eller til den laidback havneby Fremantle for at drikke latté om dagen og feste om natten – så kan det nok også lade sig gøre.

Men hvis du er villig til at knokle lidt for det, så kan du både nå at lægge nogle timer i din Media Campaign i sommerhuset med havudsigt, du låner af din roomies bedsteforældre sammen med dine internationale venner, inden øllene tager over. Og dagen efter kan du stå tidligt op for at tage tilbage til Perth og skyde film hele dagen.

”Kan man være en fandens karl om aftenen, så kan du også dagen efter,” har fatter altid sagt. Og jeg vil da skyde på, at halvdelen af optagelserne i henholdsvis den dokumentar- og fiktionsfilm, jeg producerede i Screen Production II – som også tog halvdelen af min studietid – er skudt i weekenden med tømmermænd.

Du kan i øvrigt se resultatet her:
https://www.youtube.com/watch?v=9sXxG5orB5A og her: https://www.youtube.com/watch?v=_j8jOolspvg

Jeg boede i Murdoch University Student Village, der ligger nærmest i forlængelse af selve universitet, som har glimrende faciliteter, der både tæller et fuldvoksent bibliotek, sportsbaner, grønne græsarealer til læsning i træernes skygge og moderne forelæsningslokaler med aircondition og udsugning, der får gamle Frøbert til at ligne et sæt rygerlunger.

Selvom Student Village er et multikulturelt mismask, der ikke har meget med Australien at gøre, så er det alligevel klart anbefalelsesværdigt. Her bliver du tvunget til at møde en masse andre mennesker. Først og fremmest fordi du kommer til at bo med andre. Og ikke mindst fordi der altid er en gang volley, fodbold, slasken ved poolen eller goon (tarvelig – men billig – ”vin”), der banker på døren. Men trænger man til privatliv eller studietid, kan man bare lukke døren til sit private værelse og smide musik i ørerne. Og kunne du godt tænke dig at møde ”de rigtige” australiere, så begynd at spille Aussie Rules Football eller Danish Rules Fodbold i en sportsklub. Det gjorde jeg. Og det var en fremragende oplevelse. I Australien forstår de virkelig dét her med klubkultur.

Men for at komme tilbage til hvorfor jeg er blevet draget mod Australien to gange, må svaret være at jeg grundlæggende er glad for solskin, sport, strande og øl. Og hvis man kan mixe det med et utroligt spændende og lærerigt semester, hvor man bliver markant bedre til engelsk – ja, så har man i mine øjne en fremragende udvekslingscocktail.

Jeg håber, du også vil få en god oplevelse, hvis du vælger Murdoch University til dit udvekslingseventyr.

PS. Perth er røvdyr. Det er konsekvensen af at være verdens mest isolerede storby.

PPS. Western Australia ville i øvrigt være blandt de 50 største økonomier i verden målt på BNP, hvis staten var et separat land. Det skyldes den fuldstændig ustyrlige minedrift i den kæmpe store stat. Så hvis det går helt galt med journalistikken, så kan man altid få sig en tjans som ”driller”  eller truckfører i minerne. Til en årsløn på en op mod en million kroner før skat.

“You have 125 days here. They’re gonna fly by – way faster than you’d think. So make the most out of every day”

Af Anne Klit Øllgaard

Ordene var Russ Brabys – vores udvekslingskoordinator på Murdoch – den første dag i orienteringsugen. De fleste af os havde kendt hinanden en uges tid i forvejen. Det meste af den uge var blevet brugt i hinandens selskab – på stranden, på volleybanen, til BBQ’s ved rec room og på pooldecket med kolde øl, billig goon og “flip the cup”, australiernes foretrukne (øl)selskabsleg. Jeg tænkte lidt, det var noget af en kliché, men manden fik selvfølgelig ret. Dagene fløj af sted. Men når jeg nu – godt fem måneder efter – ser tilbage på min udvekslingstid, så tror jeg såmænd, jeg fulgte Russ’ råd og fik det meste ud af hver dag.

Australien er et fascinerende, uoverskueligt stort og smukt land. Det mærkede jeg allerede, da jeg med sommerfugle i maven og halvsnalret fra de gratis gin og tonics i flyet, landede i Perth lufthavn hen ad aftenen d. 7. februar. Perth er ikke verdens navle, tværtimod. Totalt isoleret og egentlig ikke særlig interessant som sådan. Men de små og meget forskellige forstæder omkring, naturen og de smukke strande er noget for sig. Fremantle – eller Freo, som vi kalder det på australsk – lå blot en ti minutters bustur fra university village, hvor de fleste af os boede, og byen blev hurtigt “vores sted”. Smukke gamle bygninger, lækker sandstrand, charmerende caféer og hyggelige barer, parker og street art kombineret med en miks af mennesker fra hele Australien, faktisk hele verden, gjorde den lille forstad helt uimodståelig.

Det er ikke det værste at gå i skole, når man kan tage bøgerne med på stranden. Så det gjorde vi. Mere eller mindre hver dag blev tilbragt udendørs – præcis som vi havde fået fortalt af de stolte australiere, “the outdoor people” – hvorfor ikke tilbringe hvert et vågent øjeblik i naturen, når nu den er så fantastisk her. Jeg tror sjældent, jeg tilbragte mere end en time på mit værelse, hvis ikke det var for at sove. Der var altid fart på – altid noget at give sig til, og selv om jeg normalt er typen, der sætter pris på alene-tid i ny og næ, var det som om, det behov forsvandt. Vi lavede alting sammen – vi fulgtes til skole, på biblioteket, vi læste i solen, vi handlede og lavede aftensmad sammen på grillen, vi tog til stranden, festede, rejste og udforskede lokalområdet – alt sammen i et miks af tyskere, amerikanere, svenskere, danskere og australiere. Vi fortalte om, hvor vi kom fra, hvordan europæisk fodbold er “rigtig” fodbold, og hvordan man altså godt kan købe god vin “in a bag” i Danmark, lærte om vores nye venners kulturer og diskuterede vores nye australske liv og de skøre australiere, der til tider kun synes at tænke på “barbies”, AFL, surfing, afslapning og bajer. Heldigvis var de fleste af os enige i, at den livsanskuelse passede os rimeligt fint. Om ikke andet så lige for de fem måneder, vi havde her sammen.

Men hverdagen kom jo også snigende, afleveringerne pressede sig på, vi kom bagud med læsningen, og når man er vant til at studere på Journalisthøjskolen fra 8-16, kan det være en til tider overvældende udfordring at skulle koordinere læsning og fritid, når man går i skole 20 timer om ugen. Endnu en udfordring er, når man i bedste stræber-stil vil gå på biblioteket for at studere, blot for at opdage, der hverken er pladser, hurtigt internet eller strømstik. Så er der altså tidspunkter, hvor man tænker, det her må være en joke.

Nuvel, når alt kommer til alt er det jo hverken manglende strøm eller internet, der vælter ens verden, og set i det store perspektiv, så er det vist også petitesser i forhold til den samlede oplevelse, jeg havde på udveksling.

Jeg blev forelsket i Australien – aldrig i sproget, det forvirrer mig stadig – jeg blev fascineret og bedste venner med de mennesker, jeg mødte fra hele verden, og de nye kulturer jeg lærte om. Jeg fik blod på tanden til at arbejde min røv ud af bukserne, så jeg kan komme ud at rejse igen – komme tilbage til Australien og se mere af det fantastiske land, komme ud i verden og besøge mine nye venner. Jeg blev inspireret til at gribe mit journalistiske arbejde anderledes an, og erfarede at universitetslivet ikke er mig, men at Journalisthøjskolens måde at gøre tingene på, er den måde, der passer bedst til mig. Jeg har set steder og oplevet så meget på så kort tid, at jeg nu – en måned efter eksamenerne er overstået og en uge efter, jeg igen har ramt dansk jord – stadig ikke helt har fordøjet det hele. Jeg drømmer og tænker stadig på engelsk. Og jeg får stadig lidt ondt i maven, når jeg tænker på, at min lille, internationale venne-flok nok aldrig samles igen, hvor vi alle sammen kan være med. Men jeg smiler også, når jeg tænker tilbage på, hvor fedt det hele har været – og hvor meget jeg sætter pris på, jeg udnyttede muligheden og tog på udveksling, så jeg nu kan gå i gang med hovedopgaven med en ny energi og en egentlig lyst til at lave mere journalistik.

Jeg tror, mit budskab står Ganske klart: Alle burde tage chancen og tage på udveksling. Jeg tror såmænd ikke, Perth og Murdoch University er så meget bedre end alle andre steder. Jeg tror mere, det handler om at få det bedste ud af det sted, man nu end lander. Også selv om det – som i mit tilfælde – ikke nødvendigvis er det sted, man havde prioriteret højest. Det var så bare virkelig let at gøre i Perth, så lad det være en opfordring.

Australien eller Perth?

Af Anders Topp Thomsen

Det er en sjov fornemmelse at sidde her og se tilbage på de sidste 5 måneder. På den ene side føles det som om, at de er fløjet forbi. På den anden side føles det som en evighed siden, at jeg var hjemme i Danmark. Sådan er tiden vel så mærkelig nogle gange.

Helt overordnet er jeg glad for, at jeg tog af sted. Mange nye venner og oplevelser, men fagligt har jeg også fået meget ud af det. Så jeg vil opfordre dig, ligesom alle andre vel også, til at tage af sted.

Men skal du vælge Australien eller Perth?

Australien helt generelt, og måske Sydney og østkysten i særdeleshed har et rigtig godt ry i Danmark. Solskin, surfere og lækre strande. Det samme har Perth, og her er faktisk varmere. Men helt ærligt: Man bliver sgu lidt træt af varmen efter nogen tid.

Så for at hjælpe dig til at finde ud af, om Perth er det rette sted for dig, kommer nu en række punkter med positive og negative aspekter fra mit ophold.

Så går vi i gang:

Det positive:

• Dejligt vejr (Specielt fra februar til april er der meget varmt)
• God vejleder. Russ Brady er din kontaktperson som exchange student. Og han er en kanon fin fyr. Han holder mange sociale arrangementer for exchange students og er rigtig god til at tage hånd om en.
• Det er et flot campus med gode faciliteter og et stort og flot bibliotek.
• Generelt er undervisningen af høj kvalitet.

Det negative:

• Det er dyrt! Mad er dyrt, internet er dyrt, øl er dyrt. Det er dyrt at bo i Student Village, og det er dyrt at lade være. Og ja, så er det selvfølgelig også dyrt bare at flyve herned.
• Der er ikke trådløst internet over hele universitetet. Og det er endda en smule ustabilt i Student Village. Det virker næsten som et uland til tider.
• Der er en del transporttid forbundet med at tage ind til Fremantle eller Perth, som er de nærmeste byer.
• Butikker lukker tidligt. Og busser stopper med at køre tidligt.

Så. Det var det. Rent tilfældigt endte det på fire positive og fire negative. Så kan du selv afgøre, om Perth er stedet for dig.

For mit vedkommende er jeg rigtig glad for, at jeg tog af sted. Men jeg glæder mig også rigtig meget til at komme hjem.