Af Marcus Bichel Lindegaard, Grafisk Design

I en lynhurtig vanvidsbeslutning der ikke ligner mig at tage, købte jeg kl 3 om natten inden de sidste gymnasiale eksaminer en envejsbillet til Australien. I en rus af kærlighed, overtalt af en nyligt erhvervet australsk kæreste, som jeg havde været sammen med i 6 måneder, men kun set i levende live i ca. 4 uger. Således udskød jeg planen om at søge ind på DMJX et par år og rejste til Sydney, og flyttede ind hos en svigerfamilie jeg endnu ikke havde mødt.

I løbet af dette år fik jeg fornøjelsen af at besøge Melbourne en 2-3 gange, og jeg forelskede mig hurtigt. I forhold til Sydney, fremstod byen meget mere europæisk, kulturel og fuld af liv. For ikke at snakke om mere veltempereret. Så da jeg efter hjemrejsen var heldig nok til at komme ind på DMJX undersøgte jeg straks mulighederne for et udvekslingsforløb i Melbourne. Jeg søgte RMIT og Monash University, og er i sidste ende rigtig glad for hvor jeg endte. Melbourne er fed fordi der sker så meget hele tiden, og det er super multi-kulturelt. Det betyder også at du udover virkelig lækker og billig kaffe, er det største udvalg af mad. Især virkelig meget anbefalelsesværdigt vietnamesisk.

Jeg overbeviste min kæreste om at flytte ned til Melbourne efter hendes Bachelor, så jeg havde heldigvis en lejlighed at flytte ind. Selvom det også lød drønhyggeligt at bo på campus. Vi boede i Brunswick, lidt nord for centrum. Stabilt hipster-område, men virkelig hyggeligt, og fuld af liv og alle de butikker og barer man kunne efterspørge. Cykel-kulturen er også ved at tage godt fart i Melbourne, og det tog mig ikke mange dage før jeg skaffede en cykel fra Gumtree – det australske DBA – og cyklede rundt i byen. En 35 minutters cykel tur gennem byen til Richmond Station og så de sidste 10 minutter i tog til Caulfield. Fungerede som smurt, og selvom jeg var tvunget af loven til at bære cykelhjelm, nød jeg det virkelig meget.

Caulfield Campus er super lækkert, og er noget af et frodigt paradis set i forhold til den grå klods i Emdrup. Flotte og inspirerende bygninger, og masser af grønne områder. Var super glad for de fag jeg endte med. Havde måske frygtet at jeg ikke kunne slippe uden om at skulle skrive nogle opgaver og rapporter, men det viste sig at være akkurat lige så praktisk baseret som DMJX. Som fag havde jeg Communication Design, Digital Font Design og Unconventional Publishing.

Communication Design er også navnet på “linjen” som ville svare til Visuel Kommunikation. Det gave 12 ECTS point og var delt op i et “Workshop” fag og et “Studio” fag, hvor workshoppen var specialiseret i et felt og studio var mere overordnet. Jeg havde print som workshop og kom omkring design af bogcover, foldbar byguide, magasin. Alt i alt et udemærket fag der kom rundt om mange forskellige ting, og var hurtige projekter der fik testet lidt af hvert.

Digital Font Design fik jeg skiftet til i sidste øjeblik. Havde overset det i universitetets “Handbook” over fag, men Monash’ svar på Henrik Birkvig, Ned Culic, fik sendt en opfordring ud til at søge faget. Dan Milne, uddannet fra Haag, og manden bag http://typelab.co/ var underviseren, og jeg så mit snit til at lære noget mere om font design. Med Robofont som værktøj fik jeg i løbet af opholdet designet to færdige fonte. Dan var rigtig dygtig til at være åben overfor nye ideer, og til at se muligheder for hvor ens skrifttype kunne gå hen. Samtidig gav han meget nøgtern feedback på bogstavsmellemrum, bogstavvægt og alle de små bitte detaljer. Endte med at have to skrifttyper som jeg virkelig var glade for.

Unconventional Publishing handlede om at lave publiceringer i alle forskellige former. Vi havde en meget inspirerende lærer, med en meget ærlig, og humoristisk tilgang til faget. Han udforsker mellemrummet mellem kunst og design, og han mener de sameksisterer. Et udsagn jeg er enig med, og vi havde derfor mange gode snakke og det blev til nogle spændende opgaver. Derudover smed han os i, i den dybe ende, og der blev derfor også produceret en hel del. Endte med at lave et 20-siders zine, en 164-siders professionelt indbundet bog og en installations-publicering på 19 printede papirsbåde i et vandanlæg.

Overordnet set fik jeg nogle virkelig gode opgaver og var heldig med inspirerende lærere. Når det så er sagt kunne man godt mærke at folk starter yngre i Australien og at man ikke kom ind på “Kvote 2” på Monash. Fra at være den yngste i min klasse på DMJX, blev jeg nu kaldt “mature age student”. Derudover kunne man godt fornemme at det ikke var alle, hvis hjerte bankede for Grafisk Design, så meget som mit eget gør. Der var lyse hoveder i blandt, men i sidste ende blev det til mere smalltalk med lærerne end med de øvrige elever.

Af Emma Danielsen, kommunikatør

Melbourne er på én og samme tid ligeså farverig som Berlin, romantisk som Rom og søvnløs som New York. Der er plads til at tage ud og feste hele natten, udforske smuk natur og spise mad fra hele verden, men er ikke så hektisk, at der ikke kan lægges en dæmper på FOMO.

Jeg forelskede mig i byen, som på nogle måder minder om mange Europæiske storbyer, men adskiller sig med sin multikulturelle befolkning og en afslappet attitude, som jeg synes vi kunne lære så meget af her i Danmark.

Med en historie der kun går 200 år tilbage, var Melbourne i 1850’erne en af verdens største og rigeste byer pga. de enorme mængder guld, der blev fundet i staten Victoria. Den britiske kolonisering har sat sine spor, ikke bare Melbourne, men også resten af Australien, hvor den indfødte befolkning er blevet fordrevet fra mange af deres historiske områder. Dette er en del af mange moderne Melbourneseres bevidsthed, og i dag er det normalt at man anerkender, at Australien er stjålet land, som en del af introduktionen til enhver officiel tale.

Dette gælder også de taler der finder sted i løbet af introduktionsforløbet på Monash University.

De to campuser Caulfield og Clayton ligger henholdsvis 25 og 45 minutter med offentlig transport fra Flinder Street station, som er de den centrale station i Melbourne CBD (Central Business District).

Mange af de journalistiske fag ligger på Caulfield, hvor de fleste andre humanistiske ”arts” fag ligger på Clayton. Jeg havde selv to fag på Caulfield og to på Clayton og var heldig at kunne ligge mit skema, så jeg kun havde timer mandag-onsdag. Der er gratis skolebusser mellem de to campusser, så man kan sagtens have timer på begge campusser på samme dag.

Generelt er Monash et rigtig god universitet og deres studentergrupper MOVE for internationale udvekslingsstuderende er gode til at lave arrangementer, så man møder en masse ligesindede de første par uger. Efterfølgende er det op til dig selv at melde dig ind i studenterforeninger afhængig af, hvilke interesser du har.

Jeg valgte dog at søge mit sociale liv udenfor skolen, og det er der også rig mulighed for.

Monash gør rigtig meget for at indsluse dig som studerende, både når det kommer til det sociale og det faglige. Alligevel oplevede jeg, at der er rigtig stor forskel på at være studerende på et universitet i Australien og at gå på DMJX i Danmark.

Alle studerende går på forskellige hold. Nogle få kender måske hinanden fra fag, de har haft sammen tidligere, men ellers er hvert af dine hold forskellige. Personligt oplevede jeg, at fag baseret på en stor del workshops og gruppearbejde ikke fungerede, fordi de studerende ikke har samme træning i gruppebaseret undervisning, eller også prioriterer de det bare ikke særlig højt. Det kan være en god idé at være opmærksom på, når du vælger fag. Til gengæld fungerer formen ”seminar” godt, hvor forelæsning og tutorial/undervisning er i én og samme time. På Monash er næsten alle eksamener  skriftlige, skrevet i hånden og uden hjælpemidler. Nogle fag har ikke eksamener, og derfor flere opgaver gennem semesteret. Selvom niveauet ikke var frygteligt højt til eksamenerne, vil jeg alligevel anbefale et miks af fag med og uden eksamener for at fordele arbejdsbelastningen gennem semesteret, da opgaverne i alle fag godt kan falde sammen.

Jeg valgte mine fire fag primært ud fra at læse i deres unit handbook online: http://www.monash.edu/pubs/2018handbooks/units/index.html

• Digital Literature: Simone Murray

Mit yndlingsfag. Et fag der overordnet handlede om de forskellige digitale fortælleformer og platforme der findes og deres effekt på bade forfatter, læser og teksten. Vi dykkede ned I nogle forskellige værker, og både Simone Murray og de andre studerende på holdet var meget engagerede, hvilket gjorde undervisningen og diskussionerne utrolig spændende.

• Climate Change Communication: David Holmes

Dette fag var det jeg havde set mest frem til, men blev desværre en skuffelse. David Holmes lavede interessante forelæsninger, men der var mange gentagelser og arbejdet med det materiale vi skulle læse til både forelæsninger og de efterfølgende diskussioner til tutorials var mangelfyldte.

• The Public Sphere

Dette fag var specielt, fordi det på mange måder minder mere om den måde, vi arbejder med projekter på DMJX. De fire første uger gik med forelæsninger og teori, som ledte videre til otte ugers workshops i grupper. Det handlede primært om, hvordan det offentlige debat har udviklet sig I takt med medier og teknologi, men da det kom til gruppearbejdet, fungerede det ikke særlig godt, da mange af de studerende ikke prioriterede at mødes udenfor timerne og ikke var vandt til at arbejde sammen.

• Intercultural Communication in the Global Era: Earvin Cabalquinto

Earvin Cabalquinto var forelæser på dette fag, og han er en meget entusiastisk og karismatisk underviser. Pensum I undervisningen var ikke så svært, hvorimod læsningen har lidt mere akademisk tyngde, hvilket jeg synes var en fin balance. Stoffet blev hele tiden blev sat i kontekst til virkelighedens verden i henhold til arbejdsmiljø, samfund og personlige relationer, og underviseren inddrog eleverne igennem arbejdsopgaver og spørgsmål under forelæsning.

Lidt praktisk du skal overveje er, at hvis man tager afsted i efterårssemesteret skal man være indstillet på at strege sommerferien, for til gengæld at få en lang juleferie fra starten af november indtil man starter på DMJX eller i praktik igen. For mit vedkommende sluttede mit 4.semester på DMJX d. 29. juni, og jeg skulle starte mit introforløb på Monash University d.10. juli.

Forud for mit udvekslingsophold i Melbourne var jeg blevet tilbudt at bo hos min Australske venindes familie, indtil jeg havde fundet mit eget sted. Det gjorde transitten til den anden side af jorden noget nemmere. Mine medstuderende brugte sider som Fairy Floss Real Estate på Facebook og

www.gumtree.com.au til at finde lejligheder eller sharehouses. Melbourne er en populær by, så man skal have tålmodighed og måske starte med at bo på hostel, da det er umuligt at finde noget allerede hjemmefra, da de fleste gerne vil møde dig inden. Gå efter de indre forstæder som: Fitzroy, North Fitzroy, Collingwood, Abbotsford, Richmond, Carlton, Balaclava mm.

Fordi både Caulfield og Clayton campus ligger udenfor CBD og de indre forstæder, skal du bruge lidt penge på transport, men igennem Monash får du et ’concession card’ (studiekort), som du bruger til at få halv pris på transport og rabat på museer etc.

Med blot dit pas i hånden, kan du få oprettet en konto i en bank, f.eks. Commonwealth. På den måde kan du lave en stor bankoverførsel og bruge et australsk kreditkort, hver gang du handler uden at få nogle ekstra omkostninger.

Som jeg indledte med, så er Melbourne en hel fantastisk bo både at studere og leve i. Man kan bruge flere måneder blot på at udforske de mange områder og forstæder, da Melbourne strækker sig over et helt enormt område. Efter min sidste eksamen tog jeg en tur på The Great Ocean Road, på vandretur rundt i nationalparken Wilson’s Promontory, til musikfestivallen The Meredith Music Festival. I løbet af mit semester stod jeg på ski i Mount Hotham og Mount Buller, hvor der er god sne fra juni-august/september. Dette er blot nogle af de mange steder man kan besøge i Victoria, og så er der også resten af Australien at tage hul på.

Jeg giver en stor anbefaling videre!

Af Lene Ravn, journalist

”How are you going, darling?”

Jeg faldt pladask for Melbourne, men i lang tid kunne jeg ikke svare på hvorfor. Bevares, Melbourne har mange muligheder, hipster-kvarterer, charme-sporvogne og lækker baristakaffe på hver et gadehjørne, men den slags er jo ikke unik for nogen by.  Det var svært at sætte sin finger på, hvad der udgjorde Melbournes fingeraftryk, kendetegn og dna, men så slog det mig. Og det er faktisk meget simpelt. Det er måden de kære melbournians snakker med hinanden – og til dig. Det er en åben, gæstfri og overordentlig kærlig tone. Du skal ikke bevæge dig meget rundt, før nogen spørger: ”How are you going?” efterfulgt af et kaldenavn såsom ”my love”, ”honey” eller den famøse ”darling”. Måske har du oplevet noget lignende i USA, men jeg tror næppe, du har oplevet en fremmed sige det med den oprigtighed i stemmen, som australierne formår det. Og det er præcis grunden til at tage på udveksling i Melbourne. Dermed ikke sagt, at det er en den eneste.

For Melbourne er kvartererne også en charmefaktor, fordi de hver især har deres personlighed. St. Kilda er den smarte, unge strandbabe et stykke fra centrum, CBD er den fokuserede og travle karrierekvinde, mens Fitzroy er den unge, rebelske hipster-veganer, hvis klædeskab til umiskendelighed ligner noget fra 70erne. Der er lidt for enhver smag, og du ville helt sikkert finde dine egne favoritter.

For mig var Monash University ikke partout en charmefaktor, for universitet ligger et stykke fra centrum, har mange mystiske arrangementer og ikke alle fag er vanvittig givende, men alligevel var jeg glad for det. Monash tilbyder nemlig en alenlang række af fag lige fra ”How to write a popular song” til ”Terrorism and political violence”. Jeg havde to journalistsike/kommunkationsfag, der var ret skuffende og ikke særlig lærerige, mens mine to ikke-journalistiske fag var både interessante og inspirerende. Mit råd til kommende udvekslingsstuderende må derfor være: Vælg de ikke-journalistiske fag og benyt dig af muligheden for at opdage nyt og læse lige præcis den niche, du har lyst til at dyrke, og så er du også mere sikker på at finde dit fagniveau. Helt konkret kan jeg da i øvrigt anbefale terrorisme-faget og ”Contemporary Australia”, der er et fag om landets historie, kultur og politik formidlet til udvekslingsstuderende.

Ellers er der kun tilbage at sige: søg en plads, kom ud over stepperne, og nyd det. Selvom det uden tvivl er hårdt at rejse til et fremmed land, hvor man ikke kender en sjæl, så er udveksling det store besvær værd.

En bunke råd:

• Tag på masser af udflugter fra begyndelsen af. Jeg fortrød gevaldigt, at jeg ikke kom så meget ud af byen i begyndelsen, hvor jeg var lidt tilbageholdende, og til slut var tiden knap.
• Jeg boede i CBD, hvilket var anbefalelsesværdigt og centralt. Fitzroy er også vanvittig lækkert, fordi bydelen er så unik, lige Richmond er en god placering ift. byen og universitet.
• Jeg fandt bolig hjemmefra gennem firmaet ”Semester in Australia/SiA”, men de fleste boede på hostels de første uger, indtil de fandt noget. Hvad man vælger, må afhænge af temperament. SiA er dyrere, men så har du et godt sted fra dag ét.
• Drik kaffe hver dag. Det er den bedste i verden.
• Pak for Guds skyld noget varmt tøj, for det er frysende koldt om vinteren, radiatorer er der ingen af, og husene på ingen måde godt isoleret.
• Vær fleksibel med, hvilke fag du skal have. Dit skema og dine fag kommer først på plads et par uger henne i forløbet, og jo flere fag, du er klar på, jo nemmere er det at få til at gå op. Og vær i øvrigt bevidst om så vidt som muligt at få fag på campus i Caulfield, da Clayton ligger længst væk fra byen.
• Spar op, så du kan rejse vidt og bredt efter eksamen.
• Nyd det – det kommer aldrig igen.

Af Melissa Kühn Hjerrild, fotojournalist

Jeg er fotojournaliststuderende, og jeg har været på Monash University i Melbourne.

T A G     T I L     M E L B O U R N E .  Bekymring og stress ligger laaaaangt væk fra den dejlige, dejlige by. På gaden er der et kæmpe mix af etniciteter. Hver dag er der kulturarrangementer forskellige steder i byen og det er nemt at finde en yndlingscafe, spillested og hyggelige kroge. I centrum (CBD) er der skyskrabere og gademusikanter bedre end Safri Duo. Gadehjørnerne er organiserede, kvadratiske, men det er stadig muligt at finde små gyder, hvor der dukker en fed bar med farverige lyskæder, god musik og billige øl op eller en udendørs hip hop bar med dansende glade mennesker en søndag aften. Hvis man tager sporvognen lidt ud af byen, kan man hurtigt komme til enten Prahran, North Melbourne, Fitzroy eller Brunswick. Mine fire yndlingsområder. Her er der specialforretninger, træhuse i pastelfarver med verandaer og brændeovne, cafeer (alle cafeer i Melbourne laver eksemplarisk kaffe!), vinbarer, restauranter, genbrugsforretninger og mange af de små ‘barbershops,’ hvor smukke mænd barberer smukke mænd. De serverer gerne en god kaffe til dem, der bare er med eller har lyst til at hænge for at være i godt selskab eller høre god musik. Og selvfølgelig barer! Der er masser af barer.

Overalt er der spillesteder og hver eneste dag, er det muligt at finde en god koncert. Det svære er at vælge, ligesom at udstillinger og museer har virkelig meget at byde på, og der bliver ofte afholdt fede events disse steder. God mad er der også rigeligt af (især gode vegetar-muligheder).

A D R E S S E ?  I starten af semestret boede jeg sammen med tre franske piger, som jeg havde mødt på uni. Vi boede i Prahran, jeg delte værelse og betalte stadig 3.500 kr om måneden. Jeg boede i anden halvdel af semestret i et kollektiv med fem australiere. Vi boede i Brunswick, jeg betalte 2.700 kr. for et dejligt værelse, og vi havde en fed have med frugttræer og kæmpe kaktus. Altså to meget forskellige steder, og jeg vil helt klart anbefale at finde sammen med nogle i et hus. Man skal nok generelt regne med, at priserne ligger omkring de samme som i København.

D E T     S O C I A LE .  Jeg gik all in på intro-ugerne og alt det der, men jeg fandt ud af, at jeg helst ville lægge min energi og tid hos folk fra Melbourne og mig selv 🙂 De fleste andre udvekslingsstuderende var fra Skandinavien, Frankrig, Spanien, USA og virkelig mange fra Japan og Kina. En del på omkring 19-20 år. Jeg synes, det var rart at komme lidt væk fra hele det der uni-miljø. Der er store muligheder for at opsøge andet i Melbourne, og det er også nemt at gå ind i uni-livet, så det er helt afhængig af, hvad man gerne vil have ud af semestret. Hvis man gerne vil uni-liv, er det muligt at bo på campus selvfølgelig, men jeg vil anbefale at bo i Melbourne, ellers tror jeg hurtigt, at man kan komme til at isolere sig på campus og ikke se så meget af Melbourne. Men jeg har også hørt godt om campus-livet og især i starten, var det fedt for folk på campus, at de kendte hinanden ret godt allerede. Det er en mere ligetil at lære nye at kende.

Jeg var på en del ture ud fra Melbourne, på camping og på små musikfestivaler over en weekend. Det er en god ting at kende folk med en bil eller leje en, da det er lidt bøvlet med deres bus-system udenfor Melbourne. Jeg syntes, det var fedt at tage ud fra Melbourne en gang i mellem, der er så meget smukt at opleve. Natur, vandreture osv. Der er mange fede festivaler hele året rundt, og folk er generelt glade for camping, men der skal lige koordineres i forhold til opgaver på uni. . . . . . . .

U N I :   Monash University er nærmest en hel by for sig og med tre forskellige campus: Peninsula, Clayton og Caulfield. Peninsula aner jeg intet om. Clayton ligger lidt langt væk, men her er der gode muligheder for at deltage i en masse klubber på uni, midten af campus er nærmest et lille bycenter. Alt er rimelig nyt og fancy, og jeg synes, det er ret upersonligt. Det ligger lidt langt væk fra centrum af Melbourne. Jeg endte alligevel med at tage et fag på Clayton, fordi professoren Susan Carland bare er skarp og spændende, og hun kom ind i hendes røde glittersko, matchende glitterøreringe, hijab og jeans og remsede alle de spørgsmål op om Australien, som jeg havde. Hendes fag “Contemporary Australia” kommer i løbet af de 12 uger på semestret ind på forskellige

temaer i Australien, som prøvede at besvare alle de her forskellige spørgsmål. Jeg var så glad for, at jeg havde faget (selvom jeg mest bare fandt ud af, hvor meget jeg ikke ved om Australien!) Jeg gik også til lidt kor og meldte mig ind i nogle andre ting, men det nedprioriterede jeg hurtigt igen, selvom jeg havde indtryk af at adventure-klubben havde gang i nogle fede ting. På Clayton er der et lille hyggeligt spise-område på 1. salen med frivillige, der laver lækker mad og her er gratis kaffe hver tirsdag som MOVE-medlem (for udvekslingsstuderende), hvor man lige kan sige hej til de andre. Det var ret hyggeligt. Der er også et lille bikery på campus, hvis man skal have fixet sin cykel.

“Caulfield” ligger ikke særlig langt fra Melbourne. Især ikke hvis man bor nord for centrum, hvilket jeg gjorde i starten. Her er der en del af de kreative fag. Jeg havde maleri, film studier og video journalistik på Caulfield. Journalistik på Monash er ikke på samme niveau, som jeg var vant til hjemmefra, især ikke efter at have været i praktik. Jeg synes, vores lærer (Nick Parkin) var alt for konservativ i hans tilgang til journalistik, meget af det magiske og sjove ved journalistik fik han gjort traditionelt og forudsigeligt, synes jeg. Men hvis man ikke har nogen video-erfaring, kan faget give en fin indsigt. Jeg prøvede en del fag af inklusive journalistiske fag i løbet af de første to uger og har en del at uddybe her, så hvis du overvejer Monash, er du meget velkommen til at kontakte mig. De journalistiske fag, kan sagtens være gode, men det kommer virkelig an på hvilke, hvornår på semestret, lærer/professor og hvis du vil specialisere dig indenfor fx lyd eller video. Når det gælder journalistisk er Australien heller ikke ligefrem foran, og jeg synes ikke, det var inspirerende at se, hvordan de lavede journalistik, så måske er det også det, som har smittet lidt af på mit indtryk af fagene og underviserne.

Det har virket meget bedre for mig at supplere journalistikken. I film studier gik vi i dybden med en ny film hver eneste uge. Faget indeholdt screening af den film, som havde med ugens fokus at gøre, og ud fra forelæsning og holdundervisning gik vi derefter i gang med at analysere filmen. Især var jeg glad for ugerne med fokus på dokumentarfilm og film noir. Niveauet i starten var ikke højt nok under holdundervisningen, men det blev bedre med tiden. Den feedback vi fik for vores opgaver, var ekstremt brugbar, og det var tydeligt, at lærerne var engagerede. Forelæsningerne var altid givende og pensum og film var godt udvalgt. Jeg har fået inspiration, nye måder at se på film, ideer til egne projekter og et helt andet perspektiv på film og hvad film kan. Historiefortælling, et narrativ, nogen der har noget på hjerte er alt sammen noget, der for mig ligger tæt op af den journalistik, som jeg finder interessant, og jeg synes derfor, det har været et fedt perspektiv at få.

Monash har en god afdeling for kunst, så jeg havde valgt maleri, hvor jeg havde en Melbourne-baseret kunstner som lærer. Hun var vildt ambitiøs på vores vegne, og det var et privilegium at have det fag. Jeg ville ønske, at jeg havde valgt flere af den slags. Der er mange forskellige niveauer, så hvis man har lyst til at prøve det af, kan man sagtens det uden en masse erfaring, og hvis man har, er der gode muligheder for at blive udfordret. Jeg synes især, det var ret befriende at arbejde med ideer og proces på den måde, som vi gjorde. Vi tog hele tiden udgangspunkt i, hvad vi så, hvad vi blev inspireret af, tog det videre og gjorde det mere og mere til vores. Hele processen fik lov til at tage tid, så man kunne gå i dybden. Produktet blev mindre relevant. For mig var det fedt, fordi at jeg havde lavet meget, som avisen skulle bruge, men som ikke kom direkte fra mig, og ligeledes som avisen skulle bruge, men som havde en deadline, hvor produktet jo var det vigtige. Maleri tog en del af min tid. Der var masser til hver uge, som skulle forberedes. Så tag det ikke, hvis du tænker, at det kan være sådan et “slappe-af-fag.”

R E J S E R .   Mens jeg var i Melbourne, tog jeg til Tasmanien og vandrede, da jeg kendte en, som var på udveksling der. Noget af det smukkeste jeg har set. Man har en uges påskeferie, så der er det oplagt at rejse lidt ud. Jeg tog også til Perth, da jeg kendte en anden på udveksling der, det kan anbefales, især hvis man tager længere nordpå. Jeg blev ved med at blive overrasket over hvor varieret et landskab, der er i Australien. SMUKT LAND! SERIØST! SMUKT! SMUUUUUKT!

A F S T E D ,   A F S T E D. Udveksling var også hårdt. Jeg havde perioder, hvor jeg følte mig ensom og rastløs, og hvor jeg skulle vænne mig til at være universitetsstuderende og ikke arbejde som fotojournalist. Det savnede jeg, samtidig med at det var dejligt at have så meget tid lige pludselig. Jeg havde et meget blandet forhold til Monash University, det er meget vigtigt at vælge de rigtige fag. Gerne de fag som er på australiernes sidste år, så det er på lidt højere niveau. Jeg har kun godt at sige om Melbourne. Tag dertil. Byen er fantastisk. Det er menneskerne også.

Sådan virkelig.

Tips:

• Jeg gik død i ansøgningen. Men al det besvær virker ligegyldigt, når du først har været af sted. SÅ hold ud, tag af sted og skriv hvis du har brug for assistance
• Flairy Floss på facebook er et godt sted at finde et sted at bo. Folk slår som regel op, at de mangler en lejer en uge/to uger fø Nogle gange kan man finde noget hvor de søger længere ude i fremtiden. Jeg vil råde til at have nogle linet op til når du kommer eller hvis du er heldig: finde noget inden
• Tjek fagene grundigt og vælg på forhånd nogle ud fra Monash’s hjemmeside (Husk at få dem forhåndsgodkendt af skolen – det er stort set bare at kopiere teksten fra fagets info på hjemmesiden samlet ind i en mail.) Men vær åben over for ændringer og tag til nogle forskellige fag i løbet af de første to uger, det er en gave at opleve underviserne, inden man væ Fagene svinger så meget. Efter to uger skal du have valgt og DMJX skal have forhåndsgodkendt.
• husk at årstiderne løber modsat vores. Undervurdér ikke vinter i Australien og tag varieret tøj med. “Fire årstider på en dag,” siger de
• hvis du tager til Melbourne kommer du til at gå glip af noget hele tiden, fordi der sker så Luksusproblem, men FOMO er farligt her!!
• Ceres Environmental Park er en lille grøn fantastisk oase i Brunswick – googl det, tag dertil! Et paradis.
• Jeg fik INGEN legater. Tror ikke den var specifik nok, så jo mere fokus, jo bedre er chancerne for legater, er min opfattelse
• Jeg fik en brugt cykel af en ven. Ellers er der også brugte at finde på com Især da jeg flyttede til Brunswick, var det fedt at cykle, da der er gode cykelstier væk fra store veje, der går lige til centrum. I Australien kører de i den modsatte side og alle skal have cykelhjelm på, begge vænner man sig hurtigt til.
• Der er massevis af gode steder, hemmelige barer osv. skriv endelig, hvis du er kommet af sted og mangler steder
• offentlig transport fungerer rigtig fint. Sporvognene er hyggelige og du bipper bare af og på med dit myki-card (australsk version af rejsekortet, der bare fungerer meget bedre)
• Australiere tager mange stoffer. Det er vildt nemt at holde sig fra, men vær opmærksom på det 🙂
• meetup brugte jeg en del for at møde folk i Melbourne. Det er en app med alt fra sejlture, yoga og vandreture, som man organiserer sammen med folk via appen

Jeg uddyber hellere end gerne: på face – Melissa Kühn Hjerrild eller melissakuhnhjerrild@gmail.com.