Af Søren Lund Nielsen (journalist)
Santiago? Er det ikke et lidt kedeligt sted at bo?
Da jeg efter min sidste eksamen rejste rundt i Chile og Argentina, fik jeg det samme spørgsmål fra alle, jeg mødte, der havde tilbragt et par dage i byen. Jeg forstod dem godt. Det er en svær by at elske, hvis man kun har en halv uge. Har man til gengæld et halvt år til at dyrke alle de charmerende områder, det uendelige antal af begivenheder, pudsige efterdønninger af tiden under Pinochet, og til at lære chilierne at kende, så gemmer den på alt, hvad man kan drømme om og ønske sig.
Jeg har haft en fantastisk tid i Santiago. En storby med alt det, der hører en storby til. Mange indbyggere, studerende, muligheder, sociale klasser og også en del forurening, som man dog hurtigt vænner sig til. Men også med Jomfru Maria majestætisk skuende ud over byen fra den centrale San Cristóbal-høj, og med de voldsomme bjerge i baggrunden, der på de mest skyfrie dage skaber en ufattelig smuk ramme.
La Católica er rangeret som Latinamerikas bedste universitet. Der er mange dygtige undervisere, men jeg oplevede det faglige niveau som svingende og langt mere akademisk end på DMJX (envejsklasseundervisning, udenadslære etc.) Jeg vil IKKE anbefale nogen at tage til Chile, hvis de kun har gymnasiespansk. Alle fag (stort set) er på spansk, og chilensk spansk er et af de sværeste udgaver at forstå. Det officielle krav er B2 (CEFR), men det kontrolleres ikke. Det er også svært at blive close med chilenerne, når man ikke er flydende og frittalende – især da mange godt kan virke lidt sky og tilbageholdende. Har man – som jeg – lidt mere erfaring, så skal det nok blive godt, men jo bedre du er, jo mere får du ud af det.
Fagvalget var lidt rodet. Jeg kunne ikke få mine forhåndsgodkendte fag. Systemet er således: På universitets hjemmeside findes de fag, der tidligere har været udbudt, men først når starten nærmer sig, bliver listen af mulige fag offentliggjort, og derudover får de udvekslingsstuderende udleveret en bog med de fag, de anbefaler, at man vælger imellem. Så har man 3 uger til at shoppe imellem alle de fag, man overvejer, og så skal man fysisk skrives op. MEN listerne bliver åbnet længe inden deadline, så venter man for længe, risikerer man, at der ikke er flere ledige pladser.
Jeg endte med at læse følgende tre fag:
COM212 – Komparativ Journalistik: Lidt ustruktureret, mange interessante journalistiske inputs, workshop med faktatjek af store chilenske virksomheder, forløb om kvalitetsjournalistik og fokus på, hvordan medierne får folk til at betale for webnyheder.
COM215 – Analyse af den aktuelle internationale situation: Blev præsenteret for et fag for dem, der gik med en korrespondent i maven, men var mest af alt en global brush-up på store emner som sikkerhedspolitik, Rusland, økonomi, Brasilien, narkotrafik osv. Store emner på kort tid med en ung og dygtig lære, der også arbejder som journalist. Hver uge havde vi en prøve i aktuelle nyheder, hvilket var motiverende ift. at have fingeren på den globale nyhedspuls.
IHI2370 – Chilensk kultur: Bestod af de fire emner Sociologi, Historie, Samfund og Økonomi. Intet journalistisk, men til gengæld en grundig indføring i forståelsen af land og folk.
Bolig er let at finde. Jeg fandt et sted, inden jeg tog af sted, men det vil jeg ikke anbefale. Der er masser af gode muligheder, og Facebook er nøglen. Jeg flyttede selv efter to måneder, da jeg ikke var tilfreds med mit første sted. Start med et par nætter på hostel, tag ud og se på nogle appellerende boligmuligheder, og find det sted, der passer dig. Jeg betalte 1.400 kroner om måneden mit første sted og 2.500 det andet.
Både ulighed, levestandard og prisniveau ligger højt. Det meste er lidt billigere end i Danmark, men en del koster enten det samme eller mere.
Visum søges i god tid, koster en del, du kommer til at sidde i kø flere gange efter ankomsten til Santiago. Jeg kender flere, der nøjedes med 90 dages turistvisum, som blev fornyet via en smuttur til Argentina. Skolen kræver officielt, at man har turistvisum, men det blev ikke kontrolleret.
Jeg tør godt indrømme, at mit 8. semester fagligt ikke var mit mest udbytterige, men til gengæld har det kulturelt og socialt været fuldstændigt uvurderligt for mig. Chiles dramatiske historie er en sand spændingsroman at dykke ned i og blive klogere på. Jeg vil derfor også gerne anbefale alle at tage at sted, men hvis du overvejer Chile, så skal du også have dit spanskniveau med i overvejelserne.
Hvis du har spørgsmål, så svarer jeg hjertens gerne på Nielsen219@hotmail.com.