Af Marie Ayse Strunge Dogan, Kommunikation 5. semester

… er titlen på en filmklassiker skabt af en flok instruktør-kanoner. Men det er også meget sådan, jeg har det i skrivende stund, hvor jeg sidder på en café i Hamborg og venter på min sidste Flixbus hjem til Danmark efter fem måneder i Frankrigs hovedstad.

Paris er en storby i ordets mest rå betydning. Den er fyldt med rotter, der lugter af tis i metrogangene, og folk forsøger at sælge dig ulovlige cigaretter, alkohol, grillede majs og andre fornøjeligheder på gaden. Byen er ikke så poleret, som den fremstilles i film og sange – men for mig er det netop de flossede kanter, der gør Paris til min yndlingsby. Der sker altid noget. Om du vil til afrodansefest i Belleville, jazzkoncert i en vinkælder, maskebal eller bare en tur på Louvre, så er mulighederne uendelige.

Bolig

At finde bolig i Paris kan være en udfordring. Jeg var heldig at kende én med en ledig lejlighed, hvor jeg boede alene. Det var dyrere end et kollegieværelse, men for mig alle pengene værd at have mulighed for at have gæster fra Danmark boende og være vært for mine venner i Paris. Jeg boede i det 12. arrondissement, som er et meget hverdagsagtigt Paris uden Eiffeltårne eller Mona Lisa’er, men med masser af boulangerier, beige Haussmann-bygninger, hyggelige grøntsagsmarkeder og gode metroforbindelser.

To af mine veninder fra klassen boede ved Cité Universitaire og oplevede ved ankomst at blive flyttet fra Det Danske Hus til Det Tyske Hus. Det er helt normalt og en del af idéen om at have blandede nationaliteter i husene. Jeg var heldig at blive inviteret med til fester her, som altid var sjove. Beboerne ved Cité var generelt meget åbne, nysgerrige og snaksalige – så et godt sted at møde mennesker fra hele verden.

Skolen

Jeg læste linjen Fashion and Communication på EFAP, som udelukkende består af internationale studerende. Det var jeg glad for, da vi alle var i samme båd, og engelsk blev naturligt til det fælles arbejdssprog. På de øvrige linjer var der flest franske studerende, og mellem dem blev der primært talt fransk, hvilket kunne gøre det svært at være en af de få internationale studerende.

Det faglige niveau var lavere end på DMJX, og der var intet pensum uden for undervisningen. Til gengæld arbejdede vi meget med mundtlige gruppepræsentationer, hvilket gav plads til kreativitet og samarbejde med de andre studerende. Skemaet var uforudsigeligt; undervisningen kan ligge mellem 8.00 og 20.00 mandag til fredag, men i realiteten er der de fleste dage kun ét modul à tre timer – så fritiden er rigelig.

Gode tips til lidt af hvert

• Køb månedskort til metroen. Det koster 88€ om måneden, men det løber hurtigt op med enkeltbilletter (og det er træls at skulle tænke på). Hvis du som mig tager afsted allerede i starten af august, er det endnu billigere at købe et årskort. Det koster knap 400€ for studerende, så det er en anelse billigere end at købe fem månedskort. Årskortet skal bestilles online, og gør det gerne en måned før, du skal bruge det, da det tager noget tid at lave det.
• De fleste museer er gratis for EU-borgere under 26 år. Brug det! Derudover kan du som ung få årskort til bl.a. Palais de Tokyo for 10€.
• Paris’ loppemarkeder er verdens bedste og afholdes året rundt. Instagramprofilen @kissa.vintage deler hver uge, hvor de er henne. Mit yndlings er ved Boulevard Port Royal anden søndag i hver måned.
• Kast dig ud i at lære fransk. Parisianerne er ikke så arrogante, som de har ry for at være, så øv dig i supermarkederne, på caféerne og hvor du ellers kan falde i snak med dem.
• Vær tålmodig. Tingene sker ofte i sidste øjeblik på EFAP – vi fik fag og skema dagen før skolestart og studiekort i den sidste måned af opholdet. Men de skal nok ske.
• Besøg Den Danske Kirke, hvis du får hjemve til Danmark. Frederikskirkenafholder både middage, kor og fredagsbarer.

Når jeg tænker tilbage på mit ophold, er det ikke de postkortsmukke øjeblikke, der fylder mest. Det er hverdagen i metroen i myldretiden, de sene undervisningstimer, cafébesøgene og de mange utrolige oplevelser med mine nye venner. Paris var til tider besværlig, rodet og uforudsigelig, men derfor også et sted, hvor jeg lærte meget om mig selv.

Således vil jeg afslutte min klumme og understrege min dybfølte anbefaling af at tage på udveksling til Paris – og at se eller gense Paris, je t’aime, for det er en sød film.