University of Helsinki

Af Anne Marie Lykkegaard, journalist

»For satan, det er koldt«

Selvom Finland er en af vores nordiske naboer, var der mange ting, der overraskede mig. Det første var den bidende kulde og derefter, hvor sande mange af fordommene og klichéerne er.

Min fugtige hud damper i vinterkulden. Det er -5 grader, og jeg står på en badebro kun iført bikini og Dr. Martens vinterstøvler.

Jeg krammer mig selv for at holde på den sidste smule varme, der stadig er tilbage i kroppen. Jeg kigger den i det kulsorte vand. Søen er frosset til, men en stor kvadrat er holdt åben. Op ad trappen fra vandet kommer en dame i sort badedragt.

finland 1-3

Hun virker afslappet, mens hun stryger håret væk fra ansigtet. Jeg tager mine støvler af og mærker straks kulden fra badebroen stikke op igennem mine fødder. Jeg begynder at trippe.

Damen kigger på mig. »Is this your first time?«

Jeg nikker. »Just remember to breath,« siger hun og smiler.

En tur til mumiland
Når jeg fortalte mine venner og bekendte, at jeg skulle til Finland på udveksling, kiggede de ofte på mig og sagde noget i retning af:

»Hvorfor lige Finland? Der er jo pissekoldt og mørkt.«

Jeg havde egentlig ansøgt både University of Cardiff og universitet i Southampton i England, men Finland trak i mig. Selvom det kun er 1,5 time væk med fly, vidste jeg stort set ingenting om det store land. Kun de velkendte klichéer om de tusind søer, saunaer og en hang til at gå med kniv. Og så var det vist noget med, at julemanden skulle komme derfra. (Det, ved vi godt, er løgn.)

finland 2-3

Så hvorfor ikke bo der i en fem måneders tid og finde ud af, hvad der er los i mumiland?

Helan går sjung hoppfaderallanlallanlej
De første par uger i Finland var en konstant kamp for at holde varmen. Temperaturer ned til -29 grader trang ind igennem alle mine lag uld, svedtransporterende materialer og skibukser. Røde, tørre pletter dukkede hurtigt op på kinder, fingre og selv mine baller blev ramt af frostbid.

Ved -10 føltes det helt menneskeligt igen, og bussemændene frøs ikke til is, når man trak vejret.

Mine venner havde også ret i forhold til mørket. For der var mørkt. I lang tid.

Men både kulde og mørke klares ved at sætte sig til bords med en flok finlandssvenskere, synge en jävlä masse svenske drukviser og ja, skylde det hele ned med en kradsbørstig omgang brændevin.

Jeg omgik mest finlandssvenskere, fordi jeg var indskrevet hos Svenska Social og Kommunal Högskola.
Finlandssvenskerne er den her lille minoritet på godt 300.000 mennesker, der bor i Finland. De er taler både finsk og svensk – og gerne en blanding af begge sprog. Minoriteten tages ganske seriøst i Finland, hvor man kan finde alt fra vejnavne til biografundertekster på både finsk og svensk. Til stor hjælp for en skandinav som jeg, der ikke forstår et hak finsk.

Det tavse folk
Forskellen på finner og finlandssvenskere er i den grad til at få øje. Jeg vil faktisk våge den påstand, at man kan se på deres påklædning, om det er en finne eller en finlandssvensker.

Jeg vidst, inden jeg tog af sted, at finner er kendt for at være et introvert folkefærd, der gerne går med kniv. Man kan ikke bebrejde dem det. Deres historie med russerne, samt de lange, mørke vintre gør noget ved folk.

Men at jeg ofte endte med at føre en monolog med sig selv, kom bag på mig. Finnerne er tavse, medmindre der er ishockey på tv, eller de er sanseløst berusede. Så kan man godt lokke lidt ord ud af dem.

finland 4

Men jeg tror, at de nyder stilheden. For dem er det ikke pinligt eller akavet. Det er faktisk bare rart, og det lærte jeg også. Især i saunaen, hvor man gerne sidder helt stille og bliver ’grillet’ af den næsten ubærlige varme.

Stilheden er en essentiel del af finnerne. Det skræmte mig i starten, fordi jeg selv er dårlig til at være stille. Men jeg har lært at værdsætte et stille øjeblik fra tid til anden nu.

Men skal man i snak med finnerne, så er det finlandssvenskerne, man skal gå efter. De har snakketøjet i orden og er mere åbne for fremmede.

I saunaens dybe, stille ro
Jeg går ned ad trappen til det mørke vand. Da det rammer mine tær, stivner jeg og har allermest lyst til at vende om. Men nej. Jeg skal i.

Da hele min krop er under, er det umuligt at genkalde det gode råd fra damen. Husk at trække vejret. Det var jo helt umuligt. Jeg fik en trykken for brystet og begyndte at hyperventilere.

»For satan, det er koldt,« får jeg fremstammet, mens jeg forsøger at trække mig selv op ad den isglatte trappe. På badebroen står mine finlandssvenske venner og kigger på mig. De griner, mens de viser mig vejen tilbage til den dampende varme sauna. Ind i mørket og stilheden.

Fakta
Anne Marie Lykkegaard, journaliststuderende, 8. Semester brugt på University of Helsinki fra 30. December – 17. Juni.

Nyttig viden for andre, der overvejer Helsinki som udveksling
Det er nemt at få et sted at bo. Man ansøger om et værelse eller lejlighed, når man ansøger om plads på universitetet. Jeg var heldig at bo sammen med to piger fra Holland og Canada, og vi kom rigtig godt ud af det med hinanden. Vi havde hvert vores værelse, køkken, fællesareal med spisebord, badeværelse og en altan. Vores lejlighed lå cirka 12 minutter med tog fra centrum.

Hvis man skal i byen, er det billigst i bydelen Kallio. Der kan man få 0,4 l. Øl for omkring 26 kr. Ja, de regner ikke i halve liter her. Det er generelt dyrt at gå i byen i Finland, fordi de har nogle ret vanvittige alkoholrestriktioner.

Der sker ofte en masse i byen af kulturel karakter – selv om vinteren.

Must sees: Fortet Suomenlinna – kan anbefales både om vinteren og om sommeren. Bydelen Eira, som har rigtig smuk arkitektur. Helsinki katedral – den er svær at undgå, når man har sin daglige gang i Helsinki eller bare er på lynvisit.

Finlandssvenskerne taler en slags svensk, som er til at forstå. Hvis du lærer dig lidt svensk, så er det ganske nemt at føre en samtale. Det kniber lidt for dem at forstå dansk.

Det er lidt dyrere at leve i Finland end i Danmark. De importerer mange af deres fødevarer, så derfor skal man sørge for at have en opsparing med, nogle legater – jeg fik 10.000 kr. Gennem Nordplus-fonden, og så havde jeg arbejde hos Videnskab.dk ved siden af.

Der udbydes rigtig mange spændende fag, og man kan tage fag på tværs af fakulteter. Vær derfor ikke bange, hvis Soc&Kom ikke udbyder nogle fag, som interesserer dig. Du skal bare tage mindst ét fag hos dem.

Man kan nemt komme til både Stockholm, Tallinn og Skt. Petersborg med færge fra Helsinki. Selv var jeg kun i Tallinn, men der var jeg to gange. Det er en prægtig by, og så er det en del billigere end i Helsinki.

Fag, jeg tog

  • Media landscape in transition
  • Islandske sagaer
  • Introduktion til filmmusik
  • Communication for social change
  • Finsk

Ved siden af dette var jeg assisterende hjælpelærer på et danskhold. Det vil jeg klart anbefale. Det var rigtig sjovt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *