Hvis smuk natur, vilde oplevelser og et helt fantastisk socialt studiemiljø lyder som noget for dig, så er University of Tasmania stedet, du skal på udveksling til.
Af Aksel Heine Mortensen, Journalist
Da jeg landede i den lille lufthavn på den anden side af jorden, var mine forventninger noget nær ikkeeksisterende i forhold til, hvad Tasmanien havde at byde på. Valget, om at jeg skulle bruge det næste halve år så langt væk fra Danmark som muligt, var i første omgang taget af den simple grund, at jeg skulle til Australien, og Sydney var for dyrt. Og hey, så havde Tasmanien jo umiddelbart nogle ret fede fag, og omgivelserne lød ret blæret. Trods denne halvnaive tilgang kan jeg se tilbage på et semester, som på alle måder har været fantastisk.
Fra første dag tager universitetet hånd om de studerende med en introtid på to uger spækket med arrangementer, der skal hjælpe både nye studerende og udvekslingsstuderende i gang med deres nye tilværelse. Her bliver der holdt en masse BBQ’s (Australiere kan simpelthen ikke få nok af at grille sløje pølser pakket ind i kridhvidt toastbrød), arrangementer rundt omkring på de mange campusser, der er spredt ud over byen, og bådsafari ud fra smukke Bruny Island, der ligger et stenkast fra Hobart. Her fik vi en smagsprøve på Tasmaniens smukke natur med delfiner, flyvefisk og små øer, hvor man knap kunne se jorden for bare sæler.
Det mest populære at gøre i Tasmanien er at tage ud og opleve naturen, og selvom mange af de lokale elsker grej og camping, er det på ingen måder et krav, at man skal gide at sove i telt for også at kunne tage del i det. Tasmanien er jo ikke særlig stor, og det betyder, at mange steder kan nås indenfor en til to timers kørsel, så wallabees og wombats skal du nok få set en masse af. Tasmanien er også et undervurderet surfspot, hvor man fra Hobart kan nå en række point breaks og beach break. Dog er det en smule pebret at leje boards, og jeg vil derfor anbefale, at man finder et brugt board og våddragt, som man kan sælge videre, når det er tid til at vende snuden mod Danmark. Det tog mig kun et par dage både at skaffe et board og sælge det igen til sidst, og våddragten kan man låne af Patrick Donoghue, Universitetets meget flinke udvekslingskoordinator.
Selve byen er ikke særlig stor, men det betyder på ingen måder, at den er stille. Der er et hav sjove og skæve cafeer, butikker og restauranter og alle ugens dage byder på kulturelle arrangementer, koncerter og markeder. Derudover er der også det berømte kunstmuseum Mona, der minimum er ét besøg værd og som i øvrigt er gratis, når man bor i Tasmanien.
Hvis man skal finde en akilleshæl ved Tasmanien, så er det den offentlige transport. Den fungerer udmærket, når man vil rundt i Hobart, men den er meget begrænset med det samme man kommer udenfor bygrænsen. Det betyder, at det er nødvendigt at have en bil til rådighed. Heldigvis har stort set alle de lokale studerende deres egen bil, og rigtig mange udvekslingsstuderende investerer også i en midlertidigt. Så vis man ligesom mig ikke lige havde indregnet en bil ind i budgettet, så kan man sagtens komme rundt og opleve alligevel.
At gå på UTAS er en noget anden oplevelse, end at studere journalistik på DMJX. Hvor man på DMJX har mødepligt og skole nærmest alle ugens dage, havde jeg kun 1,5 times fysisk undervisning per fag om ugen på UTAS spredt over to dage. Resten var selvstudie, og selvom det krævede en anelse mere selvkontrol, betød det også, at man kunne tilrettelægge sit studie efter alt det andet, man gerne vil opleve. Og det er jo som oftest oplevelser, man tager på udveksling for. Jeg vil dog slå et slag for fagene, der gav et spændende indblik i, hvordan Australiere oplever deres medieverden og de problemer og løsninger, som de kigger ind i. Det var noget anderledes end i Danmark, og gav et meget interessant perspektiv.
Til sidst er der vist kun en enkelt ting at sige; Hvis du overvejer UTAS, så gør det! Du kommer ikke til at fortryde.