Af: Sofie Jensen Märcher, JOUR 3. semester

Wupti (knipser med fingrene) så var fem måneder kommet og gået.

Huse, træer og marker flyver forbi som toget kører hjem mod Aarhus. Ligeså gør mine minder fra de seneste fem måneder, mens jeg forsøger at formulere mine oplevelser på dansk, et sprog jeg ikke har snakket i min hverdag og som uden tvivl giver mig et smil på læben, når det synger i mine ører om nogle timer.

Jeg kan genkalde mig min ankomst i Utrecht som var det i går. Jeg ankom på campus med min 50 liters rygsæk på ryggen, og en kuffert, der ikke havde klaret turen, i hånden. Jeg slæbte den hen ad asfalten og måtte bruge hver en muskel for at nå min dør til værelse 157 i Johanna. Jeg var så umådeligt heldig at sikre et værelse blot fem minutters gang fra mit klasseværelse i Utrecht Science Park. Jeg nåede endelig døren og mødte mine rumboer for de næste fem måneder. En fra Østrig, en fra Belgien, en fra Florida og en fra Ungarn. Ikke længe efter min ankomst ringede det på døren. Ingen af os vidste hvad der foregik, men vi fandt efter lidt tid ud af at det var dørklokken. En tidligere beboer stod udenfor. Hun havde en af hendes tidligere rumboer med på Face Time og personen på Face Time plejede at bo på mit nye værelse. Hun fortalte at hun havde efterladt et brev, gemt i en kuvert bag ved gardinet. Brevet var den sødeste start på dette ophold. Jeg var klar på et helt nyt eventyr. Et eventyr jeg aldrig har prøvet før og aldrig nogensinde vil glemme.

At studere i udlandet

Cultural Journalism var navnet på mit kursus dette semester. Det bestod af journalistiske fag: Skills and Workshop, Research og CMP. Innovation, kunstfag og ekskursioner til Amsterdam, Berlin og én valgfri destination. Alt sammen ting og steder der har lært mig ting jeg ikke kunne have forestillet mig da jeg for fem måneder siden sad i toget i den modsatte retning.

Lad os starte bagfra. Jeg har netop afleveret min sidste opgave for semesteret. Et stykke journalistik jeg har arbejdet på siden slutningen af april, og et stykke journalistik jeg er meget stolt over at have produceret. Den 17. maj tog jeg klokken 00.35 med Flixbussen mod London. Næste dag foregik den hidtil største march for Palæstina. Jeg filmede den og besøgte en af lejrene for Palæstina på SOAS University i vest London. Min opgave handler om fællesskab og hvordan studerende finder fællesskab i deres aktivisme for Palæstina. Jeg lærte ikke kun om det fællesskabet en sådan lejr kan skabe, men jeg lærte om historien bag den nuværende krig. Vi havde to uger til at rejse ud i Europa og skrive/filme/optage vores historier. Jeg vidste jeg ville lave noget om fællesskab, og skæbnen sendte mig i retningen af fællesskabet i en studenterlejr for Palæstina i London. Det er en mulighed jeg aldrig før har haft og det gav mig blod på tanden i forhold til at lave mere journalistik i udlandet.

Opgaven før denne foregik i Berlin. Hele vores hold tog sammen med fire af vores kompetente undervisere til Berlin for at lære om ’Creative Cities’, kultur og at lave journalistik. Turen var en kulmination mellem vores fag Creative cities og vores journalistiske fag Skills and Workshop. Med Creative Cities lavede vi i grupper rundvisninger af forskellige nabolag. Jeg lavede rundvisning af området Reuterkiez og vores fokus var klasse. Vi fortalte vores medstuderende om forskellige tegn på klasse i området, og havde lært utroligt meget om dette lille område i vores research. Udover fire forskellige rundvisninger, med fire forskellige fokuser, i fire forskellige nabolag, besøgte vi også talrige museer, spiste god mad og lærte hinanden bedre at kende. Dette var dog kun de to en halv dag ud af fem. De sidste dage havde vi til at lave en journalistisk produktion. Mig og min veninde besluttede i Utrecht at vi gerne ville lave en lille dokumentar om en såkaldt foodforest i Berlin. Jeg lærte meget om at filme, ligesom jeg havde ønsket mig. Og denne nye viden brugte jeg ligeledes i mit fornævnte projekt i London.

Vi lavede også journalistiske opgaver i Nederlandene i begyndelsen af semesteret. Det var første gang jeg lavede journalistik om mennesker der ikke snakkede dansk, og det bliver i hvert fald ikke sidste gang.

At bo i udlandet

Jeg har rejst meget og jeg har også boet i udlandet en enkelt gang før, men ikke i fem måneder som dette udvekslingssemester har varet. At bo i udlandet fører mange ting med sig. En ting jeg virkelig nød ved det, var at få besøg af folk hjemmefra. Mine forældre og søster besøgte mig to gange. Den første gang viste jeg dem mit nye hjem og vi udforskede Amsterdam. Anden gang gik vi på opdagelse i et helt nyt område af Nederlandene. Min veninde hjemmefra besøgte mig også, min rejseveninde jeg mødte i Grækenland sidste sommer besøgte mig og så besøgte min farfar og hans kæreste mig. Alle mine besøg gav mig oplevelser jeg ikke ville have været for uden. Vi så både forskellige steder i Nederlandene, og jeg viste dem alle rundt i mit midlertidige hjemby Utrecht.

Tingene jeg glædede mig til at vise dem, og som de var spændte på at se var mange. Kanalerne i Utrecht var altid på listen. De flyder gennem hele byen, og er flankeret af hyggelige restauranter, caféer og lokale butikker. En ting jeg heller aldrig vil glemme at nævne, er det smukke kirketårn der langsomt igennem semesteret er blevet mere og mere afklædt af stillads. Tårnet har været under renovering og dækket af stillads de seneste seks år, så selv mine Nederlandske medstuderende, der havde boet i byen i fem år, har aldrig set kirketårnet uden stillads omkring det. Fra toppen er der en fantastisk udsigt. Du kan ikke bare overskue hele Utrecht, men se helt til Amsterdam, Rotterdam og hvis du er heldig, kan du skimte de Haag ude i horisonten.

Som sagt er byen fyldt med caféer og restauranter, og kulturen om disse er meget ligesom hjemme i Aarhus eller andre danske byer for den sags skyld. Selv i februar-kulden sidder folk med tæpper og nyder deres varme chokolade. I Nederlandene gælder det lige såvel som derhjemme, at der ikke findes dårligt vejr, blot forkert påklædning. Vejret er lige så forudsigeligt som i Danmark. Lige så vådt og befolkningen nyder solen når den er der, selv hvis det er under frysepunktet.

At være eller ikke at være international

Jeg kan godt lide at overgive mig helt til nye kulturer når jeg møder dem. Så, jeg skrev mig op til Nederlandsk undervisning før jeg ankom. Nederlandsk er for mig et utroligt sjovt sprog. Man kan nogle gange stoppe op et øjeblik og tro det er dansk man har hørt fra dem der gik forbi, men nej. Ofte er det bare en snyder, og de snakker Nederlandsk. Mine sprogtimer blev hurtigt et sted jeg kunne lære en masse om kulturen jeg nu levede i. Der er ikke meget kulturchok når man flytter fra Danmark til Nederlandene, men der er alligevel nogle forskelle. Jeg spurgte altid min sprogunderviser om kulturelle spørgsmål og forskelle, og jeg er næsten sikker på hun nød det lige så meget som jeg. Noget af min kulturelle læring, mødte jeg dog i undervisningen og ikke til sprogtimerne. Folk fra Nederlandene er meget direkte. Hvor danskerne måske er lidt for gode til at vandre rundt om den varme grød længere end nødvendigt, er dette ikke noget man vil møde i Nederlandene. De er direkte, siger tingene som de er, og det kan godt føles personligt af og til, men bare rolig, det er det ikke. Jeg snakkede både med mine undervisere og mine medstuderende om dette, og selvom man kan føle sig personligt angrebet af og til, er det ikke noget de hænger sig i. Det er blot deres kultur at sige tingene ligeud.

Som de fleste andre nationer (ikke alle, men de fleste) sætter Nederlænderne stor pris på at du forsøger at lære deres sprog. Men det er ikke altid de forstår hvad du forsøger at sige. Udtalen er uden tvivl det sværeste at lære. Men med Duolingo på hånden kan du forsøge at abe efter udtalen så godt du kan.

Det kan være svært at overgive sig helt til kulturen, når man lever med internationale, studerer med internationale og ikke snakker sproget. Men man kan spise stroopwafel, kroketen og biterballen og føle man er en del af kulturen. Man kan også deltage i sprogcaféer og andre sjove sager, hvis man gerne vil møde flere lokale. Vi havde en håndfuld Nederlændere i min klasse, så det skabte uden tvivl en større forståelse af kulturen. Uh, og du må endelig ikke glemme din cykel derhjemme! Den (eller en du finder dernede) får du uden tvivl brug for hvis du tager på udveksling i Nederlandene.

Er udveksling for mig?

Jeg var ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle på udveksling da jeg valgte min videregående uddannelse. Men, det er jo ikke sikkert du sidder og har det på samme måde. Jeg vil uden tvivl anbefale at tage på udveksling, hvis du er interesseret i at lære om andre kulturer, hvis du gerne vil udforske horisonterne udenfor DMJX og specielt hvis du går med en udenrigskorrespondent i maven. Jeg vil i høj grad anbefale Cultural Journalism i Utrecht hvis du gerne vil opleve endnu mere end bare Utrecht. Ekskursioner og mulighederne for at lave journalstik i udlandet er noget af det bedste ved dette program!

Har du nogen spørgsmål om Utrecht eller om udveksling, eller er du bare nysgerrig er du mere end velkommen til at kontakte mig på 30281@dmjx.dk.

Af: Johanne Bagge, Kommunikation

Som en UPF-studerende vil sige det: ”Catalonia is not Spain”. Catalonien har sit eget sprog, unikke traditioner og særtegnede madretter. Stoltheden blandt indbyggerne er til at tage og føle på, og på udveksling i Barcelona befinder man sig i hjertet af alt det, Catalonien kan.

Studiet

Først og fremmest er det værd at bemærke, at UPFs skoleår er inddelt i trimestre og ikke semestre. Det betyder, at fagene på UPF højst sandsynlig begynder før, at du har afsluttet dine fag på DMJX. Så der er et overlap, der lige skal koordineres med enten den ene eller anden skole. Men frygt ej, det kan lade sig gøre!

I forhold til fagvalg var jeg gennem DMJX skrevet op til UPFs Faculty of Communication.

Det var dog stadig muligt at tage fag på de andre fakulteter, f.eks. tog jeg nogle fag på Faculty of Economic and Business Sciences, men der var også et spændende fagudbud på Faculty of Humanities.

Jeg tog fagene:

• Risk and Crisis Communication
• International Marketing
• Human Resources
• Cultural Journalism
• Direct and Digital Marketing
• News Agencies

Selve undervisningsformen varierer fra fakultet til fakultet. På Faculty of Communication var der traditionel klasseundervisning, få lektier og meget frie rammer med indholdet til afleveringerne. På Faculty of Economic and Business Sciences var der forelæsninger i store sale, en del læselektier og generelt et højere niveau end på Faculty of Communication.

UPF udbyder også sprogfag til en god pris. Selv tog jeg et catalanskkursus, da spanskholdet blev fyldt op, før jeg nåede at få set mig om. Så hvis du ønsker at lære spansk, er det med at være ude i god tid. Dog bliver de lokale meget glade og imponerede, når man har gjort en indsats for at lære deres lokalsprog.

Kultur og rejser i Spanien

Efter at have boet i Barcelona står det virkelig klart, hvor meget den catalonske kultur betyder for de lokale. På balkoner rundt i byen hænger det catalonske flag – ikke det spanske. I metroen, supermarkedet og mange andre steder står tekst først på catalansk, derefter på spansk.

Jeg oplevede også den catalonske version af Valentines dag, nemlig Sant Jordi d. 23. april. Her er traditionen, at man giver roser og bøger til dem, man har kært. Hele byen summede af liv og var fyldt med boder, hvor man kunne købe roser og bøger, og det var tydeligt en meget betydningsfuld dag for de catalonske borgere.

Udover at opleve den catalonske kultur er det også værd at udnytte de billige indlandsrejser, man kan komme på rundt i Spanien. Jeg brugte min pause mellem de to trimestre på en rundtur til Mallorca, Valencia, Madrid og Sevilla. Undervejs var jeg også på Ibiza samt udforskede de lokale byer og flotte strande, der ligger rundt om Barcelona.

Omkostninger og tips

Nogle ting i Barcelona er billigere end derhjemme, andre er tilsvarende. Tilsvarende er lejlighedspriserne (ift. København), mens alt herefter egentlig er billigere: Kaffe, supermarkeder, restauranter etc. Derudover kan man få et billigt metrokort som studerende kaldet T-mobilitat, hvor man kan rejse ubegrænset i tre måneder for ca. 50€.

Det kan anbefales at kigge på lejligheder på platforme som HousingAnywhere eller SpotAHome. De to hjemmesider er en sikker måde at finde bolig på, hvor udlejer ikke modtager ens penge, før man har boet i lejligheden i 48 timer og sagt, at alt stemmer.

Sidst men ikke mindst skal man holde godt fast på sine ejendele i Barcelona. Især telefoner er et scoop for tyve, og jeg kan ikke tælle antallet af historier om folk, der har fået stjålet deres ting på natklubber, gaden, stranden osv. Derfor kan det anbefales at erhverve sig en snor, som man kan hænge i telefonen og have rundt om kroppen (selvom den ikke er smuk, I know). 

Med det sagt er Barcelona det perfekte sted, hvis du gerne vil på udveksling i en storby rig på kultur, omgivet af strande og et godt universitetsliv på UPF.

Hvis du har spørgsmålet til UPF eller livet i Barcelona, er du velkommen til at skrive på 61749035.

Af Caroline Skipper Mosgaard – Kommunikationsstuderende

Jeg kendte ikke selv den græske by med det lange navn – Thessaloniki, da jeg blev optaget på Aristotle University, men efter lidt mere end fire måneder har den festlige, kulturfyldte og ustrukturerede studieby fået en stor plads i mit hjerte.

Det skal dog først og fremmest siges, at man ikke skal tage til Thessaloniki, hvis man tager på udveksling for et højt fagligt niveau, men jeg må indrømme, at det ikke var min højeste prioritet, da jeg valgte at tage af sted. Så hvis man er på jagt efter at bo i en sydlandsk afslappet kultur, få unikke oplevelser og rejse rundt i Grækenland og Balkan, så er Thessaloniki den helt rigtige destination.

Aristotle University of Thessaloniki er det største universitet i hele Grækenland med hele 40.000 studerende. Det gør den lille storby med 800.000 indbyggere til en vaskeægte studieby, som er præget af de mange unge, der bor i byen. Byen er uden for sommersæsonen heller ikke særlig turistet, hvilket giver en endnu mere autentisk oplevelse. Derfor blev jeg også positivt overrasket over, at de fleste talte græsk til mig trods mit meget skandinaviske udseende, da jeg ankom til byen.

Når du har modtaget din indstilling fra DMJX om optagelse på universitetet i Thessaloniki, skal du bevæbne dig med tålmodighed. Jeg oplevede, at alle mine klassekammerater fik deres optagelsesbreve og begyndte at vælge fag osv. lang tid før, at jeg overhovedet havde fået bekræftet, om jeg endeligt var optaget eller ej. Og sådan er det generelt med det græske – uanset om det er busserne eller administrative ting på skolen – ha’ tålmodighed og vid, at folk gerne vil hjælpe dig, hvis du rækker ud.

Skolen

Jeg blev optaget på fakultetet School of Journalism and Mass Communication. Dette er dog et mindre fakultet på skolen, hvilket betød, at deres udbud af fag på engelsk er meget lille. Derudover skal man være opmærksom på, at der er en chance for, at de fag, man havde valgt hjemmefra, ikke bliver oprettet. Dette skete for mig, hvilket jeg først blev opmærksom på, da jeg var ankommet. Skolen tilbyder dog, at man vælger fag fra de andre fakulteter for at opnå de 30 ECTS-point, som semesteret kræver. Det betyder dog, at man kan ende med nogle fag, som måske ikke passer helt til ens uddannelse – jeg havde blandt andet Balkan Historie og et generelt fag om Grækenland i dag. Det er ens eget ansvar at finde passende fag og opnå det rette antal point, og samtidig skal DMJX også forhåndsgodkende dine fag, hvilket gør, at man heller ikke kan vælge alverdens. Det er også dit eget ansvar at få dit skema til at gå op, da nogle af fagene på de forskellige fakulteter ligger oven i hinanden. Nogle professorer er dog villige til, at du kommer for sent eller går lidt før, så det er dit eget valg, om du kan få det til at fungere.

Da jeg ikke brød mig om dette og heller ikke synes, at nogle af de tilbudte fag på blandt andet Political Science og Law fakulteterne passede til min uddannelse, kontaktede jeg selv nogle professorer for at spørge om optagelse på nogle fag, som egentligt bliver undervist på græsk, men som passede bedre til min uddannelse. Mange af professorerne er villige til at optage dig på faget, hvor du så i stedet for at deltage i undervisning får noget litteratur og opgaver i faget, som du skal løse på egen hånd og et afsluttende essay som eksamen. Generelt er de også søde og fleksible med eksamenerne. Jeg havde seks forskellige fag, hvor fem var præsentationer og/eller essays og kun en fysisk skriftlig test.

Jeg kunne desværre ikke få det til at passe i mit skema, men det er bestemt en fordel at tage imod den græske undervisning, alle udvekslingsstuderende får tilbudt, da det hjælper dig til at begå dig lidt bedre i de fremmede bogstaver. Dog skal man være opmærksom på, at man skal tilmelde sig dette kursus allerede i optagelsesprocessen, man får en mail med tilmeldingslink.

Bolig

Da byen er en rigtig studieby, findes der flere lejligheder centralt, som bare går på skift imellem udvekslingsstuderende og som har en fornuftig husleje for studerende, på omkring 300-400 euro. Generelt skal man være opmærksom på scammers, når det kommer til udlejere. Der er desværre flere, som enten tager overpris eller prøver at udleje ikke-eksisterende lejligheder. Jeg vil anbefale, at man søger på flere af de Facebookgrupper, som er lavet til formålet, fx ”Thessaloniki Greece Flats, Rooms, short/long rents, Erasmus teleperformance”, hvor andre studerende også lægger opslag op om muligheden for at finde delevenlige lejligheder. Jeg havde succes med at finde en roommate, som allerede havde fundet en lejlighed igennem Airbnb og forhandlet prisen ned til et niveau, som passer hvad andre udenlandske studerende betaler, da Airbnb-priser ellers er meget høje. Jeg endte med at betale 355 euro om måneden + en måneds leje i depositum.

Oplevelser

Jeg var så heldig, at jeg kunne planlægge mit skema, så jeg ikke havde fysisk skole mandag og fredag, hvilket gav mulighed for at tage på ture og rejser i Grækenland og omegnen. Jeg nåede blandt andet både på øhop, rundt i Makedonien regionen og til Istanbul og Sofia.

Men i forhold til oplevelser i Thessaloniki vil du heller ikke komme til at kede dig. Byen har en storslået historie, og derudover er der rig mulighed for at feste og spise vanvittig god mad. Man spiser endda ret billigt på de klassiske tavernaer, hvor jeg regnede mig frem til, at når man deler flere små retter, som er meget normalt i Grækenland, og endda får vin til, kommer man ca. af med 13 euro pr. person.

Dette var klart et kæmpe plus for mig, som gjorde det muligt at leve meget ” luksuriøst” med restaurantbesøg ugentligt og daglige take-away kaffe og juice der kostede mellem 2-5 euro.

Skolen har dog også den fantastiske mulighed, at der gratis bliver serveret tre måltider om dagen alle ugens dage i student restauranten. Kvaliteten er ikke superhøj på maden, men altid mættende, da man både får en forret, hovedret og dessert eller frugt, og fik jeg sagt helt gratis!

Alt i alt har mit udvekslingsophold i Thessaloniki båret mest præg af fantastiske oplevelser og rejser, god mad og til tider frustrerende og uorganiseret sydlandsk kultur frem for høj faglighed og mange timer i klasselokalet.

Af Marc Palmhøj, Interaktiv Design Studerende

Da jeg havde introducerede mig selv som udvekslingsstuderende i Haag til de lokale, grinede de af mig og sagde “The world is your oyster, and you chose The Hague?”. Jeg var på udveksling på Royal Academy of Art (herefter KABK) i Haag, Holland, i 5 måneder og mit ophold var overordnet en blandet oplevelse. Byen Haag efterlod et negativt indtryk på mig, mens skolen formåede at opveje for meget af det, jeg følte, byen manglede.

Den Haag (den negative del)

Haag er ikke den mest interessante by i Holland, når det kommer til events eller natteliv, især ikke når man tager dens størrelse i betragning som Hollands tredje største by. Der eksisterer tre klubber i byen, antallet af barer der har åben senere end midnat kan tælles på en hånd. Der er af folks almindelig opfattelse at fraværet af nattelivet skyldes unge menneskers udvandring til andre byer såsom Amsterdam eller Rotterdam, hvilket gør at nattelivet i Haag forbliver kedeligt. Jeg vidste godt på forhånd at Haag ikke vil være den mest spændende by, men fortalte mig selv at jeg altid kunne tage toget til Amsterdam eller Rotterdam, hvis jeg havde brug for det. Efter min erfaring er dette dog noget, folk generelt siger mere, end de faktisk gør (mig selv inklusiv). Offentlig transport er ikke billigt, og det kræver fritid, hvilket er svært at finde, når man studerer på KABK.

Det eneste billede af Haag på min telefon

Bolig

Kort fortalt er Holland i en stor boligkrise. Jeg har fået fortalt, at det er et landsdækkende problem og ikke engang begrænset til storbyerne. Inden jeg rejste til Haag, blev jeg fortalt af DMJX, at boligproblemet er ligeså galt i København som i Haag. Dette er dog ikke min oplevelse, boligmarkedet er mildere i Haag end København og fremlejning af et værelse i 5 måneder er ikke det sværeste at finde. Der findes en masse Facebook grupper til at finde værelser og KABK opretter en gruppe for udgående og indgående udvekslingsstuderende så man nemmere kan finde/bytte et værelse.

KABK (den positive del)

Royal Academy of Art (KABK) er en international skole, der har en hel del at tilbyde inden for undervisning, workshops og kultur. Skolen kører et traditionelt skoleskema med forskellige fag hver dag og et valgfag, der foregår hver onsdag. Her kan man vælge mellem 14 forskellige valgfag hvert semester, såsom 3D printning, Cinema4D eller exhibition design og keramik. Af denne grund har skolen passende workshops til at kunne afholde disse fag, hvor der er uddannet (søde) folk til at hjælpe én i at udføre ens projekter. Der er praktisk talt workshops for alle slags medier, så ‘sky is the limit’ når det kommer til at udføre ens idéer. Dette giver også mening, siden skolen er en kunstskole, og der er utrolig stor fokus fra både lærere og klassekammerater i at materialisere ens idéer på så mange forskellige måder som muligt. Dette kan også mærkes på de studerendes på Interactive Media Design, hvor nogle studerende både laver animationer og samtidig eksperimenterer med skulpturer, installationer og sensory oplevelser.

Undervisningen på skolen drejer sig i høj grad om at udforske sin identiet som kunster/designer og finde frem til sin kreative fortælling igennem de værker man laver. Derfor skal man være forberedt på at en stor del af ens værk er at kunne fortælle omkring det og koble det til ens kreative fortælling. Underviserne forlanger ikke nødvendigvis, at dine projekter har en sårbar eller dyb personlig baggrund (troede jeg i starten), men de søger en mere eksistentiel forbindelse til, hvem du er og sammenhængen mellem det og projektet, og de er ikke bange for at spørge dig ind til dette foran klassen. I forhold til klassekulturen på Interaktiv Media Design (IMD) er strukturen ligeså flad som på DMJX, folk kommer ofte for sent og undervisningen er mere en dialog end en monolog fra lærens side. Underviserne på IMD er også ofte yngre (slut 20’erne/midt 30’erne) og ofte mere i øjenhøjde med de studerende, end hvad jeg oplever på DMJX. På KABK er der en følelse af, at næsten alle undervisere forstår, hvad man mener med brugen af en bestemt teknologi. Underviserne har en store værktøjskasse, når det gælder softwares og teknologisk viden. Underviserne på IMD har deres egne erfaringer med teknologi såsom motion capture eller kodning og kan derfor hjælpe dig med udviklingen af dine idéer både konceptuelt men også teknisk. På mit semester endte semesteret med en eksamen i form af en udstilling på et lokalt udstillingssted i Haag og en 20 minutters præsentation foran alle lærerne fra mit semester på selve skolen. Her fik man mulighed for at tale om sine projekter og reflektere over sin proces og sit semester som helhed, mens man modtog bund ærlig individuel feedback fra hver lærer.

Vil Haag være noget for dig?

Hvis du spørger dig selv, om Haag og KABK vil være en oplevelse for dig, skal du overveje hvad du er ude efter på dit udvekslingssemester. En spændende kulturel rejse? Eller et læreligt semester på en ny skole? Det er hårdt sat op, men min erfaring fra mit ophold og samtaler med andre studerende er, at et udvekslingssemester i Haag primært kan tilbyde det sidstnævnte. Udvekslingsstuderende og studerende generelt, der kommer hertil, er dedikerede og bruger størstedelen af deres ophold på skolen og skolerelaterede aktiviteter såsom havearbejde, filmklub og skolens lokale radio. Fortællingen fra studerende på KABK er aldrig at Haag er en fed by og de måtte bo her, men derimod at KABK har et af de bedste programmer i forhold til grafisk design og interactive media design, hvilket jeg vælger at tro på 😉

Hvis du har flere spørgsmål kan du skrive på 30214@dmjx.dk 🙂

Bh, Marc