Af Rebecca Waaben Tordrup, kommunikationsstuderende

Jeg var på udveksling på verdens største ø, Grønland. Illisimatusarfik, som er Grønlands eneste universitet, ligger i hovedstaden Nuuk med ca. 20.000 indbyggere. Universitet holder til en smule ude for byen i en moderne bygning med den flotteste udsigt til både hav og bjerge. I og med, at universitet er af en ualmindelig lille størrelse, er der også meget få elever i klasserne sammenlignet med universiteterne i Danmark. De fag jeg var tilknyttet, var vi max. 15 studerende, men det var omkring halvdelen, som rent faktisk dukkede op til undervisningen. De elever som tog del i undervisningen var søde, men som de fleste grønlændere var de en smule stille og afventende i starten. Når de har set dig an, åbner de op og fortæller hellere end gerne om deres land samtidig med, at de er enormt hjælpsomme. Det har virkelig været en gave for mig at danne lokale relationer, da jeg er blevet beriget med oplevelser. Især min lokale roomie har taget mig med på mange sejlture. Du skal ikke forvente en uni-kultur med fredagsbarer og mange sociale arrangementer, da mange studerende er omkring 30 år og allerede har børn. Det er acceptabelt at tage sit barn med til undervisning, og ofte ser du barnevogne rundt på universitetet. Jeg gik i klasse med en mand på 65 år, men der var samtidig også en del, der var på min egen alder.

Jeg oplevede, at universitet generelt var meget hjælpsomme og imødekommende over for gæstestuderende. Lærerne er meget åbne overfor feedback, og vi studerende kunne have meget indflydelse, hvis vi ønskede det. Der blev også oprettet et grønlandsk sprogkursus kun for os gæstestuderende, som selvfølgelig var frivilligt. Det var virkelig fedt at lære en smule basalt grønlandsk, selvom de fleste lokale kan snakke dansk. Den internationale supervisor, Per Arnfjord kan vitterligt hjælpe med alt. Han stod for, at der blev arrangeret et arrangement, kun for gæstestuderende før semesteret startede, hvor vi kunne få styr på fag osv. Derudover var der hver anden fredag eftermiddag kaffe og kage for gæstestuderende, hvilket der var stor opbakning til. Vi var ca. 12 gæstestuderende, hvoraf 7 af dem var danske, som havde et lille hyggeligt fællesskab.

Som sagt er det er meget lille samfund, hvilket gør, at man hurtigt kommer til at kende flere ansigter rundt i byen. Byen har et velfungerende bussystem, gågade, biograf, bar, Brugsen, svømmehal og meget andet, som vi kender det hjemme fra Danmark. Jeg startede til Kajak-polo i svømmehallen, hvor jeg hurtigt blev en del af en lille hyggelig gruppe. Kultur- og foreningslivet har stor opbakning i Nuuk. Der er f.eks. klatring, strikke-cafe, keramik og dans. Men ellers er det i naturen, hvor du kan få utallige gode oplevelser. Hver gang jeg har været på sejl- eller vandreture, har jeg kunne mærke den storslåede natur, Grønland har at byde på. Det er så vanvittigt smukt. Jeg har nydt følelsen af at føle mig lille bitte i en meget stor og barsk natur. Hvis du ikke er vild med natur-oplevelser, så tror jeg, at du vil få et kedeligt ophold, da det ikke er en storby.

Jeg var til en start udfordret på det grønlandske samfunds Laizze faire tilgang til tingene. Der er ikke meget, der er struktureret og planlagt. Jeg oplevede, at det er normalt at komme og gå til undervisningen, som det lige passer den enkelte elev. Men efterhånden som tiden gik, fandt jeg mig mere til rette i den rolig måde at leve livet på.

”Der er jo ingen grund til at stresse. Det hele løser sig alligevel”. Det er en stor kontrast til det danske samfund i et dagligt hamsterhjul med mange aftaler og gøremål. Det er en balance: for meget og for lidt. I det danske uddannelsessystem er vi vant til at deadlines, der skal overholdes ift. til afleveringer og opgaver. Men i Grønland, så går det nok alligevel.

Jeg er så glad for, at jeg valgte at tage til Grønland og fik så mange fantastiske oplevelser. Hvis du overvejer at tage på udveksling i Nuuk, så synes jeg du skal gøre det. Det hele skal nok gå!

Af Josefine Harboe, journaliststuderende og på udveksling 4. semester på IHECS i Bruxelles

Det var ikke sjældent at jeg blev mødt af en tirade om, hvor kedelig, regnfuld og lobbyisttung by, Bruxelles er, når jeg indviede folk i mit forestående udvekslingsophold. Det var sådan set også min egen 3. prioritet, da jeg søgte i første omgang og på den baggrund, var jeg en smule skeptisk ved tanken om at skulle bruge fire måneder i, hvad der lød som Europas kedeligste by. Har du mødt samme fordom, så frygt ej! Min skepsis blev gjort til skamme, og det er blevet et personligt projekt for mig at knuse det blakkede og ufortjente ry, Bruxelles bærer rundt på.

Byen
Jeg synes, det var spændende at få lov at bo i noget, der minder om en storby med store politiske institutioner, højt tempo og masser af kulturtilbud. Byen er opdelt i en slags kommuner, som er meget forskellige fra hinanden. IHECS ligger i centrum, som er mest turistet om end lidt kedelig. Her er shoppemuligheder, restauranter og attraktioner, men jeg synes ikke, det er det mest spændende sted hverken at bo eller holde fri. Ixelles er et mere ungt kvarter, mere smart og med et bugnende udbud af barer og spisesteder. Saint-Gilles minder lidt om med smuk arkitektur og mere ro på, og Forest, hvor jeg selv boede, er hyggelig og stille men en anelse kedelig. Her ligger fantastiske Parc Duden, som giver et tiltrængt grønt stænk og lydtæppe af fuglekvidder. Det var sjældent her, jeg brugte mine aftener eller stillede min shoppetrang, men metro- og sporvognssystemet er heldigvis virkelig velfungerende. Som bonus koster det kun omkring 25 euro for et helt år, hvis man er studerende og under 25 år.

Som studerende koster det kun et par euro at gå på museum, og her kan jeg særligt anbefale kunstmuseet Bozar (hvor rabatten dog kun gælder onsdage) og det belgiske afrikamuseum, som ligger lidt udenfor centrum. Derudover ligger der flere små biografer, som viser ældre film eller indieproduktioner af og til med engelske undertekster. Til dette formål er Cinema Palace eller Cinema Galerie gode. Desuden har jeg gjort mit livs vintagefund i genbrugsbutikkerne i Marolles eller på loppemarkedet ved Jeu de Balle, som er åbent hver eneste dag.

IHECS og undervisning
Niveauet på IHECS er lavt og undervisningsformen er anderledes end vi er vant til fra DMJX. Det er en hybrid mellem akademiske – og praktiske fag, men der er næsten ikke noget læsning og forberedelse udover eksamen. Det var dejligt at have god tid til andre ting, og mange af mine medstuderende udnyttede tiden til at rejse rundt omkring. Med det sagt, var jeg skuffet over at lære så lidt. Jeg havde 12 ugentlige undervisningstimer og brugte ikke mere end to timer på forberedelse, og det var altså ikke, fordi jeg slackede mere end nogen andre.

Jeg kan klart anbefale franskundervisningen på skolen. Jeg gik i aftenskole et par måneder op til min udveksling for at have et basisniveau og havnede i den midterste kategori på IHECS, hvilket har gjort mig i stand til at bestille på fransk og føre kortere samtaler.

Jeg havde derudover Globalization, International Politics in the Antropocene, Introduction to Gender Studies, Communication of European Interest Groups og Practice Course in Photography. Alle sammen interessante og primært båret af mundtlige diskussioner mere end en typisk forelæsning, hvor man som studerende er passiv lytter.

Noget af det jeg satte mest pris på ved IHECS er, at Erasmus-gruppen er meget divers. Vi var omkring 60 studerende fra alle mulige forskellige steder, og her har jeg fået det størst “faglige” udbytte, af at høre om argentinsk politisk eller diskutere feminisme med en medstuderende fra Moldova. Loïc, som er international koordinator, er meget behjælpelig både inden og under opholdet, og der bliver generelt gjort rigtig meget for, at vi skal have en god oplevelse med flere sociale arrangementer, introuge og lignende.

Praktiksøgning fra udlandet
Jeg brugte mit fjerde semester på udveksling og har dermed også søgt praktik undervejs. Det vil jeg helt sikkert anbefale andre at gøre. Dels fordi jeg var rigtig glad for mit tredje semester på Journalisthøjskolen, hvor jeg især ikke ville have undværet mediespecialisering, men også fordi jeg synes, det var langt mindre besværligt at fjernsøge praktik, end jeg havde regnet med.

Hjemmesiden lavede jeg ud fra en af Wix skabeloner med lidt rådgivning fra folk hjemmefra. Jeg tog ikke kontakt til medierne på forhånd og var ikke hjemme til hverken praktikmesse eller samtaler. I bagklogskabens lys virker det som en god ide at tage kontakt til praktikvejledere eller ringe og lave små forhåndssamtaler med et par af medierne. Både for at høre om, hvordan det er at være praktikant de forskellige steder, men lige så meget for at gøre sig bemærket og blive husket, hvilket mine medstuderende gjorde til messen.

Jeg havde en oplevelse af, at de fleste medier synes, at det var spændende at have en praktiksamtale til udlandet, men ikke meget mere end det.

Hvis der skulle melde sig spørgsmål om praktiksøgning fra udlandet, hvilke områder, der er gode og mindre gode at bo i, eller hvor man drikker byens bedste kop kaffe, er man meget velkommen til at kontakte mig på min mail 29195@dmjx.dk eller på Facebook, og så skal jeg svare efter bedste evne. Overordnet en anbefaling til at lægge forudindtagelserne om Europas hovedstad væk for i stedet at opdage hvor spændende, levende og skør en by, det er. I Bruxelles kan ingen høre dig skrige af glæde!