Af: Marcus Albrecht Califano, TVM

Få dage inden afrejse kunne jeg ikke dy mig for at følge med i krisen i Libanon på Twitter. Det gav mig et par nervøse nætter – det virkede lidt som det vilde vesten med skudepisoder på åben gade, konflikter i befolkningen og en altoverskyggende stemning af panik. Som så mange andre steder i verden er det heldigvis ikke hele sandheden. Libanon er et meget kontrastfyldt land, der har ekstremt meget at byde på. Jeg har gennem mit liv som studerende været på udveksling tre gange – ud af dem har Libanon klart budt på flest store oplevelser. At landet står midt i en økonomisk krise er forfærdeligt, men det åbner også et vindue for eksempelvis udvekslingsstuderende, der skal have det hele til at løbe rundt økonomisk. I slutningen af august ankom jeg lidt efter midnat på Luna’s Village efter en tålmodighedstest af de større under en mellemlanding i Antalya. Det skulle så vise sig at Libanon også skulle teste mig. Mangel på brændstof over hele landet, en flygtningekrise, hvor vilkårene løbende bliver forværret, opsparinger, der i løbet af tre år er skrumpet ind til at blive 13 gange mindre værd. Når man færdes i byen undgår man ikke at børn, der burde gå i børnehave, tigger. Man skal godt nok være både kynisk og bitter, hvis ikke det gør indtryk – det var ekstremt svært for mig. Så er der også ofte bøvl med elektriciteten, som ikke er der mange timer om dagen. Hele byen var kulsort i manglen på strøm og brændstof, da jeg ankom – meget strøm kommer fra generatorer og med manglen på brændstof, blev det meget svært for butikkerne at holde åbent.

Hvorfor Libanon?

Libanon er dog meget mere end dens problemer. Den første uge brugte jeg på mit værelse, da jeg som en af de eneste overholdt de 11 dages corona-karantæne, som universitetet havde befalet os at blive inden døre. Mange af de andre udvekslingsstuderende talte om en hektisk første tid i byen, men det fik jeg aldrig selv mærket. Men Beirut er kaotisk. Det er Libanon som helhed ikke. Frygten og det ukendte blev hurtigt omdannet til nysgerrighed og en sult på at opleve mere. Jylland er omtrent to gange større end Libanon, hvilket gør det helt ideelt at tage på weekendture til alle de små og store perler, der kan findes i alle retninger af landet. I løbet af de fire måneder af min tid i Libanon har jeg besøgt alle større og mindre byer. Der findes de ældste aktive byer i verden, Lord of the Rings-værdige grotter, bjergtoppe med planetens mest betagende solnedgange og meget mere. Der er i sandheden lidt til enhver smag. Libanon er rigt på så mange måder af diversitet, natur og historie, som var noget af det, jeg satte mest pris på. Nok er landet smukt og rart at være i, men det kan i den grad også tilskrives libaneserne, der virkelig gør alt for, at man skal have det godt. De er yderst charmerende og festlige at tilbringe tid sammen med, og man får hurtigt et hav af nye venner. Libaneserne dyrker deres kulturhistorie, og de er stolte af den.

Beirut er i en liga for sig selv. Den står i kontrast til mange af de mindre smukke byer i Libanon. Den konstante sitren i gaden, folk der smiler med øjnene og byder dig velkommen, de gamle bygninger fra borgerkrigen fyldt med skudhuller. Mit sprog er fattigt, når jeg skal beskrive Beirut, og jeg tror egentligt, at man skal opleve det – enten som udvekslingsstuderende eller turist. Ytringsfriheden eksisterer i høj grad i Libanon, hvilket gør det til et oplagt sted at søge hen, hvis man er interesseret i regionens historie og strømninger.

Lebanese American University

De medstuderende er meget unge. Jeg har ikke tal på, hvor mange af mine medstuderendes TikTok-profiler, jeg figurerer på. Netop denne kendsgerning var det første jeg fik fortalt af tidligere DMJX-studerende før, jeg tog afsted. Det passede ganske rigtigt, at de er straight out of High School. Dog er min oplevelse, at de er forholdsvist modne sammenlignet med danske 19-årige studerende.

Selve universitetet er anerkendt inden for TV og film i Mellemøsten. Jeg formåede at samle en pakke, som i sidste ende passede godt med min profil. Det kunne også have endt ulykkeligt, da mange af de fag jeg søgte på forhånd ikke fandtes.

Mine fag:

• TV Principles
• Cinematography
• Experimental Cinema
• Women in Arab World
• Art of Film

Universitetet, LAU. er en velholdt perle og står i stor kontrast til resten af byen, som har et mere råt og trashy look. Faciliteterne er gode og underviserne, i hvert fald de fleste af dem, er dygtige. LAU er placeret i den sydlige del af Hamra, der er kendt for at være et mangfoldigt og levende bybillede.    

Bolig:

Under hele opholdet boede jeg i Hamra på Lunas Village, der er et fedt community bestående af mange internationale studerende fra hele verden. Facaden har et helt unikt udtryk med forskellige farver på altanerne. Der er en restaurant tilhørende bygningen med udelukkende vegansk mad. Der er et fitnessrum, rooftop med bar og så ligger det tæt på universitetet – cirka syv minutters gang.
Mange af de andre studerende flyttede rundt under deres ophold, hvilket er ganske smertefrit – det er bestemt muligt at rykke rundt uden de store problemer.

Økonomi:

Vigtigt. Libanon kører deres eget system, så du kan ikke regne med valutaomregnere og andet. I skrivende stund er 1 amerikansk dollar 23.000 libanesiske værd. Hav dollars med kontant, da den officielle rate på ingen måde er favorable. Jeg havde 4000 dollars med til fire måneder. Husleje fik jeg billigt til 200 dollars pr. måned. Leveomkostningerne er lave, og det er muligt at tage taxa, når man skal rundt i byen – benyt appen Bolt.

Jeg glæder mig til at vende tilbage til Libanon meget snart. Hvis du har spørgsmål til enten Libanon, LAU eller andet, så kontakt mig gerne på marcuscalifano@gmail.com