Af Marcus Bichel Lindegaard, Grafisk Design
I en lynhurtig vanvidsbeslutning der ikke ligner mig at tage, købte jeg kl 3 om natten inden de sidste gymnasiale eksaminer en envejsbillet til Australien. I en rus af kærlighed, overtalt af en nyligt erhvervet australsk kæreste, som jeg havde været sammen med i 6 måneder, men kun set i levende live i ca. 4 uger. Således udskød jeg planen om at søge ind på DMJX et par år og rejste til Sydney, og flyttede ind hos en svigerfamilie jeg endnu ikke havde mødt.
I løbet af dette år fik jeg fornøjelsen af at besøge Melbourne en 2-3 gange, og jeg forelskede mig hurtigt. I forhold til Sydney, fremstod byen meget mere europæisk, kulturel og fuld af liv. For ikke at snakke om mere veltempereret. Så da jeg efter hjemrejsen var heldig nok til at komme ind på DMJX undersøgte jeg straks mulighederne for et udvekslingsforløb i Melbourne. Jeg søgte RMIT og Monash University, og er i sidste ende rigtig glad for hvor jeg endte. Melbourne er fed fordi der sker så meget hele tiden, og det er super multi-kulturelt. Det betyder også at du udover virkelig lækker og billig kaffe, er det største udvalg af mad. Især virkelig meget anbefalelsesværdigt vietnamesisk.
Jeg overbeviste min kæreste om at flytte ned til Melbourne efter hendes Bachelor, så jeg havde heldigvis en lejlighed at flytte ind. Selvom det også lød drønhyggeligt at bo på campus. Vi boede i Brunswick, lidt nord for centrum. Stabilt hipster-område, men virkelig hyggeligt, og fuld af liv og alle de butikker og barer man kunne efterspørge. Cykel-kulturen er også ved at tage godt fart i Melbourne, og det tog mig ikke mange dage før jeg skaffede en cykel fra Gumtree – det australske DBA – og cyklede rundt i byen. En 35 minutters cykel tur gennem byen til Richmond Station og så de sidste 10 minutter i tog til Caulfield. Fungerede som smurt, og selvom jeg var tvunget af loven til at bære cykelhjelm, nød jeg det virkelig meget.
Caulfield Campus er super lækkert, og er noget af et frodigt paradis set i forhold til den grå klods i Emdrup. Flotte og inspirerende bygninger, og masser af grønne områder. Var super glad for de fag jeg endte med. Havde måske frygtet at jeg ikke kunne slippe uden om at skulle skrive nogle opgaver og rapporter, men det viste sig at være akkurat lige så praktisk baseret som DMJX. Som fag havde jeg Communication Design, Digital Font Design og Unconventional Publishing.
Communication Design er også navnet på “linjen” som ville svare til Visuel Kommunikation. Det gave 12 ECTS point og var delt op i et “Workshop” fag og et “Studio” fag, hvor workshoppen var specialiseret i et felt og studio var mere overordnet. Jeg havde print som workshop og kom omkring design af bogcover, foldbar byguide, magasin. Alt i alt et udemærket fag der kom rundt om mange forskellige ting, og var hurtige projekter der fik testet lidt af hvert.
Digital Font Design fik jeg skiftet til i sidste øjeblik. Havde overset det i universitetets “Handbook” over fag, men Monash’ svar på Henrik Birkvig, Ned Culic, fik sendt en opfordring ud til at søge faget. Dan Milne, uddannet fra Haag, og manden bag http://typelab.co/ var underviseren, og jeg så mit snit til at lære noget mere om font design. Med Robofont som værktøj fik jeg i løbet af opholdet designet to færdige fonte. Dan var rigtig dygtig til at være åben overfor nye ideer, og til at se muligheder for hvor ens skrifttype kunne gå hen. Samtidig gav han meget nøgtern feedback på bogstavsmellemrum, bogstavvægt og alle de små bitte detaljer. Endte med at have to skrifttyper som jeg virkelig var glade for.
Unconventional Publishing handlede om at lave publiceringer i alle forskellige former. Vi havde en meget inspirerende lærer, med en meget ærlig, og humoristisk tilgang til faget. Han udforsker mellemrummet mellem kunst og design, og han mener de sameksisterer. Et udsagn jeg er enig med, og vi havde derfor mange gode snakke og det blev til nogle spændende opgaver. Derudover smed han os i, i den dybe ende, og der blev derfor også produceret en hel del. Endte med at lave et 20-siders zine, en 164-siders professionelt indbundet bog og en installations-publicering på 19 printede papirsbåde i et vandanlæg.
Overordnet set fik jeg nogle virkelig gode opgaver og var heldig med inspirerende lærere. Når det så er sagt kunne man godt mærke at folk starter yngre i Australien og at man ikke kom ind på “Kvote 2” på Monash. Fra at være den yngste i min klasse på DMJX, blev jeg nu kaldt “mature age student”. Derudover kunne man godt fornemme at det ikke var alle, hvis hjerte bankede for Grafisk Design, så meget som mit eget gør. Der var lyse hoveder i blandt, men i sidste ende blev det til mere smalltalk med lærerne end med de øvrige elever.
