Af Anders Peter Kofod Schans, MPL
Beirut – Undervurderet og fantastisk
Jeg er netop vendt hjem fra udvekslingsophold i Beirut.
En by, som de fleste ikke har et nært forhold til, men som satte rammerne for 6 fantastiske måneder.
En by, som viste sig at være enormt velkommende overfor folk udefra, hvilket gjorde at jeg efter et par dage havde følelsen af at være hjemme. Folk var søde, velkommende og inkluderende, hvilket gjorde overgangen markant lettere.
Som by, tilbyder Beirut et hav af muligheder og på trods af den geografiske størrelse, som cirka er på størrelse med København, sker der altid noget. Hvad enten du er på udkig efter kulinariske oplevelser, moderne kunst, mode, eller musik, kan du finde det her.
Byens nabolag er lette at skelne fra hinanden, og har alle noget forskelligt at byde på. Det kan være Gemmayzehs caféer, Badaros natteliv, Hamras lokale atmosfære eller Verduns æstetiske arkitektur. Jeg fik selv meget ud af, at gå ture rundt i byen, enten alene eller med venner. Eftersom byen ikke er større, tager det ikke mange timer at komme rundt, men det giver gode muligheder for at se byens små skjulte perler og detaljer.
I forhold til det praktiske, vil jeg bestemt anbefale Jer, som i fremtiden skal til Beirut at bo omkring Hamra. Området ligger lige op af AUB’s campus, og har en skøn autentisk stemning. Desuden ligger nogle af byens bedste libanesiske restauranter og street-food køkkener her.
I Beirut studerede jeg Media Studies på AUB (American University of Beirut) og niveauet overraskede positivt. Arbejdsbyrden var højere end forventet, og formatet var i høj grad baseret på teori, men personligt føler jeg, at jeg fik enormt meget ud af det. Udover et højt fagligt niveau, var AUB og mentor-gruppen, som var ansvarlig for de international, gode til at planlægge ture og arrangementer, som gav anledning til at se landet og samtidig skabe nye venskaber. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man deltager i de ture skolen arrangerer. Det er en rigtig god måde, at lære mere om det sted man befinder sig.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg anbefale at du/man tager til Beirut med et åbent sind. Det er altid svært at flytte til et nyt sted, men Beirut er et rigtig let sted at falde til, hvis man bruger den hjælp som folk tilbyder. Størstedelen af byen er enorm sikker at bevæge sig rundt i, så det er bare om at gå derud og nyde dit udlandseventyr!