Om at være lidt sej

Af Nikoline Mira Schmidt Helsbro (KOMM)

En kort fortælling om et af de bedste valg jeg har taget i mit liv, om rejselyst, om en frygt for ensomhed, og om at være lidt sej når man er 4 måneder i Korea.
”Nikoline du valgte jo DMJX fordi du kunne komme på udveksling, d vil vildt gerne afsted! Husk n det – d vil vildt gerne” … Jeg prøver at sige disse ord mens jeg sidder stortudende ved gate C38, jeg har lige sagt farvel til familie, kæreste og gode venner.
Jeg græd så meget ved security at en af de ansatte i lufthavnen tog mig under armen og førte mig hele vejen gennem security og op til gaten. Her sidder jeg så nu ved gate C38 – smagen af mine egne tårer gør det svært for mig at tro at jeg er på vej mod det eventyr jeg har drømt om i så mange måneder.
**
Sådan startede min tur til Sydkorea, men det er er uden tvivl et af de bedste ting jeg har gjort for mig selv og min egen udvikling både fagligt og socialt.
Jeg gik på Sookmyung Women Univesity i Seoul hvor jeg læste 5 forskellige fag med rod i kommunikation. Og som navnet indikerer så ja, det er et kvindeuniversitet. Noget af en specielt oplevelse, men hele min tur bærer faktisk præg af at det var meget anderledes. Jeg har faktisk aldrig været i et land hvor jeg har haft så svært ved at passe ind, der er simpelthen så mange uskrevne regler – kulturen er helt anderledes, for slet ikke at snakke om maden der var helt anderledes en noget som helst jeg har smagt før (og det er både på godt og ondt).
Jeg boede på skolens kollegie sammen med en pige fra Paris ved navn Sophie, og man kan måske sige jeg fandt min SEOULmate. Vi klikkede i hvert fald og havde det kanon sjovt. Jeg var glad for at få venner i Seoul -­‐ ensomhed er vel altid lidt skræmmende? Sophie og jeg kæmpede både med de samme udfordringer og ambitioner -­‐ det var rart at have en sjæleven når man er næsten 8000 kilometer væk hjemmefra.
At rejse er at leve… det var der en gang en klog mand der sagde. En kliche der efterhånden er blevet gengivet alt for mange gange, men ikke desto mindre meget sandt. Jeg er vokset op som et rejsebarn, jeg har lært at det at bliver udfordret af fremmede kulturer og nye rutiner kun gør os stærkere. Eller i hvert fald mig stærkere. Og for søren hvor har jeg lært meget i Seoul og om min egne grænser – og om at blive en del af en kultur som er vidt forskellige fra sin egen; skolen skulle vi altid sige ”Professor”, man måtte ikke røre koreaner til over albuen, det var uhøfligt at tage i mod noget uden at bruge begge hende. Og jeg kunne blive ved -­‐ alt er bare så anderledes.
Jeg lærte ufattelig meget fagligt på skolen i Seoul. Vi arbejde både med teorier helt ned til bunds, men det er også et  land der er meget performance orienteret hvilket gjorde der blev sat høje krav til vores fremlæggelser og generelle udstråling og adfærd klasserummet – noget jeg mener man godt kunne lægge mere vægt på i det danske skolesystem. Derudover var det fedt at jeg selv kunne får lov til at kombinerer mine valg af fag. Også var det vildt, når man går på forholdsvis lille skole som DMJX, lige pludselig at gå på noget der minder om at palads med mange mange mange tusinde elever.
Meget af det lyder måske ikke så rosenrødt, men faktisk mener jeg at det var en gave at få lov til at udforske et sted der var så markant anderledes – det at komme på udveksling er jo en fantastisk mulighed for at blive skubbet helt ud til kanten og også nogle gange over.
**
Når jeg gør status om mit ophold efterfølgende klapper jeg mig selv på skulderen og prøver at sige ”Du er fandme sej Nikoline”. Fordi hvis jeg tænker mig om, så synes sgu jeg er ret sej; sådan at rejse mutters alene til et fremmed land jeg absolut ingen reference har til. Og jeg gennemførte det, endda på en god måde; jeg har fået nogle veninder for livet og er kommet igennem skolen på en måde jeg kun kan være tilfreds med, også selvom det adskiller sig meget fra hvad jeg er vant til. Det har været en udfordring og et eventyr! Undervejs lærte jeg ufattelig meget om mig selv – og endnu engang blev jeg bekræftet i at jeg kun bliver stærkere når jeg indimellem kommer lidt ud af min comfortzone.