Murdoch University

Af Anne Mathilde Friis Larsen (journalist)

Mit mål med udveksling var at komme så langt væk fra Danmark som muligt, og det lykkes – næsten. Jeg har været i Perth, Australien og læst på Murdoch University.

Jeg valgte slet ikke at beskæftige mig med journalistic og i stedet for læse Introduction to Forensic Science, Introduction to Criminology og Terrorism in a Globalized World. Det er tre fag med en god portion akademisk læsestof og særligt Forensics var tungt med meget videnskabeligt stof. Universitetet fremhæver, at man skal forvente at bruge minimum 10 timer om ugen på fag, der tæller 3 credits, og det måtte jeg sande var for lidt. Jeg har brugt utroligt meget tid på at læse. Især i starten, hvor jeg kæmpede med at forstå alle de akademiske udtryk på engelsk. Heldigvis er der hjælp at hente mange steder.

Både mine lektorer og tutorer har været meget hjælpsomme med ekstra hjælp, når det kneb. Jeg gav mig til kende tidligt på semesteret og fortalte, at jeg var på udveksling. Det er nødvendigt selv at tage teten, for undervisningen foregår i forelæsningssale med mange studerende. Nogle fag har tutorials, som ligner klasseundervisning i mindre grupper. Her har man mulighed for at få god kontakt til tutoren, og det var her jeg fandt nye bekendtskaber. Det kan absolut anbefales at vælge fag, der tilbyder tutorials.

Afleveringerne var essays eller critical essays, hvilket var et helt nyt bekendtskab for mig. Jeg var på herrens mark, da jeg skulle skrive den første, og jeg fortrød bitterligt, at jeg ikke havde taget imod tilbuddet om CUTL’s workshops i starten af semesteret. Heldigvis er de at finde på biblioteket, hvor man kan få individuel hjælp til opgaveskrivning hele semesteret.

Jeg boede på campus i University Village i en ét-værelseslejlighed til lidt over 8000 kroner om måneden med festende, larmende teenagere, der er flyttet hjemmefra for første gang, som nærmeste naboer. Det var til tider hændervridende frustrerende.

Det er således rasende dyrt at bo i Village, også hvis man vælger et værelse i en delelejlighed. Det er naturligvis billigere at bo sammen med andre, og der er mange forskellige prisklasser at vælge imellem, alt efter hvor mange roomies, man får. Endvidere er kontrakten bindende for hele semesteret, så man kan ikke vælge at flytte derfra underopholdet.

Jeg vil anbefale, at man holder hovedet koldt og finder noget at bo i, når man kommer herned. Der er masser at opslag rundt omkring med værelser til leje uden for campus, så det kan også lade sig gøre. Village er langt fra fyldt op, så hvis man vil bo der, kan man sagtens få en lejlighed eller et værelse, når man kommer herned. Men som sagt, det er dyrt, og standarden lever ikke op til prisen efter min mening.

Jeg vil dog sige, at det er dejligt at bo så tæt på uni som muligt. Jeg nød, at jeg lige kunne drøne hjem og få min frokost eller bare slappe af mellem forelæsningerne.

Vær opmærksom på, at du har lektier for til den første uges undervisning, så det er en god idé at komme lidt før studiestart og få købt bøger, som også er dyre. Jeg brugte næsten 2000 kroner på bøger til tre fag.

Perth er en virkelig lækker by med mange forskellige bydele. Inde i CBD er der storbyliv og shopping, i North Bridge er der barer, natteliv og små lækre butikker med andet end stangtøj. I Fremantle, som ligger ud til havet, er der en meget afslappet stemning, surfer dudes og gode restauranter. Området omkring universitet er villakvarterer og generelt ret dødt, men det er helt ok, for campus er til tider lidt for levende for min smag. Der er billige drinks på et af diskotekerne i Fremantle hver onsdag, så der er selvsagt fest hver onsdag på campus.

Bonusinfo: Man kan få rugbrød fra den tyske bager, der har en stand på universitetet hver torsdag eller man kan smutte forbi Ikea og købe en brødblanding. Der kan man også finde saltlakrids og tyrkisk peber.

En af helsekostforretningerne i det lokale indkøbscenter, Kardinya Park har rigtige – altså vaskeægte danske – Toms heksehyl. Det har reddet mangen en dårlig dag og gjort flere af de gode bedre.

Vilnius University

Af Martin Andersen (journalist)

”Litauen? Ja, Litauen.”

Denne drejning tog de fleste af mine samtaler med folk, inden jeg tog på udveksling i Litauens hovedstad Vilnius, for fem måneder siden. Ingen kunne forstå, hvad jeg dog ville der. Jeg var også selv lidt i tvivl. Men i dag fortryder jeg ikke et sekund.

Selve ideen om at tage til Litauen var et resultat af, at jeg ville prøve noget anderledes. Noget man ikke lige i første omgang tænker som en mulighed. Men siden jeg landede her, er tanken om, at jeg skal hjem til Danmark igen, blevet sværere og sværere.

Litauen er naturligvis et land i Østeuropa, men de er meget vestligt orienterede og prøver virkelig på at distancere sig fra Rusland. Priserne er yderst SU-venlige – for knap 60 kroner har du et buskort for en måned, og du vænner dig hurtigt til at gå ud og spise de fleste af dine måltider.

Socialt har det været nemt at falde til herovre. De unge litauere taler for det meste et fint engelsk og de mange andre internationale studerende, vil også meget gerne lave og opleve ting. De står i samme situation som dig, når du kommer.

En stor gevinst herovre er den lokale Erasmus Student Network-gruppe. Gennem dem kan du få dig en mentor. Det vil sige, en lokal studerende der kan hjælpe dig med praktiske ting igennem hele din tid i landet. Men for rigtig mange bliver deres mentor ikke bare en praktisk gris, men også en rigtig god ven. Det gjorde det for mig. Gennem min mentor mødte jeg hendes venner, og gennem min mentor mødte jeg andre mentorer. Det er en genial vej til et stort lokalt netværk.

De internationale studerende møder du til gengæld, lige der hvor du bor. I hvert fald, hvis du, som jeg, vælger at bo på et af universitetets kollegier. Her bor du, for 435 kroner om måneden, sammen med folk fra hele verden, og der er altid nogle at snakke med. Privatliv kan til gengæld være svært at få plads til. Selve kollegiet er i bedste Sovjet-stil – ”bedste” forstået på den måde, at du ikke skal forvente luksus. Men det virker. Der er vand i hanerne, og der er internet i luften – lige indtil den russiske sikkerhedsvagt bliver tosset over de mange fester, og slukker for det hele.

Der er selvfølgelig også studierne. Som journaliststuderende er du tilknyttet fakultetet Kommunikation, men du kan også vælge fag fra andre fakulteter. I alt fulgte jeg fem fag, fordelt på 2 om onsdagen og 3 om torsdagen. Og så var der fem dages weekend!

Jeg havde et fag på Kommunikation og to fag på Historie. Fælles her var, at arbejdsmængden var forsvindende lille, og for Histories vedkommende også på et meget lavt niveau.

Derudover havde jeg to fag på Institute of International Relations and Political Science. Her er lærerne rigtig dygtige og niveauet tilsvarende højt. Det skal dog siges, at de to fag, jeg fulgte, var master-fag. Arbejdsmængden her er ikke overdreven høj, men dog til stede.

Niveauet af engelsk svinger også en del. Fælles for alle lærerne er dog, at de til første undervisning undskylder for deres engelsk. En af mine lærere sagde endda: ”Det mest talte sprog i de engelsksprogede kurser her på universitetet er ikke engelsk. Det er dårlig engelsk.”

En anden stor fordel ved Litauen, jeg bliver nødt til at nævne, er beliggenheden og tog- og busforbindelserne til andre lande. Jeg har rejst rigtig meget, mens jer har været herovre. Estland, Letland, Finland, Sverige, Rusland, Polen, Tjekkiet og så har jeg ikke engang nået Hviderusland som er et par timer væk, eller Ukraine som også kan klares hurtigt. Det er en enestående chance for, at komme steder hen du ellers ikke ville komme, og du har helt sikkert tiden til det.

Selvom jeg ikke skal sælge Vilnius og Litauen på sol og varme, må jeg give de varmeste anbefalinger til byen og landet. Det er smukt herovre, menneskene er venlige og du vil få oplevelser, du ikke kan få andre steder. Og mange af dine nye venner vil ikke være mere end en halvanden times flyvetur fra Danmark.

CEU San Pablo, Madrid

Af Jeppe Højen Petersen (journalist)

Madrid: Et fagligt tomrum

Mit udvekslingsophold i Madrid har været en skøn oplevelse, men kigger jeg på min journalistiske faglige udvikling, skal jeg have stærke briller på.

Det var med en vis risiko, at jeg valgte Madrid som min udvekslings by. Jeg havde et stort ønske om at komme til et spansktalende land, og den eneste reelle mulighed, jeg stod med, var Madrid. Grunden til at jeg anså byen som en chance, var det, jeg havde hørt om de journalistiske muligheder på udvekslingsuniversitetet.

Og jeg må desværre indrømme, at mine bange anelser blev bekræftet.

Inden jeg tog af sted havde jeg – med rette – fået at vide, at mulighederne for at vælge spændende og givende fag var meget bedre, hvis man bestred et godt niveau på spansk. Og med stor tro på egne evner lod jeg ikke dette faktum slå mig af pinden.

Desværre viste det sig hurtigt efter min ankomst, at mine spanskkundskaber ikke var helt tilfredsstillende til at vælge fag på spansk. Så derfor endte jeg med at vælge mine fag på engelsk (på nær Spansk som sprogfag – det giver dog ikke merit (¿Qué pasa, DMJX?).

Fagene, jeg valgte, var såmænd meget fine, og i langt de fleste af tilfældene var niveauet godt. Problemet var, at fagene i stor udstrækning ikke havde meget med journalistik at gøre, og at de fag, der blev udbudt med et mere klart journalistisk snit, havde et niveau, som jeg (og efter min opfattelse de fleste) allerede ville have opnået på DMJX. Fagene var mere eller mindre på begynderniveau. Og så kunne jeg kun kigge på de fag, der blev tilbudt på spansk, som havde et klart højere niveau.

Jeg prøver ikke at afskrive universitetet for kommende studerende, men min klare anbefaling må være, at du, kommende udvekslingsstuderende, mestrer spansk på minimum B1, gerne B2-niveau. Så er der virkelige fede og udfordrende fag i vente!

Afslutningsvis skal det dog siges, at jeg på ingen måde fortryder mit ophold. Der er rigtig mange gode grunde til at vælge Madrid som udvekslingsdestination. Spaniere er et meget venligt folkefærd, vejret er helt fantastisk, byens kulturelle udbud er i verdensklasse, der er overskuelige udsigter for at besøge resten af Spaniens storbyer, og så nyder Madrilenerne (og de fleste udvekslingsstuderende) café/bar-livet, som byder på billige øl og god mad.

University of Technology, Sydney

Af Mia Jørgensen (journalist)

Et land med en uendelig mængde oplevelser og et universitet med mulighed for at bygge ovenpå din journalistuddannelse – men vær beredt, det koster!

Sydney er for nylig blevet nomineret til at være den dyreste by at bo i verden, og Australien det dyreste land. Det er en god ting at have in mente, så få sparet nogle af de kroner, du tjener i praktikken, op, så du kan tage en tur på den anden side af kloden.

Bolig: Jeg benyttede mig af UTS Housing svarende til kollegier i Danmark. Til dels fordi det var det nemmeste, og jeg ikke helt kunne overskue junglen af annoncer på gumtree og fordi jeg tænkte at det ville give mig rig mulighed for at møde andre studerende. Og især det sidste har nyt godt af. Ved at bo i Housing møder du hurtigt en masse andre studerende, hovedparten andre internationale studerende, men også australiere. Alle bor der, fordi de gerne vil lære andre mennesker at kende. Derudover har Housing en helt masse arrangementer i løbet af semestret, som man kan deltage i. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var lidt vanskeligt at danne venskaber med dem, jeg læste fag sammen med, da de allerede har formået venskaber eller studerer noget helt andet end mig.

Lad dig ikke skræmme af overvågningskameraer og security vagter, der beder alle om at være stille kl. 22. Sjældent bliver reglerne overhold til punkt og prikke, og vagterne er til at tale med. Du bor jo sammen med en masse andre unge, som også gerne vil have det sjovt.

Universitet: Universitet bærer helt klart præg af, at der er rigtig mange internationale studerende – 3000 så vidt jeg husker. Der er godt styr på processen, og der er flere hjælpemidler så som HELPS, der kan give rådgivning i opgaveskrivning, forståelse og andet, og så er der et kontor for internationale studerende placeret i hovedbygningen, som altid kan hjælpe.

Det kan være lidt en jungle at finde rundt i hvilke fag, du kan tage, fordi det går frem og tilbage mellem DMJX og universitet. Jeg havde tre fag fra Communication. Alle fag på Communication tæller 8 point, og du behøver derfor kun tre. I de fleste fag fra Communication er der ikke eksaminer, hvilket især er en fordel, hvis du vil rejse til slut i semester, fordi du ikke er bundet af eksamener til slut juni, ligesom de andre. Det betyder så også, at dine opgaver tæller væsentligt mere for din karakter. Jeg vil stærkt anbefale fag Media, Mediation and Power, hvor du får teoretisk viden til at analysere forskellige former for medie tekster (TV, film, artikler etc.) Læren Belinda Middleweek er rigtig kompetent, og faget bygger rigtig godt videre på DMJX. Der var blandt andet flere ting fra Medieteori, hvor man kunne koble de to fag sammen og se en sammenhæng. Kom godt i gang med Medieteori i starten af semestret, hvor der ikke er så meget at lave. Faget tog i hvert fald mere tid, end jeg havde regnet med.

Transport: Jeg ville nok ikke kaste mig ud på en cykel lige de første par uger. Sydney er stærkt trafikeret, og der er ingen cykelstier. Busser og tog fungere fint og med et Opalcard (svarende til Rejsekortet bare lidt mindre besværligt), så er det nemt hurtigt at komme frem. Derudover, hvis du bor i Housing, så er der ikke mere en 10 min. gang fra dit hjem til universitetet.

Sydney: Sydney er en vidunderlig by med masser af liv, strande om sommeren og ret tæt på andre oplevelser som Royal National Park, Blue Mountains og Hunter Valley, hvis du har en dag fri fra universitet og gerne vil se lidt andet. Det er også ret ligetil at finde arbejde. Jeg fik et arbejde lidt under en måned efter, at jeg var ankommet. Afhængig af, hvor mange legater, penge du har sparet op og så videre, så er det ikke strengt nødvendigt, men jeg ville gerne have lidt ekstra til rejse, samtidig med at jeg mødte andre mennesker, som ikke var tilknyttet universitet.

Hvis du er ude i god nok tid, så er det både nemt og billigt at finde fly til andre dele af Australien. Det kan næsten ikke betale sig at tage Greyhound busserne, fordi du ville ende med at bruge meget tid på transport. At leje en bil/campervan er også helt rigtig god måde at se landet på. Derudover er det nemt og billigt at komme til Asien fra Australien. Jeg nåede desværre ikke selv at benytte mig af det, men det virker som en ret ligetil mulighed – især efter semestret, når du alligevel skal den vej forbi på din hjemtur.

miawjorgensen@gmail.com

University of Amsterdam, Holland

Af Sara Haugegaard, kommunikation

University of Amsterdam (UvA), Holland

Af Sara Haugegaard, Kommunikation i København

 

Mit udvekslingsophold i Amsterdam har været fyldt af cykelture, tidlige morgener, sene nætter, lange dage med bøger, besøg på coffee-shops, besøg på museum, besøg fra Danmark, dans, løbeture, grin og en smule tårer. Men mest af alt har de fem måneder været proppet med mindeværdige stunder. Jeg vil anbefale alle at gribe chancen og tage af sted.

 

Exchange program Communications science, UvA

Desværre er der ikke det største udvalg af kommunikationsfag som udvekslingsstuderende på UvA. Mange af dem er mere journalistiske end hvad jeg personligt ville ønske, men jeg kan se, at de hele tiden udvider. På UvA er semesteret delt op i tre blokke, hvilket betyder at nogle af fagene kun kører i 5-6 uger. Det synes jeg har fungeret super godt, da dette gør at eksaminerne bliver fordelt over månederne, i stedet for at man sidder med alle i maj/juni. Mange af mine medstuderende var endda så smarte, at de kun havde valgt fag i første og anden blok, så semesteret derfor kun varer ca. fire i stedet for fem måneder. Det er et større puslespil at få undervisningsskemaet til at gå op med tid, eksaminer og ECTS-point, men det betaler sig i sidste ende at have lagt noget tid i det.

Desuden var det også en stor tilvænning for mig, at flytte fra en professionshøjskole til et universitet. Det har været lidt omvendt-land, eftersom jeg max havde undervisning 4 timer om ugen, men havde rigtig, rigtig meget at læse. Undervisningen består udelukkende af forelæsninger, hvor eleverne kun bliver inddraget i meget små mængder. Jeg var ligeledes heller ikke tilknyttet én klasse, og havde sjældent undervisning med de samme personer. Når det så er sagt, synes jeg det har været fedt, at prøve ”universitetslivet” og tager det som en positiv oplevelse og en del af dét at studere udenlands.

 

Det sociale

Et godt råd jeg vil videregive er, at skrive dig op til student housing i gennem universitetet. De har overraskende mange boliger som ofte også er centralt beliggende. Hvis man er hurtig nok ude, kan man få en af de helt centrale gader, hvor der kun er 5-10 min på cykel til universitetet. Jeg var så heldig, at få en af de centrale gader, hvor bygningen endda også havde et fælles rum så alle 100 udvekslingsstuderende der boede der, havde mulighed for at lave sociale ting sammen. Meget fordelagtigt for mig der havde eget værelse, køkken og bad. Min sociale kreds endte med at bestå af enkelte studerende jeg havde samme fag med, min bygning og ISN Amsterdam (International Student Network). Så der er altså rig mulighed for at få et bredt internationalt netværk, men ikke de største muligheder for at mingle med hollænderne.

8 gode råd til dig der skal på udveksling i Amsterdam

  • Brug god tid på at forberede alt det praktiske såsom housing, TOEFL-test og kombinationen af fag/ECTS point.
  • Forbered dig mentalt på meget mindre undervisning og generel mere selvstudie.
  • Køb dig en cykel og TO gode låse – Jeg fik to cykler stjålet ved hhv. universitetet og hvor jeg boede. Cykler kan købes billigt på Amsterdam Market Place (Facebook) eller Waterlooplein loppemarked.
  • I diverse supermarkeder, på universitetet og enkelte caféer accepterer de hverken MasterCard eller Visa kort. Indstil dig på at bruge lidt penge på at hæve kontanter eller opret en hollandsk konto.
  • Køb et museumskort. Det giver gratis adgang til rigtig, rigtig mange museer.
  • Brug noget af din fritid på at se byerne rundt i Holland. Jeg kan anbefale Utrecht, Den Haag og Haarlem som alle tre kun er max en time i tog fra Amsterdam Central Station.
  • Tilmeld dig ISN. Under hele semesteret arrangerer de sociale aktiviteter. De sørger for et pakket program i den første weekend, hvilket er SÅ rart da du ellers kan føle dig lidt rodløs og alene i de første dage.
  • Hav ”ja-hatten” på! Især i starten kan det betale sig at tage med til alt det sociale.

 

Skriv endelig til sara_haugegaard@hotmail.com, hvis du har spørgsmål. 🙂

 

Tilføjelser til introduktionen til dit partneruniversitet

Undervisningssprog: Engelsk – selvom hollænderne ikke har engelsk som modersmål er de meeega dygtige!

TOEFL-test med 88 point i score for at blive optaget på universitetet – relativt højt. Tag denne i god tid så du har mulighed for at tage den igen, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Fagvalg

Der er/var ikke det største udvalg af kommunikations-fag pt, men de får hele tiden flere og flere. Mange af dem de udbyder, er mere inden for det journalistiske felt. Jeg oplevede, at mange af fagene var meget teoretisk tunge, og jeg savnede lidt det mere praktiske. Desuden er der meget udenadslære og ingen hjælpemidler til eksaminerne er tilladt.

Jeg valgte:

  • Introduction to Communications science: Fungerede som introduktion til kandidaten. Var meeeget teoretisk tungt. Tre eksaminer som alle består af (svære!) multiple choice samt en lille essay ved den sidste.
  • Topic national Identity and the News: Mere journalistisk rettet, men jeg synes det var rigtig fedt og interessant. Man lærer bl.a. om, hvordan lande formidler og vinkler nyheder forskelligt. Læren var også et plus.
  • Media Life: Jeg var ikke synderligt begejstret for dette fag. Tog det som alternativ da jeg ikke fik faget ’Organisations and Social Media’. Som en del af eksamen skulle man lave en kreativ opgave, hvilket var sjovt.
  • Health Communication – from theory to practice: Jeg var rigtig glad for det fag. Faget kører kun i tre uger, hvilket gør det mere intenst. Dette fag var (som titlen) også indikerer mere praktisk anlagt, hvilket jeg synes var et kæmpe plus.

Øvrige kommentarer:

Kæmpe forskel mellem universitet og professionshøjskole. Undervisningen består udelukkende af forelæsninger, hvor eleverne næsten ikke bliver inddraget. Meget få undervisningstimer og generelt selv-studie.

 

San Francisco State University, USA

Af Jacob Grandt, Kommunikation

 

San Francisco: High tech og hippier

Langt væk fra H.C. Andersen, blondiner og leverpostej ligger San Francisco. En overkommelig storby med 17 mikroklimaer, flere hjemløse end du har set før og lige så mange nørder.

 

Af Jacob Grandt – jgrandt@mail.dmjx.dk

 

San Francisco er på mange måder en fortabt by. Den gamle Summer of Love charme har fået en vækstvirus, som sætter byen i et dilemma mellem bare tæer og fine lædersko.

Som studerende kan du dog være ligeglad. Forskelligheden efterlader dig nemlig kun med flere ting at opleve.

 

Du kan gå to veje. Dengsen eller Columbus. Er skolen din førsteprioritet, eller er det at undersøge om brune eller sorte bønner smager bedst i din burrito? Hvis du er blevet optaget på San Francisco State University er du selvfølgelig et geni nok til at ordne begge dele. Men helt firkantet set er det den første beslutning du skal tage.

 

Da jeg ikke ved, hvad der tænder dig, vil jeg invitere dig op på mit flyvende tæppe og vise dig, hvad du går ind til i et større perspektiv.

 

Tillykke, du er nu et klubmenneske

Du er landet. San Francisco er din religion og International Education Exchange Council (IEEC) er din kirke. Som udvekslingsstuderende er du forpligtet til at biddrage til at vedligeholde den organisation. For mig lød det dødsygt. En belastning og en barriere for det fede udvekslingsophold, jeg havde planlagt for mig selv. Men kun halvt inde i orienteringsugen gik det op for mig, at IEEC ville blive omdrejningspunktet for mit ophold.

12 komiteer, alle bestående af udvekslingsstuderende, planlagde ugentligt alt fra bøssebar med $1 cocktails til udflugter rundt omkring i San Francisco. Nu hvor min promille har lagt sig, kan jeg se, at alkohol var involveret i de fleste events. Men IEEC har bragt mig til Lake Tahoe, Yosemite og givet mig et kæmpe internationalt netværk med venner over hele verden. For slet ikke at tale om en indsigt i San Francisco, jeg ikke havde kunne få alene.

 

Jeg kan kun anbefale, at du involverer dig i IEEC.

 

20+30+50 giver 100

Uanset hvilke fag du vælger, er der nogle helt basale forskelle mellem DMJX og det amerikanske skolesystem. De er ikke til din fordel. I hvert fald ikke før du får din endelige karakter. Den bliver nemlig givet på et grundlag af dine præstationer over hele semestret. Det kunne hedde 20 pct. for deltagelse, 30 pct. for mid-term og 50 pct. for eksamen. Du kan med andre ord ikke tjekke op på de nyeste sneaks eller hvad Politiken siger om Kødbyens nyeste spisesteder i timen, indtil det er eksamenstid.

 

Det er både rart og virkelig irriterende på samme tid. Ulempen er, at du hele tiden får små skoleopgaver, som har betydning for din endelige karakter. Fordelen er, at du hele tiden ved, hvor du er karaktermæssigt. Og vil du bare bestå, kræver det ikke mere end matematik på C-niveau i gymnasiet for at regne ud, hvornår du kan tage til Vegas i stedet for at gå til klasse.

 

Desuden er håndskrevne eksaminer på højeste mode og A er væsentligt lettere at få end 12. Hvis du introducerer dig selv til alle dine lærere på førstedagen og ellers holder dig forrest i klassen er du gylden.

 

Chokolademønter i guldpapir

San Francisco er en fest, som du bare må opleve. Der ingen dresscode, men du skal huske din pung. Helst fyldt med dollars. Du vil få flere oplevelser på et semester her, end du kan få noget andet sted. Men et værelse uden vindue kan godt koste $900. Så medmindre dit Tinder-game er ualmindeligt stærkt, skal du overveje Las Vegas turen nøje…

 

Når du rejser hjem, så husk at tage dine chokoladeguldmønter op ad lommen inden de smelter. De er højst sandsynligt, alt du har tilbage. Men når du sidder der i flyveren på et sæde med alt for lidt benplads, lover jeg, at du kan spise en mønt og tænke, at det var det hele værd.

Hochschule der Medien, Stuttgart, Tyskland

Af Lene Lyck Festersen, Kommunikation

Om universitet:

Hochschule der Medien i Stuttgart er et ægte mekka for medie-interesserede, og jeg er ked af, at jeg kun er her ét semester. Så kort kan det siges. Universitetet råder over topmoderne faciliteter fra store TV- og filmstudier til lydstudier og avancerede printmaskiner, som man får lov at benytte i løbet af sin studietid, alt afhængig af hvilken BA-linje man følger. Der er rig mulighed for at låne et kamera af skolen, så mit semester stod i praktikkens tegn. Der er UNI-TV og UNI-Radio ved navn Stufe og HoRads, hvor alle må være med. Der er altså unikke muligheder for at få prøvet sine journalistiske evner af på både lyd og videoplan.

For mig var det fedt at være en del af en stor produktion: I faget Studioproduktion TV stablede vi et TV-show på benene fra idéfasen til det store live-transmitterede show nogle måneder senere.

Se i øvrigt den nye imagefilm, hvor alle faciliteterne på skolen er up and running. HdM er virkelig et optimalt medieuniversitet!

https://www.hdm-stuttgart.de/hochschule/imagevideo

Valget mellem undervisning på tysk eller engelsk:

Da jeg valgte at sammensætte fag fra de tyske bachelor-studieretninger frem for et engelsksproget minor-program, kom jeg i en masse forskellige klasser. Det krævede derfor mere at få et socialt liv op at stå, ligesom min arbejdsbyrde var mærkbart større end minor-studerendes. Det skal man være indstillet på. Det meste af min undervisning foregik på tysk, hvilket var svært i starten, men blev betydeligt lettere efter den første måned. Jeg havde eksempelvis fagene Text-Ton-Bild Gestaltung og Studioproduktion TV på tysk. Det havde ikke været muligt at tage disse fag, hvis ikke jeg havde tysk på B2niveau. Jeg valgte at studere på tysk, da jeg er interesseret i audiovisuel formidling, og det var ikke muligt at tage de engelsksprogede versioner, da DMJX og HdM ikke har den aftale.

Praktisk:

Buddyprogrammet og introugerne fungerede supergodt. Jeg fik en ven, som jeg formodentligt vil holde kontakten til i lang tid. Der var rigeligt med middage, museumsbesøg og ”nu hjælper vi dig hen til det rigtige klasselokale”- arrangementer. International afdeling og især Susanne Karcher er desuden behjælpelige med alle problemer, man måtte have angående skole, fag og eksamener.

Stuttgart by:

Knap 40% af befolkningen i Stuttgart kommer fra udlandet, så det er en noget mere spændende og multikulturel by, end jeg lige havde regnet med. Der er masser af grønne områder og udendørs badebassiner, hvilket bliver rigtigt lækkert allerede omkring slut maj. Jeg ankom i marts, og der gik ikke længe, før vi generelt lå 10 grader celcius højere end hjemme i DK. Der er enormt mange ”semester opening partys” og andre arrangementer for studerende, så nattelivet er livligt torsdag, fredag, lørdag. Om søndagen er alt lukket, på nær zoologisk have og biograferne. Her er det meningen, man skal gå i kirke. I Baden-Würrthemberg er der nemlig en noget større tilslutning i kirkerne, end jeg oplever derhjemme.

Transport:

Et semesterkort til al offentlig transport koster 200 euro, hvilket størstedelen af de erasmusstuderende købte lige ved ankomst. Hvis man er glad for at cykle, kan man dog overveje at spare pengene og bruge 30 euro på en brugt cykel.

Livet i Studentenwohnheim:

Jeg havde ikke overskud til at søge noget privat, da der generelt er boligmangel i Stuttgart. Derfor angav jeg ved ansøgning hos Hochschule der Medien, at jeg gerne ville indkvarteres på et kollegie for studerende. Dermed har jeg boet samme sted som de 50 andre erasmusstuderende, jeg blev rystet sammen med i introugerne, hvilket er som at bo i en lille hyggelig erasmus-by. Det er en stor del af oplevelsen, vil jeg mene, så min anbefaling er at sige ja til de 12 kvadratmeter og den fælles rengøring og fest.

Fagbeskrivelse:

Graphic arts (engelsksproget) bød på forelæsning, tegneøvelser i løbet af timen og ugentlige lektier såsom portrættegning. Der var en field trip til zoo, hvilket var interessant. Jeg synes, underviseren Frau Mayer talte lidt for meget. Faget var dog interessant!

Studioproduktion TV (tysksproget) var det bedste fag under mit ophold. Vi fik introduktion til alt udstyret i regi-rummet og fik praktisk erfaringer med store, professionelle studiekameraer. Der opstår desuden en rigtig holdånd, når man sammen med små tyve andre studerende skal finde på et TV-koncept og forberede dette over en periode på knap to måneder, før det til sidst kulminerer i et 60 min langt LIVE-program, som bliver sendt på en af de tyske kanaler. Her er livlige undervisere, der taler som de unge og er uhøjtidelige. Her er folk kreative, sjove og klar til at arbejde for et godt resultat.

Text-Ton-Bild Gestaltung (tysksproget) er et fag, der omhandler hvordan man finder på nye ideer og bruger de dramaturgiske metoder i sin fortælling. Faget bestås gennem fire produktioner (i gruppe på 7-8 personer) hvoraf de to er lydproduktioner og de øvrige video. Således kom vi gennem alle trin fra idé til færdigt produkt og præsentation for holdet. Faget kulminerer med afleveringen af et story board på 25 frames maksimalt, hvori man beskriver sin historie, der skal passe ind under årets valgte ordsprog. I år var dette “Som man sår, så høster man.”

 

California State University Long Beach, LA, USA

Af, Sofie Hvid Johansson, MPL

Mit studieophold på California State University Long Beach har været udover alt forventning. På alle mulige områder er jeg blevet godt og grundigt forelsket i LA og jeg vil helt sikkert komme tilbage her til. Man kan godt have en fordom om at LA er meget ’staged’, en kulisse eller et sted, hvor folk kun går op i hvor deres kindben sidder. En del af det er rigtig nok, men men men… et studieophold i Long Beach vil helt klart berige dig med at udvide din horisont på så mange områder. Det har det i hvert fald gjort for mig, og jeg takker mig selv for at jeg tog springet og gjorde det!

 

Campus på CSULB er for det første noget helt andet end, hvad vi kender i Danmark. Man kan næsten sige, at det er en hel lille by. Et kæmpe stort træningscenter, kunstmuseer, forskellige caféer og kantiner for ikke at glemme det store pyramideformede stadium er bare noget af det man kan finde på CSULB. Fagligt har jeg lært ufatteligt meget, mest af alt fordi undervisningsformen og hele universitetskulturen er anderledes end i Danmark. De fleste undervisere går højt op i at de studerende deltager aktivt i timerne, hvilket man også bliver vurderet på. Det tvinger en til at være en del af undervisningen, og på den måde bliver man også mere og mere motiveret for at være aktiv. I bygendelsen var det en kæmpe grænse der skulle overskrides, fordi jeg allerede i Danmark ikke er den mest højtråbende i klassen, men at det så også skulle gøres på engelsk, synes jeg var lidt angstprovokerende. Grænsen blev dog hurtigt overskredet og underviserne er som regel gode til at anerkende og respektere det man har at sige, og desuden er de meget interesseret i at høre, hvad vi internationale studerende har at sige, fordi vi kan bidrage med kommentarer og synspunkter fra en anden del af verden. Der er en del lektier, men vi fandt hurtigt ud af hvordan vi ville prioritere vores tid. Da vi kun havde undervisning, hvad der svarer til 8 lektioner af én time og et kvarter om ugen havde vi rigelig tid til at lave alt mulig andet også. Vi havde kun skole fra mandag-torsdag, hvilket gav os frihed til at tage på ture osv. en forlænget weekend eksempelvis.

 

Det sociale udbytte har været rigtig stort. CSULB er vandt til at have flere hundrede af internationale studerende hvert eneste semester. Derfor gør de rigtig meget for at arrangere events for os. Vi har været til flere basketballkampe, koncerter, poolparty etc.. Så er der den månedlige partybus der kører fra Long Beach til Hollywood, hvor man tager på klub sammen med en masse internationale studerende. Partybussen er arrangeret af en gammel international studerende i samarbejde med de nye studerende. Det er altid en rigtig sjov og festlig oplevelse! Vi oplevede at vi blev en lille international familie i løbet af vores ophold. Alle boede vi i nærheden af hinanden i enten lejlighedskomplekserne Beverly Plaza, Park Avenue eller Alvista, hvilket helt klart er anbefalelsesværdige steder, hvis du overvejer at tage til Long Beach! Det er til at betale, hvis man bor nogle stykker sammen, ikke så langt fra skolen og i nærheden af indkøb og offentlig transport.

 

Hvis du har spørgsmål eller vil have mere information om noget specifikt, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig på: sofiiehvid@hotmail.com