Af Christian Serritslev Riis (journalist)

Vælg Bilgi University på grund af Istanbul – ikke omvendt.

Jeg forventede at Istanbul var stor. Men ingen forventninger kunne have forberedt mig på, hvor stor den egentlig er. Det er en fantastisk by, der kræver din opmærksomhed, og netop derfor bliver byen den centrale del af dit ophold.

Istanbul er nærmere en sammensætning af forskellige byer, end én stor, og derfor vil der altid være et kvarter, der kan stille det behov eller ønske, du har. Jeg fandt et værelse på craigslist hjemmefra, og rykkede (uvidende) ind i Istanbuls centrale slumkvarter Tarlabasi en måned før studiestart. Jeg kan virkelig anbefale, at tage af sted før tid – de første uger i Istanbul er meget udmattende. Der blev solgt stoffer lige udenfor min dør, der boede syriske flygtninge i bygningen overfor, og jeg har var vidne til hardcore politivold adskillige gange fra mit vindue. Men så er der heldigvis også et lækkert marked om søndagen. Det er en utrolig intens by på godt og på ondt, og når det bliver hverdag, så er det svært at finde en pause fra larmen, lugten og menneskerne. Men derfor sætter man blot ekstra pris på den lækre tyrkiske mad, færger-busserne over Bosporus og det generelle prisniveau, der holder de husholdningsbudgettet studievenligt.

Bilgi er kendt som det mest internationalt-orienterede universitet i Istanbul. (Næsten) alle fag foregår på engelsk. Vi ikke kan vælge master-fag, selvom vi teknisk set tager af sted på 7. eller 8. semester. Jeg vil derfor råde dig til, at vælge 3. års fag eller introducerende fag, hvor du ikke rigtig har nogen forudsætning før. (Hør eventuelt Morten Bjerregaard til hans oplevelse af faget Social Media)

Det sociale liv blandt Erasmus-studerende er i top, og skolens internationale afdeling gør meget for, at vi skal føle os velkomne. Der bliver arrangeret mange fester og udflugter, men det fik desværre hurtigt et Ung Rejs-feel. Som med så meget andet, så vil jeg anbefale, at man selv går på opdagelse i Istanbul– der er hyggelige rooftop-barer ad libitum i næsten alle kvarterer.

Dine tyrkiske medstuderende taler selvfølgelig engelsk, men det gør din købmand, frisør eller ”manden-på-gaden” ikke. Jeg vil anbefale at øve lidt tyrkisk hjemmefra, så man har et sted at starte, når hej, farvel og tak er sluppet op. Jeg valgte at tage et 80 timers intensivt kursus ved siden af uni, og selvom det måske var lige i overkanten, så gav det et uvurderligt udbytte i dagligdagssituationer, og på de ture jeg har haft rundt i Tyrkiet. Du bliver ganske enkelt behandlet anderledes, hvis du kan tale bare en smule tyrkisk. Når det er sagt, så har jeg ikke mødt en eneste tyrker, der ikke var hjælpsom med, hvad end.

Bureaukrati er en stor ting i Tyrkiet, og Erdogan har besluttet, at et student-visa ikke længere skal være nok for at opholde sig i Tyrkiet, så derfor SKAL du søge om en opholdstilladelse. Universitetets internationale afdeling hjælper dig gennem denne proces, men det er den ultimative prøvelse i tålmodighed. Tyrkiets offentlige administration er stadig vilde med at bruge papir, frem for computere, og det er nogen gange pandeklaskende dumme processer, du skal igennem. Men tag det som en del af oplevelsen, for den går igen i mange hverdagssituationer.

Mine fag

SOC271 – History of Social Thought I (introduktion til de store sociologer): Jeg var rigtig glad for mit fag SOC271, der gennemgik 8 klassiske sociologer og deres hovedteorier. Det var en øjenåbner for mig, og har givet mig lyst til at gå mere i dybden med nogen af dem. Det kan varmt anbefales, og læreren Keynan Cayir er rigtig dygtig.

PSY201 – Introduction to Social Psychology: PSY201 var en introduktion til social psykologi, men det skuffede fælt. Professoren taler efter power-point slides, og det er nogle enormt banale pointer, som man bliver bedt om at huske – ikke bruge. Midterms og eksamen er multiple-choice quizzer, hvor det gælder om at huske begreber, ikke rigtig forstå.

FTV375 – Non-fiction film – history and theory: I dette fag, så vi forskellige dokumentarer og kort-film, og diskuterede dem efterfølgende på klassen. Man kommer hele vejen rundt. Korte kunstfilm, storslåede naturfilm og klassiske film fra 20’erne og 30’erne. Faget munder ud i en synopsis og et treatment til en dokumentarfilm (eller radiodokumentar), som man arbejder på løbende gennem sidste del af semesteret. Læreren hedder Berke Bas, og er meget sød og hjælpsom.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har nogen spørgsmål – store eller små.

csriis@mail.dmjx.dk eller på 28297951 – jeg er tilbage på det nummer den 2. Februar.