Af Mathias Wissing Christensen (journalist)

Jeg tror egentlig aldrig, jeg selv tog beslutningen om, at jeg ville på udveksling. Det har altid ligget latent i min selvopfattelse – jeg har gået på efterskole og er en frisk fyr og alt det der, selvfølgelig skulle jeg på udveksling. Alligevel blev det en meget anderledes oplevelse end forventet. I og for sig tror jeg ikke, Montréal som sådan var udslagsgivende. Jeg tror, at oplevelsen af frihed, udvidet tankevirksomhed og dybde udspringer af selve miljøskiftet i højere grad end selve byen. Dermed ikke sagt, at Montréal ikke var en glimrende ramme for udfoldelsen, for det var den. Og det kan du læse om lige her, din nysgerrige lille eventyrer.

Jeg tog delvist af sted for at forbedre mit franske. Det blev det ikke. Ikke rigtigt, i hvert fald. Jeg tror godt, det kan lade sig gøre med en målrettet indsats, men du skal selv være opmærksom og insisterende på at tale fransk, hvilket godt kan være trættende med en eksamensopgave hængende over hovedet eller tømmermænd bankende inde i det. Derudover skal du være forberedt på, at man i Montréal ikke taler fransk, men quebecois, hvilket er en amerikaniseret version (det franske ”oui” er for eksempel mere ”wah”). Jeg supplerede den daglige indlæring fra skilte, navne og hverdagskommunikation med online-programmet Duolingo, hvilket faktisk fungerede udmærket, om ikke andet, så som en underholdende og samtidig lærende app på din smartphone i den daglige commute fra lejlighed til universitet.

Skolen var ganske udmærket, selvom universiteterne McGill og UQAM begge er både større og mere prestigiøse. Concordia skulle så vidt vides være fordelagtig når det kommer til kommunikation og business, men for en humaniora- og samfundsvidenskabelig studerende som jeg selv var det selvsagt ikke meget værd. Anyways, for en udvekslingsstuderende var niveauet på Concordia University meget afhængigt af departement og underviser. Et fag var nærmest legetime (ENGLISH – CREATIVE PROCESS), et andet var højakademisk (SOCIOLOGY THROUGH FILM). Gennemgående følte jeg dog, at man blev karakterbedømt mildere, end materialet lagde op til. Om dette var fordi jeg var udvekslingsstuderende eller om det var et biprodukt kursets øvrige deltageres niveau skal jeg ikke kunne sige – men jeg fik bedre karakterer på Concordia end jeg gjorde på både DMJX og AU. I bund og grund tror jeg egentlig bare, at du skal gøre alt, hvad du kan, for at læse fag, som oprigtigt interesserer dig – så bliver din indlæring derefter. Mit klare yndlingsfag var ENGLISH MODERN FICTION, hvor vi havde 10 bøger fra 1. verdenskrig til 1960’erne på pensum. Undervisningen bestod i at spotte temaer, motiver, sproglige finurligheder og teknisk formåen i romanen, mens lektierne var udover at læse romaner at analysere romanens passager. Mit sidste og måske værste fag var et aftenfag ved navn SOCIOLOGY IN CYBERSPACE, hvilket sikkert var nogenlunde interessant, hvis man interesserer sig for den slags.

Når semesteret begynder har du 14 dage til at vælge endelige fag. Dette betyder, at du har lidt tid til at browse forskellige hold, hvilket var rigtig godt for mig (jeg endte med at skifte to af mine forhåndsbestemte fag ud). Dog skal du være opmærksom på, at det kan være svært at komme ind på fagene, da studerende indskrevet på de forskellige retningslinier har førsteret. Derfor er det selvfølgelig lettest, hvis du har bestemt dig på forhånd. Derudover skal du være standhaftig i din ansøgning til fagene. Jeg endte med at komme ind på Modern Fiction, selvom mine TOEFL-resultater faktisk var for lave, men til gengæld talte jeg med professoren og departementslederen og var meget påståelig.

Jeg valgte ikke at deltage i universitetets udvekslingsarrangementer, da mine medstuderende som oftest var 3-4 år yngre end jeg selv, og fordi vi simpelthen talte forbi hinanden. I stedet valgte jeg at flytte ind hos nogle andre udlændinge, der boede i Montréal i forvejen, så på den måde fik jeg også en slags kulturel kapital med hjem, udover naturligvis den uundgåelige bieffekt af at bo i udlandet. Jeg kan hjælpe dig så meget som til at sige, at du vil bo i øvre Plateau (så tæt på Mont Royal St. som muligt) Mile End eller Little Italy (omkring Beaubien). Vær opmærksom på, at vand og varme i perioder kan være ligeså dyrt i tillæg som selve huslejen, så det er en god idé lige at spørge om dette på forhånd. Sørg for at vælge roomies, der ikke virker alt for påtrængende – du risikerer, at de er røvirriterende (specielt hvis dit værelse ligger helt ud til køkken-alrummet og dine roomies har insomnia og alligevel køber en kaffemaskine der larmer mere end metrobyggeriet, og den kaffemaskine skal selvfølgelig bruges på alle tider af døgnet til at opveje deres marihuana-rus).

DMJX og Concordia havde i starten af mit ophold store problemer med at oversætte credits til ECTS, hvilket var en gigantisk hovedpine for mig, der tvang mig ud i at tage 5 i stedet for 4 fag á 3 credits, hvilket var ALT for meget – jeg lavede praktisk talt ikke andet end at læse. Efter måneder med mails frem og tilbage indeholdende primært ikke-svar fra uddannelsesadministrationens side fik vi dog lov til at droppe det 5. fag, hvilket var decideret afgørende for mit ophold. Jeg opfordrer dig derfor til at tjekke op på reglerne om dette, før du tager af sted – selvom jeg tror, at skolen nedjusterede kravene til 4 fag permanent.

Afslutningsvis kan jeg berette, at du skal drikke din kaffe på Kitsuné på Prince Arthur, Pikolo Espresso på Parc eller Myriade lige ved Concordia. Den er langt billigere og samtidig bedre end i Danmark, og generelt er der tradition for god kaffe. Det er heller ikke alt for dyrt at spise ude, og du kan få et hæderligt, billigt måltid mad på Else’s på Roy eller Patata Patati på St. Laurent – eller et virkelig lækkert måltid på Chez Simone på Parc, L’Express på St. Denis eller masser af steder i Mile End.