Af Karna Bunk Jensen.

Her kommer en virkelig ærlig guide til Dublin, som lige kan fortælle dig alt, der er utroligt vigtigt for enhver at vide om byen og universitetet, der ligger der.

Jeg har nemlig tilbragt sidste halvdel af 2013 på Dublin Institute of Technology (DIT) i Irland. Her har jeg læst fagene Audiences, Scriptwriting og Irish Cultural Studies. Audiences var meget lig den Medieteori, vi udsættes for på starten af 6 semester, så det var cirka lige dele interessant og udfordrende.

Scriptwriting var såmænd meget spændende, men nu var underviseren ikke vildt begejstret for at undervise, så i stedet så vi Thelma og Louise og en hulens bunke dokumentarer om scriptwriting, og til sidst blev hun vidst fyret, fordi skolen syntes, det var lidt dvaskt af hende.

Og Irish Cultural Studies – den sorte hest, som jeg ikke gav meget for til at begynde med, vidste sig at blive det mest givtige fag overhovedet, simpelthen fordi underviseren var enormt engageret og kunne fortælle nogle hårrejsende historier om katolicismen i særdeleshed.

Med andre ord KAN det faglige udbytte garanteret blive rigtig godt.

Men, jeg vil altså være ærlig og sige, at Irland også har testet min tålmodighed. Landets uskrevne motto må være ‘det løser sig sikkert af sig selv’, hvilket er ekstremt irriterende, når det helt sikkert ikke gør det. Særligt skolen havde jeg problemer med i begyndelsen af semesteret, som da fx fagkoordinatoren ansat til at tage imod de skandinaviske studerende var blevet opsagt uden varsel inden sommerferien, og ingen var klar over, at jeg eksisterede. Her er et uddrag fra et brev, jeg sendte jeg til skolen i Aarhus, og når jeg læser det nu, kan jeg se, hvor skingrende skør, jeg var ved at blive;

‘desværre er selve oplevelsen ved at være erasmus-student i et nyt land blevet overskygget af, hvad der herfra umiskendeligt ligner en alarmerende inkompetence, der, bred, høj og tyk som en mur virker ganske uigennemtrængelig’

og;

‘jeg er på nuværende tidspunkt er begyndt at danne et nydeligt rektangulært mønster i panden fra den mur, jeg bliver ved at løbe ind i.’

Men her fire måneder senere er der kommet styr på tingene, næsten helt af sig selv, og Irlands ekstremt afslappede attitude har garanteret gjort mig godt. Det kan jo også være, at DIT tager sig en anelse sammen inden næste hold udvekslingsstuderende ankommer.

Og nu til det sjove: Irland er så fed. Og Dublin er fantastisk. Enhver, der elsker at løbe ud over grønne enge og danse med skæggede, fiolspillende mænd, vil elske det.  Naturen og byen er så utroligt smuk, og det samme er de virkelig åbne og snakkesaglige irere (indeni), og faktisk har jeg haft det så vidunderligt på den skønne ø, at jeg bliver og skriver min bachelor herfra i foråret.

Alle fra mine klassekammerater til dem, jeg har mødt rundt omkring til folk-sessions og alt muligt andet spøjst, har været de mest fantastiske bekendtskaber, så det er et af de lande, hvor man hurtigt lærer rigtig mange nye mennesker at kende, hvis man vil. Derudover kan man spille rugby her for skolens hold (det gjorde jeg, og det synes jeg også, at du også gøre), og der er KÆMPE sæler i havet, som kommer helt tæt på kajen, og vilde geder og vandrestier, og lækre pints og hyggelige pubs og alt muligt andet.

Så, jeg fortryder absolut ikke mit udvekslingsophold, tværtimod, og skulle jeg på et tidspunkt blive nødt til at forlade landet, vil jeg savne det afsindigt meget.

 

Venlig hilsen

Karna