Monthly Archives: September 2012

Monash University

Monash University, Australien

Leave a comment

Af Lars Dinesen

Fagligt set er jeg tilfreds med mit ophold på Monash University i foråret 2012. Jeg valgte at følge tre fag, frem for fire dernede, og det viste sig at være en fornuftig beslutning. Sammen med hovedopgaven behøver man ikke et helt semesters ECTS-point, og det er vigtigt at holde i mente, når man vælger fag dernede. Det råd giver jeg som følge af to ting. Monash er en del af ’Group of Eight’, en australsk pendant til den amerikanske ’Ivy League’, og det kan man godt mærke i undervisningen, da der er forholdsvist mange timers forberedelse til hver undervisningstime. I hvert fald, hvis man ikke vil have dårlig samvittighed. Den anden grund er, at med et fag mindre end normalt, så er det ofte lettere at kunne tage en forlænget weekend et sted i det vanvittigt store Australien – de færreste kommer nok kun for at læse.

Når man så skal til at vælge sine fag, så kan jeg klart anbefale at tage Australian Idol, et førsteårsfag, der handler om australsk historie, kultur og politik. Ikke alene giver det en god allround-forståelse om et land, som vi aldrig rigtig hører noget om i vores nyheder medmindre der er oversvømmelser. Faget giver svar på mange mærkværdige ting om alt fra de indfødte aboriginals og til australiernes besættelse af sport. Og så kan Broken Hill-turen i dette fag også stærkt anbefales, det er umuligt at opleve den australske Outback ved at blive fløjet rundt fra sted til sted. Der skal køres – og der skal køres langt.

Når det kommer til at bo i Melbourne, så er det en dyr fornøjelse. Hvis jeg skulle gøre det om, så ville jeg nok fravælge at bo på kollegierne på campus. Bevares, det er da meget tæt på, og man kan godt blive forført af den der ’campus feeling’, som man kender fra amerikanske ungdomsfilm. Min oplevelse var bare, at det var lidt ligesom at blive slået hjem i ludo, når jeg skulle bo sammen med 149 unge australiere der lige har forladt barndomshjemmet – og ikke mindst mors 360-graders service. Det betyder, at størstedelen af dine naboer ikke rydder op, mad bliver stjålet, og du skal slet ikke drømme om, at sætte dine kostbare øl i fælleskøleskabene. Så er de der nemlig ikke, når du kommer tilbage til dem. Desuden er det, modsat hvad man kunne forvente fra danske standarter, heller ikke billigere at bo på kollegium end privat. Så jeg vil anbefale at man finder et privat værelse lige omkring det campus, som man satser på at have flest fag på.

Australien er et spændende land, men på grund af heftig råvareeksport til Kina, så er kænguru-dollaren uhørt høj. I hvert fald i 2012. For at sætte tingene lidt i perspektiv, så kostede en six-pack mellem 15 og 20 dollars. Hvilket er mellem 90 og 120 kroner. Til gengæld er det billigere at gå til slagteren og grønthandleren frem for at købe alt i supermarkedet, og det er faktisk meget rart.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology

Leave a comment

Sanser på overarbejde

Af Anne Winther

2000 klik på kameraet, men fotografier er slet ikke tilstrækkeligt, når New Zealands storslåede natur og alverdens adrenalin junkie adventures skal indfanges. Det skal opleves ”live”.

Det første jeg så, da jeg landede i New Zealand var Christchurch, der for et år siden blev ramt af et voldsomt jordskælv. Byen var helt spøgelsesagtig og selve centrum var helt lukket af. Butikkerne var rundt omkring i containere og hele bydele var forladt og ødelagt. Jeg skyndte mig videre til vestkysten på Sydøen, hvor jeg straks blev forelsket landet, der har et stykke af hele verden i sig.

På vej ned ad Vestkysten mødte jeg flere backpackere, der snakkede om Franz Josef Gletcheren og hvor fedt det havde været at kravle på den. Jeg blev overbevist om, at det måtte jeg også prøve, selvom det ikke var helt billigt, så tog på en halvdags tur med efterfølgende spa inkluderet i prisen. Så her var vi omkring tyve i en flok med en smuk guide fra Canada på vej op af min første helt uvirkelige naturoplevelse; The Franz Josef Gletcher. Mand, det var fedt og alle pengene værd. Jeg kunne høre gletcheren flytte sig og det lød som en dyb torden lige før et uvejr og imens kravlede vi bare højere og højere op på isen, gennem huller og over dybe sprækker. Vild og uvirkelig oplevelse.

En anden førstegangs oplevelse var da jeg tog med en anden dansker på tur til Rotorua, der er kendt for sine enorme gejsere. Jeg har aldrig været på Island, så en 30 meter høj og eksplosiv vandstråle var noget af et syn for mig. Specielt fordi den lå i et område med termisk aktivitet, så lugten af svovl og lyden af boblende mudder i nærheden gjorde ikke oplevelsen mindre. Her så vi også et show, hvor vi blev præsenteret for ægte Maori kultur med Haka og Poi, som er danse. Især Hakaen er imponerende og bliver desuden altid udført af det New Zealandske Rugby landshold inden kampene for at skræmme modstanderne. Så fik set en del Haka – krigsdanse.

Det siger sig selv, at New Zealand har en del kyststrækninger og mange af dem er smukke strande. En berømt en af slagsen er på Nordøen helt oppe i toppen. Her var jeg på weekendtur med to gutter, da vi skulle springe i faldskærm fra 16.000 fod. Kan kun sige en ting om det udspring: gør det! Det var sent efterår, men solen skinnede og der var 25 grader, så en helt perfekt dag og efter vi var kommet ned på jorden igen alle tre, tog vi med en bus til spidsen af landet, som hedder Cape Reinga. Umiddelbart havde jeg ikke de store forventninger, men hold nu op, hvor var der smukt. De to have, Det Tasmanske Hav og Det Indiske Ocean mødes her, og det er noget mere tydeligt at se i vandet end ved Grenen i Skagen. På en dag som vores føles det som at stirre ud i uendeligheden fra plateauet med det lille hvide fyrtårn.

Der udover så jeg mange strande, med fint sand, med store og små sten, med sort sand, med blåt sand, med pingviner der kom trissende op ad vandet, med sæler der solede sig og strande med albatrosser med høje skrig, men den underligste og sjoveste strand er nu Hot Water Beach, der ligger på Nordøen i Coromandel. Her var jeg med en kæmpe flok internationale studerende og det specielle er ikke de store bølger, der er perfekte til surfing, nej det var nede i sandet. På en lille strækning på stranden graver man simpelthen huller i sandet og få spadetag senere har man sin egen spa fyldt med lækkert varmt vand midt på stranden. Ret sjovt at se omkring 100 mennesker sidde i huller hulter til bulter mellem hinanden i badetøj.

I skolens to ugers ”Mid-Break” stod Sydøen igen på programmet og efter en lille flyvetur landede jeg sammen med min kammerat fra Danmark i Queenstown – Sydøens Mekka for adrenalin junkies. Der var EN ting jeg bare skulle gøre på New Zealand: springe ned mod afgrunden mellem to bjerge fra 134 meters højde. Nevis Bungee Jump siges at være verdens andet højeste udspring og der var virkelig også langt ned, da jeg stod med fødderne vippende ud over den lille plade, hvor jeg skulle springe fra. Elastikken holdt og hele oplevelsen er det fedeste jeg nogensinde har prøvet. Det blev fejret med en Fergburger, som er Queenstowns berømte burger, der klart levede op til dens status som bedste burger i New Zealand.

Det her er blot en lille del af det jeg oplevede og har slet ikke set og gjort det hele, for løb tør for både tid og penge. Må tilbage!!

 

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Byen jeg aldrig så

Af Jonas Oertvig

Jeg følte mig som det mest privilegerede menneske på jorden, da jeg fik at vide, at Journalisthøjskolen havde accepteret min ansøgning til San Fransisco State University. Min drøm om at komme til San Francisco var gået i opfyldelse. Jeg havde fundet nogle fede fag og intet kunne slå mig ud …troede jeg. Det kunne jo kun blive den fedeste oplevelse i mit liv. Jeg skulle være i en lykkelig boble, hvor jeg kunne gå ud i haven og plukke en appelsin på træet, inden jeg skulle lave skolearbejdet med en americano i hånden. Solen skinner altid i Californien, tænkte jeg.

Solen skinnede da også fra en skyfri i det første to uger af januar, hvor jeg lige var kommet derover og endnu ikke var startet i skole. 15-17 grader og høj sol – Som et dansk forår, når det er allerbedst. Der var endda appelsiner i haven, så lykken var fuldendt. En lille uges tid inden skolen startede, blev vejret råt og koldt. Jeg troede, at postkort-udsigten var normalen. Ikke helt. Det skulle vise sig at være et tegn, men der gik lidt tid, før det gik op for mig.

Skolen startede og de fik et stort ’like’ fra mig. Det virkede som det helt rette valg. Stille og roligt kom vi i gang og intensiteten steg. Jeg var overrasket over arbejdspresset, men det gik fint. Niveauet var ikke særlig højt blandt mine medstuderende på de journalistiske fag, men der var mange afleveringer og tests. Det gik ok, men jeg klarede mine første tests rigtig dårligt. Det var tilbage til den sorte skole, hvor man skulle memorere (de faglige) salmer. Ikke et af mine store talenter, for at sige de mildt. Det krævede hårdt arbejde, hvis jeg skulle klare mig igennem dem, kunne jeg se.

Jeg havde valgt to journalistiske fag og to fag, der relaterede sig til kinesisk-amerikansk integration. Jeg havde som udgangspunkt tænkt, at det kunne være fedt at have et nyt input i stedet for bare at køre ren journalistik. Det var et super godt valg, men samtidig også en situation, hvor jeg ikke kunne slappe af i et eneste fag. Hvorfor tog jeg ikke  et yoga-fag eller noget andet dumt, kan jeg have lyst til at spørge mig selv. I teorien havde jeg tænkt, at jeg kunne bruge min viden fra den nye retning som udgangspunkt for det, jeg skulle lave i mine journalistiske fag. Sådan blev det ikke. Mine to journalistiske undervisere på SF State er verdenskendte for deres arbejde, men ikke deres undervisning. Egentlig var der potentiale i mit feature writing-forløb, men underviseren virkede udbrændt og det, der skulle være hovedmålet med forløbet, en kæmpe feature, røg i baggrunden, da det var noget man selv måtte sørge for at køre sideløbende. Jeg kunne simpelthen ikke klare arbejdspresset. Dumme-foto.

Jeg håber, du får et fantastisk ophold i San Francisco og tager dig tid til at nyde byen, livet, møde dine amerikanske medstuderende og finder ind i rytmen i det amerikanske skolesystem. Bortset fra min personlige oplevelse af skolen, der opslugte mig som et grådigt monster, så har den by og dens indbyggere alt muligt godt at byde på! Jeg blev virkelig glad, da skolen var færdig og jeg havde en smule tid til at få bekræftet, at det faktisk var et fedt sted, jeg havde været. Bare ærgerligt, Sonny Boy.