Af Mette Mayli Albæk
Jeg fløj til San Francisco dagen efter nytårsaften, og pludselig var det nu. Siden vi havde fået pladserne engang i september, havde jeg haft rigelig travlt med 7.semester, og jeg havde egentlig ikke haft tid til at glæde mig. Derfor havde jeg heller ikke de store forventninger til San Francisco – hverken til byen eller til universitetet. Jeg var taget af sted i god tid, så jeg havde faktisk to ugers fri, inden skolen startede. Jeg var så heldig at overtage et værelse fra Michelle, som læste der semestret inden mig. Et skønt værelse på den absolut bedste beliggenhed i byen med to tagterrasser ved udsigt over Dolores Park. Jeg boede privat på et værelse til leje hos to lokale bøsser. Det vil jeg til hver en tid anbefale studerende fra Danmark, for de fleste internationale studerende endte i store fælleshuse ude ved skolen, som ligger 10 kilometer uden for byen. Der var enormt langt hjem fredag nat, eller når de eksempelvis ville shoppe.
Det, jeg husker fra de første dage på SFSU, er helt klart, hvor godt deres program til internationale studerende virker. Der er mere end 300 internationale studerende på skolen, så der bliver taget godt hånd om alle. Måske er det faktisk en ulempe, at der er så mange. For hele den første uge er man kun sammen med andre internationale studerende, hvor det måske ville være sjovere at hænge ud med amerikanere.
Der er en stor studenterorganisation på skolen for internationale studerende – IEEC. Her valgte jeg i starten at bruge ret meget tid, men jeg endte med at synes, at det hele var lidt dumt, netop fordi jeg pludselig kun havde venner fra Europa og egentlig ikke fra USA. De amerikanske venner, som jeg fik i SF, havde jeg egentlig mødt i byen.
Jeg havde selvfølgelig valgt fag hjemmefra, men jeg endte med at vælge nogle helt andre. Derfor vil jeg kun opfordre til, at man ikke bruger for meget tid på det herhjemme. De første to uger på SFSU foregår som åbent hus, hvor man går rundt fra fag til fag. Her kan man så beslutte sig for, om man kan forene sig med niveauet, med underviseren og de andre studerende. Det er ikke helt til at gennemskue på forhånd, om de andre f.eks. er 17 år gamle freshmen eller hvordan.
Som nævnt vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente mig af San Francisco – heller ikke af det faglige. Set i bakspejlet er jeg nok ikke blevet en bedre journalist af at være i SF, men til gengæld er jeg blevet god til engelsk, har haft inspirerende professorer, har fået indblik i en helt anden kultur. Og nok blevet en del klogere på mig selv. Derfor jeg faktisk også opfordre andre til ikke at tage alting så tungt. For opholdet kan kun blive ualmindelig fedt, også selv om du ikke lige får det fag, du har drømt om i et halvt år. Og også selv om du ikke får en fed lejlighed inde midt i centrum. Mht. niveauet på skolen, så er det overraskende lavt. Jeg har fået A+ og A i samtlige fag, og jeg har vitterligt ikke brugt min tid på lektier derovre. Men vores tilgang til skolesystemet lønner sig alligevel, for det er klart min opfattelse, at professorerne er meget glade for, at man tør stille spørgsmål og sætte dagsorden i en time.
I spring break og en del af weekenderne tog jeg ud af byen og rejste lidt rundt. Både med venner fra skolen og familie og venner, der besøgte mig fra Danmark. Og det var rigtig godt at komme tilbage til SF hver gang, for så finder man virkelig ud af, hvor unik byen af med dens mange skæve eksistenser og ufattelige åbenhed.
Kort opsummeret, så havde jeg fem fantastiske måneder i San Francisco, som jeg aldrig ville have været foruden. Også selv om jeg endte med at bruge ret mange penge på 8.semester, fordi det er en by, der inviterer til det. Og så er det bare ikke helt dumt at bo i Sunny California 🙂