Af Trine Hammer Nielsen, Journalistik 3. semester

Da jeg valgte at søge praktik, var det på første semester, og jeg blev ofte mødt af folk, som ikke kunne overskue processen allerede. Vi var jo lige startet, og mange var bange for at gå glip af et semester i Aarhus, når nu vi kun havde 4.

Stop det. Tag afsted. Hvornår får du så oplagt en mulighed for at bo i et land som Brasilien? Aldrig. Så må du tage revanche i Kurt, når du kommer hjem.

Udvekslingsprocessen kan være superovervældende, så her vil jeg gøre mit bedste, for at overbevise dig om at tage til Rio i et semester.

Universitetet

Universitet PUC Rio er et populært privatuniversitet med masser af aktiviteter, klubber og fag. Fagene på engelsk er der lidt færre af, men det er ikke svært at finde nogle som er relevante for journalistik. Selv havde jeg fagene Brazilian History, Democracy and Human Rights in Brazil, Inequality in Urban Contexts og Architecture (som er et fotofag). Der er obligatorisk portugisisk undervisning, men hvis du har lyst til at tage afsted lidt før, kan du tilmelde dig et intensivt portugisisk sprogkursus, som starter en måned inden semesterstart. Det gjorde jeg og udover, at det er en god måde at møde en masse andre udvekslingsstuderende på, så får du også ECTS-point for det, og kan derfor nøjes med kun at have 4 fag når semesteret begynder.

Hvert fag er 4 timer om ugen, fordelt på 2 timer ad gangen, typisk fra kl. 13-15 og 15-17, så der er masser af tid til at tage på stranden inden skole og i byen efter. Derudover har de fleste udvekslingsstudenter ingen fag om fredagen.

Du skal ikke forvente, at det faglige niveau er tårnhøjt. De fleste eksamener kan klares med et PowerPoint og en præsentation, men jeg lærte en masse om det brasilianske samfund og landets historie, som jeg synes var rigtig spændende.

Bolig

Jeg startede med at bo hos en værtsfamilie, som jeg fik tildelt igennem universitetet. Det kan jeg kun fraråde, da historien fra mig og mange andre studerende er, at man næsten altid bliver tildelt en enlig ældre dame, som desværre er for gammel til at tage vare på sig selv.

Efterfølgende flyttede jeg ind i en lejlighed med 3 andre udvekslingsstuderende. De fleste bruger Airbnb til at leje en lejlighed, og det fungerer helt super. 

Byen

Byen er fantastisk, men det er ikke for sjov, når folk synes, den kan være overvældende. Selv havde jeg været i Rio som turist før, men det kan på ingen måde sammenlignes med at bo der og få kulturen helt ind på kroppen.

Brasilien er et komplekst land fyldt med racediskrimination, diktaturhistorie og et kæmpe hjemløshedsproblem især i storbyer som Rio. Det lyder ikke, som om jeg prøver at overbevise dig om at tage af sted nu, men det er vigtigt, at være bevidst om inden man tager afsted. På trods af deres problemer er Rio og Brasilien et fantastisk sted, som bare MÅ opleves. Der er altid en salsabar, et hike, sportsbegivenhed eller en fest man kan tage til. Det er en by fuld af muligheder, uanset hvad man er til.

Sikkerhed

I forhold til sikkerheden har du nok allerede hørt en masse skræmmekampagner.

Det er slet ikke så slemt, som folk gør det til, og jeg kom igennem 5,5 måned uden at få stjålet så meget som en telefon. Dog har jeg rigtig mange venner, som har fået stjålet ting under opholdet. Hovedreglen er: lad være med at være dum. Hvis du tager Ubers, når det er mørkt, og generelt ikke er overmodig, er der intet at være bange for. Byen har så meget mere at byde på end “at være farlig.”

Økonomi

Rio var en del dyrere end jeg havde troet. Jeg gav 3150 kr. for et værelse i en lejlighed med 3 andre, og det var ca. det samme mine venner gav. At handle ind er dyrt pga. tolden på fødevarer. Derfor ender man ofte med at spise ude, og det kan løbe op, selvom det oftest er samme pris eller billigere end at handle ind.

Da man skal tage Ubers overalt, brugte jeg nok omkring 3000kr på transport om måneden.

Det er ret svært at få legater som professionsbachelor- og bachelorstuderende, når der ikke er mulighed for Erasmus. Ingen af de andre danske bachelorstuderende jeg mødte på udveksling, havde fået legat heller, og mange ender derfor med at tage SU-lån for at finansiere opholdet.

Det korte af det lange er, tag afsted! Om det er Rio eller et andet sted, så er udveksling alle pengene og alt bøvlet værd!

Hvis du har spørgsmål til det at være i Rio, så er du velkommen til at skrive til mig.

Instagram: @trineenielsen

E-mail: 57203@dmjx.dk

Af Laura Marie Bjerregaard Sieben, Kommunikation 5. semester

Hvorfor lige Oslo? Er altid det første jeg bliver spurgt om, når jeg fortæller at jeg har brugt de sidste 6 måneder på udveksling til Norges hovedstad. I starten var det svært for mig at finde de rigtige ord og argumenter for mit valg, men med hver dag der gik, har jeg dog samlet på flere og flere argumenter, og nu kan jeg med ro i maven give dem videre til dig, der måske sidder med samme argumentationsproblematik: “Hvorfor lige Oslo?”

Lad os starte med forarbejdet inden rejsen. Det var nemlig allerede her, at det gik op for mig, at jeg nok havde truffet det rette valg. Især fordi jeg ikke just er et menneske af enormt overskud og overblik. Jagten efter en bolig i Oslo, gik langt nemmere end jeg kunne have forudset. Jeg valgte ikke at bo på deres studietilbud. Både fordi der var en risiko for ikke at få en lejlighed, men også fordi det betød noget for mig at lande et sted med roomies, der kunne vise mig byen og de mennesker den rummer. Gennem hjemmesiden Hybel.no, faldt jeg over et kollektiv af norske piger, der stod og manglede en roomie og efter en god snak, blev jeg tilbudt boligen. Uden besvær og præcis, som det havde foregået herhjemme.

Desuden var der ikke meget forberedelse udover det obligatoriske Erasmus-forløb – som i forvejen er et rimelig stort puslespil at få til at gå op – så jeg takkede mig selv for ikke at vælge et ophold i et land, der krævede mere forarbejde end det.

Jeg satte fod i Oslo i starten af sommeren. Fantastiske naturområder omringer storbyen, som, på trods af dens titel som hovedstad, alligevel føles så lille i modsætning til den mægtige natur, der med nåleskove, vandfald og klippevægge, danner en halvbue rundt om den. Selve byens midte er livlig, genkendelig og tryg. Med et ry for at være et sky folkefærd, fandt jeg også mange andre kvaliteter i menneskerne omkring mig. De var fællesskabsorienterede, hjælpsomme og fandt glæde i de små ting. Byen står aldrig stille og der er altid en fest, en skovtur eller en quizaften, lige om hjørnet.

Da sommeren havde lagt sig og det var på tide for alvor at starte livet i Oslo, havde jeg fundet mig et job som barista på et bageri inde i byen. Processen havde endnu engang været lige til. Jeg sendte ansøgninger rundt til bagerier i nærheden og en dag ringede en af dem mig op, med meddelelsen om, at jeg kunne starte ugen efter. Processen med at åbne en bankkonto i Norge gik lige så nemt, og deres bureaukratiske systemer fungerede næsten fejlfrit, grundigt guidet af enormt servicemindede ansatte i telefonen.

Nu til det som jeg jo egentlig skulle bruge tiden på i Oslo. Universitetet. Der er dog en grund til at dette ikke er det primære fokus for min fortælling om Oslo. Med fagene Follow The Money og Facts and Fiction og dermed kun 18 forelæsninger på et halvt år, var det nemlig langt fra skolen jeg brugte min tid og energi på. Fagene var spændende og underviserne dygtige til deres stof. Med gæstelektioner fra NRK og Google, kan jeg jo næppe klage over kvaliteten af undervisningen. Hvis du dog vil på udveksling for at dykke ned i fagstof, få gode venner på universitetet og lære at blive god til at skrive opgaver på engelsk, vil jeg dog mene du måske skal genoverveje om det er OsloMet du vil besøge. Her er mine argumenter, nemlig knap så stærke. Med kun tre lektioner, hver tredje uge er det nemlig sjældent, at du bruger tid inden for skolens rammer sammen med dine medstuderende. Faktisk, så lærte jeg slet ikke alles navne, på trods af, at vi kun var omkring 15 studerende på det ene fag. Derudover var opgaverne enormt praktiske og krævede sjældent et stort teoretisk overblik eller brillante engelske færdigheder.

Hvorfor så lige Oslo? Universitetets gang var perfekt for det ophold jeg ønskede at have i Oslo. Jeg fandt mine tætteste venner på arbejdspladsen, i mine roomies, gennem fælles bekendtskaber og kulturbegivenheder, og jeg brugte alt min tid og energi på at udforske byen, naturen og mig selv. Det sociale udbytte har været berigende og livsbekræftende og jeg kan klart anbefale Oslo som studie by.

Af Marie Ayse Strunge Dogan, Kommunikation 5. semester

… er titlen på en filmklassiker skabt af en flok instruktør-kanoner. Men det er også meget sådan, jeg har det i skrivende stund, hvor jeg sidder på en café i Hamborg og venter på min sidste Flixbus hjem til Danmark efter fem måneder i Frankrigs hovedstad.

Paris er en storby i ordets mest rå betydning. Den er fyldt med rotter, der lugter af tis i metrogangene, og folk forsøger at sælge dig ulovlige cigaretter, alkohol, grillede majs og andre fornøjeligheder på gaden. Byen er ikke så poleret, som den fremstilles i film og sange – men for mig er det netop de flossede kanter, der gør Paris til min yndlingsby. Der sker altid noget. Om du vil til afrodansefest i Belleville, jazzkoncert i en vinkælder, maskebal eller bare en tur på Louvre, så er mulighederne uendelige.

Bolig

At finde bolig i Paris kan være en udfordring. Jeg var heldig at kende én med en ledig lejlighed, hvor jeg boede alene. Det var dyrere end et kollegieværelse, men for mig alle pengene værd at have mulighed for at have gæster fra Danmark boende og være vært for mine venner i Paris. Jeg boede i det 12. arrondissement, som er et meget hverdagsagtigt Paris uden Eiffeltårne eller Mona Lisa’er, men med masser af boulangerier, beige Haussmann-bygninger, hyggelige grøntsagsmarkeder og gode metroforbindelser.

To af mine veninder fra klassen boede ved Cité Universitaire og oplevede ved ankomst at blive flyttet fra Det Danske Hus til Det Tyske Hus. Det er helt normalt og en del af idéen om at have blandede nationaliteter i husene. Jeg var heldig at blive inviteret med til fester her, som altid var sjove. Beboerne ved Cité var generelt meget åbne, nysgerrige og snaksalige – så et godt sted at møde mennesker fra hele verden.

Skolen

Jeg læste linjen Fashion and Communication på EFAP, som udelukkende består af internationale studerende. Det var jeg glad for, da vi alle var i samme båd, og engelsk blev naturligt til det fælles arbejdssprog. På de øvrige linjer var der flest franske studerende, og mellem dem blev der primært talt fransk, hvilket kunne gøre det svært at være en af de få internationale studerende.

Det faglige niveau var lavere end på DMJX, og der var intet pensum uden for undervisningen. Til gengæld arbejdede vi meget med mundtlige gruppepræsentationer, hvilket gav plads til kreativitet og samarbejde med de andre studerende. Skemaet var uforudsigeligt; undervisningen kan ligge mellem 8.00 og 20.00 mandag til fredag, men i realiteten er der de fleste dage kun ét modul à tre timer – så fritiden er rigelig.

Gode tips til lidt af hvert

• Køb månedskort til metroen. Det koster 88€ om måneden, men det løber hurtigt op med enkeltbilletter (og det er træls at skulle tænke på). Hvis du som mig tager afsted allerede i starten af august, er det endnu billigere at købe et årskort. Det koster knap 400€ for studerende, så det er en anelse billigere end at købe fem månedskort. Årskortet skal bestilles online, og gør det gerne en måned før, du skal bruge det, da det tager noget tid at lave det.
• De fleste museer er gratis for EU-borgere under 26 år. Brug det! Derudover kan du som ung få årskort til bl.a. Palais de Tokyo for 10€.
• Paris’ loppemarkeder er verdens bedste og afholdes året rundt. Instagramprofilen @kissa.vintage deler hver uge, hvor de er henne. Mit yndlings er ved Boulevard Port Royal anden søndag i hver måned.
• Kast dig ud i at lære fransk. Parisianerne er ikke så arrogante, som de har ry for at være, så øv dig i supermarkederne, på caféerne og hvor du ellers kan falde i snak med dem.
• Vær tålmodig. Tingene sker ofte i sidste øjeblik på EFAP – vi fik fag og skema dagen før skolestart og studiekort i den sidste måned af opholdet. Men de skal nok ske.
• Besøg Den Danske Kirke, hvis du får hjemve til Danmark. Frederikskirkenafholder både middage, kor og fredagsbarer.

Når jeg tænker tilbage på mit ophold, er det ikke de postkortsmukke øjeblikke, der fylder mest. Det er hverdagen i metroen i myldretiden, de sene undervisningstimer, cafébesøgene og de mange utrolige oplevelser med mine nye venner. Paris var til tider besværlig, rodet og uforudsigelig, men derfor også et sted, hvor jeg lærte meget om mig selv.

Således vil jeg afslutte min klumme og understrege min dybfølte anbefaling af at tage på udveksling til Paris – og at se eller gense Paris, je t’aime, for det er en sød film.

Af Lykke Cecilie Fuhrmann-Kjær, Journalistik 4. semester

Barcelona som by

Efter min mening er Barcelona den perfekte storby at tage på udveksling i. Maden, varmen, sproget, strandene, arkitekturen, nattelivet, kunsten og kulturen gør, at byen virkelig har det hele. Kulturen i Barcelona er stærkt præget af stoltheden over at være hjertet af Catalonien. Det mærker man både i undervisningen og i hverdagen. Det catalanske sprog er overalt, catalanske flag hænger i gaderne, og der er mange catalanske helligdage, som fylder bybilledet med dans, musik og glade dage. Samtidig er det nemt at tage bus og tog ud af Barcelona og tage på dagsture til byer som Girona, Sitges og Zaragoza, hvis man vil opleve mere af Spanien.

Det sociale liv

Hverdagen i Barcelona kan let gå med skole, en tur til stranden, tapas på en lille restaurant og et glas sangria på en af byens mange pladser. Socialt var jeg primært sammen med mine to danske roomies og andre danskere vi havde mødt. Jeg fik også nogle venner gennem studiet, men generelt er det nemmere at komme tæt på andre udvekslingsstuderende end de lokale.

Universitetet og undervisningen

Rent fagligt er der nogle ting, man skal være opmærksom på. Universitat Pompeu Fabra arbejder med trimestre, hvilket betyder, at skoleåret er opdelt i tre. Det kan især være en udfordring, hvis man tager afsted i efteråret (som jeg gjorde), da man kun kan tage ét trimester i denne periode. Det betyder enten, at man skal arbejde ret meget for at nå op på de 30 ECTS, eller komme hjem med for få, som jeg endte med. Derfor vil jeg anbefale at tage afsted i foråret, hvor jeg tror, chancerne er bedre for at nå de 30 ECTS, man skal have.

Jeg var tilknyttet Faculty of Communication og her var nogle fag bedre end andre, men generelt oplevede jeg, at mange af dem passede bedre til kommunikation end til journalistik, som er det, jeg selv læser. Det er ikke fordi, fagene ikke er spændende eller lærerige, men de har ikke et særligt stærkt journalistisk fokus. Det er dog muligt at tage fag på andre fakulteter, hvilket giver gode muligheder for at prøve noget anderledes. Undervisningen foregik på forståeligt engelsk i klasselokale-stil, lidt som man kender det fra DMJX. Det faglige niveau er ikke synderligt højt, men der er en god arbejdsbyrde, især hvis man tager ekstra fag, det er dog helt overkommeligt.

Praktisk

Det kan være lidt af en jungle at finde et godt sted at bo i Barcelona. Jeg oplevede selv, at der er en del scam, især på Facebook. Jeg vil derfor anbefale platforme som HousingAnywhere og Idealista, og generelt være meget opmærksom på, at alt er legit. Boligpriserne minder meget om København, især hvis man vil bo centralt, men for mig var det det hele værd for den korte periode. Heldigvis er mange andre ting billigere, såsom indkøb, caféer, offentlig transport og restauranter.

Mange advarede mig inden afrejse om sikkerheden i Barcelona, men jeg oplevede intet ubehageligt og synes ikke, det er noget, man skal lade sig skræmme af. Så længe man følges hjem fra byen, holder øje med sine ting og bruger sin sunde fornuft, er der ingen problemer.

Alt i alt vil jeg virkelig anbefale Barcelona som udvekslingsdestination. Det er en by med det hele, universitetet er godt, og man har slet ikke lyst til at tage hjem, når opholdet er slut.

Frederikke Plagborg Agergaard, Kommunikation, DMJX, 5. Semester

Først og fremmest: TAG AFSTED. Uanset hvor du vælger at tage hen, er et udvekslingsophold en af de vildeste oplevelser, du kan give dig selv som studerende. Hvornår får man ellers muligheden for – mere eller mindre – at få betalt et længere ophold i udlandet? Når det er sagt, kræver det også noget. Planlægning, tid, energi og penge. Men alt det, du lægger i det, får du tifoldigt igen.

Jeg var på udveksling i Seoul, Sydkorea. Det er uden tvivl den fedeste by, jeg har besøgt. Seoul er i min optik en perfekt blanding af pulserende storbyliv og rolige åndehuller. Der er utallige kaffebarer og caféer, sindssygt god mad, virkelig god shopping, fede barer og smuk natur – alt sammen i én by. Metroen er nem, billig og effektiv, infrastrukturen spiller, og byen føles ekstremt tryg – også selvom man ikke kan koreansk. Men det er også et land med mennesker og en kultur, der er meget anderledes end vores – så på med ja-hatten, og sæt dig ind i deres måde at gøre tingene på.

FAGLIGT UDBYTTE

Fagligt var opholdet også en stor kulturel oplevelse. Jeg læste på Kyung Hee University, et kæmpe universitet med virkelig mange studerende og et stort fokus på fremmøde og karakterer. Arbejdsbyrden var i nogle fag højere end i Danmark, men det faglige niveau var generelt lavere – så det er ikke svært at bestå, hvis man blot dukker op fysisk. Fagvalget fungerede efter ”først til mølle”-princippet, hvilket var lidt bøvlet, og jeg endte med nogle fag, der ikke var direkte relevante for min uddannelse. Skolen fyldte generelt ikke meget i min hverdag – det var primært op til Midterm- og Final Exam, at man skulle lægge ekstra energi i.
Jeg havde følgende fag:

• Culture and Tourism (meget nemt)
• Global Hospitality Management (vil ikke anbefale!!)
• Principles of Marketing (sød lærer, lidt hård arbejdsbyrde)
• Consumer Behaviour (kæmpe anbefaling, sød lærer og spændende)
• Tourism Marketing Communication (meget hyggeligt og lærerigt, middel arbejdsbyrde)

BOLIG

Jeg boede i en lejlighed, lejet gennem en boligplatform som Airbnb, og det kan jeg varmt anbefale. Jeg boede derfor ikke på dorm på mit universitet. Det var virkelig rart med eget køkken og bad – og med lidt afstand til skolen. Mit bedste tip er at finde bolig tæt på metrolinje 2 (den grønne linje), da den forbinder mange af de områder, man ofte bevæger sig i.

ØKONOMI

Økonomisk er et udvekslingsophold meget, hvad man gør det til; du kan leve billigt, og du kan leve dyrt. Lav et realistisk budget, brug tid på legatansøgninger, og sørg for at have en opsparing. Seoul er en by, der inviterer til at blive brugt penge i – og det er okay. Penge kommer og går, men den her mulighed kommer ikke igen. Så spis alt den gode mad, drik den ekstra øl, og giv den gas i convenience-stores!

ANDRE PRAKTISKE RÅD/TIPS

1. Mit vigtigste råd er: lav en plan. Der er mange ting, der skal holdes styr på op til et udvekslingsophold – visum, deadlines, fagvalg, bolig og praktiske dokumenter – og det kan hurtigt føles uoverskueligt. Jo mere du kan få styr på hjemmefra, desto mere ro har du, når du først er landet.
2. Overvej at finde bolig sammen med en anden dansker, enten fra dit eget studie eller et andet universitet. Det er en virkelig god måde ikke at stå helt alene fra start, og det gør det ofte nemmere at komme ind i sociale fællesskaber, når man allerede kender én.
3. Hvis du har mulighed for det, kan jeg varmt anbefale at tage afsted nogle uger før studiestart. Jeg rejste selv tre uger før, undervisningen begyndte, og det var noget af det bedste, jeg gjorde. Det gav tid og overskud til at lære byen at kende, finde gode spisesteder og falde til, inden skole, fag og deadlines begyndte at fylde.
4. Besøg er hyggeligt – men overvej, hvor mange og hvor længe. Der er så meget at opleve, og tiden går hurtigt – så giv dig selv plads til spontanitet og til bare at være i opholdet. Fyld ikke allerede kalenderen helt op hjemmefra med besøg. Du skal nok komme hjem til dine venner og familie igen 😉

Alt i alt havde jeg det fedeste halve år, fyldt med oplevelser og nye venskaber – især med andre danskere fra forskellige universiteter. TAG AFSTED, lev i nuet, og nyd det. Men husk også, at det kræver noget, og at der vil være grå dage undervejs. Det er også en del af oplevelsen.

Hvis du overvejer Seoul, deler jeg meget gerne flere konkrete tips og anbefalinger.

Jeg kan kontaktes på 55821@dmjx.dk.

Af Noah Oni, Journalistik 4. semester

Malaysia i helhed
Da jeg valgte at tage på udveksling i Sydøstasien, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente. En plads i Asien, i et primært muslimsk land, med masser af regler og love, som vi aldrig kunne finde på at have hjemme i Danmark. Så jeg var både skeptisk og havde da også en lille fordom om, hvordan det ville blive lidt ekstremt. Jeg havde selvfølgelig kigget på rejsevejledningen hjemmefra, som havde formået at sætte en lille frygt i mig.
Jeg kan nu, efter 5 måneder i landet, sige, at den frygt er blevet gjort fuldstændig til skamme.

Det Malaysia, jeg har mødt, er et fantastisk land fuld af spændende, sjove og ikke mindst venlige mennesker. Landet har det hele, uanset om du vil på luksushoppetur inde i en af KL’s (den gængse måde at referere til Kuala Lumpur på hernede) mange kæmpe Mall’s, eller du vil ud og opleve tropiske øer og hikes i regnskovs lignende habitater. Der er altid noget at give sig til her.

Skolen
Skolen hedder Taylor’s university og er placeret ca.30 min kørsel fra Kuala Lumpur centrum i forstaden Subang Jaya. Subang Jaya er kendt som et godt område, hvor det primært er den kinesiske befolkning, der har slået sig ned, og det vil du også bemærke på skolen. Der går mange flere International students end studerende fra Malaysia, og størstedelen af dem kommer fra Kina.
Eleverne er generelt meget unge, og hvis du er +22, vil du nok blive anset som gammel, fordi de fleste andre lande ikke lige holder 2-3 års sabbatårs rejser og arbejde, men det gjorde ikke det store.

Der er rig mulighed for at få prøvet nogle lidt mindre journalistiske og lidt mere kommunikative fag hernede.
Jeg havde fagene: Introduction to Mass Communication, Intercultural Communication, Visusal Communication, PUBLICITY AND MEDIA RELATIONS og Crisis Management. Imo var det rigtig fedt at prøve noget lidt andet og være på “den anden side” af mønten, og jeg vil sige, jeg lærte en masse om, hvordan man skal tackle (eller undgå at blive tacklet af) journalister, samt spændende kommunikationsteori, som jeg selvfølgelig kan bruge til at styrke mig selv som journalist.

Hvis du gerne vil have de mere Journalistiske fag, så er der også rig mulighed for det, og det kan du kan læse mere om i deres partneroversigt.

De gør noget fuldstændig vanvittigt på skolen og lader dig ændre, hvornår du har dine timer i fagene, så hvis du er kreativ, kan du få lagt skemaet på fx mandag, tirsdag, onsdag, hvilket for mig gav rig mulighed for at tage på ture og ud at rejse resten af ugen.

Derudover er det en skole, der er flydt med foreningsliv, så der kan jeg med sikkerhed sig, der er noget for alle interesser.

Bolig
Jeg boede på D’Latour, som er et halvgammelt, men rigtig fint lejlighedskompleks, der ligger 10 minutters gå gang fra skolen. DK SENZA ligger lige ved siden af også, men rygter siger, at bygningen er endnu ældre og meget værre at bo i.
Her kan det være lidt svært at vide, hvordan man skal finde lejlighed, men det meste foregår over whatsapp, og selvom det lyder og ser sketcy ud at first, så er det en normal procedure hernede. Jeg gav ca. 3000,- pr. måned for at fint værelse med 2 andre roomies, som også studerede på skolen.

REJS REJS REJS!
Placeret midt Sydøstasien er det en no brainer at tage af sted rundt omkring, og så er det også virkelig billigt at flyve ud fra KL Airport. Jeg var blandet andet i Indonesien, Cambodia, Thailand, Australien og mange andre steder.

Jeg er lidt ked af, at jeg ikke fik prøvet den offentlige transport hernede, men når man har en app, der gør det samme som Wolt og Uber til perfektion og til 1/10 af prisen, er det svært ikke at blive revet med. Appen hedder GRAB og er helt fantastisk, så kæmpe anbefaling, da den virker i hele Sydøstasien også!

Selvom man kommer herned som den eneste person fra journalisthøjskolen, skal man ikke frygte, at man ikke finder nogen venner. Der er nemlig rigtig mange andre europæiske udvekslingsstuderende og også nogle fra de andre dele af Danmark.

Det skal du være OBS på
Religion spiller en stor rolle i samfundet, særligt islam, som er statsreligion. Det mærkes blandt andet i forhold til påklædning, omgangsformer og alkoholkultur. Samtidig er Malaysia et meget sikkert land at opholde sig i, og jeg har personligt altid følt mig tryg, både i hverdagen og når jeg har bevæget mig rundt alene i byen.

Slutteligt vil jeg sige, at det er vigtigt, at du læser alt det, du modtager fra Taylor’s, nøje og sørger for at følge deres procedure til punkt og prikke for ikke at komme i karambolage men hverken skolen eller den malaysiske immigrationsstyrelse. Og så send dokumenterne de beder om hurtigt afsted, jo hurtigere jo bedre!

Hvis du skulle have flere spørgsmål så tøv ik med at skyd en besked afsted til mig!
Kan kontaktes her: 56475@dmjx.dk

Af Line Dyhr Møller, Journalistik 3. semester

Mens alle andre havde sommerferie i Danmark, sad jeg på skolebænken på QUT i Brisbane, Australien. Jeg havde nemlig valgt at tage på udveksling på den anden side af jorden, hvor sommer er vinter, og vinter er sommer.

Jeg havde aldrig hørt om byen, da valget faldt på Brisbane, men jeg ville så langt væk som muligt. Udveksling var for mig en oplagt mulighed for at bo i et andet land og udfordre mig selv. Jeg ville også rejse så meget som muligt, og det lykkedes i den grad. Udveksling er hårdt og fantastisk på samme tid – og derfor helt uundværligt.

Jeg havde aldrig været i Australien før. Det eneste, jeg vidste om Brisbane, var, at det var varmt, lå ved en flod og havde et par millioner indbyggere. Brisbane og jeg fandt aldrig helt melodien, da byen ikke var så hyggelig efter min smag – alt for mange biler og højhuse. Til gengæld fokuserede jeg på det, den kunne: god mad.

Restaurantscenen var fantastisk, især fordi Brisbane har en stor asiatisk kultur. Derudover har byen en strand og en god placering i forhold til at opleve Australien. Et par timers kørsel kan føre dig til Noosa med tonsvis af kænguruer eller Surfers Paradise i Gold Coast. Der er mange oplevelser tæt på Brisbane.

Jeg gik på Queensland University of Technology, hvor jeg havde fag om alt fra popkultur og engelsk grammatik til samarbejde og korte journalistiske formater. Havde jeg taget på udveksling hertil for skolens skyld, var jeg blevet skuffet. Undervisningen var som regel ikke noget at råbe hurra for. Man har fire fag med både forelæsninger og holdundervisning. Forelæsningerne var ofte ubrugelige, da holdundervisningen gennemgik det samme. Læsestoffet blev sjældent brugt aktivt, og jeg følte derfor ofte, at forberedelse var spildt arbejde. De andre studerende virkede generelt umotiverede og umodne. Mange kom direkte fra gymnasiet, hvor man bliver holdt meget i hånden, og det kunne tydeligt mærkes.

Det positive ved, at skolearbejdet ikke var drænende, var, at jeg havde tid til at fokusere på at opleve Australien. Stort set hver weekend tog jeg på tur. Jeg har oplevet næsten hele østkysten, som byder på regnskov, koralrev, kænguruer og smukke strande. At rejse så meget, som jeg gjorde, var hele pointen med min udveksling. Jeg ville komme hjem med mange oplevelser på kontoen – og færre på bankkontoen.

Prismæssigt kan du forvente, at Australien minder om Danmark. Jeg gav omkring 4.400 kroner om måneden for at bo i en klam lejlighed med to fremmede piger fire kilometer fra centrum i bydelen St Lucia. Jeg brugte mange penge på cafébesøg og rejser, som samlet løb op i cirka 115.000 kroner for hele opholdet.

Jeg er sikker på, at mit udvekslingsophold ikke havde været det samme uden det sociale. Jeg deltog i alle arrangementer i introugen og mødte hurtigt mange mennesker, hvilket førte til en fast vennegruppe. Vi tog ofte på weekendture, spiste sammen og gik ud. Mine venner kom primært fra Tyskland, Sverige og Tjekkiet. Mange holder sig til folk fra deres eget land, men jeg oplevede, hvor givende det var at være en del af et internationalt fællesskab.

Et par gode råd:

• Du kan finde værelser og roomies på Flatmates eller på kollegier som Student One, UniLodge, Hive og Scape.
• Vælg en bolig tæt på centrum – offentlig transport er en by i Rusland i Brisbane.
• Tag en solid opsparing med. Stipendier bør du ikke basere dit budget på.
• Vær forberedt på meget varmt og fugtigt vejr. Regnsæsonen er noget for sig.
• Snak med så mange som muligt i introugen – det fører til mange nye venskaber.

Udveksling var en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Den udvidede min horisont, gav mig nye venner og en større forståelse for verden og mig selv. Jeg ville ikke tøve med at tage på udveksling, hvis jeg var dig. Det kan kun blive godt – også selvom det til tider er hårdt (hjemve gør nas).

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at række ud. Jeg vil meget gerne hjælpe 😊
Instagram: linemoeller02

Af: Mads Kleis, Journalistik 4. semester

Lang historie kort: Skynd dig afsted til Missouri School of Journalism (J-school). Tag mit ord for det.

Kort historie lang:

Der sker egentlig ikke så meget i det amerikanske Midtvesten, og derfor undrede det også mange amerikanere, at en dansker havde valgt at tage netop hertil. Men da jeg fortalte dem, at jeg læser journalistik, så faldt tiøren. J-school er nemlig det, så vidt vides, ældste journalistiske fakultet i verden. Det er derfor også et af de bedste og mest prestigiøse – og det ses også tydeligt på de imponerende omgivelser og faciliteter. Der er et væld af muligheder og et hav af forskellige fag, du kan vælge imellem, mens dine venner sidder hjemme på Dimmeren og går igennem et forudbestemt, rigidt pensum.

Jeg havde selv valgt fagene Covering Traumatic Events, News Producing, Drone Journalism, American Government og så valgte jeg desuden at genoptage min spanskundervisning. Generelt vil jeg anbefale alle fagene med undtagelse af American Government. Amerikanerne opererer ikke med sabbatår, og derfor er de også meget yngre end den gennemsnitlige DMJX’er, og derfor er mange af deres førsteårsstuderende også meget usikre og generte og ikke særlig klar på at diskutere politik, som faget ellers lagde op til.

I stedet vil jeg særligt fremhæve News Producing og Drone Journalism. J-school råder over KOMU 8, den eneste universitetsejede tv-station i USA, og her får man som elev i News Producing lov til at få det hele i hænderne, lige fra klipning til at agere nyhedsvært. Og apropos at få tingene i hænderne, så er det faktisk kendetegnende for Mizzou, (som universitet kaldes) at man lærer – by doing. Noget man i den grad også gør i Drone Journalism, hvor man lærer at operere en drone og skyde flot indhold til journalistisk brug.

Men udveksling handler om meget andet end bare skole. Udveksling handler også om at opleve en fremmed kultur og få sig en på opleveren. Og bare rolig; selvom det har været et utroligt givende semester fagligt, så er arbejdsbyrden noget mindre, end man kender det fra Journalisthøjskolen, og niveauet når sjældent det danske, såfremt man ikke struggler med engelsk, så der er masser tid til at komme væk fra campus. Det er i øvrigt super befriende, at man fuldstændig selv kan sammensætte sit skema.

Columbia, hvor universitet ligger, ligger i midten af Missouri, ca. 2 timers kørsel fra hhv. Kansas City og St. Louis – to store byer med en masse muligheder. Men Columbia i sig selv er en herlig universitetsby fyldt med barer, spisesteder og lign., så man har egentlig det meste ved hånden. Personligt vil jeg anbefale at gå efter et semester om efteråret, da det er her, hvor amerikansk fodboldsæsonen kører. Selvom du ikke er synderligt sportsinteresseret, så er det bare helt unikt at opleve stemningen på stadion med 65.000 klædt i gult og sort, der hepper på skolens hold. Tænk High Risk, men 650 gange vildere. Mizzou er i collegesportsligaen SEC, som bredt regnes for den bedste i USA, så uanset hvornår du kommer, skal der nok være sport at overvære i verdensklasse.

Som nævnt er de amerikanske universitetselever meget unge, typisk 18 år gamle når de starter, og derfor skulle jeg som 26-årig i hvert fald ikke bo i en studiebolig (dorm) sammen med en af dem, men det er selvfølgelig op til dit eget temperament. I stedet vil jeg anbefale at søge en bolig væk fra campus og nogle lidt ældre roommates.

Det kan godt være lidt tricky, MEN – så er det jo heldigt at der bor de to sødeste og rareste mennesker i Columbia, der har en rig tradition for, i over 15 år, at hjælpe og støtte alle de danske udvekslingsstuderende fra DMJX. De hedder Tim og Paula, og de kan hjælpe dig med at finde en bolig. Men de kan også hjælpe dig med at finde møbler til den, tage dig med på ture, introducere dig til deres venner, hjælpe dig med at handle ind, tale om kærestesorger eller hjemve og hvad end det nu skal være. Jeg havde tidligere læst klummer herinde om Mizzou og tænkt, at det var for godt til at være sandt. Men det er det ikke. De er nogle af de bedste og mest uselviske mennesker, jeg i mit liv har mødt, og de er en KÆMPE ressource, der gør dét at flytte til et fremmed land en dans på roser.

Så én gang til for dem der ikke hørte det nede bagved; Skynd dig afsted til Missouri School of Journalism. Det koster lidt knaster, men det er det hele værd.

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål til andet eller mangler en uddybelse på ovenstående!

Af Joachim Malthe Heegaard, Interaktivt Design 4. semester

Da jeg i foråret 2025 rejste til Tasmanien i forbindelse med mit 4. semester på Interaktivt Design på DMJX, var jeg både spændt og lidt overvældet over alt forarbejdet. Det var lidt svært i starten at finde hoved og hale i hele ansøgningsprocessen, og på det tidspunkt føltes det som et helt projekt i sig selv at få alt på plads. Efter mange timers forarbejde og utydelige deadlines lykkedes det at få lov til at komme af sted. Jeg vidste ikke meget om stedet, udover at det lå meget langt væk, at naturen skulle være helt vild, og at der angiveligt skulle være verdens reneste luft. Men jeg endte med at få et ophold, der både udfordrede og inspirerede mig, og det var helt klart alt forarbejdet værd.

Februar kom, og lige pludselig havde jeg kurs mod Oceanien. Efter en meget lang og udmattende rejse blev jeg samlet op af en super sød chauffør i Hobart Airport. Jeg blev kørt til Christ College i Sandy Bay, hvor jeg skulle bo. Den første dag var helt vildt underlig, da jeg var mega jetlagged og nærmest ikke fik nogen rundvisning eller info af ham, der viste mig til mit værelse, hvilket jeg undrede mig meget over. I intro-ugen blev vi langsomt introduceret til alt det praktiske og ikke mindst til de andre studerende og udvekslingsstuderende. Der var en god blanding af arrangementer, både for alle og kun for udvekslingsstuderende, hvilket var fedt, for så kunne man hurtigt lære folk at kende, som var i samme situation som en selv.

Jeg kom i gang med mine fag og havde min daglige gang på universitetets Center of the Arts, som lå nede ved havnen. Mine fag spændte bredt fra Design Thinking og Experiential Graphic Design til Painting og Drawing & Printmaking. Det var en blanding af det digitale og det håndværksmæssige, som jeg virkelig trivedes i. Jeg fik lov til at arbejde langt mere eksperimenterende og kunstnerisk, end jeg normalt gør derhjemme, og det var også bare rart med en pause fra fuldtidsstudie, da alle mine fag var fordelt over tirsdag, onsdag og torsdag. Mine undervisere var super søde og dygtige og vildt gode til at tage hensyn til, at man kom som udvekslingsstuderende og lige skulle finde hoved og hale i det hele. En af mine undervisere var endda så sød at tilbyde mig at låne campinggrej af hende, hvis vi ville på tur i weekenderne.

Noget af det fedeste ved opholdet var helt klart mødet med andre studerende fra hele verden. Jeg lærte folk fra Australien, Norge, USA, Canada, Frankrig og Tyskland at kende, og vi dannede hurtigt et tæt fællesskab, som var et godt miks af udvekslingsstuderende og enkelte lokale studerende. Det var fedt at mærke, hvordan vi alle kom fra forskellige kulturer og stadig havde det mega sjovt sammen. Jeg mærkede hurtigt, hvordan mit engelske blev markant bedre, både i daglig tale og i mit fagsprog. Det gav mig en ny sikkerhed, som jeg ved, jeg får glæde af fremover.

I løbet af opholdet gjorde skolens studenterforening TUSA og de mange andre elevstyrede initiativer en kæmpe forskel. De arrangerede løbende ture og aktiviteter, som man kunne skrive sig op til, og det var en virkelig god måde både at opleve Tasmanien og møde nye mennesker på. Jeg var blandt andet med på river rafting, paintball, surfing, bjergvandringer med udsigt og vandfald, museumbesøg og en masse mindre arrangementer i Hobart. Det gjorde det nemt at blive en del af fællesskabet, gav mange fede oplevelser og var med til at skabe venskaber

I midten af semestret var der mid-semester break, hvor de fleste studerende enten rejste til fastlandet, rundt på øen eller hjem til familien. Jeg tog til Sydney med min nye amerikanske ven og havde nogle helt vildt fede dage der med alt, hvad der hører med: turistattraktioner, museer, restauranter, barer osv. Efter en lille uges tid i Sydney drog vi nordpå op ad østkysten, og på dag to mødte vi en super venlig fyr, som tilbød os et lift til Byron Bay, som vi takkede ja til. Vi kørte afsted med ham det meste af eftermiddagen og aftenen, og dagen efter mødtes vi med en håndfuld af de andre udvekslingsstuderende i Byron Bay, som er en helt fantastisk lille by på østkysten, der bestemt er et besøg værd. Efter 2-3 dage rejste vi sammen videre til Gold Coast, hvilket var et lidt slattent sted, men der var vi kun kort, inden vi tog til Brisbane, som var en virkelig hyggelig storby, hvor vi var i halvanden døgn, inden vi fløj tilbage til Hobart.

Tasmanien er i det hele taget et sted, der er oplagt til eventyr. Sammen med min gode ven fra USA købte vi en gammel Toyota, og næsten hver weekend kørte vi ud for at opleve øen sammen med vores andre nye venner. Vi købte noget billigt campinggrej, og resten lånte vi gennem venner eller TUSA. Da vejret var til det, tog vi på telttur i weekenderne, og når det blev koldere, lejede vi nogle vildt hyggelige Airbnbs. Vi så alt fra bjerge og vandfald til små kystbyer, hvor de lokale altid var venlige og klar på en sludder. Man får virkelig øvet sine smalltalk-skills, hvilket er noget, vi helt klart kunne blive bedre til herhjemme. Vi lavede mad på bål, spillede guitar, drak VB og rødvin og vågnede til nogle fantastiske udsigter. De ture blev uden tvivl mine bedste minder fra opholdet.

Hobart er samtidig en super fed by at bo i. Den har den perfekte blanding af ro og liv, og man falder hurtigt til. Der er mange hyggelige barer og dansesteder, hvor man kan få en rigtig sjov night out, og man ender næsten altid med at møde nogle af sine medstuderende, uanset hvor man tager hen. Byen har også et stort udvalg af gode spisesteder, alt fra lokale pubs med klassisk kromad og burgercaféer til små steder med sushi rolls til fire dollars. Og så skal Hobart virkelig have ros for deres fish’n’chips – shoutout til Flippers nede på havnen, som hurtigt blev et stamsted for mange af os

Noget af det, jeg virkelig kom til at holde af, var alle Op Shops, som er genbrugsbutikker, der findes overalt i byen. De blev flittigt brugt af de studerende, fordi man kunne finde alt fra tøj og køkkengrej til skoleudstyr og camping gear til nærmest ingen penge. Udover det har Hobart også en spændende historie, og der er mange museer og udstillinger, hvor man kan dykke ned i alt fra lokal kunst til byens fortid som havneby og tidligere straffekoloni.

Alt i alt kan jeg kun anbefale Tasmanien, og generelt synes jeg, UTAS er et fedt sted at studere som udvekslingsstuderende. Så hvis du overvejer at tage på udveksling til Tasmanien eller Australien generelt, og ikke bliver overbevist om, at det ene semester på DMJX er mega vigtigt (disclaimer – det er det ikke), så tag af sted!

Tøv endelig ikke med at række ud til mig, hvis du brænder inde med et par spørgsmål.

SoMe: Joachim Heegaard
Mail: Jmheegaard@gmail.com

Udveksling efterår 2021 – jeg kan IKKE anbefale at vælge LCC.

Af Alex Hein, TVM
15. februar 2022

Lad mig starte med at komme med en disclaimer: Jeg har generelt haft en rigtig dårlig oplevelse med den her udveksling, både når det kommer til DMJX håndtering inden afrejse, selve undervisningen, både kvaliteten af den og underviserne der underviste, og de praktiske og sociale omstændigheder på LCC i en coronatid. Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle skrive den her klumme, men jeg har besluttet mig for at jeg gerne vil give fremtidige studerende et indblik i min oplevelse, der har været meget kritisable og langt fra optimal.

London er en fuldstændig fantastisk by og jeg er lykkelig for, at jeg fik en mulighed for at bo og opleve den her by. Min kæreste er britisk og bor i London, så privat fik vi for første gang mulighed for at bo og have en hverdag sammen. Derudover er jeg blevet fuldstændig forelsket i London som by, jeg kan sagtens se mig selv starte et liv i England efter endt uddannelse.

Jeg havde virkelig glædet mig til den her mulighed for udveksling og havde virkelig glædet mig til de fag og den profil, som LCC og UAL havde reklameret for på deres hjemmeside. Men stol ikke på, hvad de skriver på deres hjemmeside – jeg ville ønske at jeg havde vist hvor dårligt et universitet LCC var, inden jeg var taget afsted.

FØR AFREJSE

I den mail vi har fået fra DMJX angående den her klumme er vi blevet bedt om at holde en professionel tone. Jeg vil derfor nøjes med blot at bringe en advarsel til andre studerende om, at samarbejdet med DMJX internationale koordinator Xavier Lepetit har været yderst problematisk, hvor han har kommunikeret meget uprofessionelt og ubehageligt, hvorfor jeg har måtte klage til DMJX og hans chef over hans opførsel.

Det har været et helt vildt frustrerende forløb af søge udveksling, fordi det er Xavier Lepetit der både skal vejlede dig og vurderer, om du kan nomineres til udveksling. Det er problematisk at det er samme instans, der bestemmer over din skæbne som kommende udvekslingsstuderende, når man oplever så voldsomme problemer, som jeg har gjort i ansøgningsforløbet.

 
Jeg vil derfor advare studerende, der overvejer udveksling, at det kan været virkelig svært og ubehageligt at kommunikere med Xavier Lepetit. Du skal ikke forvente hjælp eller at de mails du får er forståelige eller gennemskuelige. Du er meget alene om at blive sendt afsted på udveksling. Generelt er kommunikationen omkring, hvordan forløbet med at søge udveksling er, meget ustruktureret og ugennemskuelig. Både på studieservice-hjemmesiden og hvis du forsøger at kontakte Xavier. Vær forberedt på at du selv skal ”regne den ud” og håbe du har forstået det rigtigt.

LONDON SOM BY

London er en helt fantastisk storby, som får København til at virke som en lille provinsby. Jeg tog afsted til London i starten af juli 2021 for at tilbringe sommeren med min kæreste i London. Vi fandt en lejlighed sammen i Nordlondon omkring Finsbury Park, et område jeg blev rigtig glad for og klart kan anbefale. Den lokale italienske restaurant Pappagone besøgte vi lidt for tit. Transportmulighederne fra Finsbury Park er virkelig gode, både med Tube, bus og tog (meget nemt til Stansted Lufthavn fx). Jeg valgte at leje en Swapfiets cykel (dem med de blå hjul) til £15 om måneden. Det er helt klart den bedste måde at komme rundt i London på, fordi du både ser og oplever byen på en helt anden måde, end hvis du tager undergrunden. Og du lærer hurtigt at cykle i venstre side af vejen. London er dog så stor, at du nogle gange bliver nødt til at tage undergrunden hvis du skal langt, men alt indenfor 10km (som er Finsbury Park til Elephant and Castle hvor LCC er) er supernemt på cykel.

Desværre kan London også virkelig være en ensom by. Efter Brexit må du ikke tage et arbejde, så du kan f.eks. ikke møde nye mennesker gennem et job på en café eller bar. Og pga corona var mange fritidsaktiviteter lukket ned, hvilket betød at jeg heller ikke kunne møde nye mennesker i f.eks. en lokal fodboldklub. Jeg forsøgte også at bruge sommeren på at søge frivillig praktik hos BBC og Channel 4, men dem der svarede afviste fordi England i sommers krævede, at man arbejder hjemmefra pga corona, så de kunne ikke have en frivillig praktikant fysisk tilstede på kontoret, da de selv kørte med minimumsbemanding i produktionshusene. Universitet skriver, at de har en masse muligheder og klubber, hvor man kan møde andre studerende – men igen er det falsk reklame, for næsten alle initiativerne eksisterer simpelthen ikke.

Da min kæreste startede arbejde igen i midt august havde jeg 6 uger alene før universitet startede i slutningen af oktober, men pga brexit og corona jeg havde ikke mulighed for at få det fulde ud af min udveksling. Så kan London godt gå hen og blive en stor, ensom by.

UNIVERSITETET

Jeg hørte nogle gange universitet omtalt som London College of Mis-Communications af andre studerende, som min oplevelse desværre bekræftede. Der var ingen kommunikation fra universitet i ugerne op til semesterstart, hverken skema, intro-uge eller yderligere information om fagene. Desværre fulgte den dårlige kommunikation hele forløbet – og stadig nu efter jeg har forladt universitet, ved jeg stadig ikke, hvornår jeg får mine sidste karakterer.

Før semesterstart forsøgte jeg at tage fat i universitet og deres udvekslingskoordinator, men heller ikke hun vidste hvornår informationerne kom eller hvem vi skulle tale med. Ugen før semesterstart opstod pludselig en online ”introuge”, der var under al kritik og på ingen måder relevant for mit ophold. Der var ingen mulighed for at møde hverken andre udvekslingsstuderende eller lokale studerende, som er så stor en del af det at tage på udveksling. Jeg sad bare bag skærmen og hver dag fik 30 minutters intro til fx biblioteket eller akademisk support – ting der som udvekslingsstuderende slet ikke føles vigtige, når man egentlig bare gerne vil i gang og møde en masse nye studerende.

Jeg havde valgt studielinjen BA (hons) Contemporary Media Cultures og fagene:

– Convergent Media: From Radio to Podcast
– From Network to Audience
– Film theory and Cinematic Practice.

Jeg har en baggrund i teatret og den kreative branche, hvorfor jeg på DMJX har savnet en mulighed for også at arbejde med fiktion og publikumsrelationer. Derudover arbejder jeg også med podcasts ved siden af skolen, hvorfor de 3 fag her var dørmmefag for mig. Jeg drømte om at kombinere den dybe faglighed i journalistisk fakta fra DMJX med et dybt fagligt dyk i både podcast og fiktionsfilm. Jeg glædede mig virkelig meget til at starte.

Desværre var alt det universitet havde reklameret med på deres hjemmeside slet ikke hvad vi fik i virkeligheden. Da jeg endelig fik mit skema, havde jeg 7 timers undervisning om ugen. 7!!!! Altså 7 timer fordelt på 2 dage, hvor jeg havde fysisk fremmøde. 2 timer podcast, 2 timer audience og 3 (2×1,5h) timer film. Desværre afholdt underviserne lange pauser i de få undervisningstimer og startede ofte 10-15 minutter for sent, så omkring 30% af den planlagte undervisning var pauser.
Derudover var der 2 timers online pre-recorded lectures ugentligt, som de kaldte ”blended learning”, selvom der i England ikke var nogen restriktioner der gjorde, at universitet skulle afholde undervisning online. Det var meget tydeligt noget universitet gjorde, for at spare penge på fysisk undervisning og lokalebookning. Den online ”blended learning” bestod af dødsyge forelæsninger, hvor underviserne snakkede ind i en skærm over en PowerPoint, uden mulighed for at stille spørgsmål eller connecte med andre studerende. De online for-optagede lektioner var sindssygt demotiverende og en kamp at komme igennem.

Som nævnt var der ingen introduktion inden undervisningen startede, så jeg mødte op første dag uden at vide hvem hverken underviser var, hvordan campus så ud eller hvem jeg skulle gå i klasse med. Underviserne vidste heller ikke, at vi kom 3 udviklingsstuderende fra DMJX. Det hele virkede helt enormt rodet og ustruktureret, som om ingen, heller ikke underviserne, rigtig vidste noget. Desværre blev det kun værre i løbet af semestret.

Vi var ikke på noget tidspunkt blevet informeret om, at 2 ud af 3 fag på vores linje var ”valgfag”. Det betød at vi kun havde 2 timers undervisning om ugen med vores hovedklasse. En hovedklasse, som aldrig havde mødt hinanden fysisk eller været fysisk på campus før. De havde været hele 1. år online – så der var intet sammenhold, folk kendte simpelthen ikke hinanden eller viste hvordan universitet fungerede. De 2 andre fag var valgfag, hvilket betød at der var alt for mange blandede studerende fra 5 forskellige studieretninger, som ikke var interesseret i at lære mennesker fra de andre linjer at kende. De mixede linjer gjorde også, at der ingen dybere faglighed var i fagene, fordi der ikke var nogen fælles grundviden fra de 2 første semestre at bygge ovenpå.

Det var virkelig svært at lære nye mennesker at kende. Det var først i de sidste 4-5 uger af et 15 ugers forløb, at jeg følte, jeg begyndte at kende nogen af dem, jeg gik i klasse med. Alt det her, sammen med det, du kan læse om campus herunder, gjorde, at jeg følte mig utrolig ensom på LCC.

Du skal derfor generelt vide – du får meget lidt information fra universitet og de overreklamere med, hvad du reelt får at undervisning og muligheder på universitetet. Som dansk studerende må du forvente, at DMJX er verdensmestre i kommunikation i forhold til LCC.

Campus: LCC er en af 6 forskellige campus, der er en del af UAL. Man har dog intet med de andre campusser at gøre, andet end at man med sit studiekort kan gå ind og være misundelig over, hvor meget bedre faciliteterne er på de andre campusser. LCC til gengæld var virkelig gammelt, faldefærdigt og emmede generelt af et ret dårligt og uinspirerede arbejdsmiljø. Der var rod og renoveringer over det hele, som på ingen måder inviterede til, at man skulle blive hængende og studere eller få nye venner. Campus lå lige ud til den kæmpe rundkørsel, som udgør Elephant and Castle. Det gør også, at uanset hvor på campus du opholder dig, er der konstant trafikstøj og sirener fra udrykningskøretøjer. Det gjorde det virkelig svært at koncentrere sig på fx biblioteket eller finde et stille rum at optage sin eksamenspodcast i. Universitet lavede sine egne regler for brugen af mundbind, som de var meget emsig omkring at man konstant skulle bære, selvom England generelt (ud over offentlig transport) ikke havde krav om mundbind.
Derudover var der et lokale på skolen til en fredagsbar, men universitet holdte baren tvangslukket, hvilket gjorde at de studerende ikke havde noget sted at gå hen for en øl.

Man havde virkelig ikke lyst til at være på campus længere end højst nødvendigt.

De er dog, ligesom DMJX, i gang med at bygge nyt campus på den anden side af gaden, som først står færdig om 6 år. Det eneste gode ved campus var, at kantinen var virkelig god ift hvad vi er vant til på DMJX. Og forholdsvis billig, mellem £4,50-4,80 for et stort måltid.

Du skal derfor generelt vide – campus og de fysiske omstændigheder er virkelig af lav kvalitet og de inviterer ikke til et inspirerende, motiverende eller socialt arbejdsmiljø.

DÅRLIG KVALITET AF UNDERVISNING

Her kommer mit største kritikpunkt. Lad mig igen lige komme med en disclaimer – hvis du bare gerne vil have et nemt ophold, hvor du bare gerne vil chille i London og egentlig ikke gå i skole: Så er LCC lige noget for dig. Der er ingen mødepligt og du kan med lethed bestå eksamenerne uden overhovedet at møde op.

Men det var ikke tilfældet for mig. Jeg ville virkelig gerne lære nyt om de her fag. Men desværre var alle tre fag ”101”. Altså begynderfag, som i folkeskoleniveau-begynderfag. Det skriver de ingen steder på deres hjemmeside, så det skal du være opmærksom på. Jeg har let erfaring med både podcast og har produceret nogle kortfilm før, så jeg havde forventet at LCC, som er den største kommunikationsskole i London, virkelig havde faciliteterne og ambitionerne om at gå i dybden og udfordre eleverne fagligt. Men hvis du har haft mediefag C i gymnasiet er du allerede overkvalificeret til alle 3 fag.

Derudover var universerne ofte meget uoplagte og ustrukturerede, som om de slet ikke havde haft tid nok til at planlægge eller forberede undervisningen. Der resulterede også i, at de enten kom for sent eller afholdte mange pauser i løbet af de i forvejen korte 1,5-2 timers undervisning om ugen. Jeg oplevede flere gange, at underviserne simpelthen ikke mødte op, uden at vi fik erstatningstimer eller orienterede ledelsen om, at de ændrede i undervisningen og aflyste timer.

Derudover var der 2 gange, hvor jeg var den ENESTE, der mødte op til undervisning. Altså seriøst den eneste elev, der sad i undervisningslokalet. Andre gange var vi under 10 elever, der mødte op, på et hold på op til 40 mennesker. Det forhold mellem, at underviserne aldrig vidste, hvor mange der mødte op, gjorde, at underviserne fik en meget lad og demotiverende holdning til vigtigheden af undervisningen.

Problemet med det her universitet er, at de mener, at når de har nævnt noget i en powerpoint, så mener de, at de har undervist de studerende dybt fagligt og praktisk i faget. Når man kommer fra DMJX, som reelt er en praktisk skole, så klinger den undervisningsmetode hult og det skaber en frustration hos de lokale studerende.

Jeg var i starten virkelig frustreret over det lave faglige niveau og at universitet slet ikke ramte de forventninger, som universitet havde reklameret med. Jeg tog fat i linjelederen, der fortalte mig, at sådan var det bare og det var der ikke noget at gøre ved og jeg kunne bare rejse hjem, hvis jeg var utilfreds. Jeg talte derefter med DMJX, men desværre var det ikke muligt for mig at rejse hjem, fordi TVM allerede havde afsluttet fag (fordi LCC startede 1 måned senere end DMJX) og jeg derfor ville komme til at mange ETCS-point. Jeg talte om min frygt for at komme fagligt bagud, men min danske linjeleder forstod min frustration og mente heldigvis ikke, at jeg personligt ville komme bagud.

Jeg forsøgte to gange at tale med linjelederen – den første omkring mine frustrationer i begyndelsen og den anden gang over en klage over en underviser, der havde råbt og opført sig uprofessionelt. Begge gange var linjelederen tydeligt ligeglad og tog ikke situationen alvorligt.

Jeg bliver nødt til kort at fremhæve 2 virkelig dårlige oplevelser, jeg havde på 2 af fagene:

PODCAST:

Jeg bliver nødt til at advare om underviseren Lainy Malkani. Jeg har også klaget direkte til LCC og linjelederen over både hendes ubehagelige og uprofessionelle opførsel, hendes virkelig ustrukturerede og forvirrende undervisning og hendes aflyste undervisningstimer, som vi aldrig fik erstatningstimer for. Både skriftligt og fysisk både råbte hun og skrev ubehagelige e-mails til mig og andre studerende. Desværre tog universitet ikke vores klager alvorligt.
Hvis du har et ønske om at lære noget om podcasts eller hvordan du selv kommer i gang med det – så kommer du langt længere og lærer markant mere ved at gøre det selv. Du får ikke kvalificeret undervisning, hverken praktisk eller akademisk i faget.

FILM PRACTICE:

Der var ikke meget ”practice” over dette fag. Faktisk har du meget lidt med et kamera eller reel praktiske arbejde at gøre. De første 8 uger brugte han på at fortælle på en power point om filmgenre og kameravinkler, mens han viste klip fra spillefilm. Vi havde aldrig et kamera i hånden selv eller fik undervisning i klipning eller manuskriptskrivning. Hver undervisningsgang var kun 1,5 time ugentligt.
Først de sidste 3 uger havde han 1-2 kameraer med ind i klassen, hvor han forsøgte selv at vise, hvordan det skulle gøres. Desværre havde han ikke kvalifikationerne til at arbejde eller undervise med et kamera, hvorfor han flere gange bad mig træde til og vise ham og de andre, hvordan et kamera virkede eller hvordan han indstillede fx blænde eller farveprofil. Jeg har altså kun erfaring fra TVM-undervisningen det første år og er langt fra ekspert, men når jeg er bedre end underviseren, er det et stort problem.

Jeg endte derfor også med at lave en eksamensfilm alene og fik fat i nogle professionelle skuespillerstuderende, hvor vi sammen lavede en film, som underviseren kaldte ”langt over det forventede niveau” og ”nærmest en professionelt film”. Det siger lidt om den generelle kvalitet af både kvaliteten af undervisningen og det, det studerene kan præstere, hvis jeg som TVMer efter 1 år kan producere en film, der er langt over niveau.

Heldigvis var den her underviser sød, i modsætning til hende fra podcast. Han havde bare ikke fagligheden eller kvalifikationerne til at kunne tilrettelægge en praktisk undervisning for over 100 elever fra 5 forskellige linjer.

Du skal derfor generelt vide – kvaliteten af undervisningen er virkelig lav og du som TVM-studerende kommer ikke til at lære noget, du ikke allerede kan i forvejen og du vil måske komme bagud fagligt ift dine medstuderende i København. For mig var det enormt frustrerende, fordi jeg studerer for at blive bedre. Det gør du ikke som TVMer på LCC.

KONKLUSSION

London er en helt fantastisk by. Jeg er virkelig glad for at jeg fik muligheden for at bo og leve 6 måneder i den her by, selvom det har været meget præget af corona og brexit. Jeg kan sagtens forestille mig et fremtidigt liv i London, noget jeg ikke havde troet.

Det har været meget sundt for mig at finde ud af, hvor ens vi er i Danmark/Skandinavien og hvor privilegerede vi er som studerende. Det gør, at jeg virkelig sætter pris på at komme hjem.

Men jeg kan ikke på nogen måde anbefale nogen TVMer at søge udveksling på LCC/UAL. Kvaliteten af undervisningen er kritisabelt lavt, administrationen af skolen er virkelig ustruktureret og studiemiljøet er på ingen måder motiverende, indbydende eller inspirerende. London College of Mis-Communications er et virkelig dårligt universitet, som helt sikkert engang har haft et godt ry. Et godt ry man måde kan læse i klummer fra tidligere år her på udlandsredaktionen, men også generelt i den engelske branche og på LinkedIn kan man se mange prominente tidligere studerende fra LCC i engelske produktionsselskaber. Sådan er det bare ikke længere. Som udvekslingsstuderende har jeg virkelig følt mig uvelkommen. Følt at undervisningen har været spild af tid. Jeg har aldrig været et sted hvor så mange mennesker klagede over både undervisningen, underviserne og de fysiske omstændigheder. Du kan selv læse meget mere på instagram-profilerne her: https://www.instagram.com/sbtlcc/ og https://www.instagram.com/ualconfessions/. Jeg ville ønske jeg havde set de her klager, inden jeg søgte LCC og UAL.

Nogle gange skal man ud, før man kan sætte pris på hvor godt vi egentlig har det i Danmark på DMJX.

Jeg skal ikke kunne sige hvordan undervisningen er for de grafiske uddannelser eller journalistuddannelsen, men som TVMer er LCC ikke anbefalelsesværdigt.
Tag på udveksling! Det har potentiale til at blive fantastisk og en livsomvæltende begivenhed. Også i London, du vil ikke fortryde det. Men hold dig langt væk fra LCC som TVMer.

Af Sille Boe Graungaard, Kommunikation 5. semester

Jeg har altid vidst, at jeg ville på udveksling i Australien. Alligevel lurede der en lille usikkerhed i mig, for det var jo langt væk, og tanken om alt det praktiske føltes overvældende. Men i dag kan jeg sige med hånden på hjertet, at det var en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget.

Så hvis du går med en lille drøm om at leve dit bedste Aussie life med høj UV og solrige dage, venlige og imødekommende mennesker og en by tæt på strand ved Sunshine og Gold Coast, så er Brisbane stedet for dig.

Bolig

Jeg studerede på QUT’s campus i Kelvin Grove og fandt min studiebolig gennem Iglu. Jeg boede i Kelvin Grove, som er en hyggelig forstad til Brisbane, hvor der hver søndag var et lokalt marked lige uden for døren, og centrum kunne nås på cirka 15 minutter med bus.

I lejligheden boede jeg sammen med tre søde piger fra Brisbane og med Emma, som også læser på DMJX. Vi kendte ikke hinanden på forhånd, men inden afrejse skrev hun til mig og spurgte, om vi skulle tage en kaffe. Emma blev derefter min faste +1 i Brisbane og er det heldigvis stadig herhjemme i København.

Iglu tilbød blandt andet gratis morgenmad (ofte frugt, en muffin eller en lidt tør sandwich – men hey, gratis er gratis), et lille men tilstrækkeligt fitnesscenter og vigtigst af alt, kun to minutters gang til universitetet.

Mange af mine venner boede på steder som Student One, Scape og UniLodge, som de også var rigtig glade for.

Skolen

Selvfølgelig handler udveksling om at gå i skole, men som alle ved rejser man ikke om på den anden side af jorden kun for at sidde med næsen i bøgerne. Derfor var jeg ret glad for mit skema, som gav mig masser af frihed. Jeg havde kun én online forelæsning om mandagen (som endda kunne ses, når det passede mig), undervisning tirsdag og onsdag og en enkelt fysisk time om torsdagen. Det betød, at jeg havde rigeligt med tid til at udforske Brisbane og tage på ture.

I mine fag var størstedelen af de andre studerende omkring 20 år, og jeg lagde hurtigt mærke til, at de sociale relationer i klasserne ikke fyldte særlig meget. Det skyldes nok, at man ofte har forskellige hold fra semester til semester, så der ikke opstår det samme fællesskab som på de danske studier. Heldigvis tilbyder QUT mange klubber, hvor jeg fandt mange af mine venskaber. Jeg var en del af QUT Surfers, som tog os med til Byron Bay og surfede og festede en hel weekend (stor anbefaling) og en del af Club QUTies (QUT International Exchange Society), som arrangerede fester for alle udvekslingsstuderende.

En anden ting, jeg satte pris på, var, at ingen af mine fag afsluttedes med en eksamen, men i stedet afsluttende opgaver.

Mine fag

CCB202 – Social Media, Self and Society

Et egentlig meget hyggeligt, og nemt fag i mine øjne. Der var meget gruppearbejde, som den afsluttende opgave også skulle skrives i. Navnet angiver meget godt hvad faget handlede om.

AMB111 – Advertising Works

Dette var mit online fag, men lærerne var nemme at komme i kontakt med, hvis der var spørgsmål. Jeg synes faget gav et godt indblik i at fange den rette målgruppe indenfor reklamer.

CCB305 – Critical Issues in Media and Communication

Faget fangede desværre ikke rigtig min interesse, da min lære var professor indenfor videospil, og vores krisekommunikation handlede derfor om det. Derudover var der en forventning om at man skulle deltage, og man blev markeret med karakter om man var aktiv eller ej i timerne.

Dvb101 – Visual Communication Design

Et fag som jeg virkelig synes var fedt, da det var meget kreativt. Min første opgave var i Adobe InDesign/Illustrator, hvor vi skulle designe vores eget logo. Den næste opgave var i Adobe Photoshop, hvor vi skulle udvikle en kampagne af opgave 1. Jeg brugte ret lang tid på at nørde rundt i programmerne, og er egentlig glad for jeg kan finde ud af at bruge de programmer nu.  

Rejser

Jeg vil helt klart anbefale at rejse rundt i Australien, mens du er der. Men sørg for at få sparet lidt op, for Australien er desværre ikke billigt.

I min påskeferie fik jeg besøg af min familie, hvilket næsten alle mine venner faktisk fik. Vi rejste fx sammen til Sydney. Senere tog jeg til Melbourne med Emma, hvor vi besøgte nogle af vores venner, der var på udveksling i byen. Jeg fik også set mere af områderne omkring Brisbane, blandt andet Gold Coast, hvor min roomie kom fra, og Sunshine Coast, hvor min søde ven James boede.

Med QUT Surfers tog jeg til Byron Bay, som efter min mening er et af bedste steder i verden.

Emma og jeg sluttede vores eventyr af i Tasmanien, som virkelig var en kæmpe oplevelse.

Så med alt det sagt, afsted med dig! Et udvekslingsophold i Brisbane er noget helt særligt, og jeg lover, du kommer til at elske det <3

Skriv endelig til mig på 31381@dmjx.dk hvis du har nogle spørgsmål, så svarer jeg med glæde!

Af: Esther Kirstine Morsing Kristensen, JOUR 3. semester

Nu er jeg netop kommet tilbage til Danmark efter et semester i fantastiske München!

Et udvekslingssted, der ikke umiddelbart imponerede mine venner, som virkelig undrede sig over, hvorfor man dog ville vælge München – især når man med DMJX’s partnerliste på hånden nærmest bare kunne sætte en finger på verdenskortet og få lov til at studere der. Men jeg valgte München, fordi jeg havde en ret god idé om, hvor fed en by det egentlig er. Jeg ville gerne forbedre mit tyske, universitetet har et godt ry, og så syntes jeg, det var dejligt praktisk, at der kun er omkring 11 timer i et billigt tog hjem til Aarhus. Og jeg har ikke fortrudt mit valg siden!

Ligesom mange andre oplevede jeg, at selve ansøgningsprocessen var den mest krævende del af hele Erasmus-projektet – men når det først er overstået, er det det hele det værd!

Derudover er det en udfordring at finde bolig i München. Det, der fungerede for mig, var at skrive til omkring 50-100 forskellige bofællesskaber via WG-Gesucht. Selvom næsten ingen svarede, endte jeg med at få et fremlejet værelse og bo sammen med den sødeste tyske pige. Det kan faktisk anbefales, hvis man gerne vil lære lokale at kende. Hun inkluderede mig i sin vennegruppe, og det var virkelig sjovt at være en del af et “ægte” tysk slæng – for det skal man ikke nødvendigvis regne med at blive gennem universitetet. Her ender man oftest i grupper med andre udvekslingsstuderende.

Jeg tog et sprogkursus inden undervisningen begyndte, hvilket i Tyskland først er sidst i april, og det kan jeg kun anbefale! Her mødte jeg den vennegruppe, som fulgte mig hele semesteret, den har jeg virkelig sat pris på, og det var den bedste start på at finde et netværk i en ny by. Vi har været på skiture, haft utallige aftener i biergartens og brugt hundredevis af timer i solen i Englischer Garten med badning og volleyball – what’s not to like?

Det overraskede mig, hvor mange events der også foregår i München. For eksempel Blade Night hver mandag, hvor byen spærres af, og 2.000 mennesker står på rulleskøjter gennem gaderne. Eller Frühlingsfest,  oktoberfestens lillesøster, hvor det virkelig bliver tydeligt, hvor meget sjovere alting er med én-liters øl og lederhosen!

Og hvad angår det faglige, har det også været en god oplevelse. Der er ingen tvivl om, at det faglige niveau på DMJX er højere, men det var stadig spændende at have fag på LMU.

Der var meget gruppearbejde, og det var virkelig interessant, når vi alle kom fra forskellige lande og kulturer. Det var sjovt at opleve de forskellige tilgange til teori og praksis. Derudover er det i højere grad kommunikationsfag, LMU tilbyder, men dette så jeg dog som en mulighed for at lære om det. Dog var der også podcast-fag, samt fag om AI i journalistik.

Jeg valgte udelukkende seminarer for at undgå eksamener i august/september, så det ikke ville overlappe med undervisningen i Danmark. Semesteret i Tyskland er nemlig ret anderledes, og det skal man være opmærksom på, men jeg har ikke haft nogle problemer med det. Jeg vil især anbefale faget Media Institutions, som er et kursus kun for udvekslingsstuderende, hvor man besøger forskellige mediehuse og uddannelsesinstitutioner.

Så som det nok er nævnt et par gange, så kan jeg kun anbefale at tage på besøg hos Europas centrum (München) (Psssst glemte måske at nævne hvor belejlig München er til Europa-udflugter.) Og ikke at det skal være en vigtig afgørelse, så kunne de uforstående venner hjemmefra efter flere besøg i Bayern, ret godt forstå mit valg alligevel. München er bare ikke som andre byer – og stemningen en sommerdag er intet mindre end fantastisk.

Og det skal måske nævnes som den allersidste slutnote, at de venner, jeg fik, som havde været der i to semestre, understregede, at Münchens charme virkelig kommer til sin ret i forårssemesteret. Så hvis man allerede ved, at man gerne vil til München, vil jeg klart anbefale, at forsøge at time det, så man kan opleve sommermånederne. GLÆD dig!

Af Maria Hindsberger, JOUR 3. semester

Hvis du vil have lidt insider viden om Hong Kong, så sæt dig på en bænk i Aberdeen ved solnedgang, og vent på at en ældre kantonesisk herre sætter sig og gør dig til sin medsammensvorne. ”Hong Kong is changing” vil han formodentlig hviske til dig, når han hører, at du er her som udvekslingsstuderende. ”It’s good that you’re here now” vil følge efter.
Forandring er noget, du hele tiden vil støde på i Hong Kong, og er nok mit hovedargument for at du bare skal til at lette numsen og flyve østpå.

Allez, allez, allez

Som du nok har hørt lidt om, så er Hong Kong blevet til noget af et politisk hotspot siden demonstrationerne i 2014 og 2019. Den særlige konstruktion af ”one country, two systems” bliver mere og mere vakkelvorn, i takt med at Beijings indflydelse vokser. Mandarin skubber
kantonesisk ud i sidegaderne. Og protester er ingen steder at se længere – bortset fra en enkel gammel dame, som man ofte finder med et palæstinensisk flag løftet højt over hovedet i Central.
Denne forandring er dog ikke umiddelbart så tydelig, men hvis du blot skraber lidt i overfladen, fylder den uden tvivl mere og mere.
Gadebilledet i Hong Kong står dog også for skud, og her ændres byen på mere synlig vis; Den old-feel røde taxi bliver erstattet af en grå moderne version, neonlys bliver ikke længere fornyet, når de går ud, og det ikoniske bambusstillads, som ellers kun bliver brugt i Hong Kong
og Macau, bliver udfaset til fordel for metalstillads.
Så: kom afsted, hvis du endnu vil nå at opleve det ægte;) Hong Kong.

Og så lidt praktisk to ease the nerves
Jeg havde ikke styr på så meget, da jeg landede i Hong Kong. Men det fik jeg hurtigt. Så følgende kan du eventuelt vælge at drage på.

Bolig:
Jeg boede i Jockey Club Village 4. Det ligger i Wong Chuk Hang, som er et stykke fra campus. Det er ret dyrt (ca. 5500 om måneden), men meget billigere, end hvis du skal finde noget selv. Jeg ville prioritere at søge nogle af kollegierne i Kennedy Town i stedet: Selvom de er lidt mere
skraldede og ofte med to-personers værelser, så undgår du proppede metroer og har flere muligheder for at møde lokale studerende. Men hvis du ender her, er det også helt fint; du kan møde en masse andre udvekslingsstuderende, og du skal ikke frygte at ende med en
forfærdelig roomie.

Mobilabonnement:
Det er lidt et must at få et Hong Kong nummer. Jeg fik det og data gennem Birdie, hvor du også har muligheden for at få e-sim og rejsedata. Jeg ved, at det ikke var den billigste mulighed, men det kostede mig ca. 80 kr. om måneden og virkede upåklageligt.

Fag på HKU:
Jeg havde fagene A Multidisciplinary Introduction to China, Understanding Social Protest, Introduction to Photography, Girl Power in a Man’s World og Multimedia Magazine Design. De første tre kan jeg anbefale, selvom de til tider kan være lidt krævende. Jeg vil derimod ikke
anbefale de sidste to.

Rejser og transport:
HK Express er virkelig billigt, hvis du vil ud at opleve lidt af Sydøstasien (bare være obs på, at du kun kan købe flybilletter på telefonen med Apple Pay). Airport Express er dyrt, busser er generelt meget billigere. Metroen kører ikke om natten, og taxaer er dyre, men busserne kører
hele natten. Man kan ikke længere få student octopus, når man kun er afsted et semester, men du kan købe billetter med concession price i automaterne, hvis du vil spare lidt. Husk, at du kan få penge tilbage d. 16 hver måned fra dit octopus, hvis du har brugt det meget.

Venner:
Det var ret nemt at møde andre udvekslingsstuderende, da det vrimler med dem på HKU. Det er smart at melde sig til nogen af introarrangementerne, hvis man vil lægge godt ud. De lokale
kan godt være sværere at komme ind på, men undervisningen i især de journalistiske fag giver dig mulighed for at komme lidt under huden på dem – og de er rigtig søde og har meget at kunne fortælle om byen. Og hvis du så ellers sætter dig på nogle bænke alene, skal du nok
blive budt op til samtaler af ældre kantonesiske herrer.

Warning:
Hong Kong er dyrt – i hvert fald i forhold til andre steder i Sydøstasien. Jeg var heldig med to legater, men endte med alligevel at sprænge budgettet lidt.
Hvis du har nogen spørgsmål, så tøv ikke med at række ud – jeg kan fanges på 56450@dmjx.dk eller 29937554.

Af Annesofie Wraae, JOUR 3. semester

G’day mate!

Hvis du er til smuk natur, spøjse dyr og masser af sol, er Australien helt sikkert noget for dig. Jeg havde snydt lidt hjemmefra og besøgt landet i mit sabbatår, så jeg vidste allerede, da jeg begyndte på DMJX, at jeg rigtig gerne ville til Sydney for at studere på University of Technology Sydney (UTS). Det kræver en del overskud og penge at tage af sted, men i sidste ende er det hele indsatsen værd.

Inden afrejse

Der er rigtig mange ting, man skal have styr på, før man rejser til Australien. Visum, sundhedsforsikring og lignende kan hurtigt føles uoverskueligt, men det hjalp mig meget at lave en checkliste over alle de ting, jeg skulle have ordnet inden afrejse.

Når man først er ankommet, er det en god idé at oprette en australsk bankkonto og købe et simkort, da mange praktiske ting kræver, at man har et australsk telefonnummer. Jeg oprettede en bankkonto hos CommBank, hvilket fungerede helt fint for mig.

University of Technology Sydney

At studere i Australien er meget anderledes end hjemme i Danmark. For det første begynder de fleste australiere på universitetet direkte efter high school, hvilket betød, at mange af dem, jeg læste sammen med, var mellem 18 og 20 år. Derudover gør universiteterne hernede ikke så meget ud af at skabe et fedt studiemiljø med fredagsbarer og sociale aktiviteter, som vi kender det herhjemme. Det kan derfor være lidt sværere at få venner gennem studiet, men det er bestemt muligt, hvis man selv gør en ekstra indsats.

Det var virkelig spændende at studere på UTS. Jeg havde fag som “Understanding Digital Audiences”, “Writing and Editing Foundations”, “Exploring Media Arts” og “Self and Society”. Jeg valgte fagene ud fra en liste, universitetet sendte ud, som bestod af fag, man ikke behøvede at søge særlig godkendelse til. Jeg stod midt i eksamener, da jeg skulle vælge, så jeg tog den nemme løsning og valgte fra listen. Set i bakspejlet ville jeg ønske, at jeg havde undersøgt, om jeg kunne have haft fag med et stærkere fokus på journalistik. Til gengæld var det fedt, at man selv kunne sammensætte sit skema, og jeg endte med kun at have undervisning tre dage om ugen.

Undervisningen var bygget op omkring en forelæsning, efterfulgt af klasseundervisning. Selvom forelæsningerne ikke var mødepligtige, syntes jeg ofte, det var her, man lærte mest. Fagene var meget forskellige, men jeg synes, de hver især bidrog til at udvide min faglige horisont. “Understanding Digital Audiences” handlede om brugerforståelse og sociale medier. I klasseundervisningen analyserede vi forskellige medieplatforme, hvilket jeg fandt rigtig spændende. “Writing and Editing Foundations” handlede om at skrive og udvikle sine egne noveller og digte. Jeg havde troet, det ville handle mere om at forbedre sin skrivestil, så det kreative aspekt kom lidt bag på mig. Jeg bliver nok aldrig den næste Tove Ditlevsen, men det var sjovt at prøve noget helt andet.

“Exploring Media Arts” var nok det fag, jeg fandt sjovest og mest relevant. Selvom fokus var på kreative projekter, lærte vi at bruge professionelt udstyr som lydoptagere og kameraer, hvilket bestemt er en fordel at kunne som journalist.

“Self and Society” var et sociologifag, som overraskede mig positivt. Det handlede om emner som race, køn, klasse og uddannelse og om, hvordan man navigerer i disse strukturer. På DMJX taler vi meget om bias, så det var virkelig interessant at blive undervist i, hvordan man undgår at reproducere negative stereotyper.

Livet i Sydney

Sydney er virkelig en fed by at bo i. Den har en perfekt kombination af strandliv og storby, og der er næsten altid arrangementer i løbet af ugen eller i weekenden. Der hersker en stærk morgenkultur her, og omkring kl. 06 er de fleste allerede godt i gang med dagen. Jeg kan varmt anbefale at stå tidligt op og se solopgangen ved Coogee Beach, efterfulgt af en dukkert.

Økonomi

Sydney er en dyr by. Boligmarkedet er presset, og huslejen kan nemt ligge på omkring 450 australske dollars om ugen. Jeg var heldig at finde en lejlighed i Bronte, som lå tæt på både stranden og gode transportmuligheder, men jeg betalte også godt for den. Jeg ved, at UTS har tilknyttede kollegier, som jeg har hørt fra andre udvekslingsstuderende, var helt fine og samtidig var en god mulighed for at skabe internationale venskaber.

Jeg modtog Knud Højgaards legat samt nogle mindre legater, som virkelig gjorde en forskel. Jeg kan klart anbefale at søge bredt og søge mange legater, selvom det kan være tidskrævende. Det er en fremragende timeløn, og det er rart at kunne nyde opholdet uden at skulle bekymre sig for meget omkring sin økonomi.

Anbefalinger

Selvom Sydney er en fantastisk by, vil jeg virkelig anbefale at tage på ture uden for byen. Hvis du holder af vandreture, ligger Blue Mountains et par timer væk og byder på bjerge, vandfald og betagende udsigter. Det er også en stor oplevelse at leje en bil og køre op eller ned langs østkysten, hvor der findes utallige campingpladser, hvor man kan overnatte. Jeg føler det er dér man virkelig mærker, at man er i Australien.

Jeg kan simpelthen ikke anbefale Australien nok. Opholdet i Sydney har været en oplevelse for livet, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg rejser til den anden side af kloden.

Af Imke Louise Oosterhof, JOUR 4. semester

Hvis du har sneget dig ind på denne side for at afgøre med dig selv, om du skal tage på udveksling, så har jeg ægte kun en ting at sige: GO, GO, GO!

Jeg var selv SÅ i tvivl om jeg skulle springe ud i det, og jeg må bare sige: Jeg har ikke fortrudt det på ét eneste tidspunkt. Amsterdam er på fem måneder kommet til at føles som mit andet hjem. Byen har enormt meget at byde på, om det så er museer, parker, smuk arkitektur, kanaler, markeder og fantastiske mennesker – Amsterdam har det hele!

Lad os starte med byens charme

Amsterdam er en enormt sprudlende storby, men som har en landsbys charme og historie. De ikoniske kanalhuse er skæve som bare pokker, og man bliver ved med at være forundret over, at de kan blive stående. Alle fortove er fyldt med blomsterkrukker, køkkenborde, som bliver rykket ud, så snart solen skinner og fræsende cyklister. Hurtigt fandt jeg ud af, at midtbyen er et værre turisthelvede, som man ikke har lyst til at begive sig ud i – især ikke i weekenderne. Heldigvis er der så mange andre fantastiske områder, og De Pijp blev næsten med det samme mit yndlings! Her er der parker, idyl og hverdagsliv, som bare kan noget helt særligt. Områderne omkring det Olympiske Stadion og Amsterdam Oost (især Javastraat) er også bare fantastiske små lommer i den levende by. Derudover er byen fyldt med smukke museer – og hvis du køber et museumskort, så kan du komme ind overalt – kortet er virkelig de 75 euro værd! Og hvis du virkelig vil have hele den hollandske vibe med, så skaf dig selv en cykel. Du vil aldrig tøve med at cykle 45 minutter til ting, der er nemlig ingen bakker i Holland. Endnu et win, hvis du er liiiiidt træt af Ringgaden i Aarhus.

Mine søde, savnede og fantastiske nye venner

De første dage i en ny by, helt alene, er aldrig sjove. Og jeg nåede da også kort at tænke tanken: Uha, jeg tror ikke, at jeg nogensinde får tætte venskaber hernede. Men det skulle vise sig, at den bekymring var overflødig. Jeg har fået DE BEDSTE VENNER! Det skal lige have tid, og så skal det hele nok løse sig. Takket være alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt, har jeg lært så meget nyt om hele verden og fået helt nye perspektiver. Og så er det jo bare dejligt at have venner overalt i verden!

Det faglige på universitet

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at udveksling på University of Amsterdam har været hårdt fagligt. Især når man er en DMJX’er, som er vant til at være en del i skole, læse meget lidt pensum og arbejde i grupper. Skolen hernede er et rigtigt universitet med enormt meget selvstudie, store forelæsningssale og intet gruppearbejde. Det var sindssygt svært at navigere i til en start, men man vænner sig heldigvis hurtigt til strukturen. Derudover kan man ikke rigtigt have journalistfag, men til gengæld kan man have en masse seje statskundskabs-, kommunikations- og mediefag.  Dog synes jeg, det er vigtigt at nævne, at man følger fag sammen med studerende, som er ved at være færdige med deres bachelor i statskundskab. Så det faglige niveau er ekstremt højt, og de ELSKER eksaminer uden hjælpemidler. Jeg har brugt en del tid af min udveksling på at studere, men omvendt vil jeg også sige, at jeg har lært SÅ MEGET! Fagene har været helt vildt interessante, og jeg tror aldrig, jeg har lært så mange spændende, nye ting på bare ét semester!

Udveksling er lidt hårdt, men det kan slet, slet, SLET ikke måle sig med alle de andre fantastiske ting, som man også oplever. Afsted med dig <3

Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig endelig på 42 19 54 49!

Billederne er en god blanding af cykelture, Konings Dag (kongens fødselsdag), hollandsk appeltaart, kanaler, læsning, frokostpauser ved vandet og mange andre gode ting.