Oplev Rigsfællesskabet når det er vildest og smukkest

I Nuuk får du chancen for at studere på verdens mindste universitet – og så får du mulighed for at opleve Grønland og grønlænderne i en spændende og skelsættende tid.

Af Dorte Langemark

Grønland er uendeligt mange ting, og med et semester i Nuuk får du chancen for at opleve stort set dem alle. Du møder veluddannede grønlændere i moderigtige Canada Goose-frakker, og grønlændere, der er tabt i systemet, traumatiserede og ensomme.

Som studerende – eller for den sags skyld som gæst i Grønland – får du både chancen og ansvaret for at danne dig dit eget billede af den fjerneste afkrog af vores Rigsfællesskab, og jeg kan garantere dig for, at intet er som du forestiller dig – eller måske har set på Christiania.

Ny i Grønland

På Grønlands Universitet har du fordelen af, at det er verdens mindste, og alt derfor ret meget kan lade sig gøre. Udvekslingskoordinator-Per fikser det – det er faktisk lige meget hvad. Han har styr på det hele, han sørger for, at du får dine karakterer, bliver meldt til dér, hvor du skal, og at du møder dine medstuderende.

Og lige lidt om de medstuderende: Dem er der ikke ligeså mange af, som der er i Tel Aviv eller Paris. De grønlandske studerende har stort set alle børn, og Campus er derfor noget forladt efter klokken 16. Der er altid en del internationale studerende, og dem kan man knap undgå – Nuuk er lille og de internationale indbyggere holder sammen.

Meld dig eventuelt ind i Facebook-gruppen Internationals in Nuuk – her opslår de arrangementer eller fælles ture på den lokale på engelsk.

Ved siden af Grønlands Universitet ligger Naturvidenskabeligt Institut, hvor der altid er en god mængde biologistuderende fra Aarhus Universitet. Hæng lidt ud med dem, og så er der gode chancer for at komme med på fjorden, når de flere gange om ugen er på field work.

Hvor skal jeg bo, hvad skal jeg lave

Grønlands Universitet har en lejlighed og nogle gange også et hus, de stiller til rådighed for udvekslingsstuderende til en meget favorabel pris (jeg delte en stor lejlighed på Radiofjeldet med udsigt over fjorden med fire andre studerende, og vi betalte hver 1000 kroner om måneden).

Foreningslivet i Nuuk er stærkt og varieret – især i vinterperioden. Bag Universitetet finder man to gode ski-pister med lifte, der er klatring, håndbold, fodbold, sy-i-sælskind, keramik… You name it. Er du der i efterårssemesteret, er der også gode muligheder for hytteture og fjeldvandring.

Jeg kan også kun anbefale at tage kystbåden (Arcitc Umiaq Line) for eksempel til Ilulissat. Slædehunde finder du kun nord for Kangerlussuaq, og med båden får du 2-3 dages fjordsejlads dertil med isbjerge, hvaler, polarræve, der løber henover isen, og når du når frem – slædehunde i tusindvis.

Nordlyset kan du se de fleste vinteraftener i Nuuk, og i januar, februar og marts er de så stærke, at man knap behøver gadebelysning.

Traumeporno og et nyt Grønland

Nuuk er meget anderledes end resten af Grønland. Det er en – bevares meget lille – metropol med 40 forskellige nationaliteter, og det er i høj grad her, de veluddannede bor. Vær dog forberedt på, at der er godt gang i den omkring lønningsdag og ugen efter. På værtshusene kan du godt møde nogle grønlændere, der ikke er glade for danskere, men det er meget få. Langt størstedelen er gæstfri og vil gerne danse på bordene med dig. I Grønland taler man en del om traumeporno – eller de danske mediers hang til at svælge i Grønlands sociale genvordigheder. Derfor har rigtig mange også travlt med at skabe det modsatte og vise de moderne, smukke og velfungerende dele af Grønland frem.

Det være sagt, er der ikke tvivl om, at Grønland befinder sig i en brydningstid – der er frigørelsen fra Danmark, kinesere, russere og amerikanere på spring og politikere, der spænder fra frelste til dybt korrupte. Gør dig den tjeneste at opleve Grønland og tag både det barske og det smukke med – og du vil ikke fortryde det.

Kontakt mig gerne med spørgsmål om alt fra pakkelister til fagvalg:
Dorte Langemark
41 65 34 38
dortelangemark@hotmail.com

Af Rikke Baltzer, Journalist

Jeg har boet i Nuuk i foråret 2017 og haft min daglige gang på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik. Der gik ikke mange dage, fra jeg satte mine ben i byen, til jeg kunne genkende mange af de ansigter, jeg mødte på gaden. De samme mennesker dukkede op alle steder, og det er ikke så mærkeligt, eftersom der kun bor 17.000 mennesker. Man kan ikke forlade byen – eller nogle af Grønlands andre byer eller bygder for den sags skyld – uden at have en båd eller et fly, for der er ingen veje, der forbinder dem. Det skal man holde sig for øje, hvis man overvejer et udvekslingsophold i Grønland. Får man klaustrofobi eller keder sig ved at befinde sig i Danmarks provinsbyer, er det nok en dårlig idé at tage til Nuuk. Jeg blev personligt hverken ramt hverken af klaustrofobi eller kedsomhed. Jeg tror, det skyldes to ting:

• Jeg befinder mig godt i mindre samfund, hvor folk smiler til hinanden og hilser, uden at de nødvendigvis kender hinanden. Det gør man i Nuuk, og fordelen ved at være i en by med så få indbyggere er, at man ikke er ligegyldig. Det betyder noget, hvordan man agerer og opfører sig, og det har en mærkbar positiv indflydelse, hvis man er initiativrig og udadvendt. Man får hurtigt følelsen af at være en del af et fællesskab.
• Jeg er et rendyrket naturmenneske. Nuuk er omgivet af fjelde med rensdyr og fjord med sæler og hvaler. Naturen så utroligt smuk, og den har en kæmpe betydning for det grønlandske folk. Det leder mig til en vigtigt pointe: Du kommer til at kede dig i Nuuk, hvis du ikke holder af naturen og ikke kan lide at bruge den i din fritid. Kan du det, er Nuuk til gengæld et slaraffenland. Om vinteren er der skiløjper med skilift, langrendsklub, hvor man gratis kan låne ski, mulighed for at tage på snescootertur, man kan gå til vandpolo og kajakpolo i svømmehallen og så danser nordlyset henover himlen de fleste aftenener. Om sommeren er der tonsvis af turudbydere, som arrangerer sejlture, hvalerne bevæger sig ind i fjorden, og kommer ofte tæt på land, man kan sejle i havkajak i fjorden og tage med klatreklubben på tur. Dertil kommer, at det selvfølgelig er oplagt at tage på både éndags og flerdages vandreture i fjeldet. Der ligger shelters rundt omkring, som man frit kan benytte, hvis bare man har en god sovepose og et myggenet.

Det sociale i Nuuk bliver ikke serveret på et sølvfad, som det måske gør, hvis man drager til f.eks. USA. Fra universitets side bliver der ikke gjort meget i forhold til sociale ryste-sammen arrangementer, og der bliver ikke rigtig holdt nogle fester. Dertil kommer, at mange grønlændere er meget generte, og de får børn i en meget tidlig alder. 80 pct. af de studerende på Ilisimatusarfik er kvinder, og langt de fleste af dem har børn. Man må ikke tage fejl af grønlænderne, for de vil meget gerne både fortælle om deres eget liv og lytte til dig, men det er en stor fordel, hvis du tør tage initiativet, og det kræver en vis indsats at knytte bånd. De bånd, man til gengæld knytter, bliver rigtig stærke og oprigtige.

Det faglige udbytte ligger langt over mine forventninger. Undervisningen er virkelig god og med gode undervisere, der typisk er fløjet ind fra KU, CBS, AU etc. Det er ikke klassiske forelæsninger, men obligatorisk klasseundervisning i små, intime klasser. Der var nok 10 studerende på det største hold, jeg gik på. Det giver rigtig gode faglige diskussioner. Jeg valgte en række fag, som meget konkret beskæftigede sig med grønlandske forhold, og det har gjort, at jeg nu ved virkelig meget om landet og har fået øjnene op for de oceaner af historier, der gemmer sig i Grønland og Arktis.

Det er utroligt nemt at komme på udveksling i Nuuk. Typisk bliver man tilbudt en studiebolig til 850 kr. om måneden (takker man nej til den, er det til gengæld rigtig svært og meget dyrt at finde noget selv). Derudover har Ilisimatusarfik alle tiders internationale koordinator ved navn Per Arnfjord. Han kan stort set svare på alt og svarer lynhurtigt både før, under og efter opholdet.

Tips:

• Køb en gigantisk kuffert. Skibukser, vinterjakke, halstørklæder, vandrestøvler og striktøjer fylder helt vildt, men det er nødvendigt for at overleve Nuuk.
• Hold fest på Daddys og Takuss. Der er altid proppet i weekenden og det er især poplært blandt ølglade danskere, færinge og islændinge. Er du til livemusik og dans, foregår det på Nuuks ældste beværtning, Kristinemut.
• Spis lokalt! Mejeriprodukter og grøntsager er vanvittig dyrt. Gå derfor all ind på rensdyrkød, fisk, moskuskød, hvalkød osv. Det er billigt og sindssygt lækkert.
• Køb et buskort i Pisiffik eller Brugseni. 11 klip koster 120 kr., og selvom jeg klart har foretrukket at komme rundt by legs, er det rart at kunne tage bussen, hvis der f.eks. er snestorm. Busforbindelserne i Nuuk er overraskende gode!
• Alle virksomheder, organisationer, foreninger, fritidsklubber etc. bruger Facebook. Facebookgrupper er derfor langt den nemmeste måde at blive orienteret om livet i byen på. Stort set alle Nuuks indbyggere er medlem af KØB – SALG – BYTTE – Nuuk!, og her skifter mange gode ting hænder. Led f.eks. her først, hvis du skal købe et telt, et par ski eller en sovepose.
• Spar op! Hundeslædetur, sejltur langs den grønlandske vestkyst, hyttetur og hvalsafari er enestående oplevelser, men de koster kassen.

Af Marianne Roed Abrahamsen, journalist

Jeg havde glæden af at komme på udvekslingsophold i Grønlands hovedstad, Nuuk, i efteråret 2016. I løbet af de fem måneder studerede jeg tre fag på Samfundsvidenskab på universitetet Ilisimatusarfik. Jeg har ikke prøvet at bo i Nuuk før og var derfor spændt på at skulle leve og studere der. Min barndom og ungdom har jeg tilbragt i Qaqortoq i Sydgrønland, og deraf udspringer min interesse for Grønland. Mit formål med at tage til netop Grønland var derfor dels at få styrket min viden og indsigt i grønlandske samfundsforhold, dels at friske mit grønlandske sprog op og skabe kontakter, da jeg er interesseret i at komme til at arbejde inden for området.

Jeg var meget positivt overrasket over det faglige udbytte af mit udvekslingsophold. Sammensætningen af fag viste sig at være rigtig god. Jeg havde et fag om grønlandske samfundsforhold (Moderne Grønlandske Samfundsforhold på BA 1. semester), der gav en grundig indføring i det moderne Grønland både politisk, administrativt og i civilsamfundet. Mine to øvrige fag var valgfag på kandidatniveau; det ene om menneskerettigheder (International Human Rights Law and the Rights of Indigenous Peoples), og det andet om forholdet mellem magt og geografi (Space, Place and Authority: The Geography of Power). Undervisningen foregik på engelsk af to meget dygtige gæsteundervisere fra Island og USA. Det var en stor afveksling i forhold til på Journalisthøjskolen i Aarhus, hvor vi mest er blevet undervist på dansk. Jeg fik derfor styrket mit akademiske sprog på engelsk, idet vi skulle lave præsentationer, eksamensopgaver og læse på engelsk.

Socialt fik jeg udvidet mit netværk, samt forbedret mit engelske og grønlandske sprog. Jeg blev gode venner med de andre udvekslingsstuderende, der blandt andet kom fra Belgien, Frankrig, Sverige og Sydkorea, og jeg fik også venner blandt mine grønlandske medstuderende. I min fritid oplevede jeg Grønlands ”mini-metropol” sammen med disse mennesker. Jeg var til mange foredrag, blandt andet i byens kulturhus ”Katuaq” og på universitetet. Således fik jeg mange kulturelle inputs, blandt andet om klimaforandringernes indvirkning på fangererhvervet i Grønland og om forskellen på Øst- og Vestgrønland. På eget initiativ besøgte jeg også både den landsdækkende avis, Sermitsiaq, samt den grønlandske radio- og tv-station, KNR. Senere var jeg igen på besøg på KNR med grønlandske journaliststuderende, hvor vi hørte om deres nye radiosendeflade og om radiomediets udvikling i Grønland.

Efterfølgende har jeg tænkt på, at opholdet har givet mig meget mere, end jeg har kunnet drømme om. Det var både en øjenåbner for mulighederne for at arbejde inden for det grønlandske og arktiske område, og mulighederne i Grønland generelt. Jeg var også vidne til politiske forandringer i den hektiske tid i slutningen af oktober, da regeringspartiet i Grønland valgte at skifte koalitionspartnere. Desuden har jeg ved at tale med grønlændere hørt mere om, hvad det vil sige, at befolkningen ønsker øget selvstændighed. Det eneste, jeg ærgrer mig over på min udveksling er, at jeg ikke havde mere tid til journalistiske produktioner, på grund af travlhed med studierne.

Et udvekslingsophold på Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet kan klart anbefales. Jeg har lært meget om både det grønlandske samfund og mediernes udvikling i en spændende, ung nation.