Af Mikkel Buhl Leimand, Journalist

Hvis du drømmer om at komme til Mellemøsten, er Beirut det bedste valg, du kan træffe. Jeg forelskede mig ligesom mange andre udlændinge i den multikulti-coctail, der er Libanons hovedstad. Landets historie som tidligere fransk koloni betyder, at der er en skør blanding af øst og vest, af islam og kristendom. Det betyder også, at du bliver revet ud af din brun sovs-komfortzone, men uden at du er nødt til at opgive stolte vestlige traditioner som sene byture og dyr café latte.

Samtidig indeholder Libanon et væld af historie og seks millioner mennesker på et areal, der er en fjerdedel af Danmarks. Det betyder, at du faktisk kan nå at se hele landet, som indeholder en rig historie og høje bjerge, solbeskinnede kyster og dybe dale.

Du kan – som de lokale også elsker at pointere – stå på ski og ligge på stranden samme dag. Pænt nice.

Beirut

Før i tiden gik Beirut under navnet ”Mellemøstens Paris” på grund af den store vestlige indflydelse i landet. Det er en fremragende, mærkelig og interessant by, fordi den rummer det hele i ét: Du kan feste i partygaden i Mar Mikhael til klokken syv om morgenen, og du kan tage med de ortodokse muslimer til fredagsbøn. Og alt midt imellem. Trafikken er kaotisk, men når man først har luret systemet, kan den også i sig selv være en oplevelse.

Det libanesiske folk har er åbne og hjælpsomme på en måde, jeg sjældent har oplevet. De fleste taler minimum lidt engelsk, og du kan nemt komme i snak med lokale. Og får du styr på bare lidt arabisk, kan du komme langt.

Der er også god mulighed for at møde andre udlændinge fra alle dele af verden. Dels er der er stort miljø for internationale studerende, og dels er der mange, der rejser til Libanon for at arbejde som frivillige for diverse nødhjælpsorganisationer.

Universitetet

Hvad end du går på LAU eller det konkurrerende AUB, kommer du til at studere i smukke omgivelser flankeret af studerende (primært) fra den libanesiske overklasse. Stemningen minder om en amerikansk highschool, hvor folk hænger ud på campus og har gang i alle mulige udvalg, skolehold og forskellige aktiviteter. Generelt er folk lidt yngre end i Danmark, når de starter på universitetet, men de fleste er engagerede (især på højniveaufagene).

Jeg gik bevidst uden om de journalistiske håndværksfag, da jeg hellere ville fokusere på politik. Både i Politics of the Developing Areas og The Middle East in World Affairs fik jeg et dybt interessant indblik i Mellemøstens politiske forhold. OBS: Insistér gerne, hvis du har forelsket dig i et fag på et højere niveau end skolen egentlig tillader for udvekslingsstuderende, så kan du godt få dispensation. Der er også mulighed for at tage et gratis kursus i ”hverdags-arabisk” (spørg efter SINARC), så du kan bestille den shawarma eller praje den taxa som en ægte libaneser.

Bolig og visum

Der er flere facebookgrupper, hvor folk lejer værelser ud. Prisen på et værelse varierer typisk fra omkring 450-500 $, hvis man kan leve med lidt transporttid, mens prisen nær de to store universiteter (LAU og AUB) godt kan ramme 750$. Universiteterne har også dorms, de lejer ud, men de er dyre og sjældent specielt spændende.

Det er ikke nødvendigt at søge et særligt visum eller opholdstilladelse. Dit visum gælder formelt i to måneder, der automatisk bliver forlænget til tre. Derfor kan du nøjes med at forlade landet og tage et smut til eksempelvis Jordan eller Egypten, så du kan få det fornyet ved retur til Libanon.

Sikkerhed

Hvis du eller din familie skulle være bekymret: Libanon er ganske trygt at opholde sig i, selvom du kan se lige ind i både Syrien og Israel. Dermed ikke sagt, at man ikke skal tænke over hvor man færdes, men min umiddelbare frygt blev gjort gevaldigt til skamme.

Hvis du overvejer at tage til Beirut eller har spørgsmål til udveksling generelt, er du velkommen til at kontakte mig på mleimand@gmail.com.

Uanset hvor du overvejer at tage hen: Gør det! Du kommer ikke til at fortryde det.