Af Anders Peter Kofod Schans, MPL

Beirut – Undervurderet og fantastisk

Jeg er netop vendt hjem fra udvekslingsophold i Beirut.

En by, som de fleste ikke har et nært forhold til, men som satte rammerne for 6 fantastiske måneder.
En by, som viste sig at være enormt velkommende overfor folk udefra, hvilket gjorde at jeg efter et par dage havde følelsen af at være hjemme. Folk var søde, velkommende og inkluderende, hvilket gjorde overgangen markant lettere.

Som by, tilbyder Beirut et hav af muligheder og på trods af den geografiske størrelse, som cirka er på størrelse med København, sker der altid noget. Hvad enten du er på udkig efter kulinariske oplevelser, moderne kunst, mode, eller musik, kan du finde det her.

Byens nabolag er lette at skelne fra hinanden, og har alle noget forskelligt at byde på. Det kan være Gemmayzehs caféer, Badaros natteliv, Hamras lokale atmosfære eller Verduns æstetiske arkitektur. Jeg fik selv meget ud af, at gå ture rundt i byen, enten alene eller med venner. Eftersom byen ikke er større, tager det ikke mange timer at komme rundt, men det giver gode muligheder for at se byens små skjulte perler og detaljer.

I forhold til det praktiske, vil jeg bestemt anbefale Jer, som i fremtiden skal til Beirut at bo omkring Hamra. Området ligger lige op af AUB’s campus, og har en skøn autentisk stemning. Desuden ligger nogle af byens bedste libanesiske restauranter og street-food køkkener her.

I Beirut studerede jeg Media Studies på AUB (American University of Beirut) og niveauet overraskede positivt. Arbejdsbyrden var højere end forventet, og formatet var i høj grad baseret på teori, men personligt føler jeg, at jeg fik enormt meget ud af det. Udover et højt fagligt niveau, var AUB og mentor-gruppen, som var ansvarlig for de international, gode til at planlægge ture og arrangementer, som gav anledning til at se landet og samtidig skabe nye venskaber. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man deltager i de ture skolen arrangerer. Det er en rigtig god måde, at lære mere om det sted man befinder sig.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg anbefale at du/man tager til Beirut med et åbent sind. Det er altid svært at flytte til et nyt sted, men Beirut er et rigtig let sted at falde til, hvis man bruger den hjælp som folk tilbyder. Størstedelen af byen er enorm sikker at bevæge sig rundt i, så det er bare om at gå derud og nyde dit udlandseventyr!

Af Thomas Bruun, journalist

Store oplevelser på grænsen til Syrien

Hvis du overvejer at tage på udveksling, så gør det. Længere er den ikke. Udveksling er en helt fantastisk måde at opleve et land på og en uforglemmelig oplevelse – og så bliver det sandsynligvis de fedeste måneder i hele din uddannelse.

Og hvis du overvejer at tage til Mellemøsten, så tag til Beirut i Libanon.

Libanon er et relativt lille og sikkert land i et af de mest spændende områder i verden. Til syd grænser landet mod Israel (som af mange libanesere ses som landets største fjende), og resten af landet er omkranset af Syrien. Man befinder sig altså i midten af orkanens øje, og rent journalistisk bliver det ikke mere aktuelt og spændende. Herudover er landet gudesmukt, maden er fantastisk, menneske er varme, og der venter dig et utal af store oplevelser. Du kan blandt andet stå på ski og ligge på stranden på den samme dag.

Du kommer til at gå på det amerikanske universitet i Beirut – normalt bare kaldet AUB – som er et lille stykke paradis i en by, der ellers er ret forurenet. Campusområdet er som taget ud af en amerikansk film med masser af unge, smukke mennesker og alt lige fra Rugby-teams til musikstuderende, som laver events henover semestret. Beirut som by er en stor oplevelse. Den er charmerende på sin egen måde, og oser af historie – blandt andet ved at af sporene efter tidligere tiders konflikter og krige stadig kan ses overalt i bybilledet. Nattelivet er enestående, og det er super nemt at både nye mennesker i byen. Beirut er heller ikke større, end at du ofte vil ramme ind i de samme mennesker.

I forhold til det faglige indhold, så var jeg positivt overrasket over niveauet på universitetet. Jeg havde ikke de store forventninger, og det er også muligt at bestå sine eksamener uden den helt vilde indsats. Personligt brugte jeg dog en del tid på skolearbejde, da jeg havde nogle fantastiske fag og nogle overvejende rigtig gode professorer.

Jeg var afsted på mit syvende semester, og jeg tog fem fag. Det kan være en god idé at sætte sig lidt ind i de forskellige fag, der bliver udbudt, inden man tager derned og så forhåndsansøge de fag. Dermed er chancen for, at man får nogle gode fag betydeligt større. Derudover skal du også udnytte add-and-drop ugen, hvor du kan prøve så mange forskellige fag, som du vil. Mine fem fag var:

MCOM263 “From Telegraph to Twitter” med May Farah. Faget handler kun meget lidt om telegrafen og Twitter, men det er derimod et fag om mediehistorie – helt tilbage fra hulemalerierne og helt frem til Virtual Reality i dag. Det var det fag med mest hjemmearbejde, men det kan helt sikkert anbefales. Generelt kan det anbefales at gå efter professor May Farahs fag, da hun er en utrolig god underviser.

MEST201 “Introd. to the Middle East” med Nadya Jeanne Sbaiti. Et rigtig godt fag, som både kigger på den historiske, politiske og sociale baggrund for det moderne Mellemøsten. Hver uge gennemgår man et nyt land, og det er meget lærerigt. Professoren er virkelig god.

PSPA213 “Intr. to International Pol.” med Coralie Hindawi. Et introduktionsfag til international politik. Underviseren er rigtig god, læsematerialet er letforståeligt og overskueligt, og så er der altid gode diskussioner i timerne, som ofte tager sit udgangspunkt i, hvad der foregår i Mellemøsten. Faget kan helt klart anbefales, hvis man er bare det mindste interesseret i internationale forhold.

PSPA253 “Politics & Govern: Middle East” med Ali Fadel. Faget handler om de politiske strømme i Mellemøsten, og en stor del handler også om regionale og internationale organisationer som Islamisk Stat og Al-Qaeda. Emnerne er spændende, men professoren er virkelig dårlig, så tjek lige, om det stadig er Ali Fadel, der har faget. Hvis det er, så vælg noget andet.

MCOM295A ”Media Lab: Media Brown Bag” med Toni Tapani Oyry. Faget er faktisk et seminar, som består af en ugentlig time, hvor en medieperson kommer og fortæller om deres arbejde og deres baggrund, og så skriver man bagefter en mindre tekst om deres oplæg. Vi havde besøg af alt lige fra en radio producer fra BBC, til en dokumentarist fra Al Jazeera, og til reklamefolk og PR-chefer fra nogle af de største kommunikationsvirksomheder i Mellemøsten. (Det skal lige nævnes, at jeg ikke fik faget godkendt, men at DMJX godtog, at jeg nøjedes med de fire andre fag. Jeg valgte dog at gennemføre faget alligevel.)

I forhold til sikkerheden, så er det selvfølgelig lidt mere usikkert i Libanon end i Danmark. Der er rigtig mange militære checkpoints, politiet bærer maskinpistoler, og der er områder af landet, man ikke skal tage til uden folk, der kender områderne. Når det er sagt, så har jeg på intet tidspunkt følt mig usikker eller truet under mit ophold, og det mest usikre er ubetinget trafikken.

I forhold til bolig, så lad vær med at bo på campus. Det er dyrt, det er kedeligt, og så kommer du til at leve i en boble. Vent i stedet til at du kommer derned, og bo i starten på et hostel eller AirBnb, indtil du finder en lejlighed. Hamra (hvor AUB ligger), Gemmayzeh, Mar Mikhael og til dels Achrafieh er de områder, hvor flest vælger at bo. Det er relativt nemt at finde et værelse, så lad vær med at gå i panik over, at du ikke har et sted, inden du kommer derned. Priserne er dog cirka det samme som i Danmark. Et værelse ligger normalt mellem $350 og $700 pr. måned.

Lad vær med at søge et studievisum, men tag derimod derned og få et turistvisum ved ankomst, der gælder i to måneder (der står én måned i passet, men det gælder for to – der giver ingen mening, men sådan er Libanon). Du kan så få de to måneder udvidet til tre ved at besøge General Security, og inden de udløber tager du bare et visit til Jordan, Dubai eller helt tredje sted, og så får du et nyt turistvisum, når du lander i Beirut igen.

Der er to krav, du skal opfylde, for at du kan komme på udveksling på AUB. Det ene er, at du skal have et snit på DMJX på 7. Det andet er, at du skal tage en TOEFL test eller lignende test. I forhold til testen vil jeg anbefale, at man begynder at øve sig i god tid, da den er ret svær.

Endelig er der bare at gentage, at udveksling er helt fantastisk, og at det ikke kan anbefales nok. Så tag nu bare afsted!

Skriv endelig til mig på thomasb@mail.dmjx.dk, hvis du har nogle spørgsmål eller brug for gode råd.

Af Maja Seistrup (journalist)

Nogle uger inden jeg ankom til Beirut, holdt jeg juleferie i Palæstina. Derfor kunne jeg ikke lade være med at indstille mine forventninger efter, hvad jeg havde oplevet der. Jeg dagdrømte om at gå rundt i en evig duft af hårdtristet kardemommekaffe og købe store myntebundter på mit lokale marked. Derfor var det største kulturchok, da jeg startede på American University of Beirut, hvor meget alting mindede om Europa. Jeg boede i en lejlighed tæt på Hamra, den bydel hvor universitetet ligger, og der kan man både finde H&M, Jack&Jones, English pubs og Burger King. Efter at have tilbragt et semester og nu være startet i praktik i byen, har jeg opdaget, at Beirut snarere end at være enten europæisk eller arabisk er et skizofrent blandingsbarn der af splittet af religioner, sprog, sekter og nationaliteter.

Universitetet. Jeg blev positivt overrasket over niveauet på AUB. Mine undervisere var kompetente og meget vidende. Det samme oplevede min kæreste, som læser statskundskab og de fleste andre, jeg snakkede med. Jeg er ikke akademisk indrettet, så det var hårdt arbejde at nå at læse pensum og få lavet de mange midterm- og eksamensopgaver. Selv hvis man er god til den slags, tror jeg, at man får meget at se til. Af professorer vil jeg anbefale to. May Farah, en utroligt skarp, cut-the-crap-canadier, der underviste mig i Arab Mass Media på kandidatniveau. Og Helena Nassif, en nyuddannet palæstinenser, der ledede en workshop, hvor vi skulle lave vores egen digitale kampagne. Hun inddrog både Youtube-tutorials og open source forskning og var generelt åben for at gøre sin undervisning så varieret som muligt.

Hvis jeg skal nævne noget negativt, er det alderen på de medstuderende. Jeg er selv 25, og gennemsnitsalderen var nok omkring 18-20. Det, synes jeg, man kunne mærke på motivationsniveauet i nogle af timerne, hvor det tydeligt fremgik, at folk ikke var velforberedte. Det mindede i mine øjne mere om et dansk gymnasie-miljø end et universitet.

AUB er et lille paradis med flotte bygninger, et stort, grønt campus, gratis fitness og privat strand. En af de bedste ting er de mange ugentlige foredrag og filmarrangementer, hvor man kan lære om palæstinenseres rettigheder i Libanon, Saudiske menneskerettighedsorganisationer, Muhammeds liv, at lave journalistik i et land, hvor alle tv-stationer er afhængige af et politisk parti og meget, meget andet.

Bolig. Facebooksider er vist den mest almindelige måde at finde et sted at bo. Søg efter Beirut og apartments. Begge de steder, jeg har boet, betalte jeg første husleje ved ankomsten, så man risikerer ikke at blive snydt. Det er et stort plus, hvis der er generator i lejligheden, for statens strømforsyning holder minimum pause tre timer om dagen (tidspunktet rykker rundt mellem 00 og 18).

Universitetet ligger i Hamra, så de fleste AUB-studerende bor her. Der er et fint kvarter med barer, hyggelige restauranter og masser af kulturelle tilbud. Personligt foretrækker jeg den anden ende af byen omkring Ashrafie, Gemmayze, Geitawi og Mar Mikhael. Gaderne er smallere, der er flere oprindelige huse tilbage, flere træer og de bedste barer og restauranter. Til gengæld kan det tage lang tid at komme på tværs af byen i myldretid. Om det er dét værd, afhænger af, hvor meget du hader at sidde klistret op ad dine medpassagerer i en faldefærdig bus eller at skændes med en taxachauffør om prisen.

Sug til dig. Beirut er et spændende sted at læse, fordi der sker så meget i landet og regionen, uanset om man er interesseret i udenrigspolitik, historie eller religion. Samtidig har byen alt, hvad man kunne ønske sig af art cinemas, gadekoncerter, lækker mad og shoppingmuligheder. Her er masser af expats, der studerer eller arbejder i NGO’er, som hellere end gerne inviterer dig med til deres privatfester og udflugter ud af Beirut.

Mit sidste råd, som gør, at jeg føler mig mindre som en forkælet udefrakommende, er at huske den anden side af Libanon også. Forsøg at lære et minimum af arabisk, selvom næsten alle snakker engelsk og fransk. Tag et eller andet frivilligt arbejde i flygtningelejrene eller et suppekøkken. Kæmp dig vej ind i en libanesisk venneflok, selvom det kræver mange håbefulde whatapp-beskeder. De fleste libanesere er utroligt udadvendte og vil højst sandsynligt invitere dig med til deres families næste søndagsfrokost, første gang de møder dig. Men hvis det rent faktisk skal blive til noget, kræver det en helt anden pågåenhed, end jeg som dansker er vant til. Du vil opdage, at Libanon er et inaktivt, bundkorrupt, klasseopdelt samfund – men også imponerende, fordi det har en kulturarv påvirket af fønikere, romere, korsfarere, mamelukker og i moderne tid armenske og palæstinensiske flygtninge. Det har klaret sig igennem krige, flygtningestrømme og at finde en sårbar balance mellem sunni -og shiaislam, maronitter, katolikker, græsk-ortodokse, protestanter og drusere. Kort sagt er der uendeligt meget at udforske og tage ved lære af.

Af Joachim Marcus Saxtorph Poulsen (journalist)

Hvis du har en interesse i Mellemøsten og gerne vil se regionen an, så skal du bestemt prøve American University of Beirut. Min opfattelse er, at byen er noget mere vestligsindet end det meste af Mellemøsten, men det hjælper også på ”kulturchokket”, hvis du aldrig har været i Mellemøsten før. Du får stadig en god oplevelse af regionen, for alt er tæt på Libanon, og så er landet en smeltedigel af arabiske kulturer. Sproget er primært arabisk og fransk, men mange libanesere – selv den ældre generation – kan fint gebærde sig på engelsk.

Beirut som by er helt fantastisk. Den byder på masser af kunst og caféer, et intenst natteliv og så et helt eminent køkken. Man forelsker sig i libanesisk mad, intet mindre. Derudover er byen fyldt til randen med venlige mennesker, der elsker, at folk besøger dem, og så har den også meget historie. Allier dig en af de første dage med en lokal, som kan vise dig rundt og fortælle dig om de forskellige steder. Der er masser af røverhistorier om hvert et gadehjørne. Og så er Beirut ikke meget større end København, så hvis du afsætter en dag til at se de væsentligste byområder, kan du gøre det til fods.

De vigtigste byområder er Hamra (der ligger AUB), Mar Mkhael, Gemmayze ,Bourj Hammoud og Aschrafieh. Man kan også bo i andre kvarterer, men sørg for det ligger tæt på ét af de her områder. Jeg boede i Mar Mkhael, som er et pænt stykke fra AUB – en times gang – så jeg tog fællestaxi hver dag. Det er enten service eller servicen (2.000 eller 4000 libanesiske pund, dvs. 4-8 kr.). Det var fedt på den måde, at man mødte nye mennesker og så byen hver dag. Ufedt fordi fællestaxierne kan være nogle krejlere, der vil hive lidt ekstra penge ud af dig, og de kan være skumle på de sene aften-/nattetimer. Jeg blev røvet to gange. Tager du taxa, så hav minimalt på dig. Du kommer også til at taxa, hvis du bor i Gemmayze, Bourj Hammoud eller Aschrafieh. Lejen for et værelse bør ligge mellem 450-550 dollars om måneden. Er du i den dyre ende, så bør der være generator + AC inkluderet. Jeg kan anbefale Facebook-grupperne ”Apartments in Beirut (for Renters and Rentees)” og ”Accommodation in Beirut (Renters and Rentees)” i forhold til boligjagt. Her fandt jeg et fint værelse med søde værelseskammerater. Det er også muligt at finde noget, når du kommer herned – så kan du også se byområderne an først. Der kan jeg anbefale at bo billigt på Saifi Urban Gardens, mens du leder.

Kort om områderne: Hamra er et muslimsk kvarter, men ikke på den konservative måde. Stadig meget mangfoldigt, og der ligger fantastiske restauranter og caféer der. Mar Mkhael og Gemmayze er kristne kvarterer, meget vestligt og også der, hvor alle går i byen. Nattelivet er vildt, især i Mar Mkhael. Aschrafieh er også kristent, et af de pænere/rigere kvarterer og super hyggeligt. Bourj Hammoud er det armenske kvarter, som byder på lækker, lækker armensk mad, hyggelige caféer og fede søndagsmarkeder.

Men Libanon er meget mere end Beirut. Besøg vingårdene i Bekaa-dalen (fx Ksara) eller ved Batroun (fx Ixsir). Tag på vandretur i Chouf eller Qadisha Valley. Se Tripolis gamle souk og de enorme ruiner ved Baalbek. Den gamle havn i Sour/Tyr og den 4000 år gamle by Byplus. De gamle ruiner ved Anjar, klos op af de antilibanesiske bjerge, er også en speciel oplevelse – på hjemvejen skal du smutte forbi restauranten Shams i Anjar. Og Hezbollahs naturmuseum på en gammel base på toppen af et bjerg, Mleeta, er også et spøjst bekendtskab. Sørg dog altid for lige at tjekke sikkerheden, for Libanon har problemer med sekterisme og spill-over fra den syriske borgerkrig. I skrivende stund er det nordlige Bekaa no-go, mens resten af Libanon er pænt sikkert.

Prisniveauet i Libanon er generelt billigere end i Danmark, men ikke meget, når det kommer til dagligdagsindkøb og restauranter. Shawarmabiksene er dog latterligt billige.

I forhold til visum: Du får et visum ved indrejse. Det gælder i to måneder, som jeg fik det fortalt. Det er dyrt og besværligt at forlænge det til mere, så snup en billig flybillet til Jordan, Cypern, Egypten, Tyrkiet eller andet, inden visummet udløber. Så får du også en oplevelse for pengene.

Nå ja, og så skolen. Undervisningen er meget traditionel tavleundervisning, hvor du skal læse en masse om et emne, og så uddyber læreren din læsning. Jeg var på udveksling på 7. semester og skulle tage 25 ECTS point (eksl. Medieteori) og tog følgende fag:

PSPA 290C Sen.Sem.: Arab & Islam Pol. Thought v. Ahmad Moussalli, 6 ECTS: Fantastisk fag. Bestod af en lection om ugen på to timer. Moussalli er supercool og vidende om området, som er moderne islamisk ideologi, dvs. Wahhabisme, salafisme, fundamentalisme, modernisme, islamisme, radikal islamisme, etc. Moussalli er også lidt skarp i kanterne, så er du ikke god til en lærer med sarkasmen i orden, så kan du måske støde dig lidt på ham. Moussalli optræder ofte på tv som ekspert i det her emne.

MCOM 295A Media Lab: Media Brown Bag v. Tony Oyry, 2 ECTS: Én forelæsning om medier (kommunikation, magasin, journalistik, radio, dokumentar) om ugen på halvanden time og så seks opgaver på hver 4-500 ord, der knytter sig til en af forelæsningerne. Man får nogle interessante ting med på vejen, og arbejdsbyrden er bestemt overkommelig.

MCOM 243 Trauma Journalism v. Nora Boustany, 6 ECTS: Læreren har 30 års erfaring fra Washington Post og har dækket masser af krigskonflikter. Hun forstår sig i hvert fald på traumejournalistik og har kontakterne i orden, så en gang imellem hiver hun en fed personlighed ind til et foredrag. Som lærer er Nora dog ikke en åbenbaring, og nogle timer en seriøs omgang tynd suppe. Faget ender ud i, at du laver én artikel med og om traumer. Det er ret overkommeligt ud fra DMJX-standarder.

HIST 258AP S.T.: Format. of Islamic Thought v. Lyall Richard Armstrong, 6 ECTS: Her lærer du om det helt tidlige islam og får en introduktion til de basale ting: hadith, sura, sira, sunna, maghazi, de fire sunniskoler, tilblivelsen af Koranen osv. Læreren er amerikaner og letforståelig – og faget er helt fantastisk. Du lærer sindssygt meget virkelig hurtigt, og dine medstuderende er oftest selv muslimer, så de mange klassediskussioner er også givende. Der bruges mange arabiske termer, men hvis du gør din læsning, så lærer du dem hurtigt. Lyall viser ikke sin bias, men fremlægger tekster fra hver side nøgternt og præcist. Fortolkningsspørgsmål tager han ikke stilling til, men lægger ud i klassen. Kan varmt anbefales – især i kombination med Ahmad Moussallis fag om islamisk ideologi.

PSPA 236 The Arab-Israeli Conflict v. Farid Khazen, 6 ECTS: På papiret et spændende fag, og læreren er også super vidende omkring emnet (og er endda medlem af Parlamentet). Men man kommer ikke dybt ned i konflikten, og Farid Khazen er som lærer virkelig uengageret. Du kan få en del ud af læsningen – som der er MEGET af – men ikke så meget af timerne. Derudover er Farid Khazen tydeligt farvet og giver ikke meget for Israel, men sund kildekritik kan gøre op med det. Ikke et fag jeg vil anbefale dog.

HUSK: Drop-and-add-ugen i starten er vigtig. Tag til så mange fag som muligt og se, hvad du har lyst til at tage. Din indledende fagregistrering er ikke bindende, og du skal nok få det, du vil have. De er glade for udvekslingsstuderende. OG! Søg legater. Det betaler sig. Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig. Min mail er saxtorphp@gmail.com.

Af Michael Hjøllund (journalist)

Jeg var på udveksling på American University of Beirut i efteråret 2014.

Beirut er fuld af liv (og larm J) med rige muligheder inden for både kultur og byliv.

Samtidig er Libanon helt fantastisk at rejse rundt i, og menneskerne er vildt søde og åbne over for gæster.
Jeg boede i Hamra kun 10 minutters gang fra AUB. Det var praktisk i en hverdag, hvor jeg var på AUB fire dage om ugen. Omvendt er det ikke den mest hippe del af byen, så hvis du er til masser af fest og farver (også på en onsdag), så kan du med fordel overveje eksempelvis bydelene Gemmayze eller Mar Mikhael.

Huslejen varierer meget, og det samme gør boligstandarderne. Jeg betalte $650, hvilket er ret dyrt. Til gengæld var det en fin lejlighed (som jeg delte med tre andre). Den var nogenlunde velholdt, funktionel og vi havde ingen problemer med kakerlakker eller andre ubehageligheder, som flere af mine medstuderende oplevede. Omvendt kendte jeg flere, der boede for det halve, og som også var glade for det. Hold øjnene åbne!

I forhold til bolig-jagt, findes der et par fine Facebook-sites, så som “Apartments in Beirut (for Renters and Rentees)” og “Accomodation in Beirut (Renters and Rentees)”

Fagene på AUB er generelt spændende, selvom undervisningsstilen er ret konservativ. Formularen er ofte, at du læser nogle tekster hjemmefra, og så udlægger underviseren emnet. Hvis ikke de studerende selv byder ind, kan en underviser sagtens tale et par timer uden stop.

Jeg var af sted på 7. Semester, og skulle tage mindst 25 ECTS point (plus Medieteori på DMJX)

MCOM 243 Trauma Journalism: (6 ECTS) v. Nora Boustany

Faget bliver undervist af en tidligere krigskorrespondent fra Washington Post. Hun har en masse praktisk erfaring, hvilket hun bruger meget tid på at tale om. Det er super interessant, men i længden bliver det samlede udbytte af faget en smule tyndt. Faget afsluttes med et journalistisk projekt (det eneste på semesteret) under temaet ”trauma”. Projektet er ret overkommeligt ud fra DMJX-standarder, og der er sat god tid af til det. Et fedt fag at have, når man sidder med en række andre meget tunge universitetsfag ved siden af.

PSPA 253 Politics & Govern: Middle East: (6 ECTS) v. Hilal Khashan

Et politik-fag, hvor man gennem semesteret lærer basal historie og politik om næsten alle lande i Mellemøsten. Hver uge (to forelæsninger) bruges på ét land. Det var super interessant for mig, der ikke kendte meget til Mellemøsten i forvejen. Læsebyrden er stor, hvis du vælger at læse det hele. Det er dog ikke strengt nødvendigt. Underviseren er livlig, men blev af mange arabiske studerende anset som lidt kontroversiel, da han ikke lagde skjul på sin kritiske holdning over for de arabiske lande og deres politiske systemer. Et fag, som jeg vil anbefale alle, og som er interesseret i arabiske samfundsforhold generelt.

PSPA 290C Sen.Sem:Arab &Islam Pol.Thought (6 ECTS) v. Ahmad Moussalli

Mit yndlingsfag på AUB. Fokus var på moderne islamistisk politisk ideologi. Vi gennemgik det ideologiske grundlag for Islamisk Stat og Al-Qaeda, Hezbollah og Det Muslimske Broderskab. Læsemængden var overkommelig. Underviseren er afslappet og underholdende, der mest går op i at du lærer ”noget” og ikke så meget, om hele pensum blev gennemgået. Det er et såkaldt ”senior seminar,” hvor man kun har én lektion om ugen, der til gengæld varer 2-3 timer.

MCOM 295A Media Lab: Media Brown Bag: (2 ECTS) v. Tony Oyry
Et lille fag, der består af en ugentlig forelæsning på halvanden time. Her kommer en praktiker udefra (mediechef, journalist, kommunikatør m.v.) og fortæller om sit arbejde og professionelle liv. Det er meget fokuseret på kommunikation (der kom kun 1-2 journalister, på besøg), men det er meget interessant, og overkommeligt fag, der vurderes som bestået/ikke-bestået.

MEST 317N S.T:Government&Politics in Leb: (6 ECTS) v. Theodor Hanf.
Et fag, der handlede om Libanons politiske historie. Underviseren var en super interessant tysk forsker, der har boet i Beirut ad mange omgange. Til gengæld er han ret højt oppe i årene (79), og det kan mærkes på undervisningen. Han bøvlede en del med sygdom, og var fraværende i et par uger undervejs. Han talte også meget sagte, hvilket var en udfordring. Når det er sagt, så var han nok den underviser, som man kan hive mest perspektiv, analyse og interessante betragtninger ud af, hvis man ønsker det. Det kræver dog, at man ved en del om Mellemøsten og Libanon. For en ”nybegynder” som mig, var det en tand for avanceret.

Du være opmærksom på ”drop-and-add”-ugen, som er den første uge på semesteret. Her har du mulighed for at tilføje og fravælge fag, som du (måske) har ansøgt om på forhånd. Pga. denne uge, så det ikke strengt nødvendigt at gøre en masse arbejde på forhånd, hvis du kan leve med at skulle vælge et par alternative fag i sidste ende. Omvendt, hvis du gør dit ”hjemmearbejde” godt, og får søgt nogle gode fag inden du lander i Libanon, så står du med langt bedre ”kort på hånden”, og undergår dermed at skulle gå for meget på kompromis med dine prioriteter.

Held og lykke!

Af Asger G. Nielsen

AUB på 5 minutter – og lidt om Beirut…

Hvis du læser det her, bilder jeg mig ind, at det er fordi, at du overvejer at tage på udveksling i Beirut. Det er i hvert fald nogle af de spørgsmål, der trænger sig på, hvis man overvejer udveksling til AUB, som jeg vil prøve at svare på her. Og lad det være sagt med det samme, jeg har været enormt glad for mit semester på the American University of Beirut – også selv om det nogle gange kræver, at man tager en dyb indånding eller to. Ligesom på DMJX fristes man til at sige.

Lad os begynde med universitetslivet i Beirut – hvordan er det, og hvad skal man være opmærksom på? Noget af det første, man lægger mærke til, er hvor unge ens medstuderende er. Dels foregår den store fælles introduktion til universitetet sammen med alle freshmens, som typisk kommer direkte fra gymnasiet, og du vil også hovedsageligt komme til at tage undergrad-fag. Det er hverken partout positivt eller negativt, det er bare noget, man skal være opmærksom på.

Derefter kommer valg af fag. Som udgangspunkt skal man som minimum tage tre undergrad-fag som udvekslingsstuderende fra DMJX, for at få nok point til at få godkendt opholdet. Det kan godt være lidt en jungle at finde hoved og hale i, men det er vigtigt, at du får styr på det. Her kommer de vigtigste af mine erfaringer:

– I fagkataloget, som både findes online og fysisk, står der hundredvis af fag – de bliver ikke alle sammen udbudt, og der er også fag, som ikke står i kataloget, der bliver udbudt. Sørg derfor for at krydstjekke med AUBsis (universitetets studenterintranet, som man får adgang til, når man kommer derned) for at se hvilke fag, der bliver udbudt og opsøg eventuelt selv fagbeskrivelser hos de undervisere, hvis fag ikke er at finde i fagkataloget.

– Sørg også for at brug den såkaldte add ’n’ drop-uge for se nærmere på de fag, der ser spændende ud. Nogle gange lyder fagbeskrivelserne mere sexede, end fagene reelt set er. Det bedste råd, jeg kan give i den forbindelse, er, at man skal vælge ud fra underviseren. Der er nogle fag, som lyder vildt fancy, men som bliver helt ødelagt af den pågældende underviser. Det gælder naturligvis også med modsat fortegn, hvorfor det er en god idé at se at de forskellige fag an. De tre undervisere, jeg har haft mest med at gøre, og som jeg alle kan anbefale, er Lyall Armstrong, Hassan Krayem og Tariq Tell. Især professor Armstrong er helt fænomenal, men med alle tre er man i hvert fald garanteret fagligt udbytte. Jeg har også hørt varme anbefalinger om Alexander Lubin rundt om på universitetet, men han havde desværre ingen fag på mit semester.

– Med i overvejelserne skal man til sidst også have hvilke krav, der bliver stillet i de forskellige fag. Min erfaring er, at det ikke var noget problem, at få dispensation til graduate-fag, men arbejdsbyrden stiger betydeligt. Dertil kommer at der ikke er nogen koordination fagene imellem, så man kan risikere at man den sidste uge af semestret skal aflevere tre reasearch papers på mellem 3.000 og 5.000 ord. Selvfølgelig kan man lade være med at lægge så meget arbejde i dem, da vi jo ikke får overført karaktererne, men stadig tager det tid. Overvej det, for Beirut handler ikke kun om skolen.

En sidste ting om universitetet er, at der – ligesom alle andre steder i Libanon – er et bureaukratisk system, man skal navigere i. Der er ingen genveje, og der er ikke noget at gøre ved det. Betragt det som nyttejob eller aktiveringsprojekter, som de forskellige skrivebordsgeneraler bestrider. Tag en dyb indånding, og lad være med at blive sur over at rende rundt mellem forskellige kontorer – det kan ikke betale sig, det er bare en del af oplevelsen. Der skal nok komme styr på betalingerne, din computer, dit ID-kort og hvad, der ellers er en skrankepave, der finder problematisk den dag.

Ganske kort om…

…sikkerheden i Beirut: Jo, der kan nogle gange være en anspændt stemning i byen, og der kan hurtigt ske alverdens ting, men husk på, at Beirut er en stor by, og det er yderst sjældent, at der er optræk til noget i centrum. Hvis der sker noget, er det i de sydlige forstæder, hvor man ikke tilfældigt kommer igennem. Husk på, at libaneserne jo stadig bor i byen og får en helt normal hverdag til at fungere.

…at finde bolig: Der findes diverse facebook-grupper, hvor folk poster ledige lejligheder og værelser. Prøv dig frem der, men spørg også folk på gaden. De fleste kender en, som kender en, der kan hjælpe. Vær især opmærksom på vandforsyningen i lejligheden (der er enorm vandmangel i Libanon i år) og på lejlighedens placering. Det er ikke optimalt at skulle brug alt for lang tid i trafikken for at komme i skole. Generelt er det nemt at komme rundt i byen, men trafikken kan være forfærdelig på nogle tidspunkter af dagen. Og hvis du overvejer at bo på campus, så lad være. Det bliver sgu en forfærdelig boble-tilværelse, du får dig.

…visum til Libanon: Når man ankommer til lufthavnen i Beirut, får man automatisk tre måneders turistvisum. Det gælder selvfølgelig ikke hele perioden, men så er der incitament til at komme lidt ud at rejse, og på den måde få tre nye måneder, når man kommer tilbage. Både Jordan, Egypten og Tyrkiet er jo alle besøg værd, og så er der uforholdsmæssigt(!) billige rejser til Sri Lanka fra Beirut, så der er faktisk ingen undskyldning. Nå, det, jeg prøver at sige, er, at man ikke skal bruge tid på at få visum ordnet hjemmefra. Tag ud og rejs i stedet.

…Beirut generelt: Det er den mest alsidige by (og land), jeg nogensinde har været i. Der er socialt armod, og der er folk med luksuslejlighed, yacht og Ferrari. Der er billige undergrundsbarer, og der er klubber, hvor en øl koster $20. Der er irriterende fastfood-kæder, og der er fantastisk lokal mad. Der er bjerge, strande, forhistoriske (og ikke mindst nutidige) ruiner, masser kultur, sprog og religioner. Alt sammen på et område, som er tre gange mindre end Jylland. Og så er det nemt at begå sig. De fleste er meget hjælpsomme og taler et forståeligt engelsk.

Hvis du skal have en opleveren, og samtidig prøve at komme tættere på en forståelse af regionen, så er Beirut virkeligt godt sted at starte. Afsted med dig.

Hvis du har spørgsmål til Beirut, AUB eller Libanon, så er du mere end velkommen til at skrive til mig på agoerup@gmail.com, og så vil jeg prøve at svare så godt jeg kan.

Kaotisk, frustrerende – og helt fantastisk

Af Rune Wolfhagen, Beirut

Beirut er en del af Mellemøsten, men det er ikke altid noget, man mærker, når man bor der. For byen er også meget vestlig og minder på nogle punkter mere om en sydeuropæisk havneby. For nogle er det en skuffelse, mens det for andre er trygt og rart. Jeg var selv glad for, at jeg havde muligheden for at vælge alt det ’mellemøstlige kaos’ fra, når jeg ville, og så bare sidde på en café, der kunne have ligget hvor som helst i Europa, og tage en pause fra den til tider frustrerende by.

For Beirut er frustrerende. Der er en grund til, at de lokale (og snart også dig selv) går rundt og siger hayda Lubnan (det her er Libanon) og himler med øjnene, når taxien igen vil have overpris, trafikken forsinker dig i hele og halve timer, bureaukratiet med visum trækker tænder ud, og du igen ikke kan finde vej, fordi vejene ikke har navne, og de folk, du spørger om vej, sender dig i den forkerte retning. Eller når din aircondition ikke virker, vandtanken lækker, og strømmen går, midt i du sidder og laver lektier.

Men det er samtidig frustrerende på en god måde. Tager man til Beirut, får man i dén grad kulturmøde for pengene, og det er, trods alt besværet, det hele værd. Jeg vil ikke selv være foruden den oplevelse, et semester i Beirut har givet mig. Og frustrationerne er i sidste ende en del af den gode oplevelse.

Rent fagligt er AUB, hvad man gør det til. Man kan tage ekstra fag, hvis man vil, og man kan tage graduate-fag frem for undergraduate-fag (som man i udgangspunktet skal tage), hvis man vil hæve niveauet. Det er nemlig ikke særlig højt på undergraduate-niveau. Det betyder ikke, at man ikke lærer noget, det betyder bare, at det, i hvert fald for mit vedkommende, er en ret overkommelig arbejdsbyrde.

Jeg tog tre fag, som er minimumskravet, og det betød, at jeg kun skulle i skole to dage om ugen. Det var jeg vældig glad for, for så var der tid til at lave andre ting ved siden af.

Jeg tog ingen journalistfag, fordi jeg hellere ville benytte muligheden til at lære om regionen, dvs. arabisk historie, politik, kultur osv. AUB har et center for amerikanske studier, som er meget anbefalelsesværdigt. Desværre har centerlederen, Alexander Lubin, ikke nogen fag i efterårssemester 2013; ham har jeg ellers haft to fag med og været rigtig glad for. Derfor kan det stadig anbefales at tage fag på centeret, der fokuserer på amerikansk-mellemøstlige forhold og ofte har spændende gæsteundervisere og fag om f.eks. krigen mod terror.

Socialt er Beirut en nem by at bo i. Min omgangskreds bestod mest af andre udenlandske studerende eller folk, der af den ene eller anden grund boede i byen og arbejdede eller simpelthen nød livet. De libanesiske studerende, jeg havde fag med, var oftest nogle år yngre end jeg selv, fordi de starter tidligere på universitetet. Alt i alt havde vi ikke så meget tilfælles, og det gjorde, at jeg i stedet opsøgte venner ude i byen – eller blandt de øvrige udvekslingsstuderende på AUB.

Og byen er ikke særlig stor, det finder man hurtigt ud af. Man render konstant ind i de samme mennesker, og det er en god grobund for at skabe et socialt liv, når man nu engang kun er der i et halvt år.

Boligmæssigt er det – surprise, surprise – lettere at finde et sted at bo end i Aarhus og København. Vi fandt vores lejlighed ved at gå rundt på gaden og finde opslag med telefonnumre på folk med lejligheder. Der er også en række Facebook-grupper, man kan melde sig ind i, hvor folk slår lejligheder eller værelser op.

Man kan godt forsøge at finde noget på forhånd, men det er på mange måder bedre at vente, til man er landet, for så har man mulighed for at tjekke det, inden man siger ja. For der er masser af hustlere og krejlere, der ser dollartegn, når en vestlig studerende leder efter et sted at bo. Og desværre er priserne ikke så lave, som man skulle tro. Vi gav $500 hver, for hvad der svarer til en treværelses lejlighed.

Endelig kan man også bo på AUB’s campus, men det vil jeg ikke anbefale. Der er en række regler for, hvornår man skal være hjemme, piger og drenge er delt op osv. Man får langt mere ud af opholdet, hvis man bor ude i byen.

Et ophold i Beirut er et eventyr, fra du stiger ind i din første taxi, og byen kræver til tider tålmodighed. Men når man lige er kommet over de første bump på vejen, er det en spændende og vildt fed by at bo i, og det kan klart anbefales at søge dertil.

Af Lisbeth Svalgaard Nissen

At tage til Beirut adskiller sig nok fra mange andre udvekslingsdestinationer, fordi man på ingen måde falder naturligt ind i mængden. Man stikker ud. Rigtig meget. Uanset om du går i vinterfrakke eller har så tækkeligt sommertøj på, at shortsene næsten ikke er shorts mere, så får man mange blikke, tilråb (alt fra ’welcome to Lebanon’ til ’you are sex?’), taxatilbud til overpris og så lidt flere blikke. Hver dag. Det kan være en prøvelse at gå til skole kl. 8 om morgenen og få upassende tilbud og kommentarer flere gange på vejen. Det skal man være indstillet på. Når det så er sagt, er det en gave at få lov til at leve og have en hverdag i Beirut. Byen er svær at beskrive uden at svinge sig helt op i de store kontraster og klicheer, men det er både en smuk og smadret by, der er halvt øst, halvt vest, hvor de allerfattigste og allerrigeste deler fortov. Det kræver stor og englelignende tålmodighed at leve i Beirut: trafikken er vanvid, strømmen kommer og går, og indbyggerne vil altid gå ud fra, at du er turist. Nogle gange føles det som om, de gode ’Beirutianere’ kommer alt for tæt på – som når man ved et bagholdsangreb ender i fremmede menneskers fotoalbum. Med falafel i hele hovedet, et bøvet udtryk i øjnene og fremmede arme om dig, bare fordi de synes, du ser spændende ud. Men libaneserne er et ufatteligt imødekommende folk, der gerne sætter deres eget program på standby for at hjælpe dig eller invitere dig på kaffe.

AUB er et af de mest anerkendte universiteter i Mellemøsten, og samtidig et af de mest søgte. Campus ligger som en lille oase af en smuk park og frisk luft i Hamra, hvor smoggen ellers godt kan blokere for luftvejene. Der er en spøjs 90210-stemning på campus, hvor både nosejobs og ny-yuppier spankulerer rundt på høje hæle eller i jakkesæt. Det er i den grad de privilegeredes børn, der går på AUB. Kvaliteten af undervisningen svinger fra den værste til den bedste ende af skalaen, og man skal vælge sine fag med omhu. Den første uge hedder ’Drop and add’ og giver en mulighed for, at tage en eller flere timer i alle de fag, man er interesseret i. Det giver i de fleste tilfælde et godt indblik i fagets indhold og sværhedsgrad. Til trods for den svingende kvalitet, har jeg lært enormt meget under mit ophold. I de fagligt stærke kurser fik man teori, diskussion, fakta, historie og nye måder at tænke på, som kan bruges både som journalist og som menneske. Tiltrængt efter 3,5 års learning by doing på DJH, men også noget helt nyt at skulle mønstre rygrad nok til at læse tunge, akademiske tekster.

I Beirut er man ude så meget som muligt, enten på skolen, ved vandet, på restaurant, på bar eller hos venner. Det kan være svært at være flittig studerende, eller sparsommelig for den sags skyld, i en by, der lægger så stor vægt på fest, mad, drikke og underholdning. Men man skal virkelig glemme det der med at læse hver eneste tekst til hvert eneste fag, og i stedet tage ud og opleve det land, man er landet i. Beirut var fantastisk at være på udveksling i – det kan varmt anbefales.

Tryk på følgende link for at læse lidt om mine første Libanon-oplevelser:

http://213.174.72.23/da/Blogs/Ida%20Nygaard.aspx