Af Emil Jørgensen, journalist

Jeg var på udveksling i Istanbul i Tyrkiet fra september 2017 til januar 2018. Kort sagt var det en fantastisk oplevelse, der dog kræver en god portion tålmodighed.

Lad mig starte med det. Jeg er selv den ret så utålmodige type. Og det kan man lige så godt pakke sammen, når man ankommer til Istanbul. At blive oprettet i universitetets system på Bilgi tog to hele skoledage. At vælge fag på Bilgi tog på den gode side af et par uger. Og at få opholdstilladelsen bragt i orden var en proces, der førte en til fire-fem forskellige kontorer på skolen og i Istanbul, og som varede over fire måneder. Det blev således først bragt i orden, kort tid før jeg rejste hjem.

Min viden om Tyrkiet var tæt på ikkeeksisterende, da jeg ankom. Men gennem fagene på universitetet, samtalerne med tyrkiske venner, de lokale medier, rejser i landet og læsning af masser af Orhan Pamuk-bøger føler jeg, at jeg har fået en forståelse for, hvad Tyrkiet er for et land, samt hvad det er for nogle udfordringer, som unge tyrkere i Istanbul bokser med.

Fagene på uni
Jeg fulgte fire fag fordelt på to dage på Bilgi Universitet. ”Politics of Turkey”, ”Creative Scriptwriting for Screen”, ”Journalism and Contemporary Social Thought” og ”Islam and the West: Bridging the Gap”. De gav tilsammen 25 ECTS point. Af dem var det helt klart sidstnævnte, ”Islam and the West”, som var den største oplevelse. Underviseren, som hedder Ayhan Kaya, er en vildt inspirerende professor, som har lavet masser af feltarbejde i både Tyrkiet og Europa, undervist på universiteter i mange forskellige lande, og pt er i gang med en bog om populisme i Europa. Hans timer var provokerende, fordi de præsenterede os for et så radikalt anderledes perspektiv på forholdet mellem ”den muslimske verden” og den vestlige verden. Men de var også dybt interessante, og jeg vil anbefale hans timer til enhver, der får mulighed for at følge dem.

De andre fag var jeg knap så begejstret for. Generelt syntes jeg, at niveauet var overkommeligt, og at tyrkiske elevers mangelfulde engelskfærdigheder bremsede mange diskussioner. Skulle jeg gøre det om, ville jeg måske vælge at følge et fag mere, selvom det ikke er nødvendigt i forhold til ECTS-pointene.

Boligforhold
Den bedste beslutning jeg personligt tog i Istanbul var at flytte ind hos en ung tyrkisk fyr ved navn Hamit. Jeg var også ret heldig, fordi jeg fandt en, som var god til engelsk, og som jeg endte med at blive bedste venner med. Men dét, at bo sammen med en tyrker og møde hans venner og familie, gav mig bare så meget kulturel forståelse for, hvad det er for en situation, de har. Og jeg var specielt glad for det, fordi jeg hurtigt havnede i en ”Erasmus-boble” ude på universitetet, hvor jeg primært hang ud med andre udvekslingsstuderende. Det var selvfølgelig også både sjovt og festligt, men jeg er glad for, at jeg faktisk også har fået nære og indgående relationer til lokale mennesker.

De fleste aner intet om byens forskellige nabolag, når de kommer (det gjorde jeg f.eks. ikke), og derfor kan det virke uoverskueligt at bosætte sig i den 16 millioner store by. Mit råd vil være at finde et sted på den europæiske side omkring Beyoglu. På den måde er man tæt på fest og farver, man kan nemt kommer over til den historiske bydel i Fatih, der er gode færgemuligheder til den asiatiske side, og man kan – vigtigst af alt – komme i skole på en halv times tid.

Jeg vil fraråde at bosætte sig ude ved Bilgi Universitet. Det er meget stille område, hvor der ikke sker meget, når universitetet lukker.

Tryghed i byen
Med en smånervøs mor og kæreste i Danmark var jeg selv blevet lidt påvirket, inden jeg tog derned. Men heldigvis oplevede jeg på et intet tidspunkt, at jeg følte mig utryg, mens jeg boede der. Jeg gik mange, mange gange alene hjem fra byen om natten, og jeg blev aldrig antastet eller lignende.

Værste oplevelser var i juletiden, hvor nogle satte flyers på dørene i vores opgang. På dem stod der, at vi ”skulle huske, at det her er et muslimsk land, hvor man ikke fejrer jul”. Derudover blev vores fest juleaften lukket ned af tre tyrkiske politimænd, der opførte sig ret nedern overfor os. De lukkede festen ned, grillede os i en halv times tid og lod os så heldigvis gå uden problemer.

Af Anders Bobek, journalist

Tag til Istanbul for oplevelsen – ikke undervisningen

Uden et fængende anslag med store lyriske penselstrøg, kan her læses en række anbefalinger til fremtidige studerende, som vælger at tage på udveksling til Istanbul.

Universitetet. Parkeringspladsen foran Bilgi Universitet er fyldt op med Porscher og Mini-Coopere, og pauser kan både bruges på at flirte med baristaer på en af skolens mange kaffebarer eller på at få ordnet negle på universitetets egen skønhedssalon. Tager du på udveksling for at lære noget, bør du dog kraftigt overveje en anden udvekslingsplads.

Det akademiske niveau er generelt utroligt lavt. Undervisere og studerende kæmper med at formulere sammenhængende sætninger på engelsk, ingen forbereder sig, og når gruppearbejde forløber bare relativt godt, er det mildest talt en pinsel.

Der går private skolebusser fra de fleste bydele til universitetet, som er gratis at benytte.

Fag

Communication for Peace Building and Conflict Resolution. Faget var klart mit bedste, og undervisningsniveauet var acceptabelt. Faget har til formål at gøre de studerende klogere på, hvilken rolle kommunikation og medier generelt har før, under og efter konflikter. Jeg kan anbefale dette fag.

Management of Creative Process. Læreren, Sebastien, har tidligere undervist på Cambridge og er super sympatisk. Undervisningen har til formål, at studerende skal blive bedre til at tænke kreativt og bruge kreativitet i hverdagen. Faget bygger på gruppearbejde og en lang række fremlæggelser, hvilket skabte en del problemer for de andre studerende. Ofte var der ingen der forberedte sig, og kun få mødte op til undervisningen. I Tyrkiet er en aftale ikke altid en aftale, hvilket – til stor frustration – ofte resulterede i, at medstuderende ikke mødte op til gruppemøder. Jeg kan ikke anbefale dette fag.

Documentary Film Workshop. Faget har tidligere fået gode anmeldelser af tidligere journaliststuderende, men har nu fået en ny underviser, og niveauet er nu mildest talt uacceptabelt.

Undervisningen bygger på gruppearbejde, og grupperne skal i løbet af undervisningsforløbet lave en fremlæggelse om en kendt filminstruktør. Fremlæggelserne var mangelfulde og tåkrummende pinlige, og bestod hovedsageligt af Wikipedia-viden. Jeg kan ikke anbefale dette fag.

Skolens faciliteter. Foruden en skønhedssalon og en håndfuld kaffebarer byder campus også på en række cafeterier, et pizzeria, en delikatesseforretning og en enkelt reel restaurant med tjenere og hele baduljen.

Aktiviteter for studerende. Skolen tilbyder en lang rækker klubber og medlemskaber i organisationer, som blandt andet tæller en rollespilsklub, en LGBTQ-organisation, en teaterklub og diverse politiske foreninger og idrætshold.

Desuden arrangerer tyrkiske rusvejledere en række udflugter og fester for universitetets udvekslingsstuderende. Udflugterne kan dog arrangeres bedre selv, og festerne har ofte en ”Crazy Daisy-” eller ”Meatpackers”-vibe, hvilket man jo så selv må vurdere, om man er til.

Istanbul som by og Tyrkiet som land. Istanbul er en fantastisk by, og som journaliststuderende er det fantastisk spændende at blive klogere på Tyrkiets forhold til EU, flygtningekrisen, Daesh, PKK, islam, Store E’s jernnæve og vestlige mediers karikerede billede af Tyrkiet.

Generelt følte jeg mig sikker under mit ophold, men man skal være klar over, at terrorangreb forekommer. Det er en god idé at informere venner og familie om, at du er i sikkerhed efter et angreb. Husk at skrive dig på Udenrigsministeriets danskerliste inden afrejse.

Tålmodighed er en dyd i Tyrkiet, og man skal forvente at bruge forholdsvis lang tid på bureaukratiske processer, når man skal søge om opholdstilladelse. Det er ikke nødvendigt at søge om visa eller opholdstilladelse, inden man tager af sted.

Offentlig transport er billigt og fungerer ret godt. Taxaerne er også billige, men ofte prøver chaufførerne at snyde dig – enten ved at give dig falske byttepenge eller ved at køre dig en lang omvej. Brug altid taxameter!

Det kan ikke anbefales af lave kritisk journalistik om regeringen under dit ophold, da Erasmus-studerende tidligere er blevet smidt hjem på grund af en lidt for kritisk pen.

Bolig og bydele. Find en bolig sammen med tyrkere, da mange af de andre Erasmus-studerende aldrig har boet uden forældre.

Det er meget let at finde en bolig i Istanbul. Diverse udlejere vil sikkert prøve at presse dig til at slå til, men hav is i maven – Istanbul er klart lejers marked.

Bydele der kan anbefales er Cihangir, Karaköy, Galata eller Besiktas på den europæiske side, hvor universitetet også ligger. Selv boede jeg i Cihangir, Istanbuls smarte hipsterområde. Ønsker du at bo på den asiatiske side, er Katekoy klart at foretrække, hvilket bestemt er realistisk, hvis du kun har undervisning to-tre gange ugentligt.

Mad og drikke. Istanbul er et overflødighedshorn af restauranter, barer og klubber, og det er oftere billigere at spise ude end at lave mad selv. Tyrkisk mad er i øvrigt helt anderledes, end det vi kender fra Danmark.

Når du går i byen, skal du vide, at det er en god idé at være en ligelig fordeling af drenge og piger – eller flest piger – hvor sexistisk det end lyder.

Anbefalinger

Klubber og barer: MiniMüzikhol, Gizli Bahçe, Kassette og Leyla Teras.

Hold dig væk fra Ritim Bar og Club Beat, medmindre du er til fortyndet øl og Sunny Beach-stemning.

Restauranter og caféer: Babel Café i Cihangir, Balkan Lokantasi (billigt, lokalt hverdagsmad) i Katip Mustafa Çelebi distriktet tæt på Taksim, No. 19 Dining i Cihangir.
Venlig hilsen Anders, Erasmusstuderende efteråret 2016

Af Magnus Højberg Mernild (kommunikation)

 

Universitetet består af tre campus, hvor det største, og der hvor undervisningen foregår, ligger på spidsen af det Gyldne Horn. Pop-up events, koncerter og festivaler er med til at skabe den hyggelige og livlige atmosfære, der gør, at mange af eleverne bruger al deres tid på campus.

Underviserne er kendt som værende blandt de bedste i Tyrkiet og undervisning foregår – til afveksling fra mange af byens andre uddannelsesinstitutioner – på engelsk. I modsætning til mit indtryk af tidligere elevers erfaring, var jeg på alle leder og kanter imponeret over udbudet af fag, fagligt niveau, faciliteter etc.

– Jeg havde ingen forelæsninger men kun klasseundervisning, hvor interaktion med underviser men også dialog mellem elever vægtede meget højt.

 

Documentary workshop

Kan kun anbefales. Undervisningsformen kredser om filosofiske, etiske og moralske syn på dokumentarbranchen, men samtidig også hvordan vi opfatter verden omkring os. Kommer igennem alle stadier fra idéudvikling, filmning, redigering og afsluttes med færdigproduceret fem minutters lang dokumentarfilm. Undervises af Ethem Özgüven, der er anerkendt som en landets bedste dokumentarister.

 

Radio Documentary

Et workshop-fag, der giver indsigt i alle faser fra tanke til produktion af radiodokumentar. Undervises af tidligere BBC radiovært og afsluttes med valgfri produktion.

 

Begge dokumentariske fag er kreative og med stor frihed til at arbejde med emner af eget ønske. Underviserne er begge utrolig inspirerende og elsker udenlandske elever.

 

Turkish for Foreigners

Engelskniveauet er generelt lavt i byen, så at kunne lidt tyrkisk åbner en masse døre, og gør hverdagen lettere. Hvis du i forvejen har mod på at prøve dit tyrkiske af i samtale med de lokale, er faget er godt alternativ til de tungere intensive kurser. Det er 2 timer ugentligt, hvor man får en grundlæggende forståelse for sproget, basis grammatik samt simpelt ordforråd og brugbare vendinger.

 

Performing Arts Management

Udbudt som master-fag, men relativt letfordøjeligt how-to fag, der runder alle vigtige grene af afholdelse af live performances. Festivaler, teaterscener, events etc.

 

Modernization, Nation & Communication

Det tungeste og mest teoretiske fag, jeg havde. Handler i stor grad om, hvordan vi gennem diskurser og sociale konstruktioner i medier, symboler etc. skaber nationalfølelse. Faget giver et godt indblik i det tyrkiske mediebillede, historie og politiske landskab, men kravene er høje. Man er ansvarlig for egen forelæsning, to større rapporter samt et afsluttende Research Study. Ligeledes master-fag.

 

Men Istanbul er ikke blot studie – tværtimod. Den enorme by er i sig selv trækplasteret, der på hektisk og fascinerende facon altid er i følelsernes vold fra morgenens første bønkald til den sidste klub siger godnat. I en pærevælling af moskeer og måger, sultaner og sultende, bohemeliv og brostensgader samt religiøse røster og rungende beats lever Istanbul på alle måder op til klicheen som broen mellem Asien og Europa.

Byen kan hverken på et semester eller menneskeliv opleves til fulde, men du løber aldrig tør for idéer. Hvert område er som sin egen lille by fra Kuala Lumpurs finansdistrikt over hipstermiljøet i Williamsburg til en forstad i Damaskus. Hvad du finder overalt i verdens storbyer, finder du i Istanbul – bare med et lokalt touch.

– Med byens fire religioner: Islam, Besiktas, Fenerbahce og Galatasaray, er det nærmest umuligt at forlade byen uden at være fodboldfan, og begrebet en tyrkertro bliver i den grad billedgjort.

 

Skriv endelig, hvis du har spørgsmål eller andet – mhmernild@mail.dmjx.dk / 60 51 05 85

 

Af Morten Bjerregaard (journalist)

Siden jeg startede på journalisthøjskolen, har jeg vidst, at jeg ville på udveksling. Jeg ser det som en pligt, at man som journalist kommer ud i verden og får udvidet ens perspektiv. Så da muligheden bød sig på 7. semester, slog jeg til.

Jeg tog til Istanbul, hvor jeg studerede på det private universitet Bilgi. Først og fremmest er det en stor mundfuld og lande i kæmpebyen Istanbul. Jeg havde aldrig været der, og jeg blev overvældet af hvor mange mennesker, biler og kaos der var. Men efter nogle uger blev det hverdag, og jeg kom til at elske den fart, byen har.

Universitetet ligger 30 minutter væk fra centrum, men skolen stiller gratis busser til rådighed, så det er nemt at komme til campus.

Jeg havde fire fag, som tilsammen gav mig de nødvendige 25 ECTS point.

Politics and Media: Et politisk fag, hvor læsedelen var tung, men arbejdsbyrden var overkommelig.

Islam and The West: Bridging the Gap: Et meget interessant fag, der forsøger at mindske gabet mellem vesten og islam via en historisk og teoretisk gennemgang.

Sport and Media: Også et interessant fag, der hver uge tog udgangspunkt i store emner såsom hooliganisme, køn, homoseksuelle osv. Ud fra sportens verden.

Social Media: Niveauet var rystende lavt, dels på grund af de tyrkiske elever. Jeg vil ikke anbefale faget.

Generelt var undervisningsniveauet meget svingende. Nogle fag var meget interessante, og hvor professoren engageret, mens det modsatte også var tilfældet. Det kommer meget an på, hvilke fag man har.

Jeg var overrasket over, hvor dårlige tyrkerne er til engelsk. Mange af dem sagde aldrig noget til forelæsningerne, eller slog over i tyrkisk. Det kan være meget forstyrrende for undervisningen.

Istanbul: Jeg blev fuldstændig forelsket i byen. Den er så stor og kompleks, at det eneste rigtige at gøre, er at udforske. Den rummer en ufattelig mængde historie og fantastiske kvarterer. Krydret med et vanvittigt natteliv tog Istanbul mig med storm.

Morten Bjerregaard

mortenbh@mail.dmjx.dk

 

Af Christian Serritslev Riis (journalist)

Vælg Bilgi University på grund af Istanbul – ikke omvendt.

Jeg forventede at Istanbul var stor. Men ingen forventninger kunne have forberedt mig på, hvor stor den egentlig er. Det er en fantastisk by, der kræver din opmærksomhed, og netop derfor bliver byen den centrale del af dit ophold.

Istanbul er nærmere en sammensætning af forskellige byer, end én stor, og derfor vil der altid være et kvarter, der kan stille det behov eller ønske, du har. Jeg fandt et værelse på craigslist hjemmefra, og rykkede (uvidende) ind i Istanbuls centrale slumkvarter Tarlabasi en måned før studiestart. Jeg kan virkelig anbefale, at tage af sted før tid – de første uger i Istanbul er meget udmattende. Der blev solgt stoffer lige udenfor min dør, der boede syriske flygtninge i bygningen overfor, og jeg har var vidne til hardcore politivold adskillige gange fra mit vindue. Men så er der heldigvis også et lækkert marked om søndagen. Det er en utrolig intens by på godt og på ondt, og når det bliver hverdag, så er det svært at finde en pause fra larmen, lugten og menneskerne. Men derfor sætter man blot ekstra pris på den lækre tyrkiske mad, færger-busserne over Bosporus og det generelle prisniveau, der holder de husholdningsbudgettet studievenligt.

Bilgi er kendt som det mest internationalt-orienterede universitet i Istanbul. (Næsten) alle fag foregår på engelsk. Vi ikke kan vælge master-fag, selvom vi teknisk set tager af sted på 7. eller 8. semester. Jeg vil derfor råde dig til, at vælge 3. års fag eller introducerende fag, hvor du ikke rigtig har nogen forudsætning før. (Hør eventuelt Morten Bjerregaard til hans oplevelse af faget Social Media)

Det sociale liv blandt Erasmus-studerende er i top, og skolens internationale afdeling gør meget for, at vi skal føle os velkomne. Der bliver arrangeret mange fester og udflugter, men det fik desværre hurtigt et Ung Rejs-feel. Som med så meget andet, så vil jeg anbefale, at man selv går på opdagelse i Istanbul– der er hyggelige rooftop-barer ad libitum i næsten alle kvarterer.

Dine tyrkiske medstuderende taler selvfølgelig engelsk, men det gør din købmand, frisør eller ”manden-på-gaden” ikke. Jeg vil anbefale at øve lidt tyrkisk hjemmefra, så man har et sted at starte, når hej, farvel og tak er sluppet op. Jeg valgte at tage et 80 timers intensivt kursus ved siden af uni, og selvom det måske var lige i overkanten, så gav det et uvurderligt udbytte i dagligdagssituationer, og på de ture jeg har haft rundt i Tyrkiet. Du bliver ganske enkelt behandlet anderledes, hvis du kan tale bare en smule tyrkisk. Når det er sagt, så har jeg ikke mødt en eneste tyrker, der ikke var hjælpsom med, hvad end.

Bureaukrati er en stor ting i Tyrkiet, og Erdogan har besluttet, at et student-visa ikke længere skal være nok for at opholde sig i Tyrkiet, så derfor SKAL du søge om en opholdstilladelse. Universitetets internationale afdeling hjælper dig gennem denne proces, men det er den ultimative prøvelse i tålmodighed. Tyrkiets offentlige administration er stadig vilde med at bruge papir, frem for computere, og det er nogen gange pandeklaskende dumme processer, du skal igennem. Men tag det som en del af oplevelsen, for den går igen i mange hverdagssituationer.

Mine fag

SOC271 – History of Social Thought I (introduktion til de store sociologer): Jeg var rigtig glad for mit fag SOC271, der gennemgik 8 klassiske sociologer og deres hovedteorier. Det var en øjenåbner for mig, og har givet mig lyst til at gå mere i dybden med nogen af dem. Det kan varmt anbefales, og læreren Keynan Cayir er rigtig dygtig.

PSY201 – Introduction to Social Psychology: PSY201 var en introduktion til social psykologi, men det skuffede fælt. Professoren taler efter power-point slides, og det er nogle enormt banale pointer, som man bliver bedt om at huske – ikke bruge. Midterms og eksamen er multiple-choice quizzer, hvor det gælder om at huske begreber, ikke rigtig forstå.

FTV375 – Non-fiction film – history and theory: I dette fag, så vi forskellige dokumentarer og kort-film, og diskuterede dem efterfølgende på klassen. Man kommer hele vejen rundt. Korte kunstfilm, storslåede naturfilm og klassiske film fra 20’erne og 30’erne. Faget munder ud i en synopsis og et treatment til en dokumentarfilm (eller radiodokumentar), som man arbejder på løbende gennem sidste del af semesteret. Læreren hedder Berke Bas, og er meget sød og hjælpsom.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har nogen spørgsmål – store eller små.

csriis@mail.dmjx.dk eller på 28297951 – jeg er tilbage på det nummer den 2. Februar.

Af Jakob Damgaard (Kommunikatør)

Den 5. September stiger jeg om bord på flyet i Kastrup mod Istanbul. Lidt over tre timer senere lander jeg i Sabiha Gökçen på den Anatolske side af metropolen. Det er aften, mørkt, men dejligt lunt, som en god dansk sommeraften krydret med følelsen af at være på eventyr. Jeg har mine personlige ejendele, min GPS og en adresse på det værelse, jeg har lejet for den første uge. Og det er alt, men nok. Jeg holder godt fast i min bagage og forlader ankomstterminalen. Jeg sikrer mig lidt heldigt den sidste plads i lufthavnsbussen, som transporterer mig gennem tæt trafik ind mod centrum. Halvanden time senere holder bussen på byens Europa-side, kun nogle få hundrede meter fra Taksim-pladsen. Der er liv på gaderne, som i en rigtig storby. Jeg hopper i en taxi (vær på vagt over for dem. De kan godt lide at køre omveje og lave manøvrer, som er til deres egen fordel rent økonomisk. Men det er selvfølgelig svært, når man ankommer et nyt sted, men det er altid vigtigt at være opmærksom og insistere på, at man skal køre på taxameter. Når det er sagt, så er det generelt meget billigt at køre med taxi. Jeg betaler godt 50 kroner for at køre en gigantisk omvej, hvilket jeg siden hen kan konkludere, nu hvor jeg kender byen) og kommer efter noget tid frem til min lejlighed.

Jeg indkvarterer mig på et fornuftigt værelse i en kælderlejlighed i Besiktas, hvorfra jeg starter min permanente boligjagt. Jeg tjekker og skriver hver dag på boligannoncer på hjemmesiden craigslists.com. Jeg får en del svar og tilbagemeldingerne og kommer i løbet af ugen ud og ser på fem lejligheder. Men men… Enten er de langt fra mine ønsker, eller også bliver jeg brændt af. Den sidste lejlighed, hvor jeg i dag bor, er til gengæld helt perfekt. Et værelse i en lejlighed sammen med et par i et af Istanbuls finere kvarterer. Prisen er også dyrere end de fleste værelser. Jeg betaler månedligt cirka 2700 danske kroner med alt inkluderet, men jeg synes stadig, at det er en fremragende pris alt taget i betragtning.

Det er generelt ikke dyrt at leve i Istanbul, hvis man bare er indstillet på at spise og leve som de lokale. Jeg er dog ikke voldsomt imponeret over det tyrkiske køkken, men skal jeg nævne et af de få højdepunkter, scorer en god anretning Meze (en slags tapas) flest points hos mig.

Jeg laver for det meste mad selv. Der er fine indkøbsmuligheder over hele byen med markeder og almindelige supermarkeder med fine udvalg. Man skal selvfølgelig indstille sig på at undvære hamburgerryggen og frikadellerne mm. Men selv om det er et næsten 100 procents muslimsk land, så kan man faktisk købe svinekød i nogle ganske få og dyre supermarkeder. Men altså, vi kommer jo som udvekslingsstuderende for at lade os opsluge og inspirere af den lokale kultur, jeg gør i hvert fald, så de danske vaner vælger jeg at ignorere på dette semester.

Ellers er livet dejligt som udvekslingsstuderende i Istanbul. Bilgi er et moderne universitet med mange studerende. Det faglige niveau er meget svingende fra fag til fag, underviserne er meget flinke og imødekommende, så generelt er det en god oplevelse at være studerende på netop Bilgi.

Jeg vil til sidst lige til at nævne et par praktiske ting, som nok vil irritere de fleste, når man står i situationen. At få visum til Tyrkiet er noget bøvl. Lige fra ambassaden i København og til politistationen i Istanbul, hvor man skal have det såkaldte ”Resident Permit”. Jeg nævner tyrkisk bureaukrati, lange ventetider og ringe information på engelsk. Tålmodighed er en dyd. Men man skal ikke lade sig afskrække. Det er på en eller anden måde udmærket underholdning, når det kommer lidt på afstand. Og det ender jo altid med, at det hele falder på plads til sidst.

Og ja, så skal man også betale skat til staten, hvis man medbringer sin danske mobiltelefon og køber et tyrkisk simkort. Køber man et tyrkisk simkort uden at registrere sin danske telefon, så spærrer staten ganske enkelt bare for, at man kan bruge det tyrkiske netværk. Og så siger rygterne, at det kan være en månedlang proces at få åbnet sin telefon igen til det tyrkiske netværk. Men nok om det.

God tur til dem, der vælger Istanbul på de fremtidige semestre. Jeg kan klart anbefale det. Det er ikke som Danmark. Langt fra. Men det er en spændende og anderledes oplevelse. Tag af sted! I fortryder det ikke.

Af Signe Lene Christiansen

Åbenbart var det fuldstændigt vanvittigt af mig at spørge min kurdiske gæst om han støttede PKK, da jeg interviewede ham i mit program på Bilgis universitetsradio. I hvert fald i følge en af mine tyrkiske venner.

For selvom DMJX umiddelbart ikke opfordrer os til at vælge journalistiske fag, når vi er på udveksling, valgte jeg alligevel faget Web Radio. Undervisningen var ganske rigtigt også meget banal og de fleste andre studerende havde aldrig beskæftiget sig med journalistik før, ikke desto mindre var det et af de fag, jeg var mest glad for under min udveksling. Faget bestod i at udvikle et koncept til et program på universitets radio og derefter afvikle otte liveudsendelser. Jeg har aldrig produceret liveradio før, så det var virkelig lærerigt, og så var det ikke mindst sjovt! Desuden var jeg rigtig glad for at være en del af fællesskabet omkring radioen, som var et fint sted at socialisere med tyrkiske studerende.

Tyrkiet er et komplekst, frustrerende, anderledes og rigtig spændende land. Det finder man hurtigt ud af, hvis man følger lidt med i nyhederne og sine omgivelser, men radioen og journalistikken var et fantastisk udgangspunkt for at beskæftige sig med nogle af landets problematikker, såsom det kurdiske spørgsmål og hovedtørklæder, og tale med mennesker, jeg måske ellers aldrig ville have været i kontakt med. At skulle producere en udsendelse med en ny og velegnet gæst i studiet hver uge i en by, hvor jeg havde absolut intet netværk på forhånd, betød nemlig, at jeg var tvunget til at være mere opsøgende i og uden for universitetet. Dét kan jeg anbefale, især hvis du, ligesom jeg, gerne vil ud af Erasmus-boblen og for eksempel feste andre steder end de evindelige samme to natklubber.

Jeg mødte flere danske udvekslingsstuderende på Bilgi, der var utilfredse med deres fag og det faglige niveau generelt. Selv udnyttede jeg, at der i begyndelsen var en uge, hvor man kunne shoppe rundt og afprøve forskellige fag. Eftersom jeg kun behøvede tre fag for at få mine 15 ECTS-point, havde jeg også valgt mange flere fag, end jeg behøvede, for så senere at droppe dem, hvor underviserne f.eks. talte begrænset engelsk. Så jeg endte med at være rigtig glad for alle mine fag. Udover Web Radio havde jeg Gender & Media, som behandlede forskellige kønsproblematikker både i og udenfor Tyrkiet, var meget diskussionsbåret, ikke særlig læsetungt og med en virkelig sej og entusiastisk professor. Mit sidste fag var EU-Turkish Relations, som havde et højt fagligt niveau, en professor, der stillede store krav til de studerende og var en perfekt måde at få indblik i tyrkisk politik, samfund og historie.

Alt i alt var mit faglige udbytte stort, samtidig med at jeg havde masser af tid til at gå på opdagelse i Istanbul, rejse rundt i Tyrkiet, drikker raki, danse og i det hele taget få masser af perspektiver på både journalistikken og mit eget lille liv i Danmark.

Det eneste minus har været, at jeg har haft en del dårlige og ubehagelige oplevelser med meget nærgående mænd. Kulturen er meget patriarkalsk, og som kvinde skal man være forberedt på mændenes intense stirren, tilråb af temmelig seksuel karakter og desværre stor risiko for at blive befamlet, f.eks. på markeder og i bussen.

Når det er sagt, er det ellers et land og en stor stor storby med en enestående gæstfrihed, som virkelig skal opleves!

Tilføjelser:

Tyrkiet: Bilgi University, Istanbul

Afdeling: Media and Communication

Fagvalg: https://sis.bilgi.edu.tr/coursecatalog/yeni/index.asp?lang=en

Øvrige kommentarer:

Bliv ikke afskrækket af at stort set alle fag uden for Media and Communication Department siger, at man skal have “consent from instructor” – det er meget let at få consent, og i det hele taget let at skifte fag.