Af Henrik Rindom Knudsen, Journalist
Cluj er Rumæniens svar på Aarhus. Cirka 300.000 indbyggere, en stor procentdel studerende og dermed alverdens tilbud. Byen er ikke et yndet rejsemål, og den emmer da også mere af en by, man studerer og arbejder i end tager på ferie til.
Generelt er Rumænien efter 30 år med mere eller mindre demokratisk styre kommet ret godt efter den vestlige del af Europa. Uden for de større byer kan man godt fornemme, at levestandarden er en anden end i Danmark – eksemplificeret ved skilte der siger ’hestevogne forbudt’ på motorvejstilkørslerne – men de større byer har et moderne præg, selvom for eksempel håndtering af affald stadigvæk er en stor udfordring.
Som journaliststuderende bliver man tilknyttet fakultetet med det mundrette navn Faculty of Political, Administrative and Communication Science. Der er et ok udvalg af journalistiske fag, men jeg vil anbefale at vælge fag på minimum tredjeårs niveau, for at niveauet ikke bliver for lavt. Jeg havde kun tre fag, da jeg tog videnskabsteori som e-learningsforløb. Jeg havde ’Opinion writing’, ’Classical political theory’ og på det historiske fakultet ’History of Communism’. Alle 5 ECTS-point, hvilket gjaldt for de fleste fag. ’Opinion writing’ var det bedste fag dog med lidt gentagelse, ‘Classical political theory’ var på relativt lav niveau, men dygtige undervisere, ’History of Communism’ var i min optik det på forhånd mest lovende, men det var knastørt med en gammel og til tider subjektiv underviser (man kan håbe, han er blevet udskiftet til kommende studerende).
Som udvekslingsstuderende får man tilbudt et værelse på et kollegie udelukkende med andre på udveksling. Prisen ligger på absurde 300 kroner, men for det beløb får man også et værelse + bad/toilet man skal dele med en anden. Det kan lyde overvældende at falde i søvn med (i mit tilfælde) en franskmand 2 meter væk, men jeg vænnede mig til det. Køkkenet deler man med hele gangen og er generelt ikke imponerende; der er for eksempel ikke en ovn. Der er rengøringsdame på hver dag, så renligheden er okay. Formentlig grundet tidligere erfaringer er alkohol forbudt på kollegiet. ’Vagterne’ er ikke så strikse med det, og man kunne snildt drikke en øl eller to, men fester sent om aftenen blev lukket ned, og man blev bedt om at tage videre i byen.
Prisniveauet i Cluj er ligesom huslejen i den lave ende. I supermarkederne koster de fleste ting cirka 2/3 af herhjemme (på nær mælkeprodukter), og på barer kan man få an fadøl for omkring 10 kroner.
Når det kommer til transport er tingene vendt på hovedet i forhold til Danmark. Cykelforholdene er håbløse, mens det at køre i taxi koster en femtedel af danske priser. Og så er elektroniske køretøjer som segways og elløbehjul et kæmpe hit.
Rumænien er et varieret land med Sunny Beach-lignende tilstande langs dele af kysten ud mod Sorte Havet og uberørte naturområder i den store bjergkæde Karpaterne, som skærer landet midt over. Som studerende har man store privilegier i form af rabatter på kulturelle oplevelse, ofte 50 procent. Mest bemærkelsesværdigt er, at man som studerende får et kort, så man kan rejse gratis med toget i hele landet. Togene minder om i Harry Potter og kører i sneglefart, men hvis man ikke har travlt, er det en god måde at se landet på. Der er flere flotte, gamle middelalderbyer som Brasov, Sibiu og Timisoara, der er et besøg værd. Man skal næsten også besøge hovedstaden Bukarest, men på 1-2 dage har man oplevet den.
Cluj er kanon, og hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive på henrikknudsen93@live.dk