Af Jakob Damgaard (Kommunikatør)
Den 5. September stiger jeg om bord på flyet i Kastrup mod Istanbul. Lidt over tre timer senere lander jeg i Sabiha Gökçen på den Anatolske side af metropolen. Det er aften, mørkt, men dejligt lunt, som en god dansk sommeraften krydret med følelsen af at være på eventyr. Jeg har mine personlige ejendele, min GPS og en adresse på det værelse, jeg har lejet for den første uge. Og det er alt, men nok. Jeg holder godt fast i min bagage og forlader ankomstterminalen. Jeg sikrer mig lidt heldigt den sidste plads i lufthavnsbussen, som transporterer mig gennem tæt trafik ind mod centrum. Halvanden time senere holder bussen på byens Europa-side, kun nogle få hundrede meter fra Taksim-pladsen. Der er liv på gaderne, som i en rigtig storby. Jeg hopper i en taxi (vær på vagt over for dem. De kan godt lide at køre omveje og lave manøvrer, som er til deres egen fordel rent økonomisk. Men det er selvfølgelig svært, når man ankommer et nyt sted, men det er altid vigtigt at være opmærksom og insistere på, at man skal køre på taxameter. Når det er sagt, så er det generelt meget billigt at køre med taxi. Jeg betaler godt 50 kroner for at køre en gigantisk omvej, hvilket jeg siden hen kan konkludere, nu hvor jeg kender byen) og kommer efter noget tid frem til min lejlighed.
Jeg indkvarterer mig på et fornuftigt værelse i en kælderlejlighed i Besiktas, hvorfra jeg starter min permanente boligjagt. Jeg tjekker og skriver hver dag på boligannoncer på hjemmesiden craigslists.com. Jeg får en del svar og tilbagemeldingerne og kommer i løbet af ugen ud og ser på fem lejligheder. Men men… Enten er de langt fra mine ønsker, eller også bliver jeg brændt af. Den sidste lejlighed, hvor jeg i dag bor, er til gengæld helt perfekt. Et værelse i en lejlighed sammen med et par i et af Istanbuls finere kvarterer. Prisen er også dyrere end de fleste værelser. Jeg betaler månedligt cirka 2700 danske kroner med alt inkluderet, men jeg synes stadig, at det er en fremragende pris alt taget i betragtning.
Det er generelt ikke dyrt at leve i Istanbul, hvis man bare er indstillet på at spise og leve som de lokale. Jeg er dog ikke voldsomt imponeret over det tyrkiske køkken, men skal jeg nævne et af de få højdepunkter, scorer en god anretning Meze (en slags tapas) flest points hos mig.
Jeg laver for det meste mad selv. Der er fine indkøbsmuligheder over hele byen med markeder og almindelige supermarkeder med fine udvalg. Man skal selvfølgelig indstille sig på at undvære hamburgerryggen og frikadellerne mm. Men selv om det er et næsten 100 procents muslimsk land, så kan man faktisk købe svinekød i nogle ganske få og dyre supermarkeder. Men altså, vi kommer jo som udvekslingsstuderende for at lade os opsluge og inspirere af den lokale kultur, jeg gør i hvert fald, så de danske vaner vælger jeg at ignorere på dette semester.
Ellers er livet dejligt som udvekslingsstuderende i Istanbul. Bilgi er et moderne universitet med mange studerende. Det faglige niveau er meget svingende fra fag til fag, underviserne er meget flinke og imødekommende, så generelt er det en god oplevelse at være studerende på netop Bilgi.
Jeg vil til sidst lige til at nævne et par praktiske ting, som nok vil irritere de fleste, når man står i situationen. At få visum til Tyrkiet er noget bøvl. Lige fra ambassaden i København og til politistationen i Istanbul, hvor man skal have det såkaldte ”Resident Permit”. Jeg nævner tyrkisk bureaukrati, lange ventetider og ringe information på engelsk. Tålmodighed er en dyd. Men man skal ikke lade sig afskrække. Det er på en eller anden måde udmærket underholdning, når det kommer lidt på afstand. Og det ender jo altid med, at det hele falder på plads til sidst.
Og ja, så skal man også betale skat til staten, hvis man medbringer sin danske mobiltelefon og køber et tyrkisk simkort. Køber man et tyrkisk simkort uden at registrere sin danske telefon, så spærrer staten ganske enkelt bare for, at man kan bruge det tyrkiske netværk. Og så siger rygterne, at det kan være en månedlang proces at få åbnet sin telefon igen til det tyrkiske netværk. Men nok om det.
God tur til dem, der vælger Istanbul på de fremtidige semestre. Jeg kan klart anbefale det. Det er ikke som Danmark. Langt fra. Men det er en spændende og anderledes oplevelse. Tag af sted! I fortryder det ikke.