Af Jesper Nørgaard Thomsen, journalist

Lad mig startet med at sige det med det samme. Efter mit halve år i Irland er jeg fuldstændig forelsket i landet. Irerne er fantastiske mennesker – høflige, ufattelige hjælpsomme, flinke og umådelig sjove. Noget af det bedste ved Dublin er stemningen i byen og alle de fantastiske kringelkroge med små butikker, historiske bygninger, caféer og ikke mindst pubber i verdensklasse. Men de kæmper også med deres problemer, som alle andre storbyer. Flere dele af byen er præget af faldefærdige bygninger og mange hjemløse, men generelt har jeg næsten kun gode ting at sige om byen.

Dublin ligger rigtig smukt placeret ved østkysten. Jeg var selv så heldig at bo lige ned til floden Liffey, som snor sig gennem byen. Jeg boede tæt ved Smithfield på nordsiden af floden med gåafstand til Phoenix Park. Det fakultet (School of Media) som jeg gik på, ligger på sydsiden af floden lige i udkanten af Creative Quarter, som er kendetegnet ved små hyggelige gade med små butikker, cafeer og pubber. Og ikke langt herfra ligger det berømte Tempel Bar område.

Irland er helt generelt et utroligt smukt land. Jeg nåede slet ikke at se alt det, jeg gerne ville. Jeg nåede for eksempel aldrig til vestkysten, som ellers anbefales af alle. Jeg har været en del i området omkring Dublin. Du må især ikke snyde dig selv for at besøge Bray Head, som er et klippefyldt bakket område syd for Dublin. Her får du en fantastisk udsigt over hele byen og den smukke kyst. Desuden er der en asfalteret vandresti hele vejen langs klippekysten fra byen Bray til Graystones. Det er nemt at komme derned med toget DART, som svarer til S-toget i København. Det kører meget ofte, og det tager cirka 25 minutter at komme til byen.

Desuden vil jeg anbefale at tage til forstaden Dún Laoghaire, som også ligger på DART-nettet og er samme vej som Bray. Det er en havneby med en over en kilometer lang mole. Her er utroligt hyggeligt og stemningsfyldt med masser af mennesker og små boder.

Jeg har også besøgt Belfast i Nordirland. Det kan også anbefales, da man på den måde oplever forskellen mellem de to lande og får en lidt bedre forståelse af alle de problemer, der har været og stadig er mellem de to lande. Det er nemt at tage toget fra Dublin til Belfast – de kører ret ofte, og det tager cirka to timer. Derudover kan det også anbefales at besøge Howth, Glendalough og som sagt Vestkysten, selvom jeg aldrig selv nåede derud.

Angående boligsituationen er det meget nødvendigt at være ud i god tid. DIT kan henvise dig til flere udlejningssider, men de har endnu ikke selv nogle kollegier – de er alle sammen privatejet, og der er i den grad rift om dem. Jeg endte med at tage derover, uden at have noget at bo i. Jeg startede med at leje noget via Airbnb, og var så heldig at kunne leje et værelse for hele perioden, hos den person, jeg startede med at leje et værelse fra. DIT advarer kraftigt mod at betale noget som helst hjemmefra, før du har set lejligheden, da mange studerende bliver snydt. Det er også en god ide at melde sig ind i forskellige grupper på Facebook. Der er blandt andet en gruppe for Erasmus-studerende og for danskere i Dublin.

Når du ankommer til skolen, er der introduktionsuge for alle udvekslingsstuderende med information om opholdet og forskellige arrangementer fordelt over ugen. Sørg for at være hurtig til at tilmelde dig de arrangementer du gider, for der er nemlig ikke plads til alle! Udover introduktionen skal du også vælge fag. Det sker i samarbejde med en kontaktperson på skolen, som hjælper dig med dine ønsker, og ser om det kan lade sig gøre. Jeg oplevede en meget afslappet holdning omkring fagvalgene – sådan lidt: ”Det skal vi nok få styr på hen ad vejen.” Det er også fint nok, men jeg vil alligevel opfordre til, at du rimelig hurtigt tager fat til din kontaktperson (du får oplyst, hvem det er i en mail), så du kan få styr på det. Det er også en god ide at prøve flere hold, end du ender med at tage, så du får en fornemmelse af, om det er noget for dig. Jeg valgt to hold fra på den måde.

Angående fag har jeg en klar anbefaling: Tag ”Irish Culture Studies.” Det er forholdsvis spændende, og du får en generel introduktion til det irske samfund, men der hvor faget virkelig vinder, er på det sociale område og underviseren, Marc. Faget er kun for udvekslingsstuderende, så du lærer en masse andre at kender fra hele verden, og så er underviseren Marc bare sjov og utrolig underholdende. Han kan få alt kedeligt materiale til at være spændende. Desuden tager han flere gange i løbet af semesteret de studerede med på hans yndlingspubber rundt omkring i byen til en pint eller to – det er et must. Faget tæller for 5 ECTS, er godkendt af DMJX og så er der kun tre skriftlige aflevering i løbet af semesteret – og ingen eksamen.

Jeg havde i øvrigt fagene ”New Media and The Public Sphere,” ”Introduction to Film Studies,” ”Studies in Documentary” og ”Cinema and Modernity.” Jeg vil ikke til at beskrive hver enkelt fag, men opfordrer til, at du tjekker grundigt, hvordan der undervises, og hvilke opgaver/eksamen der er. Jeg havde to skriftlige eksamener. De tager tre timer, foregår i hånden med en kuglepen og uden hjælpemidler undtaget en ordbog – så overvej det grundigt, inden du vælger.

På den sociale front er der især ét tiltag, som jeg kraftigt vil opfordre til, at man overvejer. Det er DIT’s såkaldte Societies – altså små klubber man kan melde sig ind i. Da jeg startede på skolen, var der lidt over 100 societies. Klubberne bliver styret af de studerende, og jeg kan love, at der er noget for enhver smag. Der er Societies om Disney, film, gaming, vandreture, klatring, madlavning, Harry Potter, fly, dans, DJ, mode, lov, religion og så videre. Jeg var med i flere societies blandt andet gaming, fly og klatring. Som regel har de forskellige societies én aften om unge, hvor man mødes og laver det, som man nu gør i det pågældende society. Til gaming mødtes vi hver tirsdag og spillede forskellige spil, hvor der også var konkurrencer og oftest også mad. Ved begyndelsen af hvert semester afholdes der en messe på hvert fakultet hen over en uge, hvor de fleste societies har en stand. Her kan du høre lidt om, hvad det går ud på og melde dig ind. Det koster 1-2 Euro, men så får du oftest også en lille velkomstgave, et rabatkort til butikker og cafeer i byen og et medlemsbevis. Altså en helt klar opfordring til at melde dig ind.

Som jeg også nævnte i starten af artiklen, så elsker jeg Irland. Det er et land, som endnu ikke har rejst sig helt efter den økonomiske krise. Men det har ikke ødelagt irernes gode humør – tværtimod vil jeg sige. De har bevaret deres fantastiske humor og afslappet tilgang til livet. Så hvis du vil lære ikke at tage livet alt for tungt og at alting nok skal ordne sig – især med hjælp fra god øl og mad, så er Irland det rette sted for dig. For mit eget vedkommende er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg vender tilbage til Irland igen.