Af Mathias Nielsen, journalist
Mexico City er et monster af en by, som det kunne tage romaner at beskrive. Men jeg vil forsøge at komprimere et indblik i mit udvekslingssemester ned til et par maggi-terninger af kapitler.
Først: Skolen og det faglige. Tecnológico de Monterrey er et privat universitet med afdelinger rundt omkring i hele Mexico. Det er privat og et af de dyreste i landet, og det kan nemt mærkes. ”Tec”, som det bliver kaldt, har klart en business-profil, hvor man som journaliststuderende godt kan føle sig lidt overvældet af jakkesæt og høje hæle. Faciliteterne er super gode – her er et overvældende udbud af sports- og kulturelle aktiviteter, et stort fitnesscenter, en smuk park og lærerne har meterlange CV’er.
Jeg fandt dog ikke fagenes niveau synderligt højt. Mange af mine klassekammerater var meget unge, og der var ikke noget stort pensum. Jeg havde fagene Contemporary Literature, International Organisations and Institutions, Geopolitics og spansk. Tager du af sted på 8. semester (hvor man kun skal have tre fag) og har tid, kan spansk klart anbefales, selvom det ikke giver ETCS-point. Derudover var Tec en fin chance for at tage nogle lidt mere akademiske fag og håndplukke fag på områder, du finder interessant, og som ikke nødvendigvis sidder på skødet af journalistik.
Næste kapitel: Byen. Jeg faldt ret hårdt for Mexico City. Det er en kolos af en by, som man kan køre i timevis igennem, uden nogensinde at føle, at man når ud af den. Størrelsen kommer selvfølgelig både med det gode og det onde. Det tager en krig at komme fra a til b, morgener og aftener to krige. Den kollektive trafik er overraskende ok. Der er et godt metro-system, som jeg ofte brugte, ligesom byen har fået ”metro-bus”, der er en slags sporvogne. Bor du centralt i byen kan deres bycykel-system også anbefales. Men uanset hvad, kommer du til at bruge taxi eller Uber meget. Og her skal man virkelig regne med at sidde nogle timer i trafik. Med mange biler kommer meget forurening. Mexico City er slem, men ikke så slem, som dens rygte siger.
Upsides ved at bo i en af verdens største byer er de mange muligheder. Hvert kvarter føles som en ny by, og du finder alt fra steder, der giver Kødbyen baghjul på hipster-skalaen til kæmpemarkeder med fritgående geder og tvivlsomme gade-tacos. Det er billigt og sjovt at gå ud, og her kan du også finde alting. Udvalget af koncerter, barer, restauranter og fester er næsten for stort.
Indkvartering. Universitetet ligger i den sydlige ende af byen i området Tlalpan. Mange vælger at bo i dette område for at være tæt på skolen. Det er også her mange af de store ”Student-houses” ligger, hvor udvekslingsstuderende typisk bor 8-10 sammen. Tlalpan er efter min mening ikke byens mest spændende område og ligger langt fra de mere ”cool” områder og det centrale Mexico City.
Jeg boede i Coyoacán, som er en af de store turistdestinationer, hovedsageligt på grund af Frida Kahlos hus. Her er super hyggelige gader og pastelfarvede huse i kolonistil. Stort udbud af restauranter og barer. Jeg tog skolebussen hver morgen. Der går flere linjer cirka tre gange om dagen ved forskellige opsamlingspunkter rundt omkring i byen. I forhold til at bo lige ved siden af skolen tog det mig nok en times tid ekstra at komme i skole. De andre hippe og attraktive kvarterer er Roma og Condesa. De ligger længere nordpå og et godt stykke fra skolen.
Jeg boede privat hos en kvinde, hendes ven og en fjerde udlejer. Hvis du vil øve spansk, kan det helt bestemt anbefales at finde et privat tilbud med andre mexicanere (evt. gennem airbnb). Bor du sammen med andre udvekslingsstuderende er mit indtryk, at det foregår meget på engelsk.
Det sociale. På skolen er der ikke, som man kender det fra danske universiteter, fredagsbarer og store fester. Der er en ret stram ingen-alkohol-politik på universitetet. Til gengæld møder du mange udvekslingsstuderende og mexicanske studerende gennem dine kurser. Holdet af udvekslingsstuderende er meget stort, så der skal du nok støde ind i mennesker, du klikker med.