Af Klaus B. Videbæk (journalist)

Britisk hybrid

Cardiff er en finurlig størrelse. På én gang hovedstad og provinsby, moderne og traditionel, international og national. Og sådan kunne man blive ved.

Leder du efter lækkert vejr og eksotiske kulturer, ja så er det naturligvis ikke stedet at kigge hen. Men kunne du tænke dig et blik ind i hjertet af Storbritannien med den her særlige blanding af konservative værdier, gentlemanattitude, et fuldstændig fanatiske forhold til fodbold (og rugby!), det sådan småeventyrlige og mytiske billede man finder i landskab og litteratur, og har du lyst til at prøve dig af i mere akademiske baner og på et klassisk engelsk, så vil jeg sætte et kæmpe stort kryds ved Cardiff og Wales. En britisk hybrid af stort og småt.

Universitetet er et omdrejningspunkt for byen, og er her at sammenligne med Aarhus som en lille storby med en stor andel af studerende. Udvalget af uddannelser er mangfoldigt, og journalistik er er et af de områder, hvor Cardiff klarer sig rigtig godt sammenlignet med de øvrige universiteter i Storbritannien. Niveauet er er på den baggrund fornuftigt, lektorerne er engagerede, og research og rapporter der benyttes i lektioner og opgaver er i flere tilfælde foretaget inden for husets egne vægge. Det eneste minus, er her som andre steder, at de fleste medstuderende er noget yngre end en selv, omkring de 19-22 år.

Jeg valgte to fag på den journalistiske del og supplerede med et enkelt udenfor. De ser helst, at man dedikerer sig helt og holdent til journalistik og medier, men hvis man har en ide med det, er de også lydhør over for andre ønsker. ’Journalism, Media and the Public’ handlede primært om nye og gamle medier og udfordringer forbundet med demokrati og politisk deltagelse. Faget faldt lidt i intensitet hen ad vejen, men var generelt medrivende og beskæftigede sig både med britiske og europæiske medier og problemstillinger (lektoren er selv fra Barcelona). ’Reporting Science, the Environment and Health’ var desværre kun på andet år og kunne godt tåle et nøk mere på sværhedsgrad, men bortset fra det, var det suverænt godt. Som navnet antyder, handlede det om journalistik og videnskab, og om hvordan medierne behandler forskning og emner inden for miljø, klima og sundhed. Undervejs havde vi blandt andet besøg af en miljøredaktør fra The Guardian. Mit sidste fag var i filosofi, og passede fint ind. Du er lidt mere på egen hånd, hvis du bevæger dig uden for det journalistiske område, men overalt, hvor du færdes på universitetet, er folk glade for at hjælpe.

Hvad bylivet angår, er Cardiff ganske charmerende. Der er pubs på ethvert gadehjørne og mange grønne parker. Som hovedstad er byen ikke specielt gammel, men der er et godt mix af historiske bygninger, industrilevn fra velmagtsdagene som kuleksportør samt flot og moderne arkitektur. Studenterboligerne er af en lidt lavere standard, men for det meste i udmærket stand. På kulturtilbud er Cardiff ikke helt på højde med sin engelsk nabo Bristol, men der er bestemt noget at komme efter, hvis man ikke lige træder de mest betrådte stier, fx mikrobryggerier, små butiksarkader og klassisk musik. Derudover kan det stærkt anbefales at tage på en tur ud i de smukke walisiske nationalparker eller at besøge omkringliggende byer. Meget kan nås med tog og bus, men det er også muligt til at leje en bil for penge, hvilket er nødvendigt, hvis man vil op nord på. Det er i øvrigt her, man har bedst chance for at høre ægte walisisk, der efter sigende (og det er en rimelig opfattelse) skulle have været en kraftig inspirationskilde til elversproget i JRR Tolkiens eventyr.

Endelig er Wales og Cardiff en rigtig god mulighed, hvis du gerne vil skabe venskaber på tværs af Europa. Der er specielt mange franskmænd, tyskere, spaniere og italienere, men også tjekker, hollændere og belgiere. Ret mange danskere eller skandinaver skal du til gengæld ikke regne med at møde. Fordi Cardiff ikke er større, og fordi campus og studenterområdet ligger temmelig koncentreret, løber du ofte ind i folk du kender, og det er nemt og hurtigt at få et socialt netværk stablet på benene. Der er også fine betingelser for at dyrke interesser og sport i universitetets ’societies’, hvor du kan finde mere jævnaldrende britiske studerende fra kandidatdelen. Jeg fandt for eksempel et fodboldhold at spille på.

Alt i alt skal der lyde en kraftig opfordring til at søge mod Wales og Cardiff, hvis du ønsker et nærmere bekendtskab med britisk kultur og politik, et mere akademisk snit til studiet, og kunne tænke dig en dagligdag i et spændende og internationalt miljø.