Af Lasse P. Underbjerg (journalist)

New Zealand er et fantastisk land. Der er guddommelig skønhed, bjergtagende udsigter og rige rejsemuligheder til omkringliggende lande og østater. Kom af sted!

Jeg var så heldig at komme med på IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), som jeg varmt vil anbefale alle at søge. En nærmere gennemgang af fagene følger nedenfor. Auckland i sig selv er en hamrende kedelig by, men heldigvis er alle andre steder i New Zealand fantastiske rejseområder. Du svælger i umenneskeligt smuk natur, og folkene er søde.

Det var super at være af sted med flere andre fra skolen, det gav tryghed og en ”dansk base” – omvendt betød det slet ikke, at vi blev isolerede, og det var der to primære grunde til: Alt foregik på engelsk (næsten, der blev selvfølgelig også talt en anelse Maori her og der), så vi kunne deltage fuldt ud jævnbyrdigt i samtalerne. Derudover var der en fantastisk åbenhed fra vores medstuderende og lærerne. Og det gjaldt for hele landet. Det er et fantastisk åbent land, hvor man kan tale med alle. Stor ja-hat til det sociale aspekt af opholdet.

Man kan tydeligt mærke, at NZ er blandt verdens yngste nationer. Der er stadig mange områder, hvor den nationale selvfølelse mangler at finde fodfæste, og det engelske herredømme sidder da også stadig dybt i mange af borgerne. Politisk og journalistisk sejler landet ret meget (Nicky Hagers Dirty Politics der ikke ændrede ved et jordskredsvalg til National), og der er generelt et ret lavt journalistisk niveau. NZ er – MEGET groft sagt – stadig nogle år bagud i forhold til Danmark, men hvad de mangler på den front gør de op for med den fantastiske kulturarv, der er fra de indfødte Maori-folk. At de indfødte så er overrepræsenteret i kriminalitets-statistikkerne, og at der er en gryende racisme mod asiatere i landet, vil jeg lade ligge. Tag til landet for fantastisk natur og meget venlige mennesker.

Fagene på skolen

Creative Practice: Meningen med og intentionen bag faget var som sådan god. Det var et fag, hvor klassen blev indført i praktiske journalistiske discipliner. Problemet med det var, at vi havde været igennem 90 procent af det på vores første tre semestre og i særdeleshed i praktikken. Derfor var der desværre også en del slavearbejde i det, og det var spildtid. Det var til gengæld spændende at blive indført i de journalistiske processer i New Zealand. Slutteligt fortjener vores lektorer i faget stor ros for lydhørhed, de var meget indstillede på at give os nogle specielle forhold, da de hørte om vores situation/erfaring.

Public Affairs Reporting: Et utroligt interessant akademisk fag, hvor vi blev indført i store journalistiske tænkere og forskellige nye måder at tænke journalistik på. Det var et meget udbytterigt fag, og der skal lyde stor ros af og benovelse for professor Verica Rupar, der er en helt absurd dygtig underviser.

Asia-Pacific Journalism: Det mest udbytterige fag overhovedet. Fantastisk at få indsigt i journalistik på den anden side af kloden. Et fag der sætter tingene på spidsen og i perspektiv, når vi lærte om folkemord, undertrykkelse og frihedskampe i hele det sydlige Stillehavsområde. Professor David Robie er en levende institution dernede, og det var en fornøjelse at studere under hans kyndige vejledning. Men også et meget krævende fag, hvor der skal leveres lange, undersøgende artikler – der kræver, at man skal sætte sig ind i meget stof.

Uanset hvad er det en oplevelse for livet – så KOM AF STED, du kommer ikke til at fortryde det!