Af Mathilde Graversen
Man kan ikke se byen for bare monumenter. Velkommen til smukke romantiske og en smule forurenede Paris. Her var jeg på udveksling ved skolen CFJ sammen med franske unge fra hele landet.
Som eneste udvekslingsstuderende blev jeg rost meget for mit elendige franske, men måtte samtidig lege ”kongens efterfølger”, når jeg ikke anede, hvor folk var på vej hen. Franskmænd er super søde og imødekommende … og individualister. Man kan altså ikke forvente, at der er nogen, som ser sig tilbage og sikrer, at alle er med. Med det sagt, fik jeg flere gange hjælp til skoleopgaver, når jeg bad om det, og både elever og lærere var meget overbærende i forhold til sprogvanskeligheder, hvilket var min største bekymring inden afrejse.
Selve skolen CFJ har ifølge elever og lærere et ry for at være en af Frankrigs bedste journalistskoler. Men niveauet er ikke højt – det skyldes nok især, at man følger en klasse på første år, mens man selv er i gang med sit fjerde. Man følger nemlig deres første år på kandidatniveau – og før de kommer ind på kandidaten, har de læst alt mulig andet – fx jura, statskundskab, sprog, økonomi etc.
Undervisningen forløber i blokstruktur med en uge af det ene, tre af det andet osv. Underviserne er journalister udefra, og det betyder, at niveauet svinger meget. Nogle undervisere er rigtig gode, mens andre bare er glade for at snakke og kan fortsætte deres strøm af anekdoter fire timer uden pause.
Jeg fulgte hele semesteret, selvom jeg kun var der for at tage 15 ETCS point – Man kunne måske overveje at vælge nogle forløb ud. Men gør man det, går man også glip af meget af det sociale. Desuden kan det være svært at vide på forhånd, hvilke fag der er interessante.
Det fede ved CFJ er ikke de lange skoledage fra 9.30-18.00, men de mange franske bekendtskaber, der giver en god mulighed for at lære kulturen at kende, at få et fransk perspektiv på nyhedsstrømmen samt forbedre sine sprogkundskaber. Der var fredagsøl, private fester i mikroskopiske pariserlejligheder og hyggeaftener.
Når jeg ikke var i skole boede jeg i ”Cité Universitaire” – den internationale universitetsby i det sydlige Paris. Det er en park fyldt med kollegier fra hele verden (genialt og unikt), hvor jeg hang ud med andre udvekslingsstuderende. For at komme til at bo i universitetsbyen søgte jeg ind via Det danske Studenterhus (http://www.fondationdanoise.org/PAGESDANOIS/huset.html) og fik et værelse, hvorefter jeg blev udvekslet og kom til at bo i det belgiske hus. Det var alletiders, og jeg kan varmt anbefale andre at gøre det samme. Fra Cité U går en direkte linje med RER B til skolen, som tager 15-20 minutter.
Ellers er det værd at vide, at man kan søge boligstøtte, selvom man ikke er franskmand – det gør mange udvekslingsstuderende. Det hedder Caf, (tjek hjemmesiden caf.fr).
Sidste ting, jeg vil bemærke: Franskmænd er ret sjove – jeg kunne kun grine, når mine klassekammerater afbrød undervisningen med et kæmpe pudse-næse trut i deres lommetørklæde uden at fortrække en mine. Eller når de udtaler engelske navne med deres insisterende franske accent. Det er skønt. ”Justin Timberlake” tog mig lidt tid at forstå.
Er du på vej til Paris, så drik en Pelforth øl for mig, ryg en cigaret og spis en snegl.