Af Simon Winther.

Perth – En oase i ødemarken

Når I – kommende udvekslingsstuderende – scroller gennem beretningerne fra os studerende, der har været på udvekslingsophold, er der helt sikkert mange af de samme oplevelser og erfaringer, som går igen: nye venskaber, horisonter der bliver udvidet, og grænser der bliver flyttet. Og sådan var det også i Perth, hvor jeg læste på Murdoch University.

Perth er på mange måder et vandhul i en ødemark – en oase i ørkenen. Der er ca. 5000 km til Sydney gennem tør, tør ødemark. Og også nordpå er Perth omringet af øde områder. Folk kalder ikke uden grund Perth for verdens mest isolerede storby. Den er så isoleret placeret, at det kan være svært at forestille sig.
Og det var lige præcis en af grundende til, at jeg søgte ind der. Det har været en stor oplevelse at bo i et af Australiens mest isolerede områder. Alt foregår i et lidt langsommere og hyggeligere tempo.

Vestaustralierne er et stolt folkefærd. De er stolte af, hvor de bor, og isolationen er da også tydelig i vestaustraliernes selvforståelse – de føler sig meget, meget langt fra regeringen og det politiske liv i Østaustralien, og jeg har efterhånden hørt mange vestaustraliere brokke sig over al den skat fra mineindustrien, som de betaler til bymenneskerne ‘ovre i øst’.

Perth er den største by på vestkysten. På mange måder er den en forvokset forstad, der bare fortsætter i endeløse rækker, hvilket kan gøre offentlig transport i byen til en frustrerende omgang. Det vender jeg tilbage til.

Universitet
Jeg læste på Murdoch University. Jeg havde tre fag; Photo and Video Journalism, Screen Production og Documentary.
Photo and Video Journalism var super fedt. Et dejligt praktisk fag, hvor vi VJ nørdede og producerede nyhedsindslag. I den sidste del af semesteret havde vi en fotografdel hvor jeg producerede et fotoessay. Helt klart anbefalelsesværdigt, og underviseren Andrew er en herlig fyr!

Mit dokumentarfag var også interessant. Det var et meget akademisk fag med et stort pensum og en del afleveringer. Faget er forholdsvis tungt, så jeg vil kun anbefale dig at tage det, hvis du er meget interesseret i dokumentarfilm og -genrer. Vores tutor Glenn Stasiuk fortalte mig, at de muligvis allerede fra næste semester vil koble en praktisk dokumentardel på – hvilket der i høj grad mangler nu.

Det sidste fag, Screen Production, var det, som skulle vise sig at blive en akilleshæl. Da jeg havde haft TV på 7. semester, blev jeg nødt til at tage det på kandidatniveau. I løbet af semesteret skulle vi producere en kortfilm og en kort dokumentar.
‘Fint nok’ tænkte jeg, hvor svært kan det være, det har jeg jo lavet masser af tidligere og jeg så frem til en sjov udfordring.
Men det skulle vise sig, at det var en tur på meget dybt vand med uendelige udkast til manuskripter, som vores professor kasserede, nørdede kunstfilmsstuderende, og generelt et hårdt studiemiljø med absurd meget konkurrence blandt de studerende, der har læst sammen i flere år, og nogle professorer der pacer hårdt.

En anden dansker og jeg stod der lidt palle alene i verden allerede fra første dag og følte os på ganske dybt vand, da vi skulle i gang med at nørde kameravinkler, dolly og grip, lyssætning og lyd, produktionsdesign, kostumer osv. Faget var vildt krævende, og jeg brugte hovedparten af min studietid på det.
Jeg vil alligevel varmt anbefale det, hvis du vil prøve dig selv af, og interesserer dig for at producere tv.
Det var ekstremt lærerigt, og jeg har taget rigtig meget med fra det.

Derudover er der – surprise, surprise – meget stor forskel på at gå på DJH, hvor der er masser af undervisningstimer, og på at være på et universitet med ca. ti forelæsningstimer/tutes om ugen – og absolut intet socialt fra universitetets side.
Når det så er sagt, har den internationale afdeling på Murdoch været aldeles fremragende til at arrangere hyggelige arrangementer gennem semesteret for os udvekslingsstuderende.

Kollegieliv
Jeg havde min kæreste med til Perth, og vi boede på universitets kollegium. Jeg er lidt ambivalent ift at bo der. Det er helt genialt tæt på skolen, vel højst fem minutters gang.
Men dem der bor der er altså meget unge, og der bor kun meget få ældre australiere der, hvilket også gør det til et dårligt sted at møde de lokale. Men det er nemt og bekvemt i forhold til skolen og også ret hyggeligt.
På den anden side ligger kollegiet ret skidt ift. Perth og den dejlige forstad Fremantle (som er helt fantastisk).

Jeg vil helt sikkert anbefale at finde et andet sted at bo, hvis du gerne vil bruge byen meget og møde jævnaldrende australiere. Især hvis du er lidt ældre – jeg er 27 – og min kæreste og jeg var totalt bedstefar og bedstemor på kollegiet.

Der er ret god offentlig transport i Perth, problemet er bare, at afgangene er sjældne om aftenen. Så at komme ud for at få en enkelt øl om aftenen, bliver til en større udflugt, når man bor på kollegiet.
Og bare rolig: der er masser af værelser, der bliver lejet ud i Perth og Fremantle. Og du kan være sikker på, at det ikke bliver dyrere end at bo på kollegiet.

Jeg har mødt rigtig mange dejlige mennesker i Perth: både udvekslingsstuderende fra andre lande og lokale australiere. Australien er et skønt land, og Vestaustralien er noget helt unikt, som jeg varmt vil anbefale!
Og når du nu er der, så grib den fantastiske oplevelse det er at køre nordpå gennem de øde, øde områder op til Denham, Kalbarri, og Exmouths strande.
Først der går det op for dig, hvor øde Vestaustralien er.

Alt det bedste,
Simon Winther

simonw@mail.dmjx.dk