Forventningernes Melbourne

Af  Johannes Hartkopf-Mikkelsen

Jeg kom til Melbourne med bagagen fuld af forventninger. Forventninger om en inspirerende by at leve i, et halvt år med tid til fordybelse i det faglige på Monash University, en markant forbedring af mine engelskkundskaber, nye venner – australiere såvel som andre udvekslingsstuderende, tid til at nyde godt af naturen rundt om Melbourne og også gerne tid til at øve mig på den mundharmonika, jeg igennem længere tid gerne har villet lære at spille på.

Nogle forventninger er indfriet, andre er ikke (surprise…!). Vi tager det fra en ende:

Melbourne er fantastisk! Det er uden sammenligning den mest behagelige millionby, jeg har været i. Folk er generelt afslappede og venlige, det bugner med hyggelige vandhuller, kultur og alt det der. Det værste er afstandene, og et råd herfra vil derfor være at finde noget at bo i inde i byen. Der er en time med det offentlige til Clayton Campus fra centrum, og derude er det meget småt med seværdigheder. Jeg boede i St. Kilda, det viste sig at være ret perfekt ift interessant kvarter samt afstand til både Monash og CBD.

Det faglige viste sig at være spændende, lærerigt og en større udfordring, end jeg havde regnet med. Sproget gjorde læsebyrden tungere end forventet, og afleveringerne krævede en større indsats end forventet. Det faglige indhold var til gengæld interessant. Faget ’Australian Idol’ bød på en spændende introduktion til de knap så flatterende sider af landet, og underviser Tom Heenan blev mere og mere underholdende, efterhånden som han blev fortrolig med os (og jeg vænnede mig til hans tykke, australske dialekt). Faget ’Journalism, War and Conflict’ bød på masser af spændende læsestof, og jeg nød godt af underviser Fay Andersons store viden om mediedækning af alverdens konflikter, om end diskussionerne i klassen af og til løb af sporet i overvældende forargelse over manglende dækning af krige i tredjeverdenslande. Jeg vil vove at påstå, at jeg er blevet en væsentlig bedre fotograf efter at have fulgt faget ’Photomedia Imaging 1’ (udgangspunktet var beskedent…), selvom jeg undervejs har været ved at kløjes i forskellige fotografers og teoretikeres værker samt underviser Matthew Stantons entusiastiske, men ustrukturerede fremgangsmåde. Hans forelæsninger var som regel meget inspirerende, hvorimod hans tutorials spændte fra lærerige til spild af tid.

Mine engelskkundskaber er klart forbedrede, men ikke så markant, som jeg håbede på. Det hænger nok sammen med flere ting. Min kæreste var med i Melbourne, så jeg snakkede mere dansk og mindre engelsk, end jeg ville have gjort, hvis jeg havde været af sted alene. Det hjalp heller ikke på engelskkundskaberne, at mine bedste, nye venner skulle vise sig at være danskere – og dermed er vi videre til næste punkt.

Det har været langt lettere at lære andre udlændinge at kende end australiere. Hovedparten af de australske medstuderende var en del yngre end mig selv, og dem, der virkede jævnaldrende, virkede som om, at de havde meget travlt og derfor var svære at komme ind på. Jeg lærte dog andre, internationale studerende at kende, jeg mødte andre udlændinge gennem couchsurfing, og så var der de andre danskere fra Journalisthøjskolen, som var vældigt hyggelige at hænge ud med.

Sammen med min kæreste købte jeg en bil lige så snart, vi havde fundet et sted at bo. Der er en del faldgruber i forbindelse med bilkøb i Australien (jeg uddyber gerne, bare ring eller send en mail), og ejerskabet har ikke været uden kvaler. Indtil videre har det dog været det hele værd, for med bilen var det legende let at komme ud af byen i weekender og ferier, og det blev også til en dagstur på surfbræt ved Torquay Beach. I skrivende stund har bilen fragtet os til det nordlige Queensland som del af en syv uger lang roadtrip (igen, I er velkomne til at henvende jer, hvis I vil høre mere).

Nå ja, mundharmonikaen har stadig ikke været oppe af rygsækken…

Johannes Hartkopf-Mikkelsen

hartkopf.mikkelsen@gmail.com