Af Michael Wibe
Når man tager af sted på udveksling med en forventning om at vælte sig i ahornsirup, rockmusik, ishockey, indie-hår og nye bekendtskaber, kan det næsten ikke blive andet end fantastisk. Det gjorde jeg, og bortset set fra en uheldig lockout i NHL levede Canada, Montreal og Concordia University fuldt op til alt, hvad jeg havde håbet på. Jeg kan derfor varmt anbefale alle at tage på udveksling i Det Lille Hvide Nords kulturelle hovedstad!
Denne klumme er en rodet blanding af tips og erfaringer fra mine 4 måneder på Concordia University, fordelt mellem fagligt og socialt udbytte.
Først og fremmest var hele proceduren omkring at tilmelde sig fag på Universitet lettere kaotisk, da man som udvekslingsstuderende først kan vælge fag langt senere end de andre. Mit bedste råd er at vælge omkring 7-8 fag, du synes lyder spændende. Mød op til undervisningen de første par uger (også selvom faget er fyldt) og vurder, om det var det, du havde håbet på, og vælg så herefter de fire fag, du gerne vil følge. Det lyder ret simpelt, men det lykkedes højst sandsynligt ikke for dig at få de fag, du havde håbet. Vedholdende klagesang overfor fagets professor kan være en løsning på dette (Det virkede for mig), men ellers må du igennem listen med fag igen. Hav tålmodighed.
Det journalistiske fakultet Loyola ligger omkring 20 minutters buskørsel udenfor Downtown, hvor de fleste andre fakulteter ligger side om side i store ucharmerende betonklodser. Jeg havde bevidst kun valgt et enkelt journalistisk fag, da niveauet efter sigende skulle være ret let og fordi jeg gerne ville prøve lidt andre genre af. Det lykkedes mig at få et TV-forløb med den lettere eksalterede CNN-legende Jaqeus Grenier, og faget var som sådan både lærerigt og sjovt for en fyr som mig, der kun havde 3 ugers erfaring i dette medie med fra cementjunglen i Aarhus under kyndig vejledning af biker-koryfæet Viggo.
De øvrige fag var to sociologi fag og et enkelt politisk fag. Alle tre var ret interessante og meget uni-agtige i form af lange forelæsninger med meget lidt dialog. Eftersom vi kun kan vælge undergraduate fag, bliver niveauet aldrig uoverskueligt højt, men vælger du fag, som du har en yderst begrænset viden om, at det bestemt muligt af få en række faglige udfordringer.
Der findes en usandsynlig flittig international forening på Concordia University ved navn CISA, der forsøger at gøre livet til en fest for hver eneste udvekslingsstuderende. Det kan jeg som sådan kun hylde, men til trods for deres evige arrangementer var det begrænset, hvad jeg deltog i. De fleste af de andre internationale var ret unge, og det betød at meget af det sociale samvær som oftest involverede spandevis af alkohol og larmende partyguides. Langt de fleste bekendtskaber vi fik foregik derfor som oftest væk fra disse fester – enten i timerne, til en eller anden mærkelig sportsgren eller i Parc Jeanne-Mance, hvor folk mødes til Tam Tam over en slag bongotrommer hver søndag. Når det så er sagt, så fungerede nogle af CISA lidt mere uformelle arrangementer ret godt til at ryste folk sammen og skabe nogle gode kontakter. Det er en god ide at tilmelde sig deres facebook-gruppe for at danne sig et overblik over deres mange arrangementer og for at stalke dine nye venner.
Personligt fik jeg mest ud af mine lokale bekendtskaber – canadiske som internationale, der har været i byen længe. For det første gav det anderledes spændende indgange til den canadiske kultur og for det andet kunne jeg drage nytte af deres kendskab til Montreal, der indeholder så meget, at det kan være svært at overskue. Desuden kunne de vise steder, der ikke står nævnt nogle steder i hverken Lonely Planet eller CISAs guide til byen.
Som by er Montreal en smeltedigel af både europæisk og nordamerikansk kultur og det har skabt en bastard af en multikulturel by indenfor både musik, mode, arkitektur og gastronomi. Der er altid en eller anden festival under opsejling, og hvis ikke er de fleste i byen altid frisk på at nappe en fad uanset ugedagen – jeg havde en uforglemmelig tid.
I øvrigt findes der flere tvivlsomme data om turen + billeder på denne blog, som jeg oprettede med Mathias Hagemann-Nielsen: www.mattogmickey.tumblr.com